Elskede bøger - Ciel

Niroka tog hans hånd og smilede stort til ham, men så stadig nervøs ud. "Så skal du love at holde mig i hånden hele tiden! Forstået!" Sagde han og gav hans hånd et lilel klem og hostede tre gange og hostede så en sidste gang.
Hvorfor skulle det lige være ham? Det eneste posetive ved det var; Han ikke var død, ikke gået ud over hans bror og det kin var ham der havde smerte, så ja... han havde faktisk ikke noget at brokke sig over. Og han mente det!

Ciels hånd lukkede sig blidt om Niros og han nikkede kort.
"Okay. Jeg slipper ikke." Han smilede skævt til ham og begyndte så at gå hen imod infirmariet, mens han forsigtigt støttede ham.
"Ville det hjælpe hvis vi snakkede om noget andet?" Han bed sig i læben og hostede kort, da han fik en smule spyt galt i halsen. Efter det chok han havde været i, virkede hans mund helt forkert og han kunne ikke sluge spyttet ordentligt. Han havde det også som om han ikke kunne tale, men Niro forstod ham, så det måtte selvfølgelig bare været noget han bildte sig ing.

Niroka smilede lidt usikkert til ham. "Hvad vil du snakke om?" Spurgte han med en stemme, der ikke lød som hans mere, smerten var blevet meget stor, så det gik ikke godt til. Det eneste Niroka kunne tænke på var en sprøjte, koma, læge... om og om igen, med billeder og det hele. Ubehageligt! Gåsehuden kom og han gør stort! som sagt før Ubehageligt! Lige nu ville han bare sove eller fjolle rundt, men han havde jo lovet Ciel det, så ingen vej udenom! suk!!!

"Fortæl mig om din kæreste. Andy, ikke?" Han smilede skævt og var sikker på at Niro ville have en masse han kunne fortælle. Han gav Niros hånd et klem og smilede trøstende til ham.
"Hvordan mødte i hinanden?" Han håbede at det ville lette hans sind lidt, mens de krydsede plænen for at nå frem til infirmariet.

// Min krea svigter en smule >.<

Niroka smilede først stort og grinede så, men stoppede da hosten fik det stoppet.
"Det startede med at jeg sad og kedede mig og han sprang på mig, så flirtede vi, jeg spurgte ham om vi skulle være kærester. Han ringede til sin kæreste og slog op med ham og sådan fik vi hinanden." Sagde han og kunne ikke lade vær med at smile og rødme imens. Hvad ville Andy ikke sige til at se ham sådan nu? Måske lidt sur og trist... Pas, han ville nok bare have at han fik det godt.

"Bare sådan uden videre?" Ciel så lidt forundret på Niro. Det var ikke underligt at nogen kunne falde hurtigt for ham. Han var en venlig sjæl. Men Ciel var bare vant til at forhold skulle bygges op på mere end korte flirterier.
"Men I er lykkelige, ikke? Så betyder tiden jo intet." Han smilede stort og gav Niro endnu et blidt klem. Det gjorde ondt at tænke på hans egen kæreste, men han kunne holde den smerte ud for Niros skyld, så Niro kunne få det godt igen!
"Jeg har egentligt ikke mødt ham," mumlede han fraværende og så lidt op mod den sorte nattehimmel, hvor stjernene blinkede som millioner af katteøjne eller måske som diamanter. Men den mystik der var bag dem, gjorde dem ubestemmelige. De var noget uopnåeligt, som gudinden selv.

Niroka nikkede ivrigt og smilede. "Ja bare sådan! er det ikke fantastisk!" Spurgtwe han glad og smilede stort til ham.
Nu var de der henne og niroka blev tavs, hvidt hoved og lignede en der havde set en vamp... nårh ja... et spørgelse.

//krea....

Han smilede skævt og gav igen Niro et trøstende klem.
"Jeg slipper dig ikke. Rolig." De vidste begge at det var det bedste for Niro. Ciel brød sig heller ikke meget om læger, men han kunne godt se at Niros frygt var værre end hans egen.
"Hør ... Måske skulle du ringe til Andy og få ham til at hjælpe dig. Jeg er vist håbløs." Han vidste godt at han ikke kunne trøste Niro og det gjorde lidt ondt at vide han ikke kunne gøre noget for at hjælpe sin ven.

Niroka kiggede op på ham og peb, med hvidt hoved og så træt ud. "Du LOVEDE det!!!" Peb han og svang armene om Ciel, da han troede han ville gå og en læge kom smilede ud til den.

//Kra svigt

Ciel greb hurtigt om livet på Niro og knugede ham ind til sig.
"Rolig, Niro!" Hans stemme rystede af svagt chok. "Jeg tænkte bare at Andy ville kunne trøste dig bedre." Han så lidt ned i jorden og ville ikke indrømme hvad han virkelig tænkte.
Han ønskede så inderligt at han kunne hjælpe Niro ... Niro var virkelig blevet en speciel ven for ham! Men intet kunne slå ens kærestes trykke favn.
"Pardon. Jeg bliver." Han bed sig blidt i læben og strøg ham ned over ryggen i en trøstende bevægelse.

Niroka prøved at komme tættere på Ciel, selvom det var umuligt. Han prøvede at stikke af fra lægen, som han havde æret hos i lang tid.
"Ciel... Måske skal du bære ham ind." Sagde hun venligt, da hun vidste Niroka ville stikke af, som han gjorde sidste gang, da der måtte være mange til at holde ham sidst. "Ikk la hende tag mig!" Peb han ind mod Ciel om og om igen.

Ciel rystede lidt på hovedet og så på sygeplejesken.
"Lad mig tale lidt med ham." Da sygeplejesken nikkede og gik tilbage satte Ciel sig i græsset foran infirmariet og trak Niro ned til sig, uden at slippe ham på noget tidspunkt. Han trak ham ind til sig, så han næsten lå med hovedet mod Ciels bryst.
"Rolig," hviskede han og strøg ham over håret mens han smilede lidt over Niros reaktion. Ikke fordi det var sjovt, men fordi det ikke var som han havde troet. Han regnede virkelig ikke med at han var så bange!
"Du ved, du har brug for stærkere medicin. Jeg lover, jeg lader dem ikke gøre dig noget. Og jeg lover jeg hjælper dig væk derfra, hvis de vil have dig dagen over ... Jeg slipper dig ikke." Han smilede skævt og trøstende til ham.

Niroka kiggede op på ham, med tåre løbende ned af kinderne. "Hvis der kommer en nål eller lignede, så stikker jeg af." Sagde han alvorligt og puttede sig ind til ham. "Sidst var der 8 til at holde mig fast til sengen og ikke stikkeaf." Grinede han lidt usikkert og lukkede øjnene. "Skal vi gøre det?" Spurgte han og kiggede ned i græsset og pustede ud. Hvad med hans marridt.

"Jeg lover dig, at de ikke får lov at give dig nogen sprøjter." Han holdt ham tæt ind til sig og bemærkede pludselig at han selv var begyndt at ryste. Det kunne ikke være nattekulden. Kunne det? Kulden plejede ikke at genere ham.
"Ingen får lov at gøre dig ondt." Roligt løsnede hans greb sig en smule og han rejste sig, med et fast greb om Niros håndled. Han trak ham op fra jorden og trak ham ind i sine arme for at give ham et knus. Det føltes af en eller anden grund ikke forkert med Niro. Det måtte være fordi Niro mindede ham sådan om hans lillebror.
"Er du klar?"

Niroka puttede sig ind til ham og grinede lidt ved hans spørgsmål med smil på læben over at blive løftet op. "Nej... men det skal jo gøres!" Grinede han og sukkede. Hostede så et par gange og svejede en smule afsted, mens han var sikker på at Ciel var ved hans side. Det skulle han bare være!!
//krea...

// Skal vi bare spole frem? Vi har åbenbart begge kreasvigt <.<

//Helt oki... du fortsætter bare//

// Bare til at de sidder ovre i sovesalen bagefter?

//Yes yes//

Ciel havde smidt sig tungt i sofaen og revet Niro ned til sig. Først der lagde han mærke til at han stadig havde fat i hans hånd, og han slap den straks! Folk ville misforstå det ...
Han havde dog ikke sluppet hans hånd en eneste gang mens de var inde i infirmariet. Han synes han kunne fornemme at Niro rystede, men han var ikke sikker ... Det kunne godt være at han bare bildte sig det ind, men der var jo en stor chance for at det passede.
"Har du det bedre, mon copain?" Han bed sig svagt i læben og tvang sig selv til ikke at række ud og trykke hans skulder igen.

Niroka lagde sig oven på Ciel og puttede sig ind til ham. Han var træt. Han havde skreget og der havde været flere inde hos ham denne gang, da nålen var kommet igen! suk... folk var altid bange for Niroka bagefter han havde skreget som om hans mave sprang, så han var lidt bange nu. Han rystede meget, da han var begyndt at fryse. Han havde været så uheldig at han havde skreget så meget at han besvimede og havde givet sig selv et blåt øje. "Det tror jeg" Sagde han blot

Ciel havde holdt sit løfte. Så snart de havde snakket om nåle havde han nægtet det og trukket Niro ud derfra. Selvom han godt nok var gået lidt for langt, da han havde sparket til en af de, der forsøgte at holde Niro. Men efter det havde ingen da stoppet dem!
Ciel lagde tøvende armene om Niro og forsøgte at få ham til at slappe af.
"Du ryster," hviskede han i øret på ham og slap ham stadig ikke. Niro havde helt klart brug for at være lidt sammen med en ven.

Niroka nikkede blot og lukkede øjnene og tog en dyb indånding, puttede sig lidt mere ind til ham. Tænk hvor havde dette været pinligt! Han rødmede helt ved tanken af det. Ciel måtte have troet at han... ja hvad ville han ikke have troet om ham!!!
Han rystede stadigvæk og nullrede fødderne om sig selv.

Ciels smil voksede lidt, mens Niro faldt til ro. Han havde virkelig været bekymret for ham, men hans hjerte havde genfundet den normale rytme igen.
"Jeg er virkelig ked af, at du skulle igennem det ... Jeg var bare bekymret for dig." Han strøg ham blidt over kinden men trak så hurtigt hånden til sig. Det virkede forkert! Han ville ikke tæt på Niro på den måde ...
Han sukkede over sig selv og sagde så bare til sig selv, at han savnede sin kæreste og bare havde brug for at være tæt på nogen.

Niroka lukkede øjnene og smilede selv lidt ved nusningen. Han kiggede lidt surt op på Ciel. "Hvorfor stoppede du!" peb han, men lod det ligge, dahan puttede sig ned igen, til Ciels bryst, da han blev beroliget af hjertebanken. Da han havde ligget sådan med sin lillebror mange gange.