Forsvare sig. Åbent emne

Tid: Efter skole.
Sted: Fægtningslokalet.
Omkring: Træningsudstyr.
Tøj: Strame læderbukser, en sort vest og sorte støvler.
Vejr: Regn.

Sveden dryppede ned af Barius da han igen svingede sværdet rundt i den tomme luft, han øvede sig i fægtning alene. Hans sorte og røde hår dansede rundt omkring hans ansigt, da han svingede det igen. Han havde ikke sikkerhedsudstyret på, fordi han orkede ikke at tage det på nu hvor han ikke kæmpede mod nogen. Han svingede sværdet rundt igen og stoppede så, han lagde sværdet fra sig og kiggede rundt. Han gik hen til et af borderne og satte sig op på det, han tog sin vand flaske og drak af den. Han tog en dybindånding og kiggede rundt igen med sine røde øjene, han skruede proppen på vand flasken igen. Han hoppede ned af bordet og lagde sig på maven nede på gulvet, og begyndte at lave armbøjninger.

Niroka gik lidt usikkert der ind. Han var ret bange for at nogen ville se ham.
Han havde sin families kampudstyr på og ville helst ikke blive set i det, da det lignede en samurais tøj. Hvilket han ikke kunne lide.
Han gik på tåspiser der ind og så en dreng tage armbøjninger. Der kom et lille gisp fra ham og han fjøj ind i den krukke der havde alle sværdene og vældtede det hele med et brag.
Han tog hurtigt et sværd frem og pejede på drengen med det imens han sad ned. Han rystede over hee kroppen af angst.

Barius kiggede hurtigt op da han hørte nogen, og så direkte på et sværd da han kiggede. Han satte sig istedet og tog let fat i drengens sværd med den ene hånd, han kiggede nysgerrigt op på den fremmede dreng og kunne se han rystede af angst. Barius løftede let sit piercede øjenbryn, og kiggede drengen i øjene med sine blod røde øjene. Han grinte stille og havde stadig fat i sværdt med den ene hånd. "Jamen hey til dig også, jeg er Barius og du er?" Spurgte han grinene, og smilte til den fremmede dreng.

Niroka strammede grebet om sværdet og prøvede ihærdigt ikke at ryste, men jo mere han prøvede at holde si gi ro, jo mere rystede han.
Han havde ALDRIG i hele sit liv set en piercin i hele sit liv og han havde fået af vide at folk med dem var onde eller sådan noget. Han tænkte ikke helt klart lige nu.
"B-barius?? J-jeg har aldrig hørt om dig før?" Stammede han med sin barnestemme. Nok var han 17, men hans stemme havde en klang af lille nyt barn der lige har lært af snakke og det irritedede ham granseløst.

Barius lagde hovedet let på skrå af ren nysgerrighed, og rykkede let den fremmede drengs sværd væk fra sig. "Du behøver alså ikke at være så nervøs, jeg gør dig ikke noget det lover jeg." Sagde han smilende, og kiggede drengen i øjene. "Jeg er også ny her." Sagde han venligt, og lod mærke til at han kiggede på Barius piercing han havde i venstre øjenbryn.
Han smilte lidt for sig selv, og rystede lidt på hovedet over ham. "Hvad er dit navn fremmdede?" Spurgte han nysgerrigt, og smilte venligt op til ham. Hvis man kiggede efter når Barius snakkede kunne man se noget glimte på hans tunge, for han havde nemlig også en piercing i tungen af sølv.

Niroka slap sværdet modvilligt og tog hænderne op til hoved for at bruge dem som skjold.
"J-jeg er ikke ny... J-jeg har snart været her i et år." Sagde han med en stammende barnlig stemme, der ikke var den bedste han havde brugt.
Niroka prøvede at ændre stemmen så det lignede han tyggede en smule. Han kiggede på drengen. Han virkede så rolig i modsætning til ham selv. han sad en smule frosset fast på det sted han sad og kiggede tit over mod sværdet.
"N-niroka..." Mumlede han og hev sig en smule væk med overkroppen, som om Barius havde skubbet til hans hoved.

Barius begyndte at grine højlydt, "Jeg mente jeg er ny her, det er nok derfor du ikke har hørt om mig endnu." Sagde han smilende, og kiggede på ham med sine blod røde øjene. Han kløede sig lidt i sit sorte og røde hår, og rystede så på hovedet igen for at få det til at sidde ordenligt.
Hans smil blev stærre da drengen sagde hvad han hed, "Vi mødes i glæde Niroka, hyggeligt at møde dig." Sagde han venligt, og fulgte Nirokas blik da han kiggede hen mod sværderne. "Jeg gør dig alså ikke noget Niroka, jeg vil bare snakke lidt med dig." Sagde han smilende, og kiggede nysgerrigt på ham igen.

Niroka gav sig til at slappe mere af, så rystelserne blev meget mindre.
Armene sank lidt, men han var stadig nervøs. Det kunne man se på hans øjne.
"Vi mødes i glæde B-barius." Sagde han stadig lidt usikkert, men man kunne høre at han var blevet lidt mere afslappende.
"Hvorfor lader du dine øjne være røde konstant" Spurgte han og nikkede mod hans øjne. "Og hvorfor piercingerne?" Spurgte hanusikkert bagefter. Tænk hvis Barius blev sur over spørgsmålet. "Hvad laver du her og motioner så meget?" Sagde han efter lidt tid. *Nu er jeg begyndt at snakke som han ønskede.* Tænkte han og de mange spørgsmål for rundt i ham. Måske var det for mange? Måske ikk?

Barius smilte stort da han så at Niroka slappede mere af, og betraktede ham lidt af ren nysherrighed. Barius havde altid været nysgerrig når han mødte andre mennesker, og nu var det så nye ynglinge. Han hørte hans spørgsmål om hans øjene, "Fordi jeg godt kan lide den blod røde farve, og fordi den passer til mine røde striber i mit hår." Sagde han smilende, og tog let fat i sit hår. Han slap sit hår igen, og rørte let ved sin øjenbryns piercing istedet. "Fordi jeg godt kan lide dem, og jeg har altid godt kunne lide piercinger. Og jeg har kun de to man kan se." Forklarede han, og rakte tunge så man tydligere kunne se hans tungepiercing af sølv.
Barius så tænkene på ham, og var glad for at Niroka ikke var så nervøs mere. "Jeg kede mig lidt, og der er for meget larm oppe i fællesrummet til jeg kan klare det. Og jeg træner fordi jeg godt kan lide at holde mig i form, og jeg træner næsten hver dag." Svarede han venligt, og smilte roligt til ham.

Niroka smilede lidt usikkert og nikkede hver gang der blev svaret på spørgsmålende.
Han kiggede ned på sine lår da han blev besvaret.
"Jeg har altid fet af vide at folk med piecinger er farlige." Sagde han og kiggede usikkert op på ham. Selv hans skrigelysegrønne øjne, med mørkegrønne streger i kiggede op på hans røde øjne. Hvis Nirokas øjne havde været ravbrune havde de lignede katteøjne.
Niroka prøvede ikke at kigge på svædet og det lukkes også en smule, han prøvede også at smile konstant, men han var stadig lidt for usikker til at være så afslappet som Barius.
"Det er lidt sjovt. Dit navn er Barius og det lyder meget som en barriere, men sådan en har du slet ikke." Mumlede han og mente det ikke ondt.

Barius begyndte at grinene højlydt af det Niroka sagde om at dem med piercinger var farlige, "Jeg vil væde med at hvis jeg var en pige, og havde piercinger ville du ikke være bange for mig. For er jeg sikker på du har mødt en pige med piercinger. For jeg ved der går en lang sort håret pige med næsepiercing, og 6 huller i ørerne her på skolen." Sagde han smilende, og kom til at tænke på en pige som han kendte. Som også var yngling og han havde nogen timer med hende, men han havde også kendt hende inden de begge blev mærket, men han havde ikke fået mulighed for at snakke med hende endnu.
Han trak lidt på skulderne over det han sagde, og smilte stasig til ham. "Hhhmm ja, du har ret. Men jeg har ikke noget at skjule, så jeg behøver ikke en mur eller et sværd." Sagde han grinene, og fulgte igen Nirokas blik hen mod sværderne.

Niroka rystede på hoved. "Niks! Du er den første med piecinger jeg har mødt!" Sagde han med sit barnlige smil. Han sprakede svædet bag sig så han ikke kunne se på det.
Helt ærligt, hans mor ejede sin egen orden og han sad på en bunke sværd!
Hvad var der at bekymre sig om. "Hende pigen, er i kærester?" Spurgte han nysgerrigt med et smil på læben.
Nu da svædet var helt væk og tanken om de sværd han sad på blev han meget mere roligere og hans skuldre sank tyve meter ned! Selvom det var umuligt.

Han smilte lidt, og rystede let på hovedet over ham. "Det tror jeg ikke helt på Niroka, for du er da Niroka Nightlight ikke sandt?" Spurgte han nysgerrigt, og lagde hovedet en anelse på skrå. "For hvis du er burde du kende Rosa Darkfighter, jeg kendte hende inden hun blev mærket og kom her til. Hun har sendt breve til mig eller skrevet smser til mig, for at sige hun havde det godt og fortælle lidt om de nye venner hun havde fået her på skolen. Og nu er jeg selv her, men jeg har ikke fået snakket med hende endnu." Sagde han smilende, og havde forklaret så godt han kunne på historien om det han kendte til.
Han rystede på hovedet over hans spørgsmål, "Nej, vi er bare venner. Detsuden har hun allerede en kæreste her på skoen der hedder Matt. Kender du dem?" Svarede han venligt, og kiggede nysgerrigt på ham.

Niroka nikkede ivrigt på hoved med et smil. "Ja... Jeg kender dem! Matt er en rigtig sød fyr og Rosa... Har hun piercinger?" Han lagde hoved let på skrå og løftede det ene øjnbryn.
Det havde han aldrig lagt mærke til selv.
Hans hjerte begyndte at blive lidt roligere, da han havde forklaret alt om hvor han kendte hans navn fra. "Så kender du sikkert meget om mig." Sagde han med et stort smil på læben.

Han grinte stille da han så at Niroka blev ivrig, og forklarede at han kendte dem begge. "Jeg kender ikke Matt endnu, jeg har kun hørt om ham. Og ja det har hun, hun har 4 huller i venstre øre, 2 i det højre øre, og en næsepiercing med en lille sten i sidst jeg så hende her på skolen." Sagde han smilende, og kiggede på ham.
Han kiggede grinene af det han sagde, "Ja, det gør jeg. Jeg ved du har en kæreste, som hedder Andy. Og at Rosa synes du er mega kær, sød og sjov." Sagde han smilende, og lagde hovedet en anelse på skrå.

Niroka kiggede ned i sit skød og rødmede meget.
"Har hun fortalt om Andymann?" Spurgte han meget pinligt berørt. "Så det gør ikke noget at jeg er bøsse??" Smilet på hans læber blev størrere og hvis han fik et svar han kunne lide skulle Barius passe på det kæmpe kram han ville give ham.

Han nikkede roligt med et smil om sine læber, "Ja det har hun. Hun fortalt mig stort set alt hun selv ved om skolen, og om sine venner og venidner som går her." Sagde han smilende, og kiggede nysgerrigt på ham.
Han rystede grinene på hovedet, så hans sorte og røde dansede omkring hans ansigt. "Nej, det gør mig ikke noget. Jeg har ikke noget imod homoseksuelle, som du sikkert ved er Rosa biseksuel, og Rose Rosas bedste veninde er lesbisk. Rose er også min veninde, mig og Rosa har mange fælles venner og veninder." Sagde han smilende, og kiggede nysgerrigt på ham igen.

Niroka smilede stort til ham og sprang på ham og gav ham et stort kram.
"Tak tak tak!" Sagde han og knugde ham ind til sig.
*Gudinden har hørt min bøn!* Tænkte han glad.

//logger//

Barius blev overrasket da Niroka sprang på ham, og gav ham et stort karm. Men han kom sig hurtigt over chocket, og begyndte så at grinene højlydt. "Øøøøhhmm, det var vel så lidt." Sagde han smilende, og kiggede hen på døren som var lukket. Han lagde forsigtigt en hånd om Niroka, med et smil om sine læber.

//okay, ses :3//

Niroka lagde sig lidt tættere ind til ham. Barius lignede nok en uhyggelig person i starten, men han var rigtig sød og krammede ham igen.
Niroka slap ham og satte sig på sværdene igen. "Folk har så mange fordomme om bøsser." Sagde han og trak på skuldrene. Han smilede stort til ham og var rigtig glad.

Barius grinte stadig højlydt, og smilte så lidt for sig selv. Han kiggede Niroka i øjene da han slap ham, og lyttede til det han sagde. Han skar let en grimasse af det han sagde, og rystede så lidt på hovedet af det. "Ja, det ved jeg godt. Og jeg hader folk der er så fordomsfulde, jeg har tit været oppe at slåse begrund af det. Fordi som jeg sagde er Rosas bedste veninde Rose lesbisk, og der var mange drenge som var ude efter hende stort set hver dag, og også efter Rosa fordi hun er biseksuel. Til sidst blev det for meget for mig, og jeg hjalp dem selvom Rosa tit stod op for sig selv og slo fra sig. Men nej jeg har ikke fordomme." Sagde han smilende, og kiggede på ham.

Niroka kiggede glædestålende på ham.
"Så... gav du dem en oldfert?" Spurgte han nysgerrigt og tænkte halt på den gang han havde hevet en drengs underbukser op og han havde skreget som en pige.
Niroka grinede sit barnlige grin ved tanken. Det havde været gode tider.

Barius klødede sig lidt i nakken med et skævt smil om sine læber, og rystede på hovedet igen. "Nnnnaaarrhh... Det kan man ikke sige jeg gjorde, for at være helt ærlig så slo jeg dem. Eller hev fat i dem, jeg kan ikke lide folk der efter mine venner eller veninder." Sagde han stille og smilte lidt. Han kom til at tænke på alle de gange Rosa, og ham havde trænet sammen og slåset for sjov. Han grinte lidt af det og smilte stort, han kiggede nysgerrigt på Niroka. "Hvordan har Rosa det egentligt?" Spurgte han.

Niroka kiggede på ham med et smil på læberne.
"Sidst jeg var sammenmed hende var hun på en svævende lyserød sky." Sagde han drilsk og viftede ved hænderne så det lignede vinger (Men kun for sjov selvfølgelig ;p)
"Seriøst du skal prøve at give en oldfert på et tidspunkt!" Grinede han og smilede i hele hoved. "Seriøst! Du vil skrald grine over det... de skriger som små piger!" Fnes han og havde svært ved at stoppe sig selv.

Han lyttede opmærksomt til det Niroka sagde, og nikkede så "Det er godt hun har det så godt, for den pige har været igennem en masse lort som næsten tog livet af hende." Sagdde han stille og rystede på hovedet, han var glad for at hun havde fået det bedre.
Han grinte højlydt igen af det Niroka sagde, og smilte stort til ham. "okay så, det skal jeg huske. Det skal nok blive sjovt at gøre, for der er ikke noget sjovere ind at drille nogen spader." Sagde han smilende, og kiggede Niroka i øjene.


// hey, skal logge men kommer på senere på dagen :3//