Lad musikken flyde (Åbent)

Hun så Katy begynde at græde og lagde hånden på hendes arm. Hun så trøstende på hende, men uden at sige noget. Hun lyttede tavst til fortællingen og lagde så hovedet på skrå. "Er du så ude af det nu?" spurgte hun stille og smilede svagt.
Hun håbede ikke at Katy stadig var på stoffer. Kayla ville sådan set helst have at stoffer blev til intet gjort, men det var jo ikke en mulighed. Men hun håbede stadig at folk en dag lærte at holde sig fra dem..

Katy smilede og kunne se i Kayla's øjne at hun ikke ønskede at Katy var på stoffer, hun var glad for at have en ven der ønskede det bedste for hende. "Ja, da jeg blev mærket var det umuligt at finde noget, så jeg blev nødt til at stoppe" Svarede hun. "så jeg er faktisk vildt glad for at være mærket, ellers ville jeg nok have endt i en eller anden gyde" Katy grinede lidt, som ville det være sjovt hvis det var sket.

Hun smilede glad. "Det glæder mig at hører," sagde hun og grinede lidt med.
Hun var glad for at Katy var blevet, og hun var glad for at have fået en ny ven. Hun var efterhånden faldet godt til her i Nattens hus.
Hun tænkte lidt. "Du Katy," begyndte hun. Hun glemte hvordan hun havde planlagt at afslutte sætningen så hun rystede bare på hovedet. "Glem det," mumlede hun med et smil.

Katy grinede og gav Kayla et lille puf, "ej, sig det, nu er jeg nysgerrig" sagde hun. Hun kiggede lidt længere på Kayla end de andre gange og det gik op for hende at hun faktisk var vildt køn. Hun kiggede væk igen og opdagede spejlet på den anden side og så sig selv 'Wow' tænkte hun, og kiggede væk igen, da hun havde lagt mærke til hun var blevet mere undervægtig. Hun ignorerede det og fokuserede på Kayla igen.

Hun puffede igen. "Sådan helt seriøst, så har jeg glemt hvad jeg ville sige!" grinede hun.
Hun prøvede at komme i tanke om det, men det slap hele tiden væk. Hun rystede opgivende på hovedet. "Nope, jeg har glemt det!" sagde hun igen med et grin.
Hun smilede af Katy. Så sagde hun: "Er der nogensinde nogen der har fortalt dig hvor sød du er?" Hun anede ikke hvor det kom fra. Hun grinede af sig selv, men ventede også på Katys svar.

"øv" svarede hun. Katy grinede med. "mange tak" svarede hun og smilede stort "du er også vildt sød" og det mente hun. Hun var vildt glad for at have mødt Kayla, det var virkelig dejligt med en veninde der forstod hende. "Jeg må indrømme at jeg virkelig glad for at have mødt dig" sagde hun pludselig ud i det blå, og kiggede derefter på Kayla.

"Tak!" smilede hun og så på Katy. "Jeg er også vildt glad for at have mødt dig!" svarede hun og kunne føle sandheden bag ordene.
For en gang skyld var det ikke bare noget hun sagde af ren høflighed, men fordi hun mente det. Hun var rigtig glad for at have mødt Katy. Det føltes som om Katy forstod hende, i hvert fald nogen lunde. Bedre end de fleste...

Katy smilede og kunne mærke nogen kigge på dem, hun kiggede hen mod døren og så en dreng kigge ind. Han gik igen et par sekunder efter de havde fået øje på ham. "Ved du hvem det var?" spurgte hun Kayla. Katy kunne ikke mindes at havde set ham før, men der var selvfølgelig sikkert mange hun ikke havde set før.

Hun fulgte retningen med øjnene, men kunne ikke genkende drengen. "Næh... Gør du?" spurgte hun med et vagtsomt ansigtsudtryk. Hvor længe havde an stået der? Hvad han hørt deres private snak? Ville han i så fald fortælle det han havde hørt videre? Spørgsmålene stod i ko i Kaylas hoved. Hun ville gerne have svar på dem alle, men det var nok svært at få. Hun var meget mistænksom anlagt, og var god til at få svar på sine spørgsmål. Der var ikke mange der vidste at hun vidste ting, som hun ikke burde vide.
Hun tænkte den sidste tanke og rystede så på hovedet. Det var, som altid, lykkes hende at forvirre sig selv. Typisk..

Katy rystede let på hovedet, "Nej, men jeg gad godt vide hvor meget at han hørte af samtalen" svarede hun. Hun var ikke glad for at han havde stået der og måske hørt næsten alt. Hun rystede igen på hovedet for at få de tanker væk igen. Hun tænkte tilbage og huskede at han ikke var der da hun havde kommet til at se sig i spejlet, hvor hun skimmede døren da hun kiggede væk. "Han kan ikke have stået der i lang tid" tænkte hun højt.

Hun nikkede fraværende. Hendes blik blev igen nærværende igen. "Forhåbentlig hørte han ingenting," mumlede hun og skulede hen til døren. Hun gad ikke til at følge efter ham, bare for at tvinge ham til at spytte ud. Hun måtte bare leve med at han måske havde hørt noget.
"Nå, men, spiller du andet end guitar?" spurgte hun smilende og lagde hovedet interesseret på skrå. Hun var stadig ikke kommet i tanke om den ting hun ville spørge om før, så det havde nok ikke været særlig vigtigt...

Katy smilede, "Ja, jeg spiller klaver" svarede hun. Katy kunne ikke rigtig lade være med at næsten at grine fordi at Kaylas ansigt fra helt fraværende men havde en snært at nysgerrighed, det var en lidt sjov blanding. "hvad med dig?" spurgte hun og tog sig sammen.

Hun grinede. "Hvor fedt!" sagde hun med et stort grin. Hun kunne godt lide lyden af klaverspil, men hun lyttede ikke så meget til det.
Hun sukkede dramatisk. "Nej, jeg kan kun spille guitar, og synge," sagde hun med et stille smil.
hele hendes opvækst havde været plaget af musik, og det havde typisk været guitar der blev spillet. Hendes bror havde også kunne spille. Han var sådan set meget bedre end hende, og det var ham der havde lært Kayla alt hvad hun vidste. Men han havde også kunne spille trommer. Ikke helt fantastisk men han kunne da lidt..

Katy smilede og lagde en hånd på Kaylas skulder, "det er da stadig fedt, guitar er jo et vildt smukt instrument, og sang.. ja det er jo bare det bedste af det hele" sagde hun og grinede. Hun elskede virkelig guitar, specielt sammen med trommer og en vildt smuk stemme, så var det virkelig som var hun i himlen.

Hun smilede svagt. "Guitar er det bedste," sagde hun stille. Hendes stemme lød fraværende og det samme var hende blik.
Hun tænkte på dengang hendes bror stolt var kommet hjem. Han havde taget hende i sine arme og kysset hende på panden, ligesom han plejede. Kayla havde godt lagt mærke til den kasse han havde med hjem. 'Hvad er der i kassen?' havde hun spurgt. Ryan havde grinet af hende og så åbnet kassen og afsløret den smukkeste guitar Kayla nogensinde havde set. Han begyndte at spille en smuk italiensk sang for hende, som hun med det samme elskede. Det var en af deres sidste lykkelige dage i Italien.
Kaylas øjne fyldtes med tårer, og en enkelt trillede ned over hendes kind...

Katy kiggede på Kayla og opdagede tårer komme ud af hendes øjne. Katy lagde igen en hånd på Kaylas skulder, hun mærkede et gys gå igennem hende, som var hun lige kommet tilbage til den virkelig verden fra en dagdrøm eller lignende. "Hvad sker der?" Spurgte hun nysgerrig. Kayla sad bare og kiggede på hende med tårer løbende ned af kinden. "Er det noget du har lyst til at snakke om?" spurgte hun stille uden at presse for meget på.

Hun gyste kort da hun mærkede Katys hånd. Hun rystede hovedet for at klirre tankerne. Hun så et øjeblik forvirret på Katy, før hun huskede hvor hun var og hvem hun var sammen med. "Je...jeg tænkte bare lige på min bror," mumlede hun og vendte hovedet væk. Hun tørrede tårerne af kinderne og satte et falsk smil op. Så så hun igen på Katy. Kaylas øjne lyste af sorg, men hendes smil strålede af glæde. Der skulle ikke meget til før man kunne se at smilet var meget falsk. Kayla valgte at droppe masken, og hendes ansigt faldt sammen.
"Før min bror -Ryan- døde, havde jeg været over og besøge ham sammen med min veninde, Kat. Ryan havde sagt at han ikke ville være min bror længere, og det havde knust mit hjerte. Jeg var gået derfra, uden at sige hvor meget han betyder for mig. eg tænker nogle gange tilbage på de lykkelige år vi havde sammen. Det får mig desværre til at tude," fortalte hun og kunne ikke lade være med at smile trist.

Katy lyttede med sjælen, og selvfølgelig ørene, til Kaylas triste historie. "Hold da op," sagde hun stille "det lyder godt nok ikke rart," Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvis hendes tvillingesøster havde sagt det til hende, og bare tanken om det fik hende til at fælde en tårer men Kayla lagde heldigvis ikke mærke til det. Katy tørrede den enkle tårer væk, og fik det til at ligne at hun kløede sig på kinden.

Hun fik igen tårer i øjnene, men blinkede dem væk. "Har du søskende?" spurgte hun stille.
Nu var hendes tanker sporet ind på hendes bror, så savnet meldte sig med det samme som en forfærdelig smerte i brystet. Hun krydsede armene hen over brystet, som om hun var bange for at falde fra hinanden. Hun tog nogle dybe skælvende indåndinger og så på Katy. 'Du kan godt! Tag dig sammen tøs!' skreg hendes sind. Hun tvang sig til at skubbe smerten væk, og det lykkedes delvist. Langsomt lod hun armene falde ned og lægge sig på guitaren i hendes skød.

Hun kunne ikke lade være med at tænke på Kayla og hvor meget hun bare havde lyst til at kramme hende, så hun kunne græde ud og få det bedre, men det var svært når hun sad på den måde, så i stedet "Ja, jeg har en tvillingesøster, Nathalie, hedder hun" svarede hun.

Hun smilede svagt til Katy. "Du er heldig," sagde hun. Kayla sukkede kort og lagde så sin guitar i dens kasse. Hun elskede at sidde med den, men den havde nok bedre af at ligge i kassen, så blev den heller ikke ridset.
Hun så lidt ud af vinduet og ud på den begyndende solopgang. "Solen er ved at stå op," mumlede hun og kastede så et blik over på Katy.

Katy kastede et blik hen mod vinduet, "ja, vi burde nok finde vores værelser" svarede hun. Hun kiggede på Kayla og så hendes triste ansigt. "hvis du ville, kan du godt være hos mig, jeg har ingen bofælle" sagde hun og smilede til Kayla. Katy havde det ikke så godt med at efterlade hende, selvom om at hun nok havde selv havde en bofælle hun kunne sidde hos.

Hun smilede taknemmeligt. "Tak, men nej tak," sagde hun stille. "Jeg vil gerne være lidt alene," tilføjede hun hurtigt, så Katy ikke troede at det var fordi at hun ikke gad være sammen med hende. Kayla havde godt nok en bofælle, men de to så aldrig hinanden, hvilket Kayla var lidt ked af.
Hun krammede Katy. "Tak, og godnat, eller dag. Du ved hvad jeg mener," grinede hun og traskede så over til sit værelse.
Hun gik med det samme i seng og faldt i en drømmeløs søvn...

Katy grinede med, "godnat, sov godt" sagde hun. Hun tog sine ting og gik hen til sit værelse, satte tingene ved hendes seng. Hun kiggede rundt i rummet, der var ensomt. Hun gik ud på badeværelset og børstede tænder, og hår. Derefter gik hun hen til sit skab og skiftede til nattøj. Hun lagde sig i sengen men kunne simpelthen ikke falde i søvn, så hun gav sig til at skrive en sang.

//Skal vi spole lidt frem?