bøger! - Wodtcagt

"At miste dig" Nærmest mumlede han og rødmede i et smil. Elliot kiggede lidt skyggeligt på Wodtcagt for at se om hun grinte.

Wodtcagt så lidt overrasker på Elliot, hvorefter hun rødmede. *Hvorfor?* Spurgte hun med en lille stemme. Hun så ikke rigtig på han da hun sagde det.

"Du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set" Rødmede han og prøvede at finde de rigtige ord frem. Elliot plejede ikke at have besvær, med at udtrykke sine følelser.
"Jeg vil gøre alt for ikke at miste dig" Sagde han og smilte kærligt

*Jeg kan umuligt være så smuk som du siger.* Hun prøvede af siger noget mere, men det var lidt svært for hende. Elliot gøre et eller andet ved hende, som ikke vist hvad var. Hende plejer ikke være så genert, når hun var sammen med drenge.

Elliot tog hendes hænder i sine.
"Jo! du er virkelig virkelig smuk. Jeg er så taknemmelig for at vi to kommer sammen" Sagde han ærligt og rødmede en lille smule.

Wodtcagt så genert på Elliot og smilede. *Og jeg ved stadig ikke hvorfor du vlage mig.* Sagde hun og rystede svagt på hovedet, tænk at hun havde en kæreste, der var så søde som Elliot.

"Den eneste grund til at solen står op er for at se dig også selvom du sover på det tidspunkt" Smilede han og kyssede hende på kinden

"Når du kysser mig bliver jeg varm indeni jeg finder glæden, og lysten til at leve følelsen af at være elsket den ægte kærlighed helt ind i hjertet, præcis hvor du hører til føler mit begær, bruse gennem mig" Wodtcagt smilede kærligt.

"Du er fantastisk. Når dine perfekte læber rammer mine kan jeg føle kærligheden slå om mig, som en bølge på stranden og når du er i nærheden kan jeg mærke varmen, som en hed dag i Juni" Elliot prøvede at lave en filosofisk stemme

"Er det noget du selv har fundet på? Eller har du læset det et sted?" Spurgte hun og smilte sødt. Hun så ned på sin bog. Hun brugte at læse, men det var lide svært når Elliot sad over for hende, og så på hende. Så hun lad bøger bogen væk igen, og kiggede Elliot øjne i mens hun sagde. "Hvad synes du vi skal snakkke om?"

"Det ved jeg ikke rigtig smukke. Det syntes jeg du skal bestemme" Elliot smilte lavt. Han lænte sig en anelse tilbage og trak vejret dybt

"Okey. Men så er du også selv om det." Sagde hun og smilede et lille skævt smil. "Hvad er din største hemmelighed, som du ikke har fortalt mig inu. Så fortæller min største hemmelighed... Hvis du er med på det." Hun så usikker på Elliot.

Elliot klappede i hænderne og smilede lavt.
"Det sgu en aftale smukke" Sagde han med en sjov stemme og grinte lidt. Hans blik blev en smule mere alvorligt. Nu skulle han jo til at fortælle en af sine dybeste hemmeligheder.
"Jeg mistede min bedste veninde i en bilulykke" Sagde han kort og følte et stik af smerte i sit hjerte

"Det gør mig ondt, både for dig og for hende." Wodtcagt tog hans hånd og gav den et lille klam. Hun vidste godt det nok ikke hjælpe, men måske hjælpe det en lille smule. Hun bed selv i kinden og tog hurtigt hånden til selv igen og lad hænderne i skødet. "Ved du hvordan det skete? Men hvis du ved det, men ikke sige det, er det helt fint." Det sidste sagde hun svagt. *Hvorfor skulle jeg nu sige det*

Elliot mærkede at Wodtcagt tog hans hånd, men slap igen. Han grinte svagt. Ikke fordi det var specielt sjovt eller noget, mere fordi han ville skifte emne.
Elliot grab begge Wodtcagts hænder og holdte dem op til hans bryst.
"Jeg har lært ikke at leve i fortiden og jeg vil meget hellere sidde med min fantastiske kæreste end jeg vil tude over noget der skete for lang tid siden. " Sagde han og kiggede hende lige ind i øjnene

Wodtcagt kiggede væk da det blev for meget for hende at se Elliot i øjnene, og hun bed sig hårdt i læben. Men hun smilede en lille smule, da han sagde 'min fantastiske kæreste'. "Okay. Det ved du selv bedst om. Og mange tak. Du er også en min fantastiske kæreste." sagde Wodtcagt og smilte til ham.