Lad musikken flyde (Åbent)

Katy smilede, hun elskede virkelig kærlighed ligemeget hvor ondt det kunne gøre nogen gange, "Det er da fedt! Det er dejligt at være forelsket" sagde hun med et stort smil og spurgte så nysgerrig, "Må man få at vide hvem det er?" hun prøvede at være forsigtig med ordene så det ikke lød alt for skræmmende, eller underligt.

Hun grinede og smilede til Katy. Hun var en flink pige. Kayla var glad for at Katy havde hørt hendes sang, og var stoppet for at snakke.
Hun tænkte sig lidt om. "Han hedder Douglas. Men jeg tror ikke han kan lide mig, og jeg er da heller ikke sikker på at jeg er forelsket i ham eller om jeg bare føler mig lidt tiltrukket af ham. Han gør mig bare så glad!" sagde hun med et nervøst smil. Hendes kinder var stadig røde...

Katy smilede stort til hende og sagde "Ej hvor dejligt" selvom at hun faktisk også selv kunne lide ham, men hun ville ikke sige noget hvis nu at de så lige pludselig blev uvenner, det ville hun ikke. Hun har haft så mange dårlige oplevelser med at blive uvenner med nogen hvor det gik helt galt, det var nærmest en form for angst over at miste en veninde.

Hun løftede overrasket et øjenbryn. "Kender du ham?" spurgte hun med et svagt smil. "Du må ikke sige noget til ham!" bønfaldt hun med en pludselig angst for at Katy nu ville plapre ud til Douglas om hende.
Kayla havde altid hadet folk som sladrede, og derfor havde hun aldrig selv røbet en hemmelighed for nogen; eller jo, hun havde fortalt sin bror alt hvad hun vidste, men det gjorde hun af gode grunde ikke mere.

"Ja, han opdagede mig synge og danse i gården, her forleden" svarede hun. "Han virker som en vildt sød fyr" Katy gjorde alt for at sørge for at Kayla ikke lagde mærke til at hun smilede skørt, og det lykkedes rimeligt godt, tror hun.

Hun lagde mærke til Katys smil. Hun kunne hurtigt lægge to og to sammen. "Du er selv lidt vild med ham!" udbrød hun forfærdet. Hun havde håbet at hun var den eneste der kunne lide ham. Det var bare nemmere sådan. Men selvfølgelig havde hun ikke lov til at være så heldig. Hun sukkede indvendig.

Katy trak lidt på det, "tja.. måske lidt" sagde hun modvilligt, hun var ikke glad for at indrømme det, specielt ikke overfor en ny veninde der var vild med den samme. Hun tænkte, så det knagede, hvordan hun kunne redde den, da hun så sagde, "håber ikke du er sur på mig pga. det" hun kiggede undskyldene på Kayla. Hun kunne ikke finde ud af hvad hun ellers skulle sige nu.

Hun trak blot på skulderne. "Man bestemmer jo ikke selv hvem man falder for," mumlede hun stille og så væk. Hun havde slet ikke lyst til at se på Katy lige nu.
Hun tænkte længe over hvad hun nu skulle sige. Hun endte med: "Hvad gær vi så nu?"
Hendes blik landede igen på Katys ansigt og Kayla opdagede at pigen foran hende sådan set var meget køn, og hun var jo også sød. Hun havde slet ikke lyst til at konkurrere med hende.

Katy kiggede ned i jorden to sek. og derefter på Kayla "Jeg ved det ikke," Hun tænkte sig meget om. "Måske skulle vi bare lade skæbnen bestemme hvad der sker" sagde hun efter noget tid, og følte dybt i hjertet at det var det rigtige at gøre. "Men ikke lade det gå ud over vores venskab, desuden ved vi jo ikke om han overhovedet ville have nogen af os" Katy smilede til Kayla i håb om at få smilet gengældt.

Hun tænkte over Katys svar, og vidste at der ikke var andet at gøre. Hun mødte Katys blik og gengældt hendes smil. "Det gør vi da bare," sagde hun med selvsikkerhed i stemmen.
"Nå, men hvad havde du så af planer i nat?" spurgte hun og så roligt på Katy. Hun havde alvorligt brug for at emneskift nu, og det var lige et eneste hun kunne komme på at spørge om. Hun tænkte at Katy sikkert var en travl pige som nok allerede var sent på den, men hvem vidste?

Katy blev glad da Kayla skiftede emne, det var rart. "Jeg har faktisk ikke rigtig nogen planer, eller jo men ikke noget vigtigt, skal bare læse en bog færdig" svarede hun. "Hvad med dig, nogen specielle planer?" Hun smilede nysgerrig til Kayla.

"Hvilken bog?" spurgte hun. hendes øjne lyste nysgerrigt. Hun elskede bøger, ikke ligeså meget som hun elskede guitarspil, men hun læste meget og var rigtig glad for det.
"Næh... burde nok læse lektier, men det gider jeg ikke," sagde hun med et smil og slog en nervøs latter op. Hun havde fået en stil for til i morgen, men hun havde ikke videre planer om at lave den, da hun havde pjækket mens de havde om det emne, så hun anede ikke hvad stilen skulle handle om. Hun var blevet enig med sig selv om ikke at pjække mere, men det var svært...

"Det er en bog der hedder 'Vildskab'" sagde hun og smilede til Kayla. "Har snart læst den 20 gange eller sådan noget" Hun grinede lidt. Katy kendte alt for godt det der med at lave sine lektier i sidste øjeblik, "Hvad er det for nogen lektier spurgte hun.

Hun smilede og nikkede. "Kender den godt, den er vildt god," sagde hun med et smil.
Så sukkede hun dramatisk. "En tragisk stil," sagde hun og så på Katy. "Jeg gad ikke vær der til de timer, så ved ikke hvad den skal handle om, da jeg ikke har lært det," forklarede hun med et skuldertræk. Det var blevet en vane efter hun flyttede til Nattens hus. Hun trak altid på skulderne.

"Uuuha, det var ikke så rart" svarede hun. "Hvilket fag er det i? Kan jo måske godt være at jeg kan hjælpe?" Hun kendte jo Kayla's trins undervisning ret godt, eftersom hun havde været igennem det. Grunden til at hun ville hjælpe var jo nok også lidt for at gøre det tidligere emne, godt igen. Hun prøvede lidt at undgå at tænke over hvad det tidligere emne handlede om.

Hun smilede lidt anstrengt til Katy. "Jeg klare den nok," sagde hun. "Men tak for tilbudet!" tilføjede hun hurtigt.
Kayla var ikke typen der tog imod lektiehjælp. Det havde slet ikke noget med Katy at gøre, bare det at hun hadede at føle sig ynkelig.
Hun trak på smilebåndet. "Det kan jeg da ikke huske på stående fod. Jeg kan bare huske at jeg har en stil for til i morgen og at jeg har skrevet det ned," grinede hun.

Katy grinede "Ja ok, man kan jo heller ikke rigtig forlange mere," sagde hun med et smil på læben. Katy sad og stirrede ud i luften. "Hvem er din ynglings kunster?" spurgte hun pludselig ud i det blå. Stemningen var stadig lidt underlig, så hun ville gerne prøve at rette op på det ved bare at holde samtalen igang, det lettede vist lidt på det. Eller det syntes Katy ihvertfald.

Hun tænkte sig grundigt om. "Det er svært at vælge! Der er så mange," sagde hun med et smil og så på Katy. "Hvem er din da?" spurgte hun og lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Stemningen var blevet lidt bedre men det var stadig lidt underligt, men det gik nok. Kayla strakte armene ud foran sig så hendes albuer sagde knæk. Så knækkede hun fingrene og så på Katy.

De knækkende lyde gav Katy myrekryb, ikke fordi hun ikke kunne lide selv at knække fingrene, det var bare lyden der lidt irreterende. Hun rystede og det gik væk. "Lige for tiden kan jeg nok bedst lide fun. og Cher Lloyd," svarede hun og kiggede på Kayla. "Det er ihvertfald dem jeg hører mest lige nu" Katy grinede lidt og kiggede i gulvet.

Hun grinede. "De er også rigtig gode!" sagde hun og lagde hovedet på skrå. Hun hørte ikke selv de to kunstner så meget, men de var da gode nok. Kaylas musin smag var nok mest noget der var stille og roligt eller også skulle sange have en meningsfuld tekst. "Lige for tide. Hører jeg mest Evanscene," smilede hun.


//Skriver fra min iPod. Beklager stavefejl

//det er helt i orden

Katy smilede og svarede så "de er også gode, har selv hørt dem en årgang" en årgang med druk og stoffer som hun helst ville glemme alt om. Det gik op for hende at hun kiggede ned i gulvet igen og hang med mulen, hun kiggede hurtigt op og smilede til Kayla.

Hun lagde mærke til at Katy hang med næppet og lagde hovedet på skrå. "Hvad er der galt?" spurgte hun stille. Hun havde aldrig brudt sig om at se andre kede af det, så hun havde gjort det til en vane at spørge folk hvad der var galt når de så ud til at havde det den mindste smule dåligt...

"nå, ikke noget særligt" svarede hun. "det var bare den periode jeg hørte det musik er bare noget jeg gerne ville glemme" Katy prøvede at få et smil frem og det lykkedes næsten. Det var første gang hun rigtig havde tænkt over den tid i hendes liv, siden hun blev mærket. Det var ikke rart, men hun prøvede at holde hovedet oppe.

Hun puffede blidt til Katy. "Fortæl mig om det," bad hun med et fortroligt smil. Hendes øjne var blide, og hendes ansigt var åbent. Hun havde ingen grund til at fortælle det videre. Hun fik jo ikke noget ud af det. Hun ville bare gerne have Katy til at forstå at hun kunne fortælle hende alt, uden at det kom nogen steder.

Katy grinede og kiggede på Kayla, hun besluttede sig for bare at starte fra hvordan det begyndte, og sige det ligeud. "Min far døde da jeg var 7-8 år" Sagde hun. "Jeg gik fuldstændig ned og et par år senere da jeg var 10, havde jeg en ven der introduceret mig for stoffer" Katy begyndte at græde. Hun havde aldrig snakket om det før. "Jeg har været afhængig af stoffer lige siden, det var en mørk tid for mig, min mor fandt først ud af det for et år siden, men kunne ikke stoppe mig, så hun besluttede at flytte hertil og så blev jeg mærket, rock og heavy metal var ligesom en trøst for mig imens." Indrømmede hun, der løb tårer ned af hendes ansigt. Hun tog sig sammen og fokuserede hurtigt på noget andet, så hendes tårer stoppede. Hun kiggede på Kayla der sad med åben mund og smågrinte.