MAD YEHER (ÅBENT)

"Det vil jeg gerne." hun smilede. "Men pas på Rosie kan godt værer lidt farlig når hun er sur...." hun så drikte på Calla. "Så.... jeg tror hvis Rosie er sur, tror jeg måske ikke lige frem at den er glad" hun så ned i gulvet.

cal havde en mærkelig følse, rose ville ikke snakke med dem så meget var tydeligt *det er vist bedst at give hende lidt tid* hun så på kat ``det er nok bedst at vi venter lidt, hvad med at du fortæller mig om hvad der skete mellem dig og rose?``.

Havde det mon hjulpet, det håbede hun. Hun var fjendtlig indstillet når hun var sur, og lige nu var der absolut ingenting, der kunne pisse hende mere af end hvis hun blev angrebet af ånder. og andre. Hvis det virkelig var så vigtig for Kat at lege cutter måtte hun selv kunne klare sig, hun sukkede det var sikkert nok også noget hendes ånd var enigmed hende i...

"Glem det! jeg finder hende selv!" hun marcerede ud af templet og ind i skoven. "ROSALIE! ROSALIE?! ROSALIE!!! DU KAN GODT KOMME FREM JEG VIL TALLE MED DIG!" hun råbte så højt hun kunne.... mon hun hørte det?....

hun hørte Kat råbte. seriøst, hun gad ikke nogen form for forstyrrelse lige nu. hun kiggede tundt i den lille grotte og så nogen små afsatser der førte op et sted hvor hun kune gemme sig bedre for Kat hvis hun nu skulle finde hulen. Hun klatrede sig lydløst opo af væggen sikker i alle sine træk hun var godt skjult helt der oppe hun kiggede ned ad på vandet igen.

"ROSIE HØR NU HER! JEG VIL BARE TALE MED DIG! OG DET KAN DU ENLIG IKKE KOMME UDEN OM! DER ER NOGET GODT OG LIDT SKIT!" hun hørte ingen græne eller kviste knække... "rosie kom ud jeg beder dig, kom ud til mig..." hun var begyndt at græde. hun kunne ikke klare det mere! hun løb alt hvad hun kunne væk fra alt!

"Hvad er der Kat?" hun kravlede op af grotten der lå ude i søen og kravlede ned af siden og ind på land. hun kiggede skuffet på Kattriona, hvad ville hun nu??

"Glem det!" sagde hun over skulderne og løb vidre. "du er for meget lige nu!" hun sprintede hen mod en af ydre muerne og klatrede op på den. der sad hun så og slappede mere af.

"Fint, men så lad være med at kalde på mig og det er ikke mig der sprætter maven op på mig selv, og leger cutter!" hun råbte det efter Kat hun gik hen på deres værelse. hold kæft hvor var hun bare tosset, "AARGH det er ikke mig der er for meget. det er hende hun er fanme også for meget!" hun råbte det efter hun havde smækket døren...

"jeg gjorde det jo kun for at rede Calla's liv!" hun skrej det ud i natten. var hun virkelig blevet tosset og sindsyg!? det måtte ikke være sandt. "Jeg er så ked af at have skuffet dig Nyx." hun lagde hendes ansigt i hendes hænder. "jeg er så ked af det...."

"Og jeg er en af mørkets døtre!" hun hviskede det og satte sig i sengen. Kat kunne rende hende en lang mark, og hun ville være så lige glad med det. "det er hende der er for meget, se hun sidder bare der henne og tuder, måske opføre jeg mig snobbet, men jeg ved i det mindste hvem jeg er og jeg står fast ved mine beslutninger!" hun snakkede med Klokke...

"Tag dig sammen Kattriona Night!" hun tørede tårene væk og hoppede ned fra den store mur ned på den anden side af nattens hus. hun tog sin kniv frem og gik på jagt i de tidelige morgen timer. Alle hendes bevægelser var kontroleret. hun så en hjort og satte sig i græset og med et anreb hun dyret med dolken fremme. efter nogen minutter var hjorten sten død. hun snusede ind, så hun kunne lugte om det var en gammel hjort eller en rimelig ung en. hun fandt frem til at den var ung, så hun skar en flænge hen over halsen, så hun kunne suge blodet ud og på den måde blive mæt. hun tørede sig om munden og smilede. det hele stod lysende klart for hende.

Rosie gik ud fra værelset hen mod stalden med Klokke lige efter sig. "Hun er så dum at høe på nogen gange iih hvor jeg dog er sur, hvorfor kalde på mig hvis hun alligevel ikke gider snakke med mig?" hun gik og mumlede for sig selv. hun sadlede Shelly op, og tog ud og red i skoven, hun kunne lugte blod nogen meter væk, men det var dyre blod så hun red den anden vej...

Rosie gik ud fra værelset hen mod stalden med Klokke lige efter sig. "Hun er så dum at høe på nogen gange iih hvor jeg dog er sur, hvorfor kalde på mig hvis hun alligevel ikke gider snakke med mig?" hun gik og mumlede for sig selv. hun sadlede Shelly op, og tog ud og red i skoven, hun kunne lugte blod nogen meter væk, men det var dyre blod så hun red den anden vej...

Hun smed dyret væk fra skoven, hun sad i jagt stiling og vendtede på et bytte da hun lugtede: 'HEST!' tænkte hun og fuldte ferden. den førte hende af en snoet sti og i på en sti. hun så sig omkring, 'hvem fanden er det der rider så tideligt?! Rosie!' hun fulte ferden længere ind i skoven hun var løbet ind, og fandt Rosie. 'ARRRR!' hun skjulte sig i nogle buske og bad til at Rosie ikke havde hørt hende.

"Kat bare glem det jeg ved det er dig!" hun kiggede sig ikke over skuldrene hun skridtede bare rundt på Shelly, men hun var stadig i nærheden af Kattriona. og hun var stadig sur på det cutting Kat havde lavet på sig selv. tsk!

"Okay, hør!" hun kom frem fra sit skjule sted og gik hen mod Rosie. "det en este jeg gjorde var at rede Calla's liv eller hendes barn! Jeg prøver i det mindste at hjælpe Calla!" kæft den tøs skulle virkelig have banket det ind i knolden. "Og se snittet er væk!" hun trak op i hendes bluse, mærket var væk. der var kun en lille lyserød strej tilbage.

hun red videre, hun var ret sur og gad ikke have at Kattriona snakkede til hende som om hun var en dum blondine der ikke fattede en skid, hun forstod udmærket hvad der var sket, men hun reagerede bare som en anden sikkert også ville havde gjordt. og Havde Kat bare lade Calla og hende snakke ud ville hun også vide at det hun gjorde var total unødvendigt!

"ARRR! Rosie du vil jo ikke en gang høre på mig!! det her er også bare min skyld det hele ik'?" hun så på Rosie, som var et godt stykke forand, "Det her er ikke ret ferdigt!! og det var sådan set det her jeg ville uden om!!" hun kunne mærke tårene presse på. "Er jeg virkelig blevet sindsyg!?" hun så på Rosie og ville have et svar.

"Jeg ved det ikke Kat, jeg ved bare at du er ved at miste grebet nogen gange!" hun fik Shelly i fuld galop og red længere og længere ind i skoven. hun var længere inde end hun nogensinde havde været før, hun kiggede sig omkring, og smilte her var så stille og rolig. Alt åndede fred, hun snusede ind. blod hun bandt Shelly fast og gik hen mod en stor hjort der så ud til at være faldet og havde brækket halsen, hun blev enig i med sig selv at den havde lagt der for længe og ikke var god. hun red tilbage til skolen, og fik Shelly ind i sin boks hun gik hen på deres værelse og tog en af hendes blod-vin blanding flasker. hun lagde sig på sengen.

"AAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRR!!!!!" skej hun så alle dyrene i skoven vågnede og løb for deres liv. "GID DU VILLE TAGE MIG I STEDET!!!!" lidt efter hostede hu en rimelig stor klat blod op. "GRR. gid det dog ville holde op eller bare få det her over stået!" hun spakede til en græn så den fløj op mod er stort træ og knækede. hun tog 3 hop og sprintede ind mod skolen's gund. da hun kom tilBage svimlede det hele.

Hun hørte Kat skrige, hun afbrød alt roen der var i skoven, og alle dyren fløj rundt omkring hende, kat havde tydeligvis vækket det med hendes skrigeri. hun red tilbage til skolen, men brugte en anden indgang hun havde sat Shelly på plads. hun gik ind på værelset og lagde sig på sengen igen. hun var pænt træt og hun faldt hurtigt i søvn...

hun vaklede ind i opholds-stuen. det hele svimlede for hende. *host host* hun tørede sig om munden og så rundt. ingen ynglinge. hun vaklede hen mod trappen og op. hun så døren forand sig. hun tog fat i håndtaget og gik ind, hun havde sat sit mål. tumlene tom hun hen i sin seng og... zzzzz.....

Hun sov tungt, godt og roligt. Da hun vågnede var Kat kommet ind på værelset, de havde stadig ikke fået afgjordt deres lille skænderi i går. Hun sukkede og gik ud på badværlset, de skulle ikke i skole i dag. hun åbnede for det varme vand og lod badekarret blive fyldt op. hun tjekkede at døren var låst, og tog tøjet af, hun satte sig ned i vandet og mærkede det varme vand omkring hende.

Der var noget der løb. hun satte sig op og så sig omkring. ingen ting var forandret. hun så på sin hovede pude, den var plette af blod. 'GGGGRRRRR!' hun tog hovede pude betræket af og smede det over i en bunke. hun så på sine hænder, "Rosie, kan du ikke skynde dig lidt?" hendes hænder var blod-røde, faktisk havde var fanven her og Barius's øjne lidt samme farve.