Elskede bøger - Ciel

Ciel forstod stadig ikke helt, men han ville ikke spørge nærmere ind til det. Hans hænder rystede, da han bøjede sig ned og samlede skårene op.
"Undskyld ... Det var ikke min mening, at ... " Han skar sig selv af og så op på Niro med helt røde kinder. Han gjorde jo sig selv fuldstændigt til grin! Hvad mon Niro ville tænke?
Han sukkede tungt og slog blikket ned igen.
"Jeg ... fik et chok."

Niroka rettede sig op og smilede blidt til Ciel. Niroka ville nok også have reageret på samme måde, hvis der kom en feminin bøsse og sagde han ville dræbe nogen. Selvføglelig kunne Niroka ikke sige hvordan han ville reagere, men han kunne nok forestille sig noget i den stil, andet end man altid forestiller sig mere modig end man i virkeligheden er.
Niroka rettede sig op og tog nogle af koppens skår. Han fandede et meget stort et og masser af små. Det store skår kunneman nemt skære sig på hvis man lukkede hånden om det, men det var han nødt til, da han ellers ville tabe det. Niroka var vand til sådan noget med sår og smerter, så det irriterede ham nu ikke så meget at det nu blødte fra mange så i hans hånd han fortsatte bare med at samle flere op.
"Det er helt okai" Sagde Niroka roligt og smilede op til ham. Mon Ciel ville stikke af eller tage let på det og bare blive og snakke med ham? Han håbede selvfølgelig på det sidste, for Ciel var en flink fyr at snakke med. Niroka kiggede op på ham og så ham rødme! *Nugh!! Hvor er han sød!* Tænkte Niroka og begyndte selv at rødme, hvilket faktisk ikke var så godt, da den røde farve viste mere og mere hans ansigtsar, som kunne være et mønster i forvandlingen, men det var ar. Det var en af de grunde til at Niroka gerne ville have fat i den person.
"Det er bare en der har løjet og været ond mod min familie og mig, på ulovlige måder og jeg vil ikke have han går rundt på fri fod." Forklarede Niroka og trak let på skuldrene, som om det ikke var noget særligt. Han møvede sig hen til skraldespanden på sine ben og smed skårene ned i den, så hev han den hen til Ciel så han kunne smide dem ud.

//Krea gik amok

Så snart Ciel så, hvordan det blødte fra Niros hånd, greb han fat om hans håndled.
"Niro, for helvede, pas på dig selv!" Ganske vist havde han ikke kendt fyrern længe, men han holdt virkelig af hans nye ven og han var virkelig bange for at han ville komme til skade.
Ciel havde cuttet en årgang, men var får længst stoppet med det igen. Alligevel kunne han tydeligt se på Niros ansigt, at han også havde prøvet noget lignende, eftersom smerten ikke rigtig rørte ham.
Han smed hurtigt skårene ud og trak Niro hårdt ned at sidde igen, så han kunne tjekke at sårene på hans hænder ikke var alvorlige.
*Hvorfor rødmer han også?* Tanken var malplaceret i hans hastværk, men den var der. Det sprang bare frem i hovedet af ham, da han så den røde farve brede sig fra Niros kinder og videre ud over ansigtet.

Niroka sad bare og så på Ciel der gik fuldkommen amok med hans små mange blødninger på hænderne. Heldgvis sagde han ikke noget til hans ansigtsar.
Niroka bukkede sig en smule og kiggede nervøst op på ham. "K-kan du huske hvad jeg sagde før? Om den onde mand?... Ser du.... det... det er ligesom ham der har gjort det imod mig." Mulmede han usikkert og snakkede om de ar i ansigtet og smeren der ikke irriterede ham.
"d-du er ikke sur vel?" Spurgte han meget usikkert og stemmen gik lidt op i tonelegende, som når en lille dreng prøver at holde gråden inde.

"Selvfølgelig er jeg ikke vred! Jeg er bare bekymret." Før Ciel vidste af det, havde han trukket Niro ind i sine arme og pressede ham mod sit bryst. Han ville så gerne hjælpe ham og han ville så gerne sige så mange ting, der kunne få de mentale smerter til at gå væk ... Men han var magtesløs ...
Lige i det øjeblik, ville give hvad-som-helst for at hjælpe Niro. Hvad som helst!!
"Jeg ... Jeg kan hjælpe dig med den mand, hvis du vil have det ... " Der var kun en anelse tøven i hans stemme og den lød overraskende viljefast, som den kriger han var blevet oplært til at være.

Niroka udstødte et lille gisp da Ciel hev ham ind i sin varme favn. Niroka kom til at lukke øjnene og bare sidde i hans favn og bare lytte til hans hjertes rytme.
Niroka slappede helt af nu og det kunne Ciel sikkert mærke. Han lå bare der i hans favn og der gik faktisk lang tid før han virkelig opdagede at der blev snakket til ham.
Han rettede hoved længere op mod hans bryst og lå bere og lyttede videre. "Hmmmmm. Politiet er på sporet og har lagt en lille overrakelse hjemme i hans hus." Grinede Niroka og puttede sig tættereind til ham.

Niros latter fik omgående Ciel til at slappe meget mere af. Så Niro var altså ikke så slemt såret, som han havde troet!
Et langt, lettet suk slap hans læber og et kort øjeblik strammedes hans greb om Niro, for derefter at løsne sig igen.
"Sig til, hvis der er noget som helst jeg kan gøre ... " Hans stemme var kun en hvisken og den virkede langt mere intim end Ciel havde tænkt den. "Jeg vil virkelig gerne hjælpe."

Niroka smilede til ham og gav ham et lille kys på panden. Det var sådan man sagde tak til folk på, i hans forældres tradition og Niroka måtte også holde den, om han var Vampyr eller ej. Den skulle holdes.
"Traditoin" Forklarede han med et lille træk på skuldrene, for at forklare kortes muligt hvad det kys betød. Han havde jo Andy... det ville være dumt så at blive forelsket i en anden... siden han havde fundet Andy havde han ikke kig på andre drenge overhoved, eller den vane med stadig at kigge efter folk når de havde en god røv eller sådan noget.

Det enkle lille kys rørte ikke rigtig Ciel. Han var vokset op blandt skuespillere og havde før kysset folk, han ikke var sammen med. Han havde endda haft sit første kys på en scene!
"Okay," sagde han bare kort, men løsnede stadig ikke grebet. Han havde sin kæreste, men hans grænser indenfor hvad der var venligt og hvad der var kærligt rakte noget længere end andres.
Efter hans mening havde kærlighed intet at gøre med fysisk kontakt med folk. Den var udelukkende mental, så kram eller kys var ikke rigtig tabu for ham.

Niroka smilede stort til ham og puttede sig så ind i hans varme favn igen. Niroka følte sig tryg der og følte sig sikker. Ciel var en varm trug person, ud efter Nirokas mening.
Han lukkede øjnene for en kort stund og smilede ve dtanken om at der ikke var noget akavet i at to bøsser sad og krammede hinanden, efter som de begge havde kærester.
*Hvad vil de dog ikke tænke?* Tænkte han og smilede en smule mere i sjov. Andy vill enok forstå det. Men hvad med Ciels? Ville han også være sådan?

Ciel smilede svagt og lukkede øjnene mens han holdte Niro ind til sig.
Han ville gerne sige noget, men han vidste ikke hvad. Alligevel var det slet ikke slemt. Det var ikke akavet og Ciel nød det faktisk. Selvom de bare lå sammen som venner, føltes det virkelig, virkelig godt ...
"Niro ... Hvad tænker du på?" Hans stemme var en smule tøvende, da han havde på fornemmelsen at Niro kunne rive dig ud af hans arme hvert øjeblik det skulle være.

Niroka holdte hans bluse ind i sin ene hånd og ville ikke slippe den. Han lukkede øjnene og ville ikke åbne igen.
Ciels spørgmål kom lidt som et chok for ham, men det var ikke noget han tog så tungt på. Han puttede sig bare længere ind i i hans favn og maste Ciel ind til sig.
"Hvad jeg tænker på?" Spurgte han med et smil på læben. "Ikke andet end hvordan min næste tegning skal være. Jeg tror jeg vil tenge en dreng der ligner dig?" Forklarede han drilsk og grinede lidt ved tanken.
*Hvordan mon Ciel vil reagere?* Tænkte han til sidst.

//Logger//

Ciel grinede lidt og knugede stadig Niro ind til sig. Så sukkede han svagt og strøg Niro ned over ryggen.
"Dine tegninger er virkelig gode," hviskede han og tænkte på de tegninger han havde set nede i spisesalen. "Men hvis du beder mig stå model for din tegning, så må du være lidt mere direkte." Han lagde sit hoved mod Niros mens han så op i loftet.

// Okay.

Niroka grinede stort og kiggede så op på sine væg hvor der bare kun hang tegninger og ikke andet end det! *Mere direkte?* Tækte han og fnes lidt mere af det.
"Oki... til dem der ikke forstår det, Ciel, så vil jeg spørge dig om du vil være min model i det næste billed jeg tegner!?" Niroka lagde en smule mere tryg på hans navn, for... ja bare for at drille ham lidt. Hvilket han godt kunne lide, da han nok ikke ville blive så sur på ham, som der var mange der blev. Nogle var så følsomme at det var helt vandvitigt!

"Det vil være mig en ære at stå model for sådan en fremragende kunstner." Ciel bøjede ærbødigt hovedet med et skævt smil, der tydeligt viste at han var gået med på drillerierne. Det var jo sjovt!
Han grinede svagt og lænede sig tilbage mod væggen. Han havde aldrig stået model før, men ... hvor svært kunne det være? Niro var en dygtig tegner, så det ville se godt ud, uanset hvad.

// Min krea døde.

Niroka grinede stort. "Godt!" Sagde han bestemt. "Så sæt dig på sengen, med det ene ben ud for kanten og din ene hånd skal hvile på dit andet knæ." Fortsatte han og løb hen for at hente sine tegne ting. "Hov forresten... dit hoved skal kigge lideud og lad som om du drømmer dig væk eller sådan noget..." Råbte han med ryggen til Ciel. Fandt sin tegnestol frem og gjorde det hele klar. "Er du klar?" Spurgte han spændt med et stort smil på læben og satte sig klar, med 40 blyanter, 4 viskelædere, sin lille skraldespand og en blyantspiser.
Bag ham var der masser af billeder af Andy der havde stået model for ham tusind vis af gange.

//Helt oki..

Ciel spærrede overrasket øjnene op, da han begyndte at slynge kommandoer ud, om hvordan han skulle sidde. Men uden et ord, gjorde han som Niro sagde.
Det var ikke svært at se drømmende ud. Ciel havde været skuespiller hele sit liv, så det var en smal sag. Men det med at sidde stille ... Det var en smule svært ... Så i stedet for bare at sidde, begyndte han fraværende at dagdrømme, og det gjorde det en del lettere og det begyndte at føles mere ægte.
"Oui. Jeg er klar, når du er." Et svagt smil spillede på hans læber, men det faldt hurtigt tilbage i den drømmende grimasse.

Niroka smilede bret og lod blyantsspidsen let røre papiret. "Merci Monsieur." Sagde han meget afslappet og begyndte så at tegne med tungen lidt ud af munden og tænderne pressede tungen lidt til blods. Som flk ville sige: Han havde tungen lige i munden. Hvilket også var rigtigt.
Der gik noget tid og Niroka havde tegnet hans krop og gik nu til hoved.
"Non non non! Quelle merde! Vræssede han lidt for sig selv. Det sværeste man kunne tegne var Hænderne og det var jo der han nu var nået til. *Stakkels Ciel. Han har ingen øjne fået endnu.* Tænkte han med et lille grin og gik så igang med hans øjne.
Ciel kunne nok se at han mange gange kiggede mere på ham, end på sin tegning, men det var sgu lidt svært at tegne ham. "Alors! Vous avez terminé." Sagde han stolt og vendte så tengingen til Ciel. Der måske var blevet lidt træt af at sidde i den stilling.

Ciel rettede sig op, ligeså snart der blev sagt, at tegningen var færdig. Han smilede overrasket, da han så tegningen. Ciel var ikke en, der så sig selv som 'good-looking', så at tegningen af ham så så godt ud, var hans første tanke at Niro måtte have ændret noget, for at have den til at se sådan ud.
Men det var en tegning, ikke et spejlbillede. Han vidste jo i forvejen, at det ville være anderledes.
"Du er virkelig en fremragende kunstner," sagde han meget lavt og rev øjnene fra tegningen og op på Niro. Hans tanker blev mærkeligere og mærkeligere, så han vidste at han var ved at blive rimelig træt.
"Nåmen ... Jeg burde nok komme tilbage til mit værelse." Et svagt suk slap hans læber. Han kendte ikke sin bofælle Matthew så godt endnu, og i det øjeblik havde han virkelig brug for et bekendt ansigt i nærheden.
"Skal vi fægte imorgen?" Hans blik faldt kort på tegningen igen, som han havde taget fat i, for at kunne se den bedre.

Niroka smilede stort til ham og bukkede en smule. "Takker. Men det var nu dig der stod model, så det er mig der burde takke dig. alors ... merci" Sagde han meget glad og rejste sig op og pakkede sine ting sammen og gabte en smule.
Niroka rettede sig op og gik hen til Ciel igen og smilede til ham. "Ja... det burde du vel!" Smilede han og gabte en smule. Niroka nikkede træt med den ene baghånd ved øjet. "Klart! Hvornår skal det være??" Spurgte han glad og strakte sin skulder en smule, da den havde sovet det meste af tegnetiden. "Bare behold tegningen Ciel... Men kun hvis du vil have den selvfølgelig." Mumlede Niroka til ham og begyndte på sin mumlesnakken med sig selv. Noget hn var rigtig god til: At diskutere med sig selv og skælde sig selv ud, som en anden ham.

Ciel havde ingen idé om, hvad han skulle sige. Niro ville give ham den smukke tegning? Den, han lige havde sat og brugt så mange kræfter på?
Han rystede på hovedet og lagde tegningen fra sig.
"Så ses vi imorgen efter sidste time i fægtesalen." Han ladge hovedet på skrå og så kort på ham med et vagtsomt glimt i øjet. "Det har været en skøn aften. Salut." Han smilede skævt og vendte kursen mod døren.
Han tøvede en smule ved døren og sukkede så tungt. Han så tilbage og nød kort at høre de nuttede mumlerier fra Niro.
"Jeg gætter på din kæreste også snart kommer ... Hvad sagde du, han hed?"

Niroka nikkede forståligt og smilede til ham og fulgte med ham hen til døren. "Efter sidste time i morgen, forstået!" Nikkede han og smilede stort til ham.
"Undskyld mumleriet." Sagde han og trak lidt på skuldrene og kiggede undskyldrende hen til Ciel. "Hans navn er Andy." Smilede han og nikkede glad til ham. "Og din?" Spurgte han og lagde hoved let på skrå. "Altså hvis du vil sige det." Fortsatte han venligt.

//Krea gik//

Ciel smilede svagt og lænede sig mod døren. Han sukkede svagt og så så ned i gulvet. Han måtte indrømme, at han virkelig var jaloux på Niro og Andy. De var så lykkelige sammen - tydeligvis! - og Ciel kunne ikke se sin elskede.
"Han hedder Diego ... " Ciel fik tåre i øjnene og vendte sig hurtigt mod døren igen, får at skjule hvor tæt han var på at græde. Han turde ikke sige mere, af frygt for, hvor meget hans stemme rystede. Istedet forlod han bare rummet i tavshed med dirrende skuldre.

Niroka nikkede. "pænt navn til ham." Sagde han venligt og vidste godt at det måtte være svært at snakke om. *Sikke noget tis de ikke må se hinanden!* Råbte Niroka frustreret inde i sig selv og var ved at blive godt sur og bare løbe op til ypperstpræstinden og forlange at han kom her til nu! Ciel ville nok bare ikke blive særlig glad for han gjorde det uden hans tilladelse. Så det var nok smartest at lade vær med det.