En ensom nat ( åbent emne)

T: efter aftensmaden
S: I stalden
O: Heste som står i deres båse, og ingen ynglings
V: Skyfri, så månen titter frem

Mira gik over til Katja. Hun fandt trykhed ved hestene. De var flotte og store dyr. Hun var ked af det. Men hun havde ikke sagt det til nogen. Hun gik ud efter stilerne. Hun ville lave noget som hun havde gjordt før. Hun tog det, og gik ud til Katjas bås. Hun gik ind til Katja. Det var dejligt at føle hendes nærvær.

Barius gik rundt ude foran stalden, og kiggede rundt med sine skinnende blodrøde øjne. Han pludselig nogen inde i stalden, og lagde hovedet let på skrå af nysgerrighed. Hvem mon der var der inde på denne tid? Barius gik ind i stalden og kiggede rundt, og fik øje på en pige, som stod inde ved en af hestene. Barius gik hen mod hende og betraktede hende nysgerrigt, og kunne tydeligt se på hende at hun var ked af det. "Hey, hvad er der galt?" Spurgte han bekymret, og kiggede hende i øjne med sine blodrøde øjne. Han havde et par hullede jeans på, en sort hullede t-shirt så man kunne se noget af hans bare hud, og vel trænet krop.

Mira gav et lille spjæt fra sig da hun hørte der var kommet en ind, uden hun havde hørt det. Hun vendte sig om og så ind i et par boldrøde øjne. Hun hørte hans spørgsmål, han sagde det med et bekymret stemme, han kunne åbenbart se at hun var ked af det. Hun havde altid været let at aflæse. "En af mine nære veninder er lige død, hun døde tidliger idag." Hun kikkede på ham hun vidste ikke om hun havde set ham før men det troede hun ikke eller så kunne hun huske det.

Barius kiggede nysgerrigt på hende, mens han ventede på hendes svar. Han lagde hovedet let på skrå, og kiggede hende så i øjne igen med sine blodrøde øjne. Han hørte det hun sagde, og kunne ikke lade vær med at have ondt af hende, for han vidste hvordan det var at miste en ven. "Det er jeg ked af at høre." sagde han stille, og med medfølse i sin stemme. Han gik lidt tættere på hende, og krammede hende blidt ind til sig, og slap hende så igen og gik lidt tilbage.