Gentagelser - Åbent

Selvom det var vinter, frøs Willow ikke da hun krydsede en af de mange stie udenfor. Vinterens sne havde lagt sig som en tyndt lag puddersukker. Hun kastede et blik op på et af skolens tårnspir, hvorfra der hang lange istapper. De mindede hende om en svunden tid, dengang hvor eventyr var virkelighed... Da hun endelig nåede porten, kunne hun ikke undgå at kigge sig tilbage over skulderen. Et par elever var begyndt at lege sneboldskamp og det så meget sjovt ud! Hun sukkede, velvidende om at hun ikke havde tiden til at lege med. Willow gik med hastige skridt hen mod skolens bibliotek...

Biblioteket var præcis som det skulle være; rent, pænt og stadigvæk hyggeligt på den gammeldags måde. Hun kunne ikke undgå at spejle sig i et af vinduerne. Hendes lange lyse hår indrammede hendes hjerteformede ansigt. Men det var bestemt ikke det, der tiltrak hendes opmærksomhed. Det var den lille safirblå halvmåne, der sad i hendes pande. Selvom at Willow havde været mærket i lidt over en måned nu, havde hun bestemt ikke vænnet sig til tanken om at være en yngling. Hun var glad for at få den mulighed, men samtidig skrækslagen. Det kunne jo være at hun ikke klarede forvandlingen. Hun rystede tanken af sig og gik hen mod en bestemt bogreol. Da hun endelig fandt sin bog, kastede hun et blik på den og pustede forsigtigt støvet af. Hun smed den forsigtigt på et ledigt bord, hvorfra bogen gav et dæmpet 'bump'.

Tøj: Grå joggingbukser, tætsiddende orange top og matchende orange converse.

Silke stoppede overvejende op foran biblioteket. Hun tøvede ikke lang tid, før hun blidt skubbede døren op. Hun svang sin brunelæder taske om skulderen, inden hun lydsløst gik hen i mod reolerne med de tusindvis af bøger. Hun studerede flere bøger, indtil hun var tilfreds med én bog. Silke elskede at læse, og hun tilbragte meget af sin tid på det imponerende bibliotek. Hun holdt bogen op foran sig og smilede tilfreds. Hun hankede op i sin taske, mens hun gik overmod bordene. En pige stod ved et af bordene. Silke besluttede sig for, at hun ligeså godt kunne få lidt selskab. Hun gik hurtigt hen til bordet hvor pigen stod. Hun rømmede sig og ventede på, at hun havde øjenkontakt med pigen. Hun havde ikke set hende før, hvilket var underligt, for hun havde et mægtig kønt ansigt, og nogle yndige træk. Silke smilede selvsikkert til pigen. "Hej," sagde hun. Hun kørte en hånd igennem sit løse hår. Hun kiggede spændt ned på sin bog hun holdt i hænderne. Et stik af skyldfølelse ramte hende; hun burde virkelig lave sine Poesi lektier! Hun sukkede indvendigt, men skyndte sig, at ryste tanken af sig. "Må jeg slå mig ned her?" spurgte hun pigen.


- Håber det er okay, jeg svarer

Silke kunne ikke lade være med at beundre den yndige yngling. Hun så stærk ud, men samtidig så hun forvirret ud.. måske en anelse trist. Hun kunne ikke rigtig finde ud af det, men hun var opsat på, at snakke med ynglingen.

Hun smilede sikkert og bredt til pigen. "Merci," sagde hun og lagde ekstra tryk på sin ellers skjulte franske accent. Hun lagde forsigtigt bogen på bordet, inden hun trak en stol ud overfor pigen. Hun satte sig lydløst ned på den og åbnede sin bog. Silke havde aldrig haft svært ved at snakke, og heller aldrig været genert, men alligevel overvejede hun hvordan hun skulle sætte en samtale igang med pigen. Hvad nu hvis hun slet ikke ville snakke? Og bare synes det var irriterende, at Silke snakkede til hende?

Hun rystede tankerne af sig, og begyndte prøvende, at starte en samtale med pigen. "Mit navn er Silke," var det eneste der kom ud af hendes mund. Hun sukkede indvendigt. *Det her kan du gøre bedre Silke!*
Silke slog et blik ned i bogen, som var åbnet på midten. Hun faldt pludseligt og hurtigt ind i bogens verden, selvom hun slet ikke havde læst indledningen...

Fierra smilede imødekommende "De rien," svarede hun på fransk, dog med en elegant udtale, trods hun aldrig rigtigt snakkede sproget. Hun kiggede på pigen, som lige havde præsenteret sig som Silke. Hun så meget sød ud! Pigen havde lyst hår, præcis som Fierra, og langt fra kunne de måske gå fra at være søskende. Men i virkeligheden var de forskellige. Fierra var en del højere og havde brune øjne, mens pigen havde dybe, blå øjne. "Mit navn er Fierra," præsenterede hun og rakte sin arm frem mod hende, så de kunne fuldføre den sædvanlige gestus. "Hvor kommer du fra?" Spørgsmålet fyldte det tavse tomrum mellem dem.

Silke smilede bredt, da pigen svarede hende på fransk. Hun kørte en hånd igennem sit lange lyse hår, mens hun betragtede pigen. Hun lignede faktisk Silke en lille smule, og havde et venligt smil.

Fierra... Silke spilede øjnene op, "sikke et smukt navn," sagde hun med et smil og mente det inderligt. Fierra. Hun sagde det for sig selv i sine tanker. "Vi mødes i glæde, Fierra," sagde hun og tog fat om Fierras underarm. Hun lagde hovedet let på skrå og kiggede pigen ind i øjnene. Også flotte øjne, konstaterede hun for sig selv.