Fortrydelse? - Percie

''Gå bare i forvejen. Jeg vil lige tage et bad og få noget rent tøj på.'' smilede hun.
Det var først gået op for hende nu, at hun havde haft det samme på i 24 timer. I de 24 timer havde hun trænet halvdelen af dem, og måtte stinke som en pub.

Hun smilede, kyssede ham på kinden.

"Okay, hvad vil du have på din?" spurgte han så og stillede sig i dørkarmen.
Da han så havde fået hendes svar, forlod han værelset og gik ned i opholdsstuen. Han stødte, som sædvanligt, på en veninde, som han fik talt en smule med mens han lavede deres sandwich.

//svigt...//

Hun gik ind og smed det svedige tøj, uden at tænke yderligere over det, og gik i bad. Hun skruede helt ned så det blev iskoldt. Hun nød den afslappende kulde.

Da hun var færdig, ca. 10 min senere, gik hun ud af bruseren og tog sit tøj på. En tætsiddende skjorte, en nederdel der sluttede ved knæene og sorte lange støvler. Ret så meget mere piget end hvad hun normalt ville gå i.
Hun tørrede sit hår med håndklædet, redte det igennem og forlod værelset.

Hun gik ned af gangene, ned mod opholdsstuen for at mødes med Percie igen. Hun satte sig i en sofa for sig selv og så rundt efter ham.

Hans læber skiltes i et smil, da han så at hun var kommet. Så gik han over til hende og satte sig, hvorefter han gav hende sandwichen.
"Jeg har altså bare prøvet mig frem.." Sagde han så med hensyn til sandwichen, mens han trak på skulderen. Så begyndte han at spise.

Hun tog sandwichen i begge hænder, så undersøgende på den.
Hun begyndte at skille den ad. Stykke for stykke. Det var som at se en med OCD der delte maden op i kulhydrater, proteiner og fibre.

Hun så ikke på ham, hun vidste at han ville finde det enten frastødende, underligt eller bizart.
Stille begyndte hun at spise brødet, uden noget på.
Grundet hendes manglende medicin havde hun psykisk svært ved at tygge det, og sluge det. Hun skjulte sin ubehag ved at fumle med ringen på sin hånd.

Han kommenterede ikke hendes spisevaner, men koncenterede sig blot om sin egen mad. Han kunne næsten høre sin mors stemme i baghovedet. Det fik et lille smil frem på hans læber.
Da han så blev færdig, rejste han sig og sagde: "Jeg må nok også hellere komme op i seng. Vi ses, prinsesse."

''godnat'' fik hun mumlet, mens hun rejste sig. Hun tog resten af den massakrerede sandwich på en tallerken og gik op på værelset. Hun orkede ikke mere spisning, selvom hun ikke havde spist i over 24 timer. Man kunne vel godt kalde det at sulte sig selv?

Hun tog sin iPod frem fra sin taske, og satte sig i vinduet igen. Hun havde først tænkt over det nu; Hun sov ikke, hun spiste ikke. Hun havde humørsvingninger som bare pokker. Den åndssvage medicin... Hun havde jo smidt den ud?

Hun tog sine earplugs i ørerne, og startede den første sang hun stødte på. Lyden af Beyoncé var ikke hvad hun foretrak, men lige dén sang mindede hende om alt det hun mistede, og alt det hun vidste at hun aldrig ville få igen.