long time, no see .:Perceval:.

"Højst sandsynligt," svarede han med et skuldertræk. Hvis han ikke rejste til London, ville han i hvert fald til Florida. Hans hjemve syntes ikke at forsvinde.
Selvom hun måske ikke havde noget imod, at han så hende klæde om, havde han noget imod at se hende klæde om, hvilket var grunden til at han kiggede ned i jorden med et par røde kinder. Hun vidste godt, hvor forlegen han blev!

hun begyndte at strække ud mens hun så på ham.

''Perceval, du har set mig klæde om et utal af gange!..'' sagde hun med et blidt grin.

Han sukkede dramatisk, men kunne ikke skjule et smil.
"Det gør altså ingen forskel," grinede han.

''du er sådan en tøs!'' grinte hun og trak benet helt op langs ansigtet.

der lød svage knæk hver gang hun bevægede benet

Han grinede lidt og protesterede højlydt: "Nej da! Alle ville blive forlegne..."

Han kneb øjnene en anelse sammen, da han hørte lydenene og mumlede: "Okay, måske er jeg en tøs.."

''ja! Du er en tøs..'' grinte hun mens hun begyndte at stille sig på tær.

Han fnøs højlydt.
"Mange tak," sagde han mopset og fornærmet.

hun smilede og gik hen og lagde armene om ham i et forsigtigt kram.

''men du er min tøs..!'' hviskede hun. Hun duftede lidt til ham, diskret.

Han smilede af hendes forsigtige kram og lagde også sine arme omkring hende, mens han begravede sit ansigt i hendes hår.
"Only yours," klukkede han stille.

hun mærkede et sug i maven.

følelsen af hans arme om hende, hans ansigt imod hendes hår.
Hun smeltede nærmest i hans arme. Varme tårer sneg sig ud af hendes øjenkrog.
Hun smilede bare, næsten fjoget.

Det kom lidt bag på ham, at hun holdt krammet, men det var han skam meget glad for.
"Skal du ikke træne?" Spurgte han så hviskende, men løsnede ikke grebet. Det måtte hun være den første, der gjorde.

hun svarede ikke. Hun blev bare stående.
hun lukkede øjnene, mens små tårer gled ned af hendes kinder.

Han kunne pludselig mærke noget vådt på sin T-shirt og kiggede ned på hende.
"Græder du?" Spurgte han stille, mens han strøg hende på ryggen.

hun nikkede lidt mens hun bed sig i læben.

''jeg har bare sådan savnet dig..'' hviskede hun mens hun nød hans kærtegn over hendes ryg

Han smilede og kyssede hende i håret.

"Jeg har også savnet dig, Eli," mumlede han.

hun knugede sig bare endnu mere ind til ham.
Hans duft var så velkendt, så beroligende.

Han sukkede og løsnede sit greb - det var ikke godt, hvis det blev for meget. Og heller ikke, hvis det frembragte nogle gamle følelser.
"Det er nok bedst, hvis jeg går, så du kan få øvet i fred," sagde han og tog et skridt tilbage, mens han kiggede tilbage på døren.

da han slap hende gjorde hun et desperat forsøg på at fastholde deres kram, men uden held.

Hun bakkede nu tilbage til sin taske og så lidt væk mens hun begyndte at strække led igen

Han kiggede en anelse chokeret på hende - selvom det nok var ham selv, han var chokeret på, mens han sagde: "Undskyld, jeg..."

hun svarede ham ikke. hun så bare væk, mens små tårer dryppede ned på hendes arme og ned på gulvet.

hun begyndte at knække ryggen, mens hun gispede lidt for hvert knæk

"Nej, ikke vær ked af det... Undskyld, Eli," sagde han og bed sig i læben.

"Vil du ikke nok lade vær," hviskede han bedende.

hun stillede sig på tåspidserne, og bukkede sig, så hendes bryst rørte hendes knæ.

hun vidste ikke hvad hun skulle sige.
''j-jeg er ikke k-ked af det..'' hviskede hun bare

Han betragtede hende vagtsomt.

"Hvorfor græder du så?" Spurgte han en anelse anklagende.

Han overvejede kort at fortælle hende, hvorfor han havde trukket sig tilbage, men valgte at lade være. Det ville blot gøre det hele værre.

''dét tror jeg nok du ved..'' mumlede hun og snøftede kort, inden hun gik den anden vej.
nu lå hendes ryg næsten mod hendes bagside af benene.

hun så ham nu direkte i øjnene, på afstand.

Han sukkede og satte sig ned op af væggen, mens han gemte sit ansigt i sine hænder.

"Eli, jeg ser en anden, okay?" Fik han så fremstammet, mens han ansigt stadig var skjult.