MAD YEHER (ÅBENT)

cal grinede med og puffede til rose ``selvfølig, det var mig der fik dig lokket til det hele`` hun smilede, hende og rose var ikke fjender. hun smilede ved tanken

"Okay kom så" hun åbnede døren til værelset. og Klokke sprang op i hendes arme. "Har du savnet mig putte" hun kiggede på Klokke. som spindede.

cal fulgte med og så kat hun smilede ``hva så kat, eller skulle jeg sige syvsover`` hun grinte og satte sig ned ved siden af kat.

"JER ER VÅGEN!" hun gibbede med øjnene og smilede og tabte det så på gulvet igen. "I er begge i live. hvad skete der og..." hun gik hen til rosie og snusede. "Det lugter som Rosie." hun trykkede hende på armen. "Det føles som Rosie." hun kiggede på Calla også på Rosie. "Hvad er der sket?" hun så mistroisk på dem.

"ikke noget særligt!" hun grinede og så på Calla.

cal grinede med ``niks vi lavede ikke noget særligt.`` hun puffede til rose.

"Fin halskæde Rosie. Hvad betyder det når den er sort?" hun smilede til hende og lavede en bevægelst med hånden. "Hvilke ting holder i skjult for mig?!" Kattriona var lidt små provokeret. hun Hviste de løj. inden pigerne kunne nå at svare var Kattriona sprunget på Rosie. "HVAD HOLDER I SKJULT FOR MIG!"

hun kiggede på Calla. og grinte. "Hvad skulle vi holde skjult for dig søde?" hun så igeb på Calla. og blev der efter seriøs. "Calla skal fortælle dig noget, omkring det der med graviditeten" hun kiggede på Kat, for at se hvordan hun reagerede, og hun gik hen til Calla. "Du kan ikke gemme det meget længere" hun hviskede det så Kat ikke kunne høre det.

cal hviskede tilbage til rose ``selvfølig. det ved jeg godt.`` hun så på kat. ```jeg tvang såmendt ros til at tage med mig på hospitalet, for at kunne få af vide om det var for sent med en abort, og det er det. jeg er i 14 uge. og derefte tvang jeg hende ligeså til at tage med mig hjem til min moster og onkel. der gav jeg hende halskæden og et par øreringe for at vise hvor meget mit venskab med hende betyder. ligsom du fik min mors halskæde.`` hun så på rose, pludselig mærkede hun tårene komme, hun var så ked af det og glad på same tid. ``og så ser det sådan ud at jeg måske ikke klare både min graviditetog forvandling. jeg dør måske før før det.`` hun så på kat ønskede at hun kunne forstå hvor svært hun havde det.

"Helt seriøst!!!" hun havde lyn i øjnene. "Hvade i virkelig tænkt jer og holde det skjult for mig?!" hun begyndte at græde. hun kunne ikke holde til det mere!" hun løb ud i det lille køkken og snuppede en af poserne med blod et tæppe og en skål. "Det her må ikke ske!" hun gik over i tæmplet med alle tingende. "NYX jeg beder dig gør det ikke lad hende overleve eller fjern barnet! DET MÅ IKKE SKE!" hun tog posen lavede en ring og til kaldte døden's gud.

cal så på kat ``nej søde kat, vi ville fortælle dig om barnet. det ville vi virkelig tro mig`` hun så bedene på kat. hun var mindst lige så rystet som kat

kattriona havde påkaldt døden. "kære død jeg beder dig tag ikke Calla's liv! jeg har din offergave!" hun tog en kniv som hun altid havde på sig hun trak sin bluse op så man kunne se maven, og skar en kæmpe flænge fra hofte til hofte. "her er din offergave! lad Calla over leve og hendes barn med! jeg beder dig!" blodet flød! hendes gave var først lige begyndt. blodet strørmmede ned over hendes ben og føder lige ind til det dannede en pyt på gulvet rundt om hendes Cirkel. "Døden's gud jeg beder dig! red min veninde og hendes barn! lad ikke de 2 liv gå til!" hun slap kniven og trykkede sine hænder i mod såret.

hun havde set Kat gå over i templet, og da hun havde sat lidt gik hun selv der over.. hun skreg da hun så Kat's mave. "ER DU BLEVET SINDSYG?!" hun greb Kat og trak hende ud af templet. Rose havde ikke kræfter ene mand til at løfte Kat tilbage. "MALAKAS, CALLA KOM OG HJÆLP MIG KAT ER SKADET!" Hun kiggede ned på Kat ikke med tåre i øjnene, men raseri. "Hvordan kan du være så uforsvarlig. Seriøst synes du ikke det er nok det med Calla!" hun var stik tosset på Kat. "Du er min bedste veninde hvad fanden tænker du på?"

"SLIP MIG!" kattriona var stærker end Rosie. hun rog fat i Rosie og rev hende til side. "Jeg er ikke færdig!" hendes øjne lynde. "og hvis i trækker mig væk DØR jeg helt sikkert!" hun gik over i mod cirklen igen. "Lad dem ikke få fat i mig! men skå deres liv!" hun lavede cirkel bevægelser med hænderne og lavede en slaks mur om sig. "Døden selv jeg beder dig skån deres liv!" og i de hun sagde det lukkede hendes snit sår og hun faldt sammen.

hun vendte om og gik. Fint, hvis Kat ikke ville lege cutter kunne hun gøre det. Rosalie var rasende, hvad fanden er der galt med den tøs, hun gik over mod skoven og endnu engang hen til søen, der havde hun været rigtig meget for tiden. hun svømmede ud i vandet og hen i en lille hule. alle kunne komme der ind hun satte sig der inde. hun havde ikke brug for at nogen skulle afbryde hende, men det blev hun sikkert nok alligevel!

'det virkede lille yngling, du er tabber og modig! selv gå i døden for dine venner!' døden gnæggede. jeg har besluttet mig for al lad en af dem leve og den anden dø, men kun 1 og det må ikke være dig!' døden smilede og sendte hendes tilbage. 'kun 1 kan overleve' ordenen rungede i hendes hovede. "nej, nej, nej." hun tog andsigtet i sine hænder og græd. 'er jeg blevet sindsyg som Rosie sagde?'

Ja. der var ingen andre forklaringer det var svaret... hun sad og stirrede i vandet hun græd ikke hun tænkte bare, på alt hvad der var sket igennem hendes liv. alle tingene hun havde kæmpet for at opnå dem hun havde mistet´, dem hun ville miste. og hvad hun kunne miste, hun lagde hovedet tilbage og kiggede op i et lille hul i toppen af grotten.

cal øb over i templet da hun hørte rose kalde, hun fik øje på kat. og følte det som om nogen slog en knytnæve i maven på hende. hun så på kat ``hvad har du gjort kat?`` hun så på hende med øjne fulde af tåre.

"Jeg har søret for at en af jer overlever!" hun så på Calla. "Personligt syndes jeg at dit barn overlever og du dør i forvanlingen for så at blive en rød varmpyr." hun trak på skulderne, "men det er jo dit valg." hun så på Calla, hun skjulte álle følser for hende, selv ikke Malakas kunne genem-skue hvad der forgik i hende.

cal mærkede nogle tåre løbe ned af kinderne, hun gik hen til kat og gav hende verdens største kram. hun løftede hovdet og så på hende ``tak kat, det var sødt af dig.`` hendes stemme var underlig og hæs. hun smilede til kat gennem alle tårene

"Så lidt." hun smilede af hjerte varme og gengælte krammet. "hør jeg er ked af alt det jeg har voldt dig og sådan, men nu må du alså hjælpe mig. Rosie er sur på mig fordi... jeg du ved." hun pejede hen mod cirklen. "der sket jo noget ikke så godt mellem os." hun så på calla. "Please, vil du ikke nok?" hun så med et par store øjne.

cal smilede til kat ``selvfølig vil jeg hjælpe dig kat, bare sig hvad jeg skal gøre`` hun tørrede en sidste tåre væk og smilede varmt til kat.

"ja det er jo lige det.... hvad skal jeg gøre!?" hun så på Calla. "kan du ikke bede dine ånder om hjælp eller.... kontakte Rosie's ånd? eller...... jeg er bare ked af det men også glad på en måde." hun sukkede og slog ud med armene.

cal så alvorligt på kat ``ved du hvad det er du beder mig om?`` hun så længe på kat. hun sukkede stille ``jeg kan godt gøre det, men du bliver nød til at tage med mig, du skal sige hvad der skal ordnes på og tale med roses ånd. hvis du er klar til det.`` hun så på kat og begyndte at trække på smilebåndet.

hun trak benene op under sig og sukkede "Flot Rosie" hun kiggede tilbage ned i vandet hun var næsten tør. det sidste hun ønskede sig var at blive forstyrret, hvis den halskæde virkelig virker, vil den fortælle Calla's ånd at jeg ikke gider blive forstyrret af nogen piger. hun tænkte og håbede på at hendes ånd kunne fortælle det til Cal...