so.. we're gonna live together? ~ Kayla

t: 21.30
s: pigernes sovesale, Casa Del Elizabeth
v: det regner voldsomt udenfor
o: værelset o.o

Lyset i værelset bestod af små fyrfadslys over alt, på hvert bord og hver hylde som ikke var belejret af bøger.
Gulvet var ny-støvsuget og vinduerne nypudsede. Alt var fint og rent. Undtagen Elizabeths seng, skrivebord og kommode.
Sengen var uredt, skrivebordet flød med papirer, en guitar og udbrændte sterinlys. Kommoden var åben, med lingerie og frækt nattøj stikkende ud fra de to øverste skuffer. De tre andre var enten med jeans, kjoler eller skjorter.

Elizabeth havde fået besked på at hun ville få en bofælle i dag, hvilket ikke passede hende specielt godt.
Overalt på Elizabeths side af væggene var der billeder af en lille baby-pige, tegninger af nogle forskellige fyrer samt noder og masser af sangtekster og digte. Alt sammen håndskrevet. Med datoer på.

Elizabeth var iført en skjorte der var alt for stor til hende, hullede nylonstrømper, og militærstøvler. Hendes hår hang i løse lange bløde krøller, og den røde halvmåne i hendes pande glødede svagt på hendes snehvide hud.
Hun havde travlt med at rydde den nye piges side af værelset, eftersom Elizabeth havde boet alene siden hun ankom. Hun havde altid benyttet sig af det ekstra rum. Nu skulle hun dele.

Hun skyndte sig ud på badeværelset, og fjernede alt, lagde det ned i en kasse og skubbede den under hendes seng. Der var en håndsæbe, en shampoo og nogle håndklæder tilbage..
Hun vimsede rundt som en husalf og sørgede for at alt var pænt, da hun hørte døren gå op...

Kayla vimsede hen af gangen i sin ynglings kjole, vinrøde leggings og stilletter. Hun havde en taske på slæb og sin guitar i den anden hånd. Hun skulle flytte værelse. Hun skulle have en værelseskammerat. Det blev sikkert spændende, men det skræmte hende også helt vildt. Hvad hvis de ikke kunne enes?
Kayla skubbede de triste tanker til siden og stoppede udenfor døren til hendes nye værelse. Hun bankede på en enkelt gang og åbnede så døren.
Hun gik ind i rummet og så først over på den ene side, den hvor hendes værelseskammerat boede, efter hvordan der så ud, og så flyttede hun blikket over på sin side, hvor der var mere ryddeligt. Hun lagde sine ting på sin seng og smilede.
Hun fik øje på en pige, og smilede stort til hende. "Hej!" sagde hun glad og rakte hånden frem. "Jeg er Kayla, din nye værelseskammerat," tilføjede hun. Hendes blik gled over sangteksterne på væggen. Fedt, en som kunne lide musik! Så havde de da noget at snakke om....

hun stirrede på den ret så livlige unge pige der nu stod foran hende, og præsenterede sig.
*de må sku da have spist søm!*

Hun rakte Kayla hånden, den var kold som is og omtrænt lige så hård.
''Elizabeth Nowren.'' sagde hun, med en smule kold undertone.
''velkommen til. Som du kan se, så har jeg let til at rode, håber ikke det gør noget.'' sagde hun, inden hun slap pigens hånd.
De havde sendt hende en solstråle! Som om hun ikke havde lidt nok!

Hun gik hen og begyndte at rydde skrivebordet op, ved først og fremmest at fjerne sin guitar. Den var sort, med snirlige mønster i sølv. Strengene selv var i gennemsigtig sølv, da det faldt bedre ind end de kedelige hverdagsstrenge.

''bare så du ved det, så er jeg ikke specielt sjov i sollys'' sagde hun bare, med ryggen til pigen

Hun så på pigen. "Hyggeligt at møde dig Elizabet," sagde hun med et smil. Hun så nærmer på Elizabet. Hun var lidt dyster syntes Kayla, men det gjorde nu ikke noget, efter som at hun heller ikke selv altid ar så glad.
Hun hørte hendes kommentar og lagde hovedet på skrå. "Du er rød yngling," konstaterede hun. Kayla vendte ryggen til og begyndte at pakke sin kuffert ud. "Det er min veninde også," tilføjede hun med et lille smil. Hun koncentrerede sig lidt om at pakke ud og satte sig så på sin seng. Elizabets guitar fangede hendes blik. "Spiller du meget?" spurgte hun og nikkede i retning af guitaren. Hendes øjne lyste af interesse, og hun ventede spændt på svaret. Musik var en kæmpe del af hendes liv, men alligevel havde hun næsten opgivet den. Hun sukkede inden i sig selv og hendes smil falmede.
Hun rystede på hovedet og så igen nysgerrigt på Elizabet.

''det afhænger lidt af hvornår jeg har lyst. For tiden har musik været min eneste tilflugt fra det her. Udover min ven selvfølgelig.'' sagde hun roligt.
Hun begyndte at samle en stok stak tegninger sammen, mens hun så på dem. Alle sammen af Perceval..
Skulle hun gemme dem, eller bare smide dem i skraldespanden? Det sidste lød mest tiltalende.
Hun lod den ca. 10 cm høje stak glide ned i affaldsspanden, uden at værdige den endnu et blik.

Hun nikkede tankefuldt. "Det lyder som om du har det hårdt," sagde hun og så på Elizabet. Kayla fulgte nøje Elizabets bevægelser da hun smed tegningerne ud. Hun løftede et øjenbryn, men spurgte ikke om noget.
Hun var stille lidt mens hun gav sig til at ordne sin seng. Hun lagde sig til rette mellem puderne og så igen på Elizabbet. "Må jeg spørge hvad der sker for tegningerne?" spurgte hun. Hendes nysgerrighed tog over, som altid og hun kunne ikke lade være med at spørge. Hun fik tit kommentarer om at hun var alt for nysgerrig, men det ragede hende ikke. Hun var som hun var og kunne folk ikke lide hende, kunne de holde sig væk. Det var hendes motto. Hvert fald et af dem.
Hun fokuserede igen på Elizabet, men kunne ikke lade være med at give sig til at rydde lidt mere op.
"Hvornår døde du?" spurgte hun og så sig over skulderen. Hun stod og var ved at lægge ting i sin kommode. Så gik hun ud på badeværelset med sine toiletting. Hun lænede sig op af dørkammen da hun var færdig. Hun lagde armene over kors og så på Elizabet.

''tegningerne var af en person jeg helst ikke vil tale om.'' sagde hun sammenbidt. En bidsk tone strejfede hendes ord.
Hun fulgte Kayla med øjnene da hun stillede sig i dørkarmen.
''jeg døde for halvanden uge siden.'' sagde hun og så skarpt på hende.
''er du altså så nysgerrig?'' hun løftede et øjenbryn og så bare på Kayla.
Hun så nu ok sød ud, men stadig ikke typen som Elizabeth ville hænge ud med til hverdag.

"Okay, fint nok," sagde hun med et skuldertræk. Elizabet ville ikke dele alt med hende, og det var ikke så underligt. De havde jo først mødt hinanden i dag. Kayla var jo heller ikke klar til at dele alt med hende endnu.
"Halvanden uge, det er ikke længe siden," sagde hun og så på Elizabet. Hendes øjne fandt Elizabets mærke. Det var rødt, og det var pænt. "Jeg kan nu godt lide dit mærke," smilede hun.
Hun grinede og nikkede. "Ja, jeg er meget nysgerrig. Det ligger ligesom i min natur," sagde hun grinende. Hun havde godt set det komme at Elizabet ville spørge, så det overraskede hende ikke synligt.
Hun kunne godt lide Elizabet, og hun var sikker på at de nok skulle finde ud af det sammen.

''nysgerrighed slog katten ihjel, min lille ven'' sagde hun med et drilsk smil.
''hvor gammel er du så? Selv er jeg nitten.'' sagde hun bare, inden hun satte sig på sengen, og begyndte at pille billederne ned, billederne af baby-pigen.
udover billederne af pigen, var der tegninger af en ung mand. En ung mand, med piercing i underlæben, sort hår og blå-grønne øjne.
Både tegninger i sort/hvid og med farver. Alt muligt.

Hun himlede med øjnene og satte sig over på sin seng. Hun begyndte, modsat Elizabet, at hænge billeder op på væggen. Billeder af sin bror, eller hvad han nu var, og sine venner og veninder. Hun smilede og da hun var færdig satte hun sig med ryggen mod væggen. "Jeg er 16, bliver snart sytten," sagde hun med et smil. Kayla tjekkede kort Elizabets mærke og så at hun var på 5. trin. Lidt forskel var der på dem, men mon ikke at de gik alligevel?
"Hvad laver du så ellers i din fritid?" spurgte hun. Det var sådan set bare en måde at lære hendes nye bofælle at kende på. Og hvad sagde mere om en person end hvad de kunne lide at lave?

''har random sex, pifter efter tilfældige fyrer, jager mennesker.'' hun remsede bare op, med et lille smil på læben. Hun holdte øje med Kaylas reaktion, indtil hun smilede roligt.
''det er bare gas. Jeg spiller musik, er sammen med min ven, tegner og træner.'' smilede hun roligt.
''og dig?'' spurgte hun og rejste sig.
Hun gik hen og kiggede på billederne der blev hængt op, og så nysgerrigt på hende.
''kæresten?'' spurgte hun og pegede på billedet af Kaylas 'bror'

Hu løftede overrasket begge øjenbryn og grinede så. "okay, fede interessere," sagde hun med et smil. Hun lyttede til Elizabets rigtige interessere. "Har du kun en ven?" spurgte hun alvorligt og lagde hovedet på skrå. Hun tænkte på hvor trist det måtte være. Hvad ville hun gøre hvis hun skulle sige farvel til nogle af hendes venner? Det ville hun aldrig kunne gøre, men det havde hun jo også sagt om sin bror.
Hun var glad for at blive spurgte og begyndte at remse op: "Spiller musik, er sammen med mine venner og veninder, og læser." Det var ikke meget, men det var alt sammen noget som betød meget for hende.
Hun så op på det billede som Elizabet pegede på. "Nej, det ville være klamt! Det er min bror, eller eks-bror, eller hvad nu vi er," sagde hun og skar en grimasse. Det var en indviklet forklaring, men hun håbede da at Elizabet forstod det, ellers måtte hun jo spørge.

Hun nikkede, uden at spørge mere ind til hendes 'søskendeforhold'.
Istedet tog hun sin guitar, og satte sig på sengen.
Så begyndte hun ellers at stemme den, mens hun nynnede til

Kayla smilede da Elizabet tog sin guitar. Kayla satte sig til rette på sin seng og tog en bog frem. Hun læste de første par sider, men lagde den snart væk, eftersom at hun kunne den uden af og ikke gad læse den igen lige nu. Hun hen til vinduet og så ud på regnen.