never gonna change..

Hun nikkede stille. Så lagde hun sig ned igen, med ryggen til tv'et og Percie. Hun havde små tårer i øjnene, mens hun tænkte på hvor meget hun havde ødelagt mellem dem.

Han kiggede tilbage på hende og spurgte så: "Skal du sove her? Og må du gerne det?" Han kunne ikke se at hun græd, og troede at hun var irriteret på ham.

"jeg er ligeglad om jeg må eller ej.." snøftede hun lavt mens hun gemte hovedet i puden

Han hørte hendes snøft og kiggede forfærdet på hende. "Græder du?" Spurgte han overrasket og vidste ikke, hvordan han skulle reagere.

''nej!'' mumlede hun ned i puden for at skjule at hun løj.

"Eliiiiii," sagde han en smule barnligt og kravlede over til hende, så han sad ved fodenden. "Hvorfor har jeg på fornemmelsen af, at du lyver?" Spurgte han så.

"det ved jeg ikke..." mumlede hun mens hun barnligt gemte sit ansigt under tæppet, så han ikke kunne se hendes tårer

Han kiggede magtesløst på hende og spurgte bønfaldende: "Eli, vil du ikke nok sige mig, hvorfor du græder?" Det var forfærdeligt, at han ikke var i stand til at gøre noget som helst.

"jeg græder ikke.." mumlede hun bare, og undgik at se på ham.
Hun ville ikke fortælle ham at hun græd, fordi hun savnede ham.

Han bed tænderne sammen og prøvede at slappe lidt af. "Lad nu vær med at lyve, ikke?" Sagde han stille. Så lavt ville hun da ikke synke.

Jeg lyver ikke. Og jeg græder ikke.." mumlede hun og satte sig lidt op,men så stadig ikke på ham. Hun bed sammen. Hun gned sine tårer væk, mens hun prøvede at trække vejret ordentligt

"Nåh, så du fik bare støv i øjnene?" Sagde han sarkastisk og kiggede væk. Han kunne ikke fatte, at hun rent faktisk løj for ham. Han troede, at hun vidste, at hun kunne sige alt til ham.

Hun så bare ned mens hun krøb sammen, i hjørnet af sofaen.
"jeg burde ikke være gået herind..." mumlede hun og rejste sig langsomt fra sofaenmens hun så lidt ned. Hendes blik blev igen sløret af tårer. Hun satte i løb mod døren uden at give ham den mindste chance for at stoppe hende.

Han kiggede irriteret efter hende og kunne mærke at han blev såret. Så sukkede han og gik op på sit værelse, hvor han begyndte at spille guitar.

//Out, eller hvad?//