skal, skal ikke?

cal lo en kort latter, den var fuld af glæde. hun så på rose ``du kan den allerede, prøv engang at tænke på det. og så skal du svar mig på om du ikke kan mærke noget krible i dine fingre.`` hun smilede.

hun tænkte på det. 'krible, krible krible krible' men der skete ikke spor. "Ne´j der sker ikke noget!" hun trak på skudrende og tænkte videre med hendes kriblen i fingrene, som Calla påstod var der, men som ikke var der.

cal smilede ``det er heller ikke alle der kan det, men du kan i hvert fald huske melodien``

Hun lagde hovedet på skrå. "kan jeg det?" hun havde stadig ikke helt fanget alt det der. "Calla kan ånderne give svar på hvorfor Kattriona's krop ikke klarede forvandlingen?" hun så med store bedende øjne på hende, og håbede sådan på et ja...

cal tænkte sig om``det kan de måske. jeg ved det ikke`` hun så på rose.

"Skal vi give det et forsøg!" hun tog Calla's hånd. "Beom jeg er så nysgerrig!" hun smilede, og kunne så småt mærke noget i hendes ´finger spidser. "Calla beom!" hun sagde det som en lille pige der gerne ville have en dukke, og det skulle helst være nu.

cal smilede ``okay rose. men kun den ene gang.`` hun gik hen og hentede trommen, hun gik tilbage til rose. hun satte den ned ved siden af rose. ``værsgo at begynd`` hun klappede på trommens skind.

"Hvad nix! hvad hvis jeg trommer forkert, du gør det så er vi sikre på det hele går som det skal gå!" hun kiggede små strengt på Calla, og smilte, hun ville virkelig ikke tromme forkert det ville være sååh pinefuldt hvis hun gjorde det.

cal lo ``du har hørt det en gang. du kan ikke tromme forkert rose, magien sidder i dig og vil begynde lige så snart du begynder at tromme`` hun smilede, hun tog roses hænder. hun løftede dem op på trommen og trommede lidt med roses hænder. hun gav slip til sidst og rose spillede videre selv ``se sel rose``

"Jamen, jamen, jamen jeg gør altså ikke noget!" hun kiggede på sine fingre, hey hun trommede melodien, og den var uden fejl. "Se Calla jeg trommer!" hun grinede det sidste ord ud, og smilte i hele ansigtet.

cal grinede ``det var jo det jeg sagde rose`` hun smilede.

"Pssst Calla, hvornår sker der noget?" hun nåede ikke at få svar før alt blev mørkt, det eneste hun kunne se var nogen lys foran hende, og Calla. ikke andet end det...

cal lod mørket tage hende. hun stod ved siden af rose og smilede ``hejsa rose.velkommen til åndernes verden.`` hun bredte armene ud for at understrege ordene.

"Her er ømm... mørkt!" hun kiggede rundt, mørke mørke og lidt mere mørke, og så de meget sjove lys der for rundt længere væk. "Hvad skal vi så nu?" hun kiggede på Calla og blev lidt hvid i hovedet dahun så sig selv stå foran hende selv, men den anden Rosie havde bare et pinkt skær rundt om sig.

cal smilede ``vente på at ånderne sender os et syn``

"Okay" hun følte sig så lille, i det sorte tomhed. hun blev stadig ved med at stirre på hendes ånd, kunne Calla ikke se den eller var det bare noget hun bildte sig ind, at hendes ånd stod dere lige foran hende og den eneste forskl der var, var at ånden strålede og det gjorde Rosalie ikke.

Kattriona sad og milliterede. hun kunne mærke at hendes sjæl ville et andet sted hen. hun lad sig føre hele vejen, ind i..... jeg havd det nu end var. hun trak på skulderne og fortsatte med at millitere da hun kom til Calla og Rosie. hun kiggede på dem og smilede "Hej!" råbte hun. igen ting... kunne de ikke høre hende.
hun for sammen da en smerte greb hende om hjertet. hun stod pludselig med rank ryg og sagde med klar stemme: "Kattiona døde pga. hendes offer. Da hun skar sig ved maven gav hun et løfte. hun ville tage døden og lade Calla over leve. hun gjorde det af kærlighed for jer, hun har i sandhed vist stor respekt til dig, Rosalie og Malakas. hun gav sit ejet liv væk for at rede dit barn og hjerte." hun faldt sammen og væk...
Kattriona vågnede kort efter hun rejste sig og gik målrettet hen mod Calla's værlse.

cal smilede ``jeg kan skam godt se hende rose, det er sådan du har set ud da dig og mal første gang mødtes. i en indianer lejer.`` hun gik over mod rose da hun hørte nogle råbe det lød ligsom kat. hun tænkte ikke videre over det. hun gik helt hen til rose, hun pegede på noget ved siden af sig og frem kom hendes anden skikkelse, den var ligsom roses. men den var bare svøbt i blodrød blandet med midnatsblå. hun prikkede rose let på skuldere ``lad os tage tilbage til den virkelige verden`` hun så sig lidt omkring ``du skal bare lukke øjnene og tænkte tilbage`` hun gik nogle skridt væk fra rose og lukkede øjnene og tænkte tilbage, hun sad der hvor de var taget af sted fra.

Hun begyndte at tænke tilbage, og før hun vidste af det, var hun tilbage sammen med Calla. "Okay det var bare lidt mærkeligt det her!" hun rejste sig fra gulvet og stod og stirrede ud i luften.

cal smilede ``det kan godt være mærkeligt de første par gange man gør det`` hun så på rose.

"Okaay, men vi fik jo ligesom ikke svar på det vi gerne ville have svar på?!" hun kiggede tilbage på Calla. hun rejste sig og gik ud på gangen hvor hun så Kattriona stå. "Calla kom lige her ud!" hun stod som lammet til det sted hun var. "Men du må hellere komme stille så du ikke går i chok når du ser det her!" hun kiggede ned i jorden, lugten af død var kraftig i dette øjeblik, hun vrængede på næsen.

Hun så Rosie i øjnene da hendes lugt ramte hende. Hun trak vejret ind og.... Den sødlige duft fyldte. Kattriona tog hånede op og sagde: "Hej Rosie." hun smilede ikke. 'kontrol! Kontrol!' Skreg en stemme i hovede. hun gik et skridt nærmere og mærkede en anden duft som ikke var Rosie's.... 'Calla!' tænkte hun.

"AV!" skreg hun et eller andet havde skåret hul på hendes over arm. hun så det skinnende blod løbe ud fra en lang flænge i armen, hun tog hånden op til flængen. "Calla!" hun kaldte på hende ihå om at hun kunne give svar på hvad der var sket.

cal gik ud på gangen hun så på rose ``hvad er der sket rose?`` hun fik øje på kat. hun gik over og gav hende et kram ``hej kat`` hun smilede og gik ind på værlset, hun fandt en forbinding og lagde den om roses arm.