do it like this, åbent emne

T: lige efter den sidste time
S: Fægtelokalet
O: få ynglinge, fægte, osv.
P: Hendes smukke sorte fægtetøj, der markere hendes smukke former
V: Kan ikke ses

De fleste ynglinge i klassen var allerede på vej ud, men ikke Katy. Hun stod og øvede sig i den fægte metode hun havde så svært ved. Hun blev ved og ved med at prøve og var så koncentreret at hun hverken havde opdaget at de havde fået fri og at alle ynglinge var gået. Da hun var ved at give op, kiggede hun op og lagde mærke til at der ikke var et øje at se. Hun var lidt ligeglad, nu ville hun bare gerne prøve en sidste gang.

P: Skoleuniform.

Hun gik forbi hallen hvor fægtelokalet. Kattriona stoppede og ved døren og så Kat stå og træne. Efter kort tid kiggede hun i sin taske og fandt noget sportss tøj. hurdigt gik hun ud og skiftede tøjet. hun så hen på kat igen og smilede. "Er der noget ved tekniken der driller?" hun smed sin taske henne ved døren og vendte sig om mod trænings dukken til selvforsvar.

Katy hørte en snakke ret tæt på, som fik hende til at få et kæmpe chok fordi hun var så koncentreret. Hun kiggede op og så Kat stå næsten ved siden af hende. "Hej Kat!" sagde hun og smilede. "Ja, min bevægelser gide ikke helt gøre som jeg ville" Katy grinede af sig selv. "Skal du også øve eller?" spurgte hun Kat.

"Lidt måske." hun blikede til Katy. hun lukkede øjnene og pustede en gang ud og sugede ind, åbnede så øjnene. sparkede hårdt til højrer og slog med venstrer hånd. dukken svingede fra side til side. "selv om du ikke helt kan få teknikken på plads ser det ret flot ud når du gør det. Kan jeg prøve og kempe imod dig? Men jeg tror nu du vinder for jeg er elendig til noget der har med en kårrer at gøre." hun grinede og så på Kat.

Katy grinede lidt. "Mange tak, jeg syntes nu ellers heller ikke det går skide godt for mig" Sagde hun med et kæmpe smil på læben. "Men vi kan da godt prøve at kæmpe" Hun grinede lidt over tanken om hvordan det ville se ud, hvis de begge ikke ligefrem var den bedste til det her. Det kunne dog være meget interessant at finde ud af hvordan det ville gå.

"Jeg finder mig lige en kårre og et sæt tøj." hun fandt et sæt, en maske og en kårre. tøjet var stramt og måske lidt for småt men hun kom i det til sidst. "Så er jeg klar." hun gik i stilingen og rettede kårren mod Kat. "Skal vi begynde?" Kattriona løftede øjnbrynende og skubbede masken på plads. 'Jeg ved godt hvem der vinder' tænkte hun og grinede ved tanken.

Katy grinede og tog masken ned. "Ja lad os bare få det overstået" svarede hun. Katy startede duellen ved at gøre det som reglerne sagde man skulle, og hun prøvede de forskellige metoder hun havde lært. Det var svært men hun fik vist et par point, hun havde ikke helt styr på det. Hun håbede bare at Kat havde det, så de vidste hvem der vandt.

'Pis!' tænkte hun, men kom ret hurtigt tilbage på sporet. hun gjorde udfald og parerede. efter nogle minutter havde hun fået de samme point. De metoder hun lavede var godt nok forbegynder men de sad som de skulle. 3 point kom til Kattriona.
efter nogle minutter over skred hun baglinjen og Katy havde vundet. Hun tog masken af og smilede "Jeg sade jo du ville vinde." hun så på Katy og tørede sveden af panden.

Katy grinede og skubbede masken op igen. "Ja.. jeg må indrømme at jeg faktisk ikke rigtig troede på at jeg ville vinde" sagde hun. "Tak for kampen" Sagde hun og rakte hånden frem for at hilse. Hun kunne ikke rigtig lade vær med at smile, og anede ikke hvorfor. Hun lagde mærke til at Kat kiggede lidt underligt på hende, "Jeg kan bare ikke fatte at det ikke var dig der vandt" sagde hun hurtigt inden Kat kunne nå at sige noget.

Hun skulle lige til at sige noget, men Kat var hurtiger end hende selv. hendes mund bevægede sig i et skævt smil. "HVis du gerne vil have at jeg vinder kan vi tage lidt nærkamp?" hun smed masken fra sig, vendte om og løb ud og tog hendes fækte tøj af. Da hun var kommet tilbage havde hun viklet noget stof om fingrerne og var klar til kamp. "Nåå hvad siger man, klar på en lille kamp?" hun grinede og stod klar til at springe på hende.

Katy grinte, "hold da op du er en hurtig skifter" sagde hun. "Men ja kan vi da godt" Katy gik ud i omklædningsrummet og skiftede tøj. Hun fik et blik af sig selv i spejlet og opdagede hvor meget hun havde tabt sig, hun var nærmest undervægtig i hendes øjne, det var længe siden hun havde set hende selv i et spejl der viste hele kroppen, hun rystede på hovedet skyndte sig at tage det andet tøj på, for ikke at nå og se sin krop halvnøgen igen. Hun gik hen til Kat. "Nå skal vi begynde?" spurgte hun med et stort smil.

"Fint med mig." Hun så Kat i øjnene og gjorde første udfald mod hendes ben. Med sine hænder tog hun fat og vippede hende om kuld. Kattriona stod med et smøret grin i fjæset, og med et var hun alvorlig igen. 'op på tærerne og lad vær med at stå på sammen fod for længe. laad værer med at vise svaghed når du angriber. hold armen tæt til kroppen.' hun ramsede alt det hun havde lært i den seneste tid.

Katy grinede to sek. og rejste sig op igen, "hvis jeg skal være ærlig er jeg bedre til det når jeg har en 'kæb' i hånden" sagde hun. Hun lavede en anden angrebsteknik der lignede den Kat lavede, og det lykkedes hendes at få Kat til at ligge ned, men hun mistede balancen lige efter og væltede selv. Så der lå Katy og var ved at flække af grin.

Kattriona grinede, så det gjorde ondt i maven. "jeg tror du skal blive på dine ben." kattriona rejste sig op og hjalp også Kat op. "Du er god til det der med at bevæge dig her." kattriona sænkede paraderne en kort stund for at give en ros der var fortjent. hun smilede kort og så et snit til lige at lave et ahk i siderne på Kat så hun sank lidt sammen, og med et vel rettet spark mod hendes knæhase, var hun i gulvet. "Skal vi smutte over i bad eller vil du fortsætte?" Kattrioan rakte en hånd ned mod Kat for at hjælpe hende op.

Katy grinede "Lad os gå i bad, jeg er lidt for træt nu" sagde hun og grinede videre. De gik begge ud i omklædningsrummet. Katy fandt hendes sæbe og håndklæde frem. Hun tog tøjet af og tog sæben med hende. Hun gjorde alt for at undgå spejlet, hun ville helst ikke se sig selv igen. Hun tændte for bruseren og smilede til Kat da hun kom hen og stillede sig ved siden af.

hun smilede og tog sin shampoo og tog sit tøj af. "er du bange for at se dig selv i spejlet eller er du lige glad med dit udsenede?" hun pegede hen mod spejlet og løftede det ene øjnebryn.
efter at hun var gået ind under vandet og havde gjort sit hår og krop våd og vaskede sig og kom på en idé. hun tog en smule af sæben og pustede til det så de ramte Kat. Kattriona grinede ag Kats udtryk i andsigtet.

Katy grinede, det var underligt at Kat havde lagt mærke til at hun undgik spejlet. Hun tøvede lidt, "jeg er nok lidt bange for det" svarede hun, hun havde ikke lyst til at lyve, bare for at undgå at se sandheden i øjnene. Hun kiggede ned, men hendes hoved røg hurtigt op igen. 'Hvad sker der for mig?' tænkte hun. "Du bliver virkelig nødt til bare at være ligeglad" hviskede hun meget lavt, så man ikke rigtig kunne hører det.

"Hvorfor er du bange for at se dig i spejlet?" Kattriona så på Kat. "Hvordan Kan man enlig være bange for at se sig i spejlet?" hun mumlede og tog sin shampoo. Det blå håndklæde var samme farve som hendes øjne. hendes hænder var begyndt at ryste meget. hun dækkede hurtigt sine hænder og tænkte på noget andet. "Hvad har du ellers haft i dag?"

Katy grinede, "tja, hvorfor kan man ikke? Der er da så mange ting man kan være bange for" svarede hun men det gik op for hende at hun nok ikke kunne komme uden om det, "grunden til det er.." hun tøvede "at jeg har tabt mig ekstremt meget siden jeg startede her, og det skræmmer mig" Hun smilede falsk til Kat, hun lagde mærke til hendes hænder rystede "jeg har bare lavet det sædvanlige, skole, skrevet og alt det der" svarede hun. "er der en grund til dine hænder ryster?" spurgte hun af ren nysgerrighed.

"Nåå. hvorfor er du så stoppet med at spise så meget?" hun lagde hovedet lidt på skrå og så med underene øjne.
Hun kiggede ned i jorden og sukkede. "Jeg ved det helt ærligt ikke..." hun tog sin trøje på, samt det andet tøj. hun tog fat i en metalstang og klemte det. hendes hænder gjorde ondt. Stille og roligt slap hun grebet om metalstangen. "GRRR!" hun svang tasken over skulderen og spurgte: "Vil du med over og spise?"

Katy gik ud og tørrede sig. Hun fik hurtigt sin uniform på og kiggede på Kat, "Jeg spiser ærligt talt lige så meget som jeg plejer" svarede hun stille, og lagde mærke til Kat ikke så for godt ud, "ja det ville jeg gerne," svarede hun, "men er du ok?" Hun var nervøs for Kat, det var underligt at hun lige pludselig rystede og at hun blev nødt til at holde fast i metalstangen.

"Jeg har det fint." sagde hun hurtigt. "Skal du med?" Hun så hen mod døren og begyndte at gå. hendes skridt blev hurtigere og hurtigere, til sidst løb hun alt hvad hun kunne ned af gangen, rundt om hjørnet og ind på hendes værelse. Hun pustede og pustede. "Hvad skete der?!" hun så rundt om sig og kunne se sig selv i sit spejl hun tabte taske og græd. 'hvad sker der med mig!'

Katy fulgte med Kat, men da hun begyndte at løbe havde hun svært ved at følge med. Hun nåede at se Kat gå ind på hendes værelse og fulgte med, da hun kunne se at der var et eller andet galt. Hun kom ind på Kat's værelse og så hende græde. Hun nåede at hører hendes spørgsmål, "aner det ikke, men du ser ikke for godt ud" Hun gik hen og lagde en hånd på Kat's skulder, "er du stadig sikker på at du er helt ok?" spurgte hun, og kiggede på Kat's grædende ansigt.

Hun mærkede ''Monstret'' i hendes mave. "Kat, det er nok bedst du går..." hun tørrede øjnene og så på Kat med et fast og urokkeligt blik. Hun så på Kat og rejste sig langsomt. "Det er nok bedst du går, NU!" hun mærkede, det begyndte at komme frem. Hun gik hen mod døren og åbnede den. "Beklager, men jeg skal lige være alene." hun kiggede på Kat igen.

Katy blev forskrækket, men forstod hurtigt da hun vidste at Kat var en rød vampyr. "ok, men bare kom ind til mig hvis du får lyst" svarede hun. Hun vendte sig mod døren og gik ud på gangen. Der var et lidt lang vej til hendes værelse, så hun gik bare i sin egen verden og tænkte lidt over det der lige var sket. Hun kiggede op og opdagede at hun var gået for langt, så hun vendte om og nåede efter kort tid hen til døren ind til hendes værelse. Hun gik ind og lagde sig i sengen. Det gik op for hende hvor træt hun var, og hun faldt, efter kort tid, i søvn. Der var ingen drømme, kun sort, helt kulsort. Hun hørte en dør smække og åbnede øjnene i et sæt.