skal, skal ikke?

calvar ked af det, hun havde håbet at kat kunne forstå det. hun smilede til rose da hun kom ind ``jeg ved det ikke. jeg fortalte hende det med hende og mal ånder. og det var dem som havde prøvet at holde dem fra hinanden`` hun mærkede en tåre trille ned af kinden, hun tørrede den væk, hun så på rose og smilede ``jeg håber bare hun kan tilgive mig for det jeg lige har sagt. men jeg kan høre ånderne og forstå hvorfor de angreb hende, som hun siger, de ville ikke gøre hende noget.`` hun sukkede ``du kan også høre dem hvis det er det du vil rose, og få deres historie med.`` hun mærkede flere tåre, men denne gang var det ikke kun gråden, hun lagde sine hænder ned til sin mave hun mumlede en række bandeord og eder. hun lagde sig ned på sengen og gav et skrig fra sig.

"Kattriona Night tag dig sammen." hun regste sig og løb tilbag til Calla og rosie... hun stod i døren og hørte hvad der blev sagt. "Calla, jeg ved godt, jeg svor på at tilgive dig, men det her kan godt tage tid." hun så Calla drikte i øjnene, "Men det bliver alså ikke nu." hun vendte sig om og gik sin vej.

cal satte sig op i sengen så hun kunne se direkte på kat ``det ved jeg kat. og jeg venter bare til den dag eller nat du tilgiver mig`` hun smilede svagt til hende og var nød til at lægge sig ned igen, gid det barn ville ligge stille tænkte hun. hun så endu en gang op på kat ``tak for det du gjorde for mit barn eller mig den nat i templet.`` hun ville ønske at kat kunne tilgive hende hurtigt, men hun vidste det tog tid. hun havde selv ikke tilgivet angel endu.

Hun kiggede fortvivlet efter Kat. "Jeg går lige efter hende, prøv at snakke til din mave måske hjælper det!" hun rejste sig og løb efter Kat. "Kat!" hun tog fat i hendes skuldre for at Kat skulle vende sig om og kigge på hende så de kunne tale sammen. "Ikke noget skænderi bare en samtale mellem bedste veninder og søstre!" hun hev lap papir op af lommen. "Den er også kun lige kommet, vlkommen til familien!"

hun kune ikke høre noget. ikke andet end en hel masse tanker der fløj rundt i hendes hovede. "jeg bliver sindsyg! Calla kan godt holde hendes ånder fra mig! hvis de kommer igen stitter jeg i mod!" hun hostede. "GRRRRRR.....

Hun kiggede på Kat. "Nu tager du lige og slår koldt vand i blodet det der er ikke fedt! Calla kan jo ikke gøre noget ved de der ånder!" hun kiggede strengt på Kattriona. "Malakas tror også på dem, han ved også hvad de er, men du sagde engang til mig: giv hende en chance!" hun Kiggede nu mere blidt på Kat. "Hvor er den pige henne det er den pige jeg kender som min bedste veninde. Vi skændes mere og mere og du bliver sur og jeg bliver sur, men hvor er det søster bånd vi engang havd.. Jeg er næsten bange for at det er blæst væk sammen med vinden!" hun fik et såret udtryk i øjnene, alt hvad hun havde sagt var sagt med en blød tone...

"Hør. jeg er bare ikke klar til det min krop genem går lige nu." 'eller ikke vil' tænkte hun. "Jeg kan bare ikke rumme at Calla sætter sine ånder i mod mig." hun trak på Skulderne. "Ja jeg tror på dem, men det her er for meget lige nu." sagde hun og trak på smile båndet. "Og jeg er glad for dig, min søster, men jeg kan ikke lige være det hele nu." hun tog Rosies hovede i hænderne og kyssede hende på hovedet. "Jeg er ked af det." hun smilede og trak sig tilbage.

"Kat HUN får dem ikke til at angribe dig! hun kan ikke gøre for det, helt erligt Kat hvad nu hvis det er rigtig, måske høre dig og Mal bare ikke sammen!" hun sagde det med kraft i hendes stemme, som en store søster der sætter sin lillesøster på plads, men stadig med et strejf af blidhed i stemmen, hun kiggede indtrængende på Kat...

"Sikket ikke... Men hun kan i det minste prøve at få dem væk fra mig." bed hun hende af. "Beklager jeg skal smutte!" hun vendte sig om og løb ned af gangen. hun løb over i mod trænings lokalet hvor hende og Barius trænede selvforsvar. hun tøffede hen i mod bokse puden og begyndt at træne slag med både fødder og hænder. "GRRRR!" hun knurede.

cal var træt, hun havde ikke så ondt i maven mere men besluttede sig for at synge lidt. hun nåede ikke ret langt ind i sangen før hun mærkede kulden komme krybende, hun vidste kun alt for godt hvem det var. hun skreg af sine lungers fulde krat ``ROSE!! SKYND DIG AT HJÆLPE MIG. DET ER HAM!`` hun nåede ikke at sige mere for i et blev alt mørkt, hun vidste at han havde taget hende med til ånderne.

Hun hørte Calla skrige, og vendte sig om med et ryk hun spurtede hen til Calla's værelse, men det eneste hun så var Calla der var gået i sort. "CALLA CALLA" hun kunne tydeligt høre hvor panisk hendes stemme lød. hun snakkede normalt. "Calla hør efter hvis de vil dig noget godt jeg er her, men kæmp i mod hvis de vil gøre dig ondt, fortæl mig det hele når du vågner!" hun holdte Calla i hånden og kiggede på Calla's næaten livløse krop...

cal mærkede roses hånd. hun vidste at hun var der. hun følte sig mere afslappet. hun så sig om i mørket. pludselig, så hun en der lå på en seng. hun gik nærmere. hun kiggede ned på personen. hun fik et chok, det var hende selv. hun var ved at føde. hun hørte den velkendte lyd af hendes tromme som der blev spillet på, hun genkendte melodien, det var den hun hørte da hun blev indviet til ånderne, hun blev afbrudt af et vræl, hun kiggede tilbage på sig selv. der lå hun. hun kiggede lidt nærmere efter, hun havde født barnet, det var en pige. hun kunne se hendes ånd sno sig omkring barnet, det var hendes blodrøde med stejfet af midnatsblå men den var blandet med malakases, der flød hans honning gule farve. hun mærkede en tåre på sin kind, hun vidste at rose ville kunne se den. ``Rocami, Rocami`` en gammel stemme hviskede navnet men sagde det så højt at hun kunne høre at det var gamle Nagii, hun vidste at hendes datter skulle hedde Rocami. hun lukkede øjnene og var tilbage hos rose, hun åbnede øjnene og så smilende op på rose. hun smilede til hende ``jeg så mig, jeg så mig føde, det blev en pige. hun skal hedde Rocami, efter dig,mig og min moster.`` hun så på rose og var så jublende lykkelig.``rose, vil du være hendes tiyahin? det betyder tante`` hun så håbefuldt på rose.

Hun kiggede på Calla og smilte af navnet det var et meget smukt navn. "Den tager vi til den tid, ikke.. der kan jo stadig ske en masse endnu!" hun smilede til Calla og tørrede hendes tårer væk. hun kiggede ned på gulvet og rejste sig. "Jeg tror Kat er ret sur på dine ånder!" hun sukkede engang...

cal begyndte at le, ikke en glad latter men en bitter en. hun så på rose ``det er ikke mine ånder hun skal være sur på. det er hendes egen.`` hun lavede citationstegn ved mine. hun stoppede med at le, hun kom i tanke om trommens melodie, det var en indvielses melodi. *rose er ikke indviet,det er derfor de kontakter hende igennem mig* cal tog mod til sig ``rose, vil du indvies til ånderne. så de kan vise dig syner og fortælle dig ting?`` hun ventede spændt på roses svar.

"Ja meget gerne, men så må det også ske øjeblikkeligt!" hun rejste sig ivrigt. og så på Calla. "hvad skal jeg gøre?" hun smilte til Calla, og følte sig stærk, men en ting som Calla ikke vidste var at en gammel kon, en ånd, havde vist sig for øjnene af hende før, men dette ville nok hjælpe hende til at forstå dem bedre...

cal smilede hun rejste sig op og så på rose ``fantastisk`` hendes øjne gløede. hun gik hen til et skab der stod i det ene hjørne af værelset, hun tog en stor og gammel tromme ud. hun gik hen til rose. hun satte sig på gulvet og klappede foran sig som tegn til rose om at sætte sig. da rose havde sat sig begyndte hun at synge en fremmed sang fuld og ældgamle ord og magi. hun begyndte samtidig at slå på trommen, hun tog fat i roses hånd med sin venstre hånd, hun lagde deres hænder på trommen og begyndte at ryste, rystelserne gik vidre over i rose, pludselig stod Nagii og tegnede en rød streg ned igennem roses ansigt. den gamle ånd vendte sig om og smilede. hun stoppede med at synge og spille hun rejste sig op og satte trommen ind i skabet igen, hun vendte sig om og så på rose hun smilede stort ``velkommen til ånderne kapatid na babae. det betyder søster. vi er ånde søstre`` hun gav rose et kæmpe kram.

hun kiggede stadig lidt rundt, det var gået lidt hurtigt, men hun gengældte Calla's kram. "Men Calla hun har faktisk vist sig for mig engang før, jeg har ikke lyt til at fortælle hvornår det var eller hvad der skete da hun gjorde det, men betyder det noget farligt for mig?" hun kiggede med store nysgerrige øjne på Calla.

Kattriona trænede hårdt. hun svedte og pustede. da det var nær sol op gang blev hun smit ud af hallen. hun løb tilbage mod Calla og Rosie. Da hun var noget til døren hostede hun og kastede blod op.hun græb aft i døren og væltede ind i rummet med blod om munden. hun hostede værre og værre. hun så på pigerne og hostede. blodet kom strømmene fra hendes mund, øjne og øre. "Calla jeg tivgiver dig." mummlede hun mellem blod opkastene. hun hostede en sidste gang og døde.

cal skreg da hun så kat ligge død. hun løb hen til hende og samlede hende op hun græd,tårene stømmede ned af hendes kinder som små floder ``kat,kat du må ikke forlade os.du må ikke..`` hun hulkede ordene ud. hun lukkede kats øjne, hun tørrede blodet om hendes mund væk, det så ud som hun sov. hun lagde hende ned hun vendte sig om mod rose. hun gik tilbage til rose, hun satte sig ved siden af hende og slog armene om hende. ``Nagii har vist sig for dig fordi hun mente der var noget vigtigt du skulle vide. og det er ikke farligt, for hun har også vist sig for mig og sagt at kat vil dø, jeg troede ikke på hende men bad hende tage mit liv. nu ved jeg hvad de mente med at jeg ville dø. jeg føler mig død indeni`` hun begyndte at græde.

Rosalie sad bare og stirrede ud i den tomme luft, Kat var ikke længere i blandt dem, hun ønskede ikke at se Kat, hun ville huskee hende som hun altid havde været, smuk og livsglad, smilende, og allermest hendes søster. "Calla det barn der skal overleve og det samme skal du, jeg vil ikke miste en til!" hun kiggede stift ud i luften, hun sagde det med kold og kynisk stemme.

cal smilede ``bare rolig rose, jeg vil ikke dø. og ej heller miste flere jeg holder af. jeg vil gøre så meget jeg kan som mugeligt for at barnet og jeg selv overlever`` hun så lidt flovt på rose ``hvor langt tror du jeg er henne nu?`` hun syntes stadigvæk at det var underligt at hun var gravid.

Hun regnede hurtigt på den. "Halv vejs, se lige din mave den er endda begyndt at bule ud af!" hun prikkede drillende på hendes mave, men med en blid finger. hun holdte fingeren på Calla's mave og kunne mærke barnet bevægede sig inde i maven på Calla. "Det er ligfør jeg ville ønske det var mig!" hun smilede drillende til Calla.

Kattriona blev hendtet af nogle voksene vampyre og båret ned under jorden.
hun vågnede og fant en ren skole uniform. hun smuttede op på sit værlse og vendtede på rosie skulle komme og sige farvel, nu hvor hun skulle bo under jorden.

cal grinede ``det ender med at jeg er lige så stor som en ballon. og bare rolig rose, du skal nok blive mor en dag.`` cal var stoppet med at smile. hun så på rose ``vil du spille indvielses melodien på trommen, når jeg har født min lille pige?``

hun kiggede på Cal og smilede af handes ballon kommentar. "Ja, men så skal jo også til at lærer den, men det skal altså ikke være lige nu!" hun smilede endnu engang til Calla, og sukkede. Hvorfor mon Kattriona's krop havde givet op, fordi hun gjorde det der i templet????