MAD YEHER (ÅBENT)

Hun havde også kun lige sat sig i vandet da Kat. suk! hun dykkede under det skoldhede vand og lukkede af for omverden, hun lå i sin egen lille boble. Hun havde brug for bare at være hennde og kune hende. Eller måske opsøge en anden, Calla? Malakas? nej ikke lige nu, nu nød hun den evige stilhed under vandet...

"Rosie?!" hun kunne høre bobble lyde. hun gik hen til døren og bankede på. ingen ting. hun tog i døren. Låst, self. hun rystede på hovedet, gik lidt bagud og sparkede døren ind, Hvor var Rosie, hun kunne ikke se hende. hun kom til at kigge sig i spejlet, "Fuck!" mumlede hun, blod i hele krydern. "Hvad fanden sker der!?" hun gik hen til spejlet...

Hun kunne høre Kat sparke døren ind, sikke et held der var så meget skum i badet at det var umugeligt at se hvem der lå i det og om der overhovedet lå nogen i det! hun holdte vejret og ventede på Kat ville gå ud igen, så hun kunne slappe lidt mere af i ro og fred...

"Det her må ikke ske!" hun tog hendes glads, som tandbørsten stod i, og kylede den ind i spejlet. "DET HER MÅ IKKE SKE!!" hun åbnede for vandhanen og vaskede sine hænder og.... hun hostede igen. "NEJ, NEJ, NEJ!" hun skylede alle beviserne væk med vand. hendes hænder, ansigt, og mund. "pleas lad set ikke ske...." hun bgyndte at hulke.

Hun proppede hovedet over vandet. hun så med rædsel spejlet som Kat havde knust! "Hvad sker der her!" hun snusede ind og lugtede blod. Kat's blod nærmere sagt hun fik det mærkeligt og lagde sig ned i vandet på hippo metoden, og kiggede på Kat...

"Rosie?!" hun var begyndt at ryste. "Nej, nej, nej...." blev hun ved med at mumle. "Jeg er så ked af det..." hun begyndte at hoste. hun så bedene på Rosie. 'Hjælp' mimede hun. strømmen af blod blev stører og stører. i mellem alle hostenen kunne hun se ned af sig selv hvad blodet gjorde ved hendes tøj. "Rosi...*Host, blod*... Rosie?" hun så sig om efter Rosie. Hun ville have et sidste glimt af hende inden hun ville dø. "Rosie?!"...

hun hørte Kattriona's desperate råb efter hende, hun skød hurtigt op af badekarret greb et håndklæde og trak det om sin krop og trådte ud af karret. "Kat?!" hun kiggede ud på Kat der var smurt total ind i blod og hun så ikke særlig godt, hendes øjne ramte hurtigt de kæmpe masser af blod der lå rundt omkring på gulvet, hun sendte Kat et forskrækket blik og løb hen til hende...

"Du må ikke *host. Blodstrømmer* græde!" hun så på Rosie med hendes knapts så blå øjne. "Du skal være stærk det er sådan jeg vil huske dig." hun prøvede at smile. det gik bare ikke så godt. "Vil du ikke synge en sidste sang for mig? den vi sang i Musik lokalet." hun så på Rosie. hun sank sammen på gulvet. "Please."

"selvfølgelig alt for dig Kat" hun sank sammen ved siden af Kat og gav sig til at synge stille og behærsket, hun tænkte tilbage på den første gang de mødte hinanden i stalden. Hun holdte tårene tilbage, der var intet at sporer i hendes ansigt ikke det mindste, mens minderne for igennem hovedet på hende og sang kunne stille mærke Kat's krop blive svagere hun gjorde sig klar til at gribe hende. Hun ventede.

"Tak." hviskede hun hæst. Sangen rørte hendes inderste. hun smilede glad til Rosie. 'nu kan mit blå jeg godt dø.' tænkte hun glad og som det var tænkt skete det. hun faldt sammen på gulvet med at glad suk, og et smil på læberne. Og de voksende varmpyre kom for at tage hende væk.

Rosalie sad ude på gulvet i badeværelset, med kun et håndklæde om sig, hjælpeløs og lille mod hele den store verden. Hun vidste Kat ville vågne igen, men det var bare ikke 110% det samme som før. Hun rejste sig og gik ud til gudindens tempel. hun satte sig ned på gulvet, og græd. "Nyx hør min bøn lad Kat komme til sig selv igen!" hun mærkede en susende vind i mod hende og foran hende stod Nyx .

hun sov fast og trygt, under jorden. solen var stadig oppe, men kun i et par minutter mere. hun så sig omkring. det her skulle måske være hendes nye værlse. hun trak på skulderne og kiggede ned af sig selv. hendes skoleuniform var ren og pæn. håret var sat op i en hestehale. hun kiggede sig i spejlet og fandt en smuk pige med en rød halv måne i panden. hun smilede og rørte ved den.

hun, valgte at gribe mobilen, Kattriona skulle høre den! hun ventede ivrigt på at der var en i den andden ende der ville sare, hun havde haft en bisar drøm, og hendes halskæde løj aldrig, hun måtte snakke med hendes veninde om det nu og her!
"kom nu kat tag den, jeg kan ikke klare det, kom nu kat" hun nmumlede for ig selv d hun hørte en velkendt stemme i den anden ende af røret!

"Det er Kattriona??" hun så sig i spejlet og smilede støre. 'er det virkelig mig?!' Tænkte hun. 'hvordan ville Rosie takle det her? Det kunne måske vende om på det hele? hvad nu hvis rosie ikke ville akseptere det?' Nej det ture hun ikke tænkte på.
Kattriona glattede på sin skole uniform og strammede heste halen. og gjorde klar til at løbe ud i natten.

"Mød mig i stalden!" hun lagde på og løb over i stalden hun sadlede den sorte hingst Night op og ventede på Kattriona, hvad ville der nu ske. Hun kunne lugte en rådden lugt der kom nærmere. Hun hørte nogen bag sig. Hun smilede til sig selv og vendte sig om.