skal, skal ikke?

hun gik hen og satte sig ved siden af Calla. "Calla hvad er der i vejen?" hun så uroligt på hende. "Calla du kan stole på mig, fortæl det til mig" hun så nu bedende på hende. hvad var der sket?

cal resjte hovde og så på rose med øjne fyldt med tåre ``det var jack, han fortalte mig at min moster er død. folk fra hospitalet vil snart ringe. hun døde mens hun fødte.`` cal rejste sig op og slog armene om rose og græd som aldrig før.

"Calla det gør mig ondt!" hun tog i mod Calla's kram. "Hvad med barnet?" hun løftede Calla's hoved. "dig og din Moster var de eneste med de der ånde kræfter, ikke hvis barnet er levende, er du stadig ikke alene!" hun krammede Calla.

cal holdt op med at græde ``barnet overlevede, men har ingen kræfter som min moster eller mig. jeg er den eneste. udover MIT BARN!!`` hun så op på rose ``det var det andet jack fortalte mig, mit barn har de samme kræfter``

"Jamen så må vi heller sørge for at du klare dig igennem forvandlingen, og fødslen!" hun så på Calla. "kom lad os komme ud at ride, så får vi tankerne på afveje" hun trak Calla op at stå.

cal rejste sig``tak rose. så må jeg en af dagene tilbage til min onkel og hente tingene. min moster har efterladt alle sine ting til mig, vil du med tilbage dertil?`` hun så på rose og gik over mod stalden,``hvordan skal jeg klare mig igennem forvandlingen og fødslen rose?`` hun så bekymret på hende.

"jeg vil meget gerne med dig og hente tingene" hun så på Calla. "Bare rolig Calla jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at du klare fødslen, forvandlingen kan jeg jo ikke rigtig klare!" hun smilede til Calla, håbede at det beroligede hende en lille smule.

``tusinde tak rose.det hjalp lidt`` hun gav rose et kram. hun var så glad for at rose var der. ellers havde hun nok bare bedt mørket om at tage hende.

de kom til stalden hun gik ind og hentede udstyret til Shelly, og gjorde hende klar hun rensede lige hurtigt hendes hove, og trak der efter Shelly ud. og hun ventede på Calla, der var gået et par timer og om halv anden time ville solen stå op. "Calla er du ved at være klar?" hun ventede på et svar.

cal gav sky hovdetøj på og trak ham ud til rose ``her er jeg`` hun lo stille.

"godt så lad os komme afsted" hun svang sig op på Shelly, og begyndte at ride afsted mod skoven. skoven var så rar om natten alle natte dyrene hun kunne se, uglerne der tudede, mange synes det var uhyggeligt at være i en skov om natten, men Rosalie elskede det, i sær når hun så et lille pindsvin pusle rundt i en blad stak.

cal svang sig op på sky og red efter rose. hun følte sig hjemme her i skoven om natten. natten, det var hendes yndlingstid.

hun stoppede og ventede på Calla.

"Calla jeg tænkte på hvornår vi skal fortælle dem det vi ved med deres ånder?" hun kiggede på Calla, hun havde et utrolig godt venskab med Malakas hun rørte halskæden hun havde fået af ham, bedste venner. hun smilede. men Kat var også hendes bedste veninde og hun vidste at Kat ikke kunne være sur på hende for længe.

cal tænkte sig om et øjeblik ``lige så snart vi ser dem. det vil være bedst at sige det til dem snarrest muligt`` hun håbede at kat ikke ville være sur ret længe, hun vidste at mal ville tilgive hende efter et par minutter.

"Snarrest muligt okay, bare når vi ser dem igen, for jeg tænkte om du ikke kunne forklare dem det, du har bare bedre forstand på de der ånder end jeg. jeg skal nok være ved dig" hun kiggede på Calla. "Må jeg ikke kalde dig Cal i stedet for Calla!" hun kiggede nysgerrigt på Calla, og ventede på et svar.

cal smilede ``jeg skal nok sige og forklare dem det hele. og selvfølig må du kalde mig cal. det gør dem jeg kender fra min familie og kat og mal`` hun lo, det var vildt fedt at være sammen med rose.

der lettede et ton fra hendes skuldre da Cal sagde at hun nok skulle forklare dem det. "Kom så lad os ride lidt videre!" hun satte Shelly i skridt og begyndte at ride længere ind i mod skoven. hun kiggede bag ud efter Calla. "Cal du sover jo!"

cal svang sig op på ryggen af skye og red efter rose ``jeg sover bestemt ikke`` hun smilede af roses drillerier.

"Haha Cal." hun satte Shelly i galop. og red længere ind hun kom til en grotte som hun ikke havde set før. hun steg af Shellyog ventede på Cal hun ville finde ud af hvad der var inde i den grotte. den så, så spændende ud, hun smilede.

cal red efter rose, hun nåede frem til en grotte `` hey. det er jo min grotte`` hun så overrasket på rose. hun steg af skye og bandt ham til et træ i nærheden.

"Din grotte? man kan jo ikke eje naturen!" hun så på Call, og bandt Shelly til træet lige ved siden af Skye. "Skal vi gå ind" hun så spørgende på Calla og gik lidt ind i hulen, det lignede næsten at der var lys der inde, men det var sikkert nok bare et hul i toppen af hulen hvor måne skinnet trængte ind.

cal nikkede ``det ved jeg godt. men jeg fandt den her efter jeg var stukket af fra en ferie her for nogle år siden.`` cal smilede undskyldene`` ja kom, lad mig vise dig rundt. jeg kender den her grotte bedre end min egen bukselomme`` hun trak rose efter sig. hun gik hen til et sted hvor lyset stømmede ud hun skulle lige til at trække tæppet fra som hun havde hænt op men kiggede så på rose ``rose luk øjnene`` da hun havde sikret sig at rose havde lukket øjnene trak hun tæppet fra og trak rose ind hvorefter hun bandt tæppet fast igen hun fjernede roses hænder. inde i rummet var der lavet hul så månen frit kunne lyse ind, men der var også nogle borde og stole. 2 senge. og væggene bag dem var malet op`` hvad siger du så rose?`` hun så forventnings fuldt på rose og smilede lykkeligt.

hun drejede rundt om sig selv flere gange. "Hold da op Calla!" hun var helt optaget af der hvor månen kom ind. hvad skete der lige med de to senge, og væggen der var malet op, havde Calla boet her, men hvorfor var hun stukket af fra den der ferie..?

cal smilede ``det er ikke helt så perfekt som jeg ønskede, men min ferie var endu værre, min moster og onkel havde beslutted at jeg skulle se mit gamle hjem. det var jeg ikke helt indstillet på. de to senge blev brugt af mig og så en anden pige der var stukket af fra et børnehjem ikke langt herfra.`` hun så på rose, det var fantastisk at være her igen, hun tog rose med rundt så hun rigtig kunne se alle malerierne på væggene.

hun fuglte med Calla rundt i grotten, hun blav forelsket i dem hvert pensel strøg var så præcis så flot, man kunne nærmest se hvordan kunsteren havde arbejdet sikkert og fukuseret. "Wow Cal hvem har lavet dem, jeg elsker det her!" hun rørte, skånsomt ved det som om det kunne gå i stykker. det forstillede himmelen, om natten med en fuld måne der havde et strejf af lyserødt i sig.