bøger! - Wodtcagt

S: Biblioteket
T: 23.00
O: Andre elever som læser bøger eller studere på computeren.
P: Sin flotte skoleuniform

Elliot sad et stille sted på biblioteket. Han sad ved et egetræsbord og læste i sin spansk bog. Omkring ham var der bunker af bøger. Man kunne roligt sige at Elliot var en bogorm. Elliot slog op på første side og begyndte at læse. *Spændende* Tænkte han stille og lagde fingeren under hagen. De blå øjne studerede texten nært og han var helt opslugt af bogen.

Wodtcagt gik ned mod hvor Elliot sidder med farvning fyldt med bøger, Wodtcagt har aldrig set han før. Men han læset en bog som han helt opslugt af.
Hun gik lige bag hans stol, så han havde ryggen til hendes.
Der var ikke mange plads til går imellem ham og bogreoler, så hun kom til vælter sine bøger hun have i farvning. En af dem ramte hans hovede, Wodtcagt krop blev til sten, hun gik i chok....

Elliot sad helt opslugt af at læse spansk, da en bog ramte ham i hovedet. Han rejste hovedet og kiggede til siderne, men kunne ikke se nogen. Det var sikkert nogle som syntes det kunne være sjovt at kaste bøger efter ham. Det var ligesom på hans gamle skole. Der syntes folk åbenbart også at det var sjovt at kaste bøger efter ham. Elliot tog den bog som havde ramt ham og læste lidt i den. Den tilhørte vist en på fjerde trin.

Selvom han kiggede til siderne så han ikke Wodtcagt, som var lige bag.
*Øhhh... Det må du undskylde* Hun rødmer. *Jeg tror det var mere plads ene det var. Men det må du mange undskylde, jeg er mange ked af det. Det var ikke med vilje..... Men jeg Wodtcagt Dark Monn.. Og... Og hvad hedder du så*
Wodtcagt synes det var mage mange pinligt det her, Hun har mest løst til at løber sin vej. Men det vil være ondt, hvis han ikke fik at vide hvem der taber bogen om på hans hovedet.....

Elliot blev overrasket over at høre en pigestemme. Han vente sig om og så en pæn pige. Hun synes tydeligvis at det var pinligt.
"Det gør ikke noget Wodtcagt" smilede han. "Jeg hedder Elliot".
Han forsøgte at rejse sig op, skøndt der ikke var særlig meget plads, men han fik dog rejst sig. Fordi der ikke var særlig meget plads, stod han næsten helt tæt på Wodtcagt. Han rødmede og rakte hende bogen.

Wodtcagt rødmede også, og da hun så hvor tæt de var på hinanden rødmede hun endnu mere.
*Hej Elliot, og mange tak* Hun tog imod bogen, og rødmede mere.
*Øhhh.. Hvad er det du læser... Altså før du fik min bog i hovedet* Hvorfor sagt jeg nu det, det er så pinligt.Wodtcagt smilte jeg-er-pinlig smil. Hun brugte at går lidt væk så de ikke var så tæt på hinanden. Men der var en bogreoler der stod i vejen, så hun kun ikke går nogen steder....

Elliot gengældte smilet og kløede sig lidt i nakken.
"Jeg læste i min spanskbog" smilede han.
Elliot prøvede at gå til højre, men stolen var i vejen. Istedet kom han til at tage fat i Wodtcagts hånd. Elliot kiggede ned, rødmede og skyndte sig at give slip.
"Når men har du læst nogle spændende bøger for nyelig" spurgte han, for at få en mere passende samtale igang. Rundt omkring sad der ynglinge som fnisede eller smugkiggede over på den scene, som udspillede sig henne ved en af bogreolerne.

Wodtcagt rødmede da hun mærkede han tog hendes hånd, hun så ned op gulvet. *Næ, Jeg har læst mange bøger for tiden. Så det er lidt svært at huske, hvad for nogle der er spændende og ikke... Men det du læse lyder spændende* Wodtcagt hørt hvad nogen af de andre ynglinge hvisker om Elliot og hende *tænk at hun smitter en bog i hovedet på ham den sød, ny yngling**Ja, og så prøver hun at score ham.**Jah, hende det unormale....*
Wodtcagt have lyst til at sige til dem at det var et uheld og at det hun gøre ikke vat med vilje, men hun sagde det ikke......

"Jeg har også læst mange bøger. Kan du godt lide at læse" Spurgte Elliot og så spørgende på hende. Hun var egentlig ret sød og han kunne mærke varmen i kinderne når hun kiggede på ham. Tænk Elliot tænk! Hvorfor skulle Wodtcagt overhovedet være den mindste smule intresseret i en snothvalp som dig? Ja okay, hun rødmede, men det var sikkert kun fordi hun havde tabt bogen i hovedet på dig. Elliot bed sig i læben ved den tanke han fik.
"Så Wodtcagt øhm... ku du... øhh... tænke dig at læse sammen med mig?" Stammede han. Tumpe, tumpe tumpe!

Hun bliver så overrasker over spørgsmål at hun så kom til at se på Elliot´s øjne, ikke fordi hun vil men så hun kom til at rødmede igen. *Det...Det vil jeg mange garne...* Wodtcagt kan ret godt lide Elliot, hun synes at han er en rigtig sød type, måske sådan en hun kunne falde for, *Og ja, jeg er en rigtig lille bogorm og en rigtig læsehest* Hun sendte Elliot et bredt smil *Men..øhm... Hvordan skal vi komme ud af denne kattepine* Hun lo stille....

Elliot vente sig om og ryddet lidt plads på bordet. Han trådte til siden, så der var lidt mere plads til dem og trak en stol ud.
"La belle jeune fille" Sagde han i sit gentleman toneleje. Det betød: Til den smukke pige, på fransk. Han tænkte, at når han nu alligevel kunne lidt fransk, måtte han hellere benytte sig af det.

Wodtcagt rødmede, hun kan godt forstår lidt fransk, men kan ikke siger noget på fransk. *Mange tak* Hun sidter sig ned og satte forsigtigt sin bøger på bordte, Elliot tog plads på den anden side af broder. Derer så de på hinanden i lidt tid. *Nå, har du så mødte nogen søde ynglinge på skolen?* Spurgte Wodtcagt med nysgerrighed i stemmen, Wodtcagt rødmede igen, igen....

"Kun en" Sagde Elliot og kiggede lidt genert på Wodtcagt.
"Hvad med dig? Har du mødt nogle søde ynglinge?" Spurgte han både genert og Nysgerrig. Det kunne jo godt være at wodtcagt allerede havde en kæreste. Sådan en smuk pige havde garenteret.

*Det er jeg glad for at høre, nogen få fra mig side af* Hun smilte. *Men de er rigtig søde, der er Zoey, Bonnie, Avery, Natalie, Ev, Seya, Alma.... Også dig* Sagde Wodtcagt og så lidt på Elliot og smilte til Elliot. *Men hvem er den en du har mødte?... Men hvis du ikke har løst til at siger det er det fint.* Wodtcagt fik en lidt rosa farve i hovdet....

Elliot smilede genert og rødmede lidt, fordi Wodtcagt vist ikke forstod hans flirt.
"En smuk pige med et pænt navn og hun sidder lige foran mig" Svarede han en smule lavt, men ikke så lavt at man ikke kunne høre ham. Elliot kiggede med generte øjne på Wodtcagt.

*Åh... Ops.* Wodtcagt bide sig i løben, det gør hun kan nå hun er nervøs eller har sagt noget dumt. Hun kun ikke ikke finder noget at siger så hun så ned i bordet, der sad de i lang tid uden af sige noget til hinanden. Wodtcagt kunne mærke Elliot så på hende og vendt på et svar, Men hvad skulle du siger og ikke siger.

Elliot lænede sig tilbage i stolen og kiggede til siden.
"Undskyld..." Sagde han. "Det var ikke min menig at såre dig" Elliot knyttede hænderne under bordet. Havde han såret hende?

*Det har du ikke...*Hun bide sig i løben igen * Men jeg ved ikke helt hvad du mener med det hele.* Sagde hun flovt, der har aldrig været nogen som har flirt med hende. Så hun kan ikke se at hvad Elliot var i havde med,hun fjerner en hårlok fra hendes ansigt og trækker den om bag øret, men så ikke op endnu.

Elliot lagde en finger under hendes hage og løftede hendes hoved, så hun blev nødt til at se på ham. Han kiggede ind i hendes øjne, med sine flotte mørke øjne.
"Jeg mener bare at du er en rigtig sød pige og du er den første som ikke har kaldet mig nørd eller drillet mig pga. at jeg er anderledes" Sagde han og smilede blidt. Elliot tog hendes hånd i sin.

Wodtcagt kan ikke laver med at smile. *Jeg kan aldrig finder på at gøre mod nogen, Jeg er sig anderledes og jeg er sig blevet mobbet i mange år... dengang jeg gik på min gamle skole* Sagde hun stille men ikke så stille han ikke kunne høre hende og lagde hovedet lidt på skrå. *Og.. så har jeg aldrig haft ven på på den gamle skole* Hun klemte blodt hans hånd.

"Det var lige på samme måde med mig" Sagde han i et blødt toneleje og lod sig fortrylle af hendes dejlige smil.
"Men nu har du venner" Udbrød han glad og rødmede en lille smule. Da han opdagede at han havde sagt det højt.
"Jeg har faktisk heller aldrig haft en kæreste" Grinede Elliot for at løfte stemningen. "Men lur mig om du ikke har haft en?"

Wodtcagt lo, ikke af ham men af det Elliot have sagt til Wodtcagt *Nej de var for bange mig eller had mig, måske begge to dele ... Men nej jeg har heller aldrig en kæreste.* Sagde Wodtcagt med en blødt latter i stemme. Hun rødmede da hun opdagede at de ynglinge så på dem fordi de have hørt hende le. ops

"Seriøst?" spurgte han overrasket og så på hende med et overvældende glimt i øjet. Han førte sin hånd op til hendes kind og kærtegnede den.
"Jeg forstår ik? Du er ellers du så smuk"

*Tak... det er du også* Hun så godt det glimt i øjet han have, men hun viser ikke hvad det betyder. Som sagt aldrig haft en kæreste så hun vidste ikke hvordan man flirte eller hvordan man kan se om nogen flirter med hende. *Og er du sikker på at haft én kæreste engang?* Spurgte hun nysgerrigt, hun synes at den måde han kærtegnede hende var fra en som har prøvet det før. Men hun kan godt lide det.

"Jeg har aldrig rigtig haft en kæreste, men jeg har haft en lige ved og næsten kæreste" Sagde han en smule lavmælt og legede lidt med hendes smukke hår.