I'm gonna rip your throath out! ~ Dominic

tid: frokost
sted: spisesalen til elever
omgivelser; masser af ynglinge der spiser frokost
vejr: udenfor regner det voldsomt
påklædning: sorte stramme jeans, stiletter, ellers som på avatar

Ingen pladser igen, sådan var det jo altid til frokost. Ynglinge havde travlt med at spise frokost inden de skulle til time igen.
Hun satte sig ved en plads, hvor der var endnu et ledigt sæde ved siden af hende. Ellers var salen fyldt helt op.

//Interessant overskrift....//

Dominic lærte højst sandsynligt aldrig, at det betalte sig at være tidligt på den. I hvert fald ankom han ved frokosttid til en fyldt spisesal, hvor det ikke så ud til, at der var en ledig plads. Ikke en sølle plads. Men hans mave rumlede og sulten gnavede, så derfor tog han alligevel for sig af retterne og gik på jagt efter en plads. Der måtte i det mindst være en plads. Han nægtede at tro alt var optaget.

Og til sidst fandt han også en fri plads, som han skyndte sig at sætte sig ved, da han havde på fornemmelsen af, at det var den sidste frie. Til venstre for ham sad en blondine i en heftig diskussion med en, han gættede på, var hendes kæreste, og til højre for ham sad en rødhåret pige, som han heller ikke havde set før. Fedt, tænkte han ironisk, mens han begyndte at spise.

//den giver mening senere i emnet //

hun havde et æble, en flaske vand og en lille stak salatblade. Intet kød.
Hun begyndte at spise, da en fyr satte sig ved siden af hende. Han måtte være nuy, for han lignede ikke de andre.

''hey stranger'' sagde hun med et roligt smil.
''hader du ikke bare frokostrykket?'' spurgte hun med et varmt blik

//Har du da planlagt et plot?//

Han bed mærke i sidemandens - eller rettere sagt, kvindens - mad. Eller manglen på det samme. Hvordan havde hun tænkt sig at klare sig til aftensmaden med det kaninføde?! Han havde lyst til at ryste på hovedet af hende, men han modstod dog fristelsen.

Han kiggede overrasket på hende, da hun pludselig snakkede til ham. Og så smilede hun også varmt til ham. Det var ikke just noget, han var van til, hvilket også var grunden til, han ikke gengalt det varme smil.
"Hej," mumlede han og tog endnu en mundfuld af de smagsløse kartofler. "Hvem gør ikke det?" Svarede han hende neutralt, mens han trak på skuldrene, da hun spurgte ind til frokostrykket.

//ikke endnu nej, men Allie kommer altid til at pisse folk af XD //

''hør her, surmule. Det får intet ud af at være negativ. Smil!'' smilede hun roligt inden hun grinte let.
''mit navn er Alliette.'' sagde hun roligt, og smilede til ham igen.
''Alliette Montenegro'' smilede hun roligt og tog en tår vand

//Så har hun mødt den rigtige at pisse af....//

Han kiggede på hende, som havde hun lige sagt noget, der var dybt chokerende eller krænkende. Hvad fanden var det for noget at sige? Hun skulle fandme ikke komme her og spille livsklog og bedrevidende med hendes råd om smil. Derfor stirrede han forsat mut på hende.

Hun præsenterede sig - hvorfor vidste han ikke - men han havde på fornemmelsen af, at han lige så godt kunne gøre det samme. Hun virkede stædig, så hun ville nok presse på, hvis han ikke selv sagde noget.
"Jeg hedder Dominic Williams," sagde han derfor lettere irriteret.

''ey... sikke sur du dog lyder'' sukkede hun inden hun spiste videre af sin salat.
Hun sukkede da hun var halvvejs igennem den, og rejste sig.
Hun så kort på ham, inden hun så lidt på sin tallerken

Det overraskede ham, at hun ikke præsenterede sig selv, men han kommenterede det dog ikke.

"Er det nu forbudt?" Spurgte han irriteret. Hun fik det til at lyde som verdens undergang. Udadtil virkede han måske som en stakkel, der havde en dårlig dag, men sådan var hans humør næsten hele tiden. Med en undtagelse af når han havde sex, røg og snakkede med sin mor.

''jeg ved ikke hvilke love der er i denne del af landet.'' hun trak på skuldrene.
Hun så lidt mut på ham.
Hun gik hen og smed resten af sin mad ud, stille.
Hun var blevet ensom af at være her.
Uden nærhed, venner. Hun var ikke andet end Allie...

Han rullede med øjnene, da hun, tydeligvis fornærmet, forlod bordet. Han fulgte hendes eksempel og smed sin mad ud, hvorefter han gik udenfor og tændte en smøg. Han vidste godt, at han havde været en idiot derinde, men han kunne ikke lade være. Sådan var han bare. I det mindste var han klar over det.

hun trak selv en smøg frem da hun kom udenfor.
Hun tændte den, og tog et beroligende hiv. Hendes vejrtrækning rystede af arrigskab.
Forbandet være hendes skide afhængighed

En skikkelse gik arrigt forbi ham og det viste sig at være pigen fra frokosten. Han indså, at han skyldte hende en undskyldning og sukkede højlydt. Satans! Der fandtes ikke noget værre.

"Hey!" Råbte han efter hende og smed skoddet fra sig, hvorefter han gik mod hende. "Du må... undskylde... det før." Men kunne se, hvordan han kæmpede med at få ordene ud.

''du behøver ikke undskylde. Jeg burde slet ikke tale til dig når jeg ikke kender dig.'' sagde hun og trak på skuldrene.
Hun tog endnu et dybt rystende hiv

Han havde næsten lyst til at smile. Selvfølgelig skulle hun ikke det. Men hvis alle tænkte som de to, ville ingen kende hinanden. Det lød næsten som en start på et smukt venskab, som udelukkende gik ud på at hade på alt og alle. Det var venskab, når det var bedst.

"Men det gjorde du nu alligevel." han påpegede det åbenlyse med et undrende blik.

''jeg ville bare være venlig.. jeg kender ikke nogen her sådan rigtigt...'' hun trak på skuldrene inden hun tog endnu et hiv. Hun havde et utroligt forbrug af nikotin. Det havde hun altid haft.

Han smilede næsten til hende.
"Så er det den forkerte person, du har valgt. Jeg er, som du nok har gættet, ikke den mest venlige person. Ikke at det skal tages personligt. Sådan er jeg bare," sagde han og trak på skuldrene, hvorefter han fandt endnu en cigaret frem, som han tændte.

Hun tøvede lidt inden hun så roligt på ham.
''Som sagt, jeg er Alliette'' sagde hun roligt, inden hun selv tog endnu en cigaret op.
''hvor længe har du været her?''

"En uges tid," sagde han kort. "Og det har allerede lykkedes mig at skræmme de fleste væk," sagde han og sendte hende noget, der lignede antydningen af et lille smil i mundvigen.

''jeg har været her i to dage.. stadig ingen udover PJ gider mig'' sagde hun og trak på skuldrene. Opgivende. Hun gad ikke lærer andre at kende, hvis de virkede som de der hyper møgunger..

Han gik ud fra at PJ var hendes ven eller kæreste, men han spurgte ikke ind til det. Hun ville nok selv fortælle mere, hvis hun ville have talt mere om det.

"Folk er nogle idioter," sagde han nikkende og tankefuldt.

Hun rystede på hovedet.
''indeed!'' sagde hun samtykkende inden hun gabte og tog endnu et hiv.
''Nåeh.. jeg må nok hellere komme tilbage til time..'' mumlede hun

Han nikkede og undrede sig lidt over hendes fornuften i hendes stemme. Mærkeligt... Han havde ellers ikke troede, hun var sådan en type. Selv lagde han ikke an til at gå, men kiggede i stedet på hende. Granskede hende nærmest. Hun var køn, ingen tvivl om det. Et fryd for øjnene. Et lille smil spillede på hans læber.
"God fornøjelse," mumlede han, hvorefter han tog endnu et hiv.

''tak du. Vi ses vel på et eller andet tidspunkt'' sagde hun inden hun skoddede sin søg pg begyndte at gå tilbage mod klasselokalerne.
Hendes jeans sad stramt over hendes bagdel, og frehævede hendes former ekstremt godt.

Han grinede for sig selv, da han fik et godt udsyn til hendes bagdel, og man kunne godt sige, at han nød synet. Han røg færdigt, hvorefter han selv besluttede sig for at gå til time.

//Out eller hvad?//

// medmindre du vil springe videre til at de mødes igen?//