Someone new? (Caynan)

Arei åbnede øjnene da han strakte hals og lod blikket glide over hans hud, næsten som et kærtegn. Hun førte en hånd op til hans hals, med bagsiden af fingrene glidende op af hans bryst mens hun gjorde det. Hun lod sine fingerspidser glide undersøgende over hans udstrakte hals, mens hun stadig lå lige så tæt ind til ham.

Han sukkede lidt da hun kærtegnede hans hals, og han gengældte det op af hendes arm, og op på hendes hals, så godt som han kunne...Han lod den så glide ned af hendes arm igen, og nussede hende blidt på albuen... Han lagde bare og nød at have hende så tæt på sig... Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Og når han følte sådan nu, kunne han ikke være andet end glad...

Han kyssede hende igen på kinden lige så blidt...

''Du er dejlig og befriende... Har aldrig følt mig så fri før...''

Arei kiggede op på ham og smilede blidt "følte du dig fanget før?" spurgte hun blødt, han fremstod ikke som en type normale mennesker ville turde fange. Grundet at han var parkour-udøver (tidligere men alligevel) fandt hun det også lettere usandsynligt at de kunne.

Han smilede lidt til hende... Han havde ikke følt sig fysisk fanget, men han følte sig altid psykisk og mentalt fanget når han var sammen med andre mennesker, de eneste han ikke følte sådan med var hende og så Elisabeth, men hun kunne alligevel ikke rigtigt lide ham...

''Jeg føler mig normalt mentalt fanget og låst når jeg er sammen med andre mennesker... Men ved dig føler jeg det slet ikke...''

Arei lagde drillende en hånd oven på hans hoved "nu har jeg fanget dig mentalt" sagde hun med et dovent smil "mwahaha" tilføjede hun lavt og puttede sig ind til ham igen.

''Ahh...''

Han smilede bare til hende og kyssede hende på tindingen... Han trak hende lidt indtil sig, for at have hende tættere på sig... Han aede hende stille over ryggen, mærkede hendes bare hud imod hans fingre, og han nød den følelse...

Arei nød at han trak hende tættere på,og lod sine negle glide ned over det nederste af hans hals, mens hun fuglte sine fingre med øjnene. Hun kom i tanke om hvor de var og tanken om at han nok var den første dreng hun havde mødt der havde gidet at bruge tid i træningslokalerne.

Han aede hende bare stille og ryggen, mens han igen begyndte at nusse hendes hals med næsen... Han stoppede så lidt efter og begravede bare sit ansigt i hendes hår igen... Han elskede og nød virkelig hendes duft... Den var vidunderlig... Bare fordi den nu mindede ham om hende...

''Din duft... Den er så fantastisk dragende... Næsten skræmmende...''

Arei smilede af ham "dejligt, så virker hvad end jeg gør da" sagde hun dovent med et smil i stemmen. Hun vendte hovedet lidt da hun syntes at hun hørte en let mumlen fra sin taske, grundet umuligheden i at hendes taske eller dens indhold skulle begynde at snakke ignorerede hun det for en stund.

''Er du træt, eller er du bare altid doven?''

Han sagde det ret drillende og næsten udfordrende da han godt vidste hun ikke var doven... Ellers dyrkede hun nok ikke akrobatik...

Han havde ikke hørt noget fra hendes taske, og hvis han havde havde han nok bare tænkt at det havde været en telefon eller lignende...

Arei viklede sig let ud af ham og løftede sig op på sin albue og kiggede over mod tasken, hun var nu overbevist om at hun hørte en mumlen fra sin taske "det kommer lidt an på selskabet" svarede hun og smilede for sig selv "hvor doven jeg er" tilføjede hun og kiggede på ham. Hun havde ikke lyst til at rejse sig men hun var nysgerig efter at vide hvorfor hendes taske mumlede.

Han blev ikke vildt overrasket over det da hun satte sig op, men grunden overraskede ham en smule...

''Er det så godt eller skidt du bliver doven sammen med mig?''

Han smilede bare til hende, med et stille og roligt blik... Han kunne godt fornneme at noget undrede hende men hvad vidste han ikke rigtigt...

''Hvad er der?''

Han kiggede bare på hende...

Arei smilede til ham "sammenlign det med en kats adfærd" svarede hun og kiggede på sin taske "min taske mumler" svarede hun.

Han så tænksom ud... Han havde aldrig rigtigt snakket meget med katte... Sjovt nok...

''Øhm okay?''

Var alt han kunne svare til det hun sagde... Hendes svar til hvad der var, undrede ham ret så meget, men der var nok en grund til det...

''Telefon? Tjek det...''

Han smilede bare til hende...

Arei bemærkede hans udtryk og forklarede: "hvis katten er dovne og tillader dig at røre den, så kan den lide dig, hvis den er doven og tillader dit selvskab men ikke din berøring, så accepterer dig kun, hvis den end ikke tillader dit selvskab kan den ikke lide dig" hun forklarede mens hun hentede sin telefon der kronisk mumlede noget i retningen af "Rei.. rei.. rei.. rei.." Hun smilede med et suk "min veninden har ændret min ringetone igen" hun gik tilbage til ham "har du noget imod at jeg tager den?" hun satte sig ved siden af ham med et opgivende smil.

''Okay... Så forstår jeg...''

Han grinede lidt af sig selv over at han faktisk ikke havde vidst den slags, men okay, han holdt sig meget for sig selv og holdt ikke normalt meget af andres selvskab og end ikke dyr selskab brød han sig særligt meget om...

''Selvfølgelig må du tage den...''

Han smilede bare varmt til hende... Han ville jo ikke beholde hende helt for sig selv, eller holde på hende på nogen måde...

''Du kan som sådan gøre som det passer dig...''

Han smilede...

Hun smilede taknemmeligt og trykkede på skærmen "Oi Riki, hvad er der nu galt med din kæreste? du er btw. på medhør" hun satte telefonen på medhør og lagde den i sandet foran sig da hun lagde sig på maven tæt op ad ham. "Han er blevet skiftet ud" svarede en pigestemme fra telefonen "Hvem lytter med Rei Rei? en jeg burde vide noget om som din bedste veninde?". Arei smilede og kiggede på Caynan "Hvis du præsenterer dig Riki kan det være han svarer" sagde hun med et grin og forventede det tydeligvis.
Telefonen var stille lidt "Nikiri, Areis nuværende bedste veninde, har ingen intentioner om at slå mig selv ihjel som de andre, 18, pt. single, total hot og virkelig nysgerig, hvem er du? Arei nævnte du var hankøn, hvad vil du med min Rei Rei?" hende stemme var lettere kølig og komanderende. Arei himlede med øjnene.

Han lyttede bare stille til det der blev sagt fra telefonen... Gad vide hvorfor hun sgade sådan, var hun ikke glad for at noge forsøgte at komme tæt Arei...

''Hej... Jeg hedder Caynan... Og du kan umuligt se bedre ud end Arei...'' Han prikkede lidt til Arei... ''Og er selv 18... Og hvad jeg vil med Arei? Jeg kan li hende...''

Han smilede til Arei... Og kyssede hende stille på kinden... Han tog sig ikke rigtigt af hvordan hun virkede en smule truende og kold overfor ham...

Arei holdt sig for ørerne da raseriudbrudet begyndte, Nikiri slyngede forbandelser efter dem begge gennem telefonen. Arei ventede tålmodigt til hun var færdig "Riki?" sagde hun så med et bredt smil "slog han op med dig? du plejer ikke at blive så gal" hun skulle helt klart tage sig sammen for ikke at grine. Hun vendte sig mod Caynan da Nikiri havde endnu et udbrud. "Nikiri nævne ikke at hun skifter fyre oftere end hun skifter sokker, derudover har hun et forfærdeligt temperement og er siden min sidste kæreste er hun blevet noget overbeskyttende" informerede hun ham, og virkede ret vant til Nirikis opførsel "hun er desuden stadig menneske".

Han blev meget overrasket over hendes reaktion... Han trak sig derfor lidt væk derfra, mest fordi det slog ham lidt at hun blev så gal fordi han tog det som at hun troede at han kunne finde på at såre Arei... Hvilket han aldrig kunne, fordi Så ville han ende med at have udnyttet hende og det kunne han aldrig finde på at gøre...

Han så bare lidt ned i jorden over det, ikke fordi det skulle skræmme ham væk det hun havde sagt eller den måde hun reagerede men det slog ham bare lidt...

''Skal jeg gå så i kan få talt?''

Arei gik over til ham og lod telefonen ligge "du må ikke tage det sådan" sagde hun bedende og ignorede telefonen totalt "hun kender dig ikke og er sur over at jeg ikke har sagt noget, hvilket højst sandsynligt har såret hende" forklarede hun og så på ham med sine blå øjne. "Jeg nævnte min sidste kæreste kort for dig, jeg regner ikke med at det kræver en længere forklaring nu, men hun er sikkert bange for at du er samme type" hun vendte hovedet mod telefonen der var blevet stille "Har jeg ret Riki?" spurgte hun. Telefonen forblev stille lidt og svarede så "fuldstændig ret"

Han trak vejret dybt da hun talte til ham... Han måtte vel erkende at han var blevet ramt ret hårdt af det for at være ærlig omkring det...

''Det slog mig bare ret hårdt at hunn kunne tro jeg kunne finde på at såre dig...''

Han sukkede lidt, fordi hun kendte ham jo ikke og vidste jo ikke noget om hvilken form for forhold han selv havde været inde i... Han så bare Arei i øjnene...

''Du må fortælle hende alt om mig hvis du vil... Jeg stoler på dig, og hvis du stoler på hende gør jeg også...''

Han smilede bare til hende... Mens han så lidt højere sagde over mod telefonen...

''Nikiri... Kunne aldrig finde på at såre Arei, eller udnytte hende på nogen måde... Har jeg selv oplevet for meget lort til...''

Nikiri mumlede noget. Arei smilede varmt af hans kommentar og krammede ham taknemmeligt "tak" hviskede hun inden hun slap ham igen. Så samlede hun telefonen op igen "må jeg ringe senere Riki?" spurgte hun roligt. Nikiri var stille lidt og så mumlede hun noget der nok var et ja "vi har stadig en date i weekenden" mindede telefonen Arei om "du kan jo tage ham med". Arei kunne næsten høre hendes udspekulerede smil og kiggede på telefonen til Nikiri afsluttede samtalen. "Det meste af det hun siger skal egentlig bare overhøres" sagde hun med et smil og satte sig ved siden af ham og betragtede ham halvbekymret.

Han kiggede på ehnde... Han kunne da ikke lade være med at godt kunne tænke sig at møde hende... Hun skulle fandme være dygtig for at skræmme ham væk alligevel...

''Kunne da godt tænke mig at møde hende...''

Han smilede bare til Arei, og satte sig ned og lidt bedre til rette... HAn så hendes bekymrede blik og smilede så til hennde...

''Jeg er bare lidt følsom på det punkt... Ikke så slemt...''

Arei sukkede let "jeg skælder hende ud senere" sagde hun tørt og lod sig faldt ned på ryggen. "du kan altid bare tage med i weekenden" foreslog hun og kiggede op på ham "hvis du virkelig mener du tør" hun smilede.