Someone new? (Caynan)

Arei holdt om ham så længe han havde brug for det. "Du er ikke noget monster" hviskede hun stille, og endnu et billede fra hendes drøm tvang sig adgang til hendes bevidsthed med sådan en brutalitet at hun næsten besvimede, hun tog sig til hovedet med et smertefulde støn.

Det hun sagde gjorde ham ikke så meget han troede stadig på at han var et monster som på ingen måde fortjente hende... men hendes støn rev ham ud af hans selvmedlidenhed...

"hvad er der galt?"

Han lagde hende ned og lagde en hånd på hendes pande...

Arei tog sig sammenbidt til hovedet "min drøm plaget mig" hun fik en smertende hovedpine det forsvandt lige så hurtigt igen "det har den gjort siden jeg vågnede"

"noget du vil tale om?"

Han aede hende over håret stille og blidt... hvis hun ville kunne han også bedre komme videre selv... plus han ville gerne hjalpe hende... han elskede hende jo...

Arei kiggede op på ham og hans forgrædte ansigt udløste endnu et smertefuldt minde, så hun lukkede øjnene igen. "Altså, det virkede ikke som en drøm, mere som om jeg oplevede en dag i en andens krop, men det var mærkeligt for du var der" hun tænkte over hvad hun skulle fortælle. "Da jeg faldt i søvn i den her verden, vågnede jeg i den anden. Jeg blev vækket og opvartet af tjenestefolk og spiste derefter sammen med mine forældre, ikke mine rigtige men hende i drømmens. Jeg fulgte hendes dag med undervisning og alt muligt andet. Det så ud til at foregå i det 18-århundrede, det var meget underligt." Hun stoppede og tænkte sig om "og så dukkede du op, eller det lignede dig, 1800-tallets udgave godt nok"

Han forstod ikle hvad der var så skidt ved den drøm...

"hvorfor var det så skidt?"

Arei smilede "det var ikke en dårlig drøm, men herfra bliver den forvirrende" hun turde ikke se på ham endnu. "Da du dukkede op begyndte jeg at se historien i brudstykker, en masse rideture på forskellige tidspunkter, sne, regn, sommer" hun smilede over forelskelsen hun havde oplevet drømmen, men smilet stivnede da hun huskede det næste "Så skete der noget mærkeligt.. Jeg lå i dine arme med en underlig sovende, stikkende og tung fornemmelse i kroppen.. Du græd og undskyldte" hun stoppede. "så stoppede drømmen, men jeg var lykkelig" hun lod hånden falde og så op på ham "jeg får hele tiden glimt af drømmen, men det føles ikke som en drøm.. Mere som dejavu"

Han forstod ikke rigtigt hvad det var hun var gået igennem med det, mest fordi han aldrig selv havde oplevet noget i den stil over hovedet... Men han ville gerne støtte hende i det... Alt det han kunne hvis det var muligt for ham, og det gav ham muligheden for at skubbe sine egne problemer væk til fordel for hendes...

''Jeg er her for dig...''

Han kyssede hende blidt på kinden...

Arei kiggede op på ham, sammenlignede ham med den udgave hun havde haft en drøm om, der var ikke meget forskel. Han havde dog været ældre i drømmen.. Hendes tanker døde hen og hun opdagede den største forskel "dit mærke er ikke udfyldt" mumlede hun, mest til sig selv "du var altså forvandlet i drømmen". Hun lod sine fingre glide rundt i kanten af hans mærke i panden. Hun havde tydeligt svært ved at slippe drømmen, stadig ikke helt nærværende.

''Vi må håbe du har ret... Og det samme med dig...''

Han holdt om hende mens han stille kyssede hende på halsen... Han kunne ikke lade være... Hendes hals var bare så indbydende... Det var lidt skræmmende at den kunne være så indbydende og næsten begæret...

''Prøv at slippe den, og være her i nuet med mig...''

Han kyssede hende blidt og kort på læberne...

"Nej!!" hun så forfærdet på ham som at nogens liv afhang af at hun huskede drømmen. Hun tog sig sammen og rystede på hovedet "jeg har aldrig prøvet noget lignende, jeg tror den er vigtig at huske" hun så på ham, men stadig ikke med nutidige øjne, hun var stadig langt væk.

''Undskyld...''

Han trak sig lidt væk fra hende... Han blev en smule bange for hende da hun reagerede så voldsomt som hun gjorde... Det var simpelthen ikke lige det han havde forventet hun ville gøre... Og han krøb en smule sammen væk fra hende, simpelthen fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre ved det...

Arei kiggede usikkert på ham, hun var bange for at fortælle ham hvorfor. At hun følte at hun ville miste ham hvis hun glemte drømmen, at følelserne ville forsvinde. Hun krøb sammen hvor hun lå med et lavt suk. Var hendes tanker indbildning? Hendes følelser? Hun blev usikker og samtidig vred over sine tanker. Hun lukkede forvirret øjnene.

Han lagde sig langsomt ned og slappede af... Han var sikker på i sit indre at han igen havde lavet en fejl og at han igen ville miste en han virkelig elskede og virkelig godt kunne lide... Han var sikker på at folk kun ville være sammen med ham hvis de kunne udnytte ham... Så han var sikker på at Arei nok ville se ham som kun en ven eller endnu mindre end det...

''Undskyld Arei...''

Arei åbnede øjnene og kiggede på ham. Hun rystede let på hovedet "det er ikke dig der skal undskylde, jeg burde fortælle dig grunden, det ville undgå misforståelser" Hun satte sig op og kravlede hen til ham, hun sad lidt og kiggede på ham inden hun fortsatte. "Drømmen gav mig en følelse af at jeg ville miste dig hvis jeg glemte den.." hun overvejede sine ord "..det var ikke fordi jeg ikke vil være i nuet sammen med dig" hun strøg det sorte hår tilbage da det faldt ned på ham. "det vil jeg gerne.." tilføjede hun lavt. Hun sad og kiggede på ham lidt, helt stille.

"Stoler du nok på mig til at lade mig elske dig?" spurgte hun så.

Han kiggede forvirret på hende... hun sagde hun var bange for at miste ham og en tåre trillede stille ned af hans kind...

"jeg forlader dig kun hvis du ber mig om det..."
Han rykkede tættere på hende og da hun havde stillet sit spørgsmål kyssede han hende på læberne og hviskede mod hendes hals mens han begravede sit ansigt ved hendes hals..
"jeg ved du ikke vil udnytte mig... så ja jeg stoler fuldt ud på dig... jeg stoler bare ikke helt på mig selv..."

han kyssede hendes hals...

Arei gengældte hans kys og krammede ham da han gemte ansigtet mod hende. Hun smilede da han fortalte hende at han stolede på hende men ikke på sig selv. "Så lad mig om at stole på dig" hun kyssede ham hvor hun kunne nå.

Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre... han sitrede da hun kyssede ham og han kyssede igen hendes hals efterfulgt af et blidt bid... han vidste hun ikke ville have sex og faktisk var han glad for det...

"elsker dig..."

Han bed hende blidt igen...

Arei krammede ham og bed ham blidt i øret, mest fordi hun ikke kunne nå hans hals. Hun mærkede hans hår mod sit ansigt og hans tænder mod sin hals. Hun tænkte på drømmen og mumlede noget om at han skulle hjælpe hende med at huske drømmen.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre... Men da hun bed ham kunne han ikke lade være med at sukke direkte nydende... Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det, hun mumlede om at han skulle hjælpe hende med... Men han bed hende bare igen i halsen og nussede hende på ryggen...

''Hvad kan jeg gøre?''

Han hviskede det mod hendes hals...

Arei krammede ham tæt ind til sig og mumlede lavt og varmt ind mod hans øre "mind mig om den.. Og den her følelse" hun kyssede ham blidt på øret og lod læberne ligge mod hans øre. Hun lukkede øjnene.

Han vidste ikke hvad hun præcist mente men han bed hende bare i halsen igen og kussede hende igen... Han nikkede ssvagt hvorefter han bare nussede hende over ryggen... Han opdagede en ny følelse... En følelse af at han havde oprigtigt lyst til hende... Han havde aldrig følt helt sådan før, men han vidste hun nok ikke var glad for det... Så han trak sig lidt væk fra hende...

Arei kiggede varmt og lettet på ham, hendes øjne glimtede ikke som normalt men nærmere bølgede følelser, glade, varme tillidsfulde følelser. Hun havde ikke lagt mærke til at hendes tøj sad uglet. Trøjen var gledet op og afslørede hendes mave, hendes hår var uglet. Hun strøg håret tilbage med en langsom bevægelse.

Han lagde mærke til hendes trøje og han trak den ned igen så den sad ordentligt og sad så ellers bare og kiggede på hende... Han vidste de var nød til at stole på hinanden... De måtte have tillid til hinanden og det krævede at de var ærlige...

Han trak vejret dybt og sank en klump...

''Arei... Jeg ved du er imod det... Men jeg får lyst til dig...''

Han så ned i sengen...

Arei løftede smilende et øjenbryn af ham "imod det? Har jeg givet dig indtryk af det?" hun kradsede sig let på kinden med et undskyldende smil "ikke helt præcist.." hun tænkte sig om "er ikke imod det som sådan.. Mere imod følelsesforladt, for tidlig, tvungen eller udnyttende sex" forklarede hun og rettede trøjen på plads, hun frygtede tydeligvis ingen af delene fra ham. Hun virkede heller ikke vred eller stødt over hans tilståelse.