Musikken gør livet lidt nemmere - Nemesis

S: Klasselokalet.
T: 5. Lektion.
O: Elever.
V: Efterårsvejr.

Niroka sad henne i et hjørne. Deres lærer var ikke kommet til timen, så folk var bare gået eller blevet siddende og snakket med andre. Niroka havde vælgt den perfekte dag til at tage sin ipod med og sad nu og vuggede til musikken. Den beroligede ham altid, selv når man ikke troede det var muligt.

i den anden ende af lokalet sad en ung kvinde med sin guitar i skøddet. Hun spillede en blid, dog sørgmodig melodi som kunne sammenlignes med det man hørte i tudefilm når helten/heltinden mister den hun elsker.
Kvinden havde sorte jeans på, som var malet på. Hendes trøjr var et korset, sat sammen med grålige silkebånd som gav en sølvagtig glans. Hendes ansigt var blegt, som resultat af de mange måneder væk fra solens lys. Hendes hår var sort, med en snært af grå undertoner.
hun spillede lidt endnu, inden hun stoppede og så ud på himlen.

Niroka begyndte så småt at sætte sig i forstorstilling og rystede en smule. En sang han elskede at hører kom frem nu, men sangen var så sørgelig og uhygelig at den altid gjorde ham skrækslagende. De fleste ville nok syntes det var ret skørt, men Niroka lyttede meget til teksten. Teksterne var det vigtigste man skulle have i en sang, så ligemeget om stemmen var god, selvom det nu også var meget vigtig. En tåre løb langsomt fra han kind uden at han selv to notis af det.