Lad musikken flyde (Åbent)

T: Lige efter sidste time.
S: Musiklokalet.
O: Instrumenter, og mikrofoner. Nogle få ynglinge.
P: Sort knælang kjole, vinrøde leggings, sorte stilletter og vinrød skulder taske med bøger.
V: Det er lunt, og fuldmåne udenfor. Regndråber falder stille ned.

Kayla sad på en stol og så de andre ynglinge pakke sammen. Hun smilede svagt og tog sin guitar op af dens kasse. Hun lagde den til rette i sit skød og spillede en stille langsom sang, mens hun sang med. Hendes smil voksede samtidig med at tonerne flød ud i rummet. Rummet blev langsomt tomt. Hun kunne se på de andre ynglinge at de lyttede til hende mens de forlod rummet. Hun lukkede øjnene og lod musikken strømmen gennem sig og blev indhyldet af de smukke toner. Da sangen sluttede begyndte hun straks på en ny, som passede godt sammen med den anden. Hun lod smidigt fingrene løbe over strengene mens hun nynnede stille.

Håber det er ok jeg joiner

Katy stod som den sidste i klassen og pakkede sammen. Hun lagde først mærke til sangen da hun var på vej ud. Hun satte sine tasker ned og stod og lyttede til sangen, hun havde virkelig smuk stemme. Da sangen sluttede gik hun hen i mod pigen. "hej" sagde hun med et stort smil "Du er Kayla, ikke? Jeg har tit hørt dig spille, du er virkelig god"

//Helt i orden :-)


Hun stoppede med at spille da hun hørte en snakke til sig. "Hey," sagde hun med et stort smil. Hun nikkede en enkelt gang til pigens spørgsmål. "Jep, jeg er Kayla. Og tak," grinede hun og så på pigen.
Kayla kunne ikke lige placere pigen, ikke med navn i hvert fald. "Jeg må indrømme at jeg ikke er helt sikker på hvem du er," sagde hun med et undskyldende smil.
Hun mente at have set pigen før, på gangene og sådan, men havde vist aldrig fået sat navn på hvem hun var.

Katy grinede, "Det er helt i orden, jeg hedder Katherine, men folk kalder mig Katy" sagde hun med et stort smil og rakte hånden frem, "hvor lang tid har du spillet?" Spurgte hun.

Kayla greb smilede fat om Katys underarm, som der er tradition for i NH. "Vi mødes i glæde," sagde hun med et stort smil.
Hun tænkte sig kort om efter at have sluppet Katy. "Min mor siger jeg er født med en guitar i hånden, men selv mener jeg at jeg har spillet siden jeg var 7-8 år," svarede hun og strøg hånden over sin guitar. "Spiller du noget?" spurgte hun interesseret og så fascineret på Katy.

"vi mødes i glæde" svarede Katy. "Ej hvor fedt!" smilede hun. "Jeg spiller klaver og guitar" Katy klappede på hendes guitar taske. "og så synger jeg også lidt, og skriver sange, og har gjort det siden jeg var 10 tror jeg" Sagde hun og smilede stort "skriver du sange?"

"Ej hvor lyder det bare cool!" sagde hun begejstret. Hun nikkede og så på Katy. "Ja, jeg skriver sange, men det er ved at være noget tid siden jeg sidst har fået skrevet en," sagde hun lidt bedrøvet.
"Må jeg ikke hører dig spille et eller andet?" spurgte hun med et stort smil. Hendes guitar var lagt tilrette så den bare hvilede på hendes ben, men hun lænede sig lidt ind over den.
Der var ikke andre tilbage i lokalet end de to.

Katy smilede "jo det må du da gerne" svarede hun og tog sin elskede guitar frem, og satte sig til rette foran Kayla. Hun begyndte at spille hendes y-sang, af dem hun selv havde skrevet. Hendes smukke men hæse stemme fyldte rummet og hun kunne ikke lade vær' med at små smile lidt, hun elskede virkelig bare at spille og synge. Da sangen var færdig kiggede hun på Kayla, og ventede en kommentar.

Hun sad og vippede med hovedet mens Katy sang. "Det lyder jo fantastisk!" sagde hun komplimenterende. "Du synger rigtig godt," sagde hun med et stort smil.
"Hvad hedder sangen?" spurgte hun og så interesseret på Katy. Hun overvejede og spørge om hun måtte få noderne, så hun selv kunne lære at spille den.

//Undskyld for kort svar. Har biologi :-/

//det er helt i orden//

Katy rødmede lidt, "Tak" sagde hun med et stort smil, "den hedder '3 minutes love' jeg skrev den her i aftes" svarede hun. Hun kiggede lidt rundt i lokalet og så på Kayla. "Hvis du ville, kan jeg godt lære dig sangen, eller låne dig noderne" sagde hun lidt genert og smilede til hende.

Hun smilede begejstret. "Jeg vil meget gerne have noderne," sagde hun og så på Katy. "Tak!" tilføjede hun. Hun havde syntes at sangen var god, så hun ville gerne lære den. Katy kunne sikkert få noderne tilbage allerede inden første time i morgen. Kayla lærte sange lynhurtigt og kunne huske næsten alle sange uden af. Det var ikke noget hun pralede af, så ingen vidste det. Jo der var en person som vidste det, men han sagde det nok ikke til nogen...

"værsgo" sagde hun og rakte Kayla papirene med noderne og smilede "pas nu på min baby ikke?" grinede hun og blinkede. "Er der en mulighed for at jeg kunne få lov til at lærer den du spillede, den var altså også sindsyg god" spurgte hun genert.

Hun tog imod papirerne og skimmede dem hurtigt. "Du skal nok få dem tilbage snart," sagde hun med et grin. Hun rakte ned og rodede i sin taske til hun fandt sin sangmappe hvor hun tog nogle pair ud. "Here you go," smilede og rakte Katy papirene til den Kayla lige havde spillet. "Held og lykke!" grinede hun og så drillende på Katy.

"det er bare i orden" svarede hun med et grin, "tak, du skal også nok snart få dem igen" sagde hun og smilede. Katy grinede "Jamen i lige måde" sagde hun. Hun kiggede lidt på noderne, de virkede ikke så svære ud. "Har du selv skrevet sangen?" spurgte hun nysgerrigt.

Hun grinede igen og så på Katy. Så nikkede hun. "Jah.. det er min egen," svarede hun tøvende. Den var skrevet til en ganske særlig person som hun havde mistet, så hun var lidt nervøs over at en anden skulle lære at spille den. "Den er skrevet til min bror," mumlede hun og så væk.
Hun tvang sig selv til at tage sig sammen og så op på Katy med et stort smil, som man ikke kunne se var ægte, eller falsk....

Hun rynkede panden lidt "din bror? undskyld jeg spørger men hvad er det der er sket med ham" spurgte hun nervøs, og lidt efter "du behøver selvfølgelig ikke at svarer, hvis du ikke har lyst" sagde hun hurtigt med et skævt smil.

Hun smilede svagt. "Han er død. Han døde for et par uger siden, i Italien, en eller to dage efter jeg havde været nede og besøge ham," fortalte hun og så på Katy. "Jeg har ikke noget i mod at fortælle om ham, det gør bare lidt ondt," smilede hun og lagde hovedet på skrå.
"Hvem er din sang til?" spurgte hun nysgerrigt. Hendes øjne lyste varme, og det samme gjorde hende smil.

Hun kiggede medfølende på Kayla "oh, det er jeg ked af at hører" sagde hun. Katy vidste udemærket godt hvordan det var at miste en tæt på, det er forfærdeligt. "Min handler om en fyr jeg havde noget med, men som ikke varede særlig lang tid, det er derfor den hedder 3 minutes love" svarede hun. Hun var bare glad for at hun stadig var venner med ham.

Hun modstod trangen til at himle med øjnene. Hun gad bare ikke hører på de der medfølende kommentar, men hun regnede med at Katy kun sagde det i god mening, så i stedet for at være spydig sagde hun bare: "Tak."
Hun så trist på Katy. "wow, det lyder... øhh trist," mumlede hun og så væk. Hun havde og så haft noget med et fyr, det var hun heldigvis ovre nu, og hun tænkte stort set aldrig på ham. Hun smilede opmuntrende til Katy uden at vide hvad hun nu skulle sige.

Katy smilede til hende, hun kunne godt hører hun ikke var så meget for det der medfølende pjat. Hun forstod hende godt, hun gad det heller ikke selv, men hun kan bare ikke lade vær' "undskyld, jeg ved godt at det er irreterende når folk føler med en, jeg kender det godt selv" sagde hun, da hun ikke ville have at Kayla skulle syntes hun var pisse irreterende. "Tja, det er det vel" svarede hun, "men sådan er det jo nogen gange, jeg er heldigvis kommet på talefod med ham igen, så det gør ikke så meget"

Hun smilede undskyldende til Katy. "Det var ikke ondt ment. Jeg hader det bare," indrømmede hun og så på Katy.
Hun overvejede kort sit spørgsmål før hun sagde: "Er det en her fra skolen?" Hendes stemme var neutral og afslørede ikke nogen form for følelse. Det kom jo ikke hende ved, men hun var meget nysgerrigt anlagt og stillede som regel for mange -og for nærgående - spørgsmål, og hun vidste det godt selv. Hun stillede bare alliegvel spørgsmålene.

Katy grinede, "jeg ved godt det ikke var ondt ment, jeg ved bare godt selv hvor irreterende det er" svarede hun. Hun kiggede lidt væk, da hun stillede spørgsmålet "ja, det er en herfra, grunden til at forholdet blev ødelagt var at han blev udviklet til vampyr, og en uge efter så jeg ham kysse en anden vampyr" sagde hun og kiggede op på Kayla. Hun fik et falsk smil frem og lavede et lille grin, som om hun tænkte på noget sjovt, selvom hun ikke gjorde.

Hun kunne med det samme genkende den falske klang i hendes grin og så på hende. "Det lyder ikke rart. Må jeg spørger hvem det er?" spurgte hun stille. Kayla var ikke typen som rendte med sladder. Hun ville bare vide hvem hun skulle undgå og hvem der var gode nok. Hun var altid på vagt, og altid på udkig efter informationer om personer, ynglinge såvel som mennesker. Ingenting var vigtigere end at passe på sig selv, og sit hjerte...

Hun grinede oprigtigt, "nej.. det er det skam heller ikke," sagde hun. "Han hedder Christopher, men han er rykket over til en anden nattens hus" Hun smilede til Kayla, "har du nogen kæreste eller nogen du er lun på?" spurgte hun nysgerrig, og det var virkelig tydeligt at hun bare var nysgerrig, det var det altid.

Hun smilede. "okay," sagde hun og så på Katy.
Blodet strømmede op i hendes kinder og hun så væk. "Måske..." sagde hun og trak på skulderne. Hun tilføjede hurtigti: "Jeg har ikke nogen kæreste, men tror muligvis at jeg er faldet for en fyr." Hun turde ikke se op på Katy...