Someone new? (Caynan)

''har slet ikke sovet..."

Ham kyssede hende ned over halsen og skulderen og nussede hendes mave stille og lod hans hænder glide ind under trøjen ikke kolde...

Arei nød og skælvede let under hans kærtegn. "Hvorfor ikke?" hun kiggede tilbage på ham "onde drømme?" hendes egen drøm fyldte hendes tanker da hun spurgte. Det føltes stadig ikke som en drøm, selv om hun vidste hun havde sovet. Hun mindedes heller ikke at have husket en drøm så tydeligt før.

"fordi jeg holdt øje med dig søde"

Han smilede varmt til hende og kyssede hende på halsen igen... han lænede sig stadig mod hende lidt... han aede og nussede hende stadig over maven...

"Hvorfor?" spurgte hun med en stemme tynget af skyld. Hun brød sig ikke om at være til besvær for andre fordi de bekymrede sig. Hun lagde hovedet tilbage mod ham med et lavt suk.

"fordi jeg ville sikre mig at du havde det godt og så ser du sød ud når du sover..."

Han smilede og kyssede hende igen, og hvilede så bare sit hovede mod skulder og hviskede i hendes øre...

"...så sød og dejlig."

Arei rødmede over tanken om at han havde kigget på hende mens hun sov, sandsynligvis hele dagen. Hun kunne ikke finde ordene til et svar og stod så bare let rødmende i hans arme. Samtidig var hun imponeret over at han havde kunnet holde sig vågen.

Han nussede og aede hemde bare mens han døsede hen... han var meget træt... hans hænder gled ned af hendes mave da han faldt i søvn op af hende...

Arei lagde mærke til at han blev tungere, hun vendte hovedet for at spørge hvad han havde gang, men opdagede at hans øjne var lukkede og hans åndedrag tungt. Hun blev pludselig bange for at han skulle falde, både fordi han kunne slå sig men også fordi hun var overbevist om at hvis han ikke vågnede af det fik hun ham aldrig på benene hvis han faldt om. Hun tog fat om hans arm og fik den om skuldrene, hun tog fat om livet på ham med den anden arm, så faldt han da ikke.

Han sov roligt mens hun baksede med ham og han mumlede noget med at hun var det bedste... han var ret slap...

Arei overvejede hvordan hun nemmest fik ham ind i seng, hun tog prøvende et skridt mod døren mens hun holdt ham oppe, hvorfor havde han dog holdt sig vågen hvis han var så træt at han kunne falde i søvn stående, nu fik han i hvert fald ikke et valg, om hun så skulle binde ham til sengen. Hun trak ham med ind på værelset igen.

Han havde nydt synet af hvor sød hun så ud når hun sov... hun virkede så rolig og glad når hun sov. han sov videre roligt mens hun flyttede på ham... Han havde holdt sig vågen for at hun havde noget behageligt at vågne op til, og for at han vidste hun ikke ville forsvinde mens han sov... Han var bange for at miste hende, ikke fordi hun ville dø, men bare fordi hun ville smutte...

//Arei... Jeg er på spejdertur denne weekend... Så hvis du får svar er du heldig... Men kommer først hjem søndag igen...//

Arei fik ham lagt forsigtigt på sengen. Hun skubbede ham forsigtigt længere ind på sengen og lagde hans ben, der hang ud over kanten, op til ham. Hun fandt ham meget nemmere at håndtere end Nikiri, som hun flere gange havde hjulpet i seng efter druk. Hun rettede sig op og betragtede hans sovende skikkelse. Hun blikket glide ned over hans krop næsten som et kærtegn og bøjede sig så igen og lagde det tæppe hun havde haft på hele natten over ham. Hun satte sig ned på sengen og så sig om i rummet, ledte lidt efter sin taske, nysgerig for at se om han havde taget den med. Noget tid efter hørte hun de andre på værelserne omkring dem vågne og gå til time, hun kiggede på døren da hun hørte dem gå forbi men flyttede sig ikke. Hun blev hvor hun var, hos ham.

Han sov trygt og godt efter hun havde lagt ham i sengen og han blev ved med at mumle noget om at hun var helt fanrastisk og dejlig...

Han vågnede efter to timer og han kiggede sig rundt som det første og han overfaldt hende med det samme... han lagde sig hen over hende og kyssede hendes hals igen og igen og bed svagt i den...

Arei gispede overrasket da han væltede hende, hun havde tabt sig selv i den drøm igen, og havde ikke opdaget at han vågnede. "Godmorgen" sagde hun med et grin og prøvede at undgå at han ramte den kildne del af hendes hals. Hun undrede sig over hans bratte reaktion men krammede ham i stedet for at spørge. "Er du allerede udhvilet?"

Han blev ved med at kysse og bidde hendes hals blidt og forsigtigt...

"jeg regnede med at du var her så jeg ville op"

Han nussede hende over maven...

Arei sukkede let "jeg havde ikke tænkt mig at gå, du havde sagtens kunne sove videre" hun strøg ham let over ryggen, som for at forsikre ham om at det var sandt.

Han stoppede ikke med at kysse hendes hals og bed hende også blidt flere gange... han ville ikke sige det til hende men han havde en lyst til hende... han var dog glad for at kunne sige til sig selv at det ikke kun var grundet hendes krop...

''ja men lige nu er der andet end at sove jeg har lyst til...''

Hans stemme var varm, kærlig, drillende og udfordrende...

"Det siger du ikke" svarede hun drillende "men du burde ikke lade det ødelægge din søvn" hun lod neglene løbe over hans ryg.

Han vidste ikke hvordan eller hvad han skulle svare hende... han kyssede og bed hende bare...

"jeg er ligeglad... jeg har ikke brug for så meget søvn..."

Hans fingre der nussede hendes mave kom lidt længere op og uden han lagde mærke til det nussede han kanten af hendes bryst...

"Caynan!" pev hun beklagende og vred sig ubekvemt, hun holdt sit udbrud tilbage men dybterne af hendes øjne begyndte at blive isnende. Hun ville ikke skade ham men hvis han blev ved vidste hun at hendes krop nok skulle få ham fjernet. Hun lagde en hånd mod hans skulder og skubbede ham tilbage, væk fra sin hals. Hendes øjne var lettere anklagende og der lå en kulde dybt i dem og ulmende.

Ved hendes ord lagde han mærke til aine hænder og han rev dem til sig hurtigt...

"undskyld søde... jeg ved ikke hvad der gik af mig..."
Han så undskyldende på hende... han ville ikke selv gøre det mod hende... han satte sig i sengen mens han fandt en nål frem...

Arei satte sig op og kiggede på ham, hun forstod ingenting. Hvad var der med ham? Havde hans tidligere kærester virkelig ødelagt hans situationsfornemmelse og fornuft så meget. "Caynan?" spurgte hun stille "præcis hvad krævede de andre piger af dig?" Hun lagde mærke til nålen og overvejede om han ville straffe sig selv eller stille en afhængighed. Hendes hjerte sank i livet på hende, og et sted gjorde det ondt på hans vegne. Men hun rykkede sig ikke, hun ville ikke tæt på ham. Hun lagde armene om sig selv. Hvorfor havde han et behov for at være hos hende og røre hende hele tiden? Og hvad var der med ham og sex.

"alt..." han fældede en tårer men forsøgte at skjule det... "de ville specielt have mig til at tage kontrol...'' han sænk en klump, før han stak nålen i sengen...

"de bad mig blive ved selvom jeg ikke kunne mere... selvom jeg vidste eller syntes det var forkert..."

han sad og blev mere og mere kold til han knækkede og begyndte at græde...

"de gjorde mig til det monster jeg er..."

Arei satte sig langsomt hen til ham. Først lagde hun bare hånden på hans ryg, men da han begyndte at græde lagde hun armene om brystet på ham og krammede ham blidt. "Du er kun hvad du ønsker at være.." hun overvejede sine ord men det var somom at de altid havde været der "du er nødt til at huske hvad du er, og ikke ved at glemme hvem du var" hun holdt om ham og håbede at hun kunne hjælpe ham lidt "jeg så hvem du var og hvem du er da jeg så dig i øjnene, og jeg så det indelukkede tordenvejr du bærer på.. Du behøver ikke bære det alene"

Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende... men fik fremstammet et grådkvalt tak...

Han gengældte krammet...