MAD YEHER (ÅBENT)

``jeg er VÅGEN NU ,jeg har anarokis, og så er jeg vegetar.`` Hun ser Rosies tåre, inden hun når at spørger om noget er både Kat og Rose løbet væk, hun sætter i løb efter dem, hun plejede at være i fantastiks form det var hun stadigvæk, hun er næsten nået ind på Kat da det sortner for hendes øjne, hun skriger og mumler en usammenhængende tale, hun går ud som et lys, ligger hjælpeløs på gulvet, venter bare på det hele er overstået, hun havde ikke mærket det komme*hvorfor fanden er det altid mig?* hun tænker vredt på hendes liv, på hendes veninde og mest af alt på kat,*årg søde søde søde Kat, kom nu jeg har virkelig brug for din hjælp,* hun håber virkelig at den tanke hjælpe, hun falder og så sort, inden hun mister følesansen mærker hun tårene, hun lader dem komme,ligeglad med hvad der sker.

hun for sammen da hun hørte bumbet, og løber ud på gangen. hun ser Calla ligge på glulvet. "Calla, Calla, Calla. vil du ikke nok vågne! CALLA!! Rosie kom lige!" råbte hun. hun lytted om hun trak vejret det gjorde hun men meget lavt. Hun gav mund til mund, 2 pust og 30 tryk.
"Calla vågn nu! CALLA HØR PÅ MIG VÅGN! CALLA... CAL...CALLA...CA...C." Hun græd så tårende trillede ned over kinderne og ned på Callas trøje.

Calla mærker tårene,det er ikke hendes egne, hun høre Kat sige sit navn.Kat, hun prøver at trække verjet, det går ikke, hun mærker Kat`s læber, hun prøver igen at trække verjet det går lettere takket været Kat, hun slår øjnene op, hun ser på Kat, Kat`s ansigt dækket af smerte, fuld af tåre, hun forsøger at rejse sig op, *det her går ikke*Calla tænkte mere og mere på hvordan hun kommer op, hun får en ide. ``Kat, Kat jeg er okay, eller nogenlunde okay, kan du hjælpe mig op af sidde inden jeg drukner af vores tåre`` hun prøver at grine, hun ender i et hosteanfald, da hun holder op smiler hun til Kat *hvor er jeg dog heldig at have Kat* hun smiler ved sig selv, hun smiler og smiler.hun begynder at føle sig træt, hun holder sig vågen, for Kat`s skyld.

Hun så at Calla åbnede øjnene og græd glædes tåre. "Kom jeg hjælper dig op og side." hun trak hende hen til en af væggenen og satte hende ned. "Hør her. Jeg ved der er noget det presser dig men jeg ved ikke hvad! og du sagde du har anoraksi! Nu skal jeg alså høre det hele!" hun så lidt på Calla. "Unskyl jeg lyder lidt ved men jeg vil bare ikke miste dig... Okay?!" hun så, Calla direkte i øjnene og sagde: " Jeg vil bare ikke miste dig!"

Calla smilede til Kat. ``jeg skal nok fortælle dig det hele, jeg mener virkelig det hele, det har ikke noget med min anerrokis at gøre, jeg skal bare lige sunde mig lidt, så kan du gå med mig ind på mit værelse så skal jeg nok fortælle dig alt okay?! bare roligt har ingen værlseskammerat. jeg vil heller ikke miste dig Kat, du er den bedste `` Calla slynger armene om Kat og smiler. tænk at jeg ville få en ny bedste veninde tænker Calla

hun kom ud fra værelset. "Kat jeg skal snakke med dig ALENE!" hun kiggede lidt små ondt på Calla, hun brød sig ikke om hende, hun følte at hun kun var ude på opmærksomhed!
hun følte at Calla var utrolig falsk, og hun var nødt til at snakke med Kat om det, hun var ikke tryg ved hende, ikke fordi hun gav hende konkurrence over hoved heller ikke, men fordi hun virkede falsk!!

"kan du ikke lige side her STILLE okay." gad vide hvad rosie ville? og hvordan skulle hun tage til Florida hun skulle jo der over i morgen. Hjælp der var så mange spørgsmål! kunne hendes liv ikke bare være normalt... men det ville enlig også være lidt kedeligt... "Kommer nu" hun sade favel til Calla og gik med Rosie ind på værlset. hun satte sig på hendes seng og spurte:"Hvad så Rose?"

Calla kunne mærke Rose`s onde blik, hun følte at Rose hadede hende.*hvorfor skulle Rose hade mig, jeg har da ingenting gjort hende, eller har jeg?* Calla vidste det ikke. ``Kat gå du bare med Rose, jeg lover at blive her, jeg flytter mig ikke en meter``hun smilede til Kat, *nå ja Kat kan lide mig, så er det ligemeget om Rose kan, selvom de er værlseskammerater* Calla sukkede tungt, hun lukkede øjnene. hun så de to ansigter svæve indefor hendes lukkede øjne, de kom altid når hun lukkede øjnene. *gad vide hvorfor de altid kommer*tænkte Calla i sit stille sind. hun mindedes alle de bøger hun havde læst hos sin onkel, og alle de ting hendes moster havde lært hende, hun tænkte meget på mosteren.hun mærkede en tåre på kinden, *du bliver nød til at være stærk, husk på hvad du er, og hvem du er* Calla tænkte tit de ord, det var de sidste ord hendes moster havde sagt inden de havde afleveret hende.

"Kat! jeg kan ikke lide den pige! kan du ikke mærke det når du vil hjælpe mig begynder hun lige pludselig med at besvime du løber efter mig nu fejler hun det samme! jeg ved ikke, jeg stoler bare ikke på hende. vi kan lave en aftale som aldrig må brydes. vi holder sammen som bedste veninder stoler på hinanden og svigter ikke, vi holder sammen i tykt og tyndt selv hvis vi bliver uvenner må vi ikke glemme hinanden!" hun gik hen til sin skuffe hun havde to halv måner der til sammen lavede en fuldmåne. "er du med?" hun rakte den ene halvdel til Kat.

Hun sank en gang. hvad var der sket med Rosie. "jeg fatter det ikke... men okay" hun rakte ud efter halskæden og snuppede den ud af hendes hånd. det var en smuk sølv halskæde. halvmånene var skåret ud af... hun holdte om den. den var kold, men af lige vel varm. det var GRANIT. hun kunne mærke den i sin hånd. Det var derfor den føles bekendt.
Da hun var løbet hjemme fra havde hun gemt sig i en granit hule. hun smillede til Rosie.

hun smilede og spurgte stille men nervøst "hvad er det du ikke fatter?" hun ville ikke rigtig ud fra værelset, hun havde altid haft en sjette sans der gjore at hun vidste hvem hun kunne stole på og hvem hun skulle være mere forsigtige med, og hvem hun bare slet ikke kunne stole på. men skulle hun fortælle dette til Kat, nu var hun jo hendes bedste veninde. hun følte at hendes øjne strålede spørgsmålet om hun skulle fortælle hende om hendes sjette sans!

"Det der med at du ikke stoler på hende. det er bare det." hun trak på skulderne og smillede til Rosie. hun tænkte til bage på den tid hun havde brugt i granit hulen.
Hun havde haft en hakke med ind i hulen, og havde gravet sig længere ind i den mørke hule. alle de mange gange hun havde haft hakken over hovde og hamrede ind i vægen det gjorde ondt at tænke på. hun gned sig på armen og tog hals kæden på. "vil du med ud?... jeg mener ud til Calla" spurte hun Rosie.

Calla lænede sig stadigvæk op af vægen, gad vide hvorfor det tager så lang tid. Calla sukkede. hun mærkede pludselig at hun blev mere svimmel, *shit man* tænkte hun, Calla vidste at mørket var på vej, hun råbte hurtigt og højt `` Kat, Kat søde søde Kat skynd dig at komme herud mørket, jeg kan mærke det, jeg kan ikke stoppe det.`` hun begyndte at græd, så begyndte den usammehængede tale, det sortnede vildt for hendes øjne, de to ansigter var der igen, de smilede. hun gik i sort.

Da hun åbnede døren kunne hun mærke nogen kalde. kat dejede hovdet og fik øje på Calla der gik i sort. hun snakkede usammenhængende og mumled en del. hun satte sig på knæ ved siden af hende. hun var kold. hun lyttede på vejr trækningen. den var stabil, hun trak været og levede. hun ruskede i Calla forsigtigt og kaldte på hende. "Calla... Calla du skal ikke sove. kom åben dine øjne langsomt." hun sade det blidt som når en mor fortæller godnat historier til sit lille barn. "Kom Calla, du skal ikke lade dig over tage kom tilbage til mig, jeg gør dig ikke fortræd du kan stolle på mig det ved du." hun ruskede lidt med hende igen.

Calla kunne mærke nogen ruske i hende, hun hørte Kat, *jeg må vågne jeg må tilbage til Kat* hun begyndte at glippe med øjnene, hun gjorde det nogle flere gange, til sidts kunne hun se Kat ``tak Kat, jeg vil altid stole på dig og du kan altid stole på mig også`` hun krammede Kat, hun var så glad for at hun var her.

"Det var godt, og hør så lige her hvad er det der sker!?" hun så lidt strengt på Calla. nu ville hun alså høre det hele. "du kan alså ikke bare besvime hele tiden med mere. det er ret fostrererne, er du ved bevist hed eller er du helt væk? jeg må alså vide det." hun sagde det sidste i en lit mere blid tone for ikke at skramme hende. det var bare ret farligt hele tiden at besvime.

Calla smiled som et lille barn der lige havde fået skælud `` kom jeg fortæller det inde på mit værelse, jeg stoler ikke helt på rose, jeg har det som om hun hader mig, og jeg ved godt det er farligt at besvime mange gange`` hun smilede af Kat

"hvad er der med jer 2." hun forstod det ikke. nå det må de selv om. hun rystede på hovdet og grinede "kom nu hjælper jeg dig op og så går vi ind på dit værlse også fortæller du mig ALT!" hun sukkede.
kat hjalp Calla op og stå og kom selv på benene. hun gemte den lille halv måne under trøjen og gik langsomt sammen med Calla.

Cal satte sig på sengen, hun sukkede.``jeg nedstammer fra en meget gammel indianer stamme, min moster og mig er de eneste i lang tid der har fået nogle gaver, hvilket vil sige specielle evner, jeg kan for eksempel aflæse dine følser, og når jeg går i sort er det fordi der er en eller flere ånder der vil i kontakt med mig, indtil videre ser jeg kun to ansigter som jeg ikke kender, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har det bare som om rose hader mig, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg har gjort hende.`` hun begyndte at græde

hun nikkede og så ret underlig ud i ansiktet. hun sukkede "hvordan kan du mærke det? det er jo ikke lige frem en normal evne du har fået der." hun sukkede og rørte let ved det sted halskæden lå. hun holdte sin hånd over venstre bryst og bad en lille bøn til Nyx. hun så igen på Calla og blinkede til hende. "hvordan så ansikterne ud?" hun så nyskerigt på Calla

Rose så de 2 piger gå, hun var ikke den misundlige type men lige nu følte hun et ind ædt had til Calla og der var 2 ting hun var sikker på 1. Calla var aldrig en person hun ville betro sig til. 2. Calla prøvede at skille hende og Kat ad!
hun rev sin mobil frem og skrev hurtigt en sms til kat "kom over i stalden vi fik ikke snakket færdig før HUN fik afbrudt os jeg må fortælle dig noget vigtigt!!!!!!!!!" hun blev bare nødt til at fortælle Kat at hun kunne mærke at Calla ikke var til at stole på i sidste ende. hun løb over i stalden og gik hen til Shelly og begyndte at nusse og strile hende, nu ventede hun bare på Kat!

en vibration kunne mærkes i hendes BH. hun stak hånden ned i den og fandt hendes mobil. "jeg er nød til at gå nu. jeg lægger dig i seng og så bliver du her." hun lage dynen over Calla., sade god nat, slukkede lyste og løb ned til stalen. hun nåde lige at gå inden for i stalden og så Rosie.
Hun nåede lige at gå 1 skrit da hun var ved at falde. "Trille du er da også alle steder!" hun tog Trille på armen og gik ned til Rosie. "Hvad så smukke?"

Cal nikkede ``det var fra rose, den besked du fik ikk? ansigter lignede dit og min mors, i ligner hinanden meget. godnat Kat. du er den bedste.`` hun lagde sig ned på sin seng.

"Kat jeg er nødt til at sige noget til dig jeg ved at Calla er hvad siger man Speciel men jeg kan ikke lide hende hun prøver at splitte os ad jeg kan mærke at jeg ikke kan stole på hende det er en slags sjette sans jeg har haft den altid og den har aldrig taget fejl jeg kan mærke at hun ikke er den man kan stole på og jeg ved at hun fortalte dig en hemmelighed, beklager men jeg ikke lide at hun hele tiden trækker dig væk kan du ikke se det, så snart jeg nakker med dig besvimer hun! da jeg gik havde hun lige pludselig anorexi, hvad i al verden er der galt med den tøs" hun kunne mærke hun havde hævet stemmen og hun mærkede hadet vokse til Calla før hun fandt ud af hvad Calla fejlede skulle Calla ikke tro at hun kunne løbe om hjørner med hende!! hun bandede højt på dansk!

"TØSSEN! tag det roligt! vi går ud nu! før du skrammer flere af hestende." hun beroligede 2 smukke heste og tog så Rosie under armen. "søde, søde, søde Rosie. prøv at slappe af. der sker ikke noget. prøv at for stil dig i mit sted. Jeg er i et seriøst dilemma over jer 2! du kan ikke lide Calla og hun kan ikke lide dig, og I 2 DRIVER MIG TIL VANDVID!" hun sukkede og satte sig i skræder stilling og begyndte og millitere.
"Tænk på mig som en dukke dig og Calla er 5 år gamle. du ser Calla med dukken og tager fat iden og siger:MIN! I hiver og flår i den. Intil den går i stykker og i bække bliver kede af det. det kunne være at jeg gik i stykker og hvis jeg skal være helt ærlig, så kommer der ikke noge godt ud af det!" hun rystede på hovdet.