Suduction? - Percie

T - Omkring 19.11
S - Elizabets soveværelse
V - Det stormer og tordner. Det regner voldsomt, og træer bukker for vinden.
O - Som sidst, helt ryddet. Dog med få ændringer. Der ligger nogle noter på bordet, iPod'en ligger på sengen, med høj musik der spiller.
P - Sorte, næsten ikke-eksisterende, shorts. En sort sportsbh med små hvide dødningehoveder på.

Elizabet lå på sin seng og sov. Hun havde sine earplugs i endnu, som spillede med Snälla Bli Min.
Det var tydeligt at se hvad hun havde lavet lige inden hun var gået omkuld på sengen. Hendes arme havde lange mærker fra styrt. Hun havde trænet sin udholdenhed. Som altid.

Hendes ansigt var mere fredfyldt end normalt, måske fordi hun drømte om en hvis person.
Hun havde ikke dynen over sig, den lå på gulvet. Det var utrolig varmt i værelset, selvom vinduet var åbent.

Hele skolen sov stadig, da Perce vågede sig ud af sit værelse og drengenes kollegium, for at besøge Eli. Han var sikker på at hun stadig sov, men han kunne sagtens vente et par timer, indtil hun vågnede.

Han åbnede lydløst døren ind til hendes værelse, og mærkede straks varmen i rummet. Så gik han hen til sengekanten og kiggede undersøgende på hende. Ja, hun sov. Så tog han stille hendes høretelefoner ud, og slukkede for den. Det var ikke sundt for hendes øre at høre så højt musik i så lanng tid. Et lille smil gled frem på hans læber, da han kom i tanke om, at det jo lige præcis var, hvad han selv gjorde.

Hun vågnede med at sæt, da nogen slukkede for musikken.
Da det var vinter, var værelset allerede mørkt. Hun så panisk rundt mens hun bandede.
''hvem..?'' hun satte sig op med et forskrækket hvin over at der sad nogen i hendes seng. Hun krøb sammen i hjørnet længst væk fra ham, smed en pude i hovedet på ham og fløj ud af sengen. Hun sprang op på bordet.
''hvad fanden laver du på mit værelse?!'' knurrede hun. Hun havde tydeligvis ikke genkendt ham.

Han gispede forstrækket over hendes reaktion, men tyssede så på hende.
"Tie stille, Eli! Det er bare mig, okay? Slap af..." Sagde han i et desperat forsøg på at sørge for at hun ikke vækkede nogle andre. Det var måske heller ikke så smart gjort af ham...
Han smed puden tilbage på sengen og kløede sig lidt i nakken, mens han lænede sig op af døren.

''For pokker Percie! Du havde nær myrdet mig af ren forskrækkelse..!'' sukkede hun og gled ned fra bordet.
Hun gik hen til ham, og lagde armene om ham.
''Næste gang, lad min musik være. Jeg har svært ved at sove uden.'' Smilede hun og prikkede ham på næsen.
''hvad laver du egentlig her?'' spurgte hun pludselig.

Han smilede skævt og mumlede: "Det siger du ikke?" Hvorefter han rystede på hovedet. Så sagde: "Du ødelægger dine ører ved det..."
Ved hendes sidste spørgsmål trak han på skuldrene og sagde: "Jeg kunne ikke sove..."

Hun så en smule fornærmet på ham.
''jeg har sovet på en togstation. jeg kan sove med al larm i verdenen!'' sagde hun roligt.

''kunne du ikke sove? og så render du herned for at vække mig eller hva?'' Hun stod stadig med armene om ham. Hun havde ikke videre lyst til at give slip.
''kom her.'' sagde hun roligt og trak ham med over til sengen og fik sat ham på sengekanten.
Hun satte sig bag ham, og listede forsigtigt hans trøje af ham.

Hun begyndte at masserer hans skuldre, mens hun kyssede ham en enkelt gang i nakken.

Han klukkede og sagde: "Det var altså ikke min mening at vække dig.. Jeg ville blot slukke for musikken." Psh - piger!
Før han vidste af det, sad han pludselig på sengen, uden en trøje. Han skulle sige til at sige imod, da hun pludselig masserede ham. Det fik ham til at tie - det var virkelig dejligt, hvilket resulterede i, at han lukkede øjnene og smilte for sig selv.

hun smilede lidt. Hun nød at kunne røre ved ham. Desværre, da hun ikke havde taget medicin, blev det hurtigt for meget. Hun rystede en smule, men det var noget han næppe bemærkede. Langsomt forsatte hun ned af hans rygsøjle, ned til hans læn.
Hun lod fingrene glide ned i cirkler mod hans rygsøjle.

Han blev mere og mere afslappet, og smilede gavtyvsagtigt. Men så blev han pludselig bekymret for Eli. Han kunne ikke slippe sin gamle opfattelse.
"Er du sikker på at det er en god idé? Du får det ikke dårligt?" Spurgte han så forsigtigt.

Hun smilede lidt over hans spørgsmål.
''Søde, jeg har det fint. Virkelig.'' lovede hun.
Hun smilede og fik lagt ham ned på maven i sengen. Hun forsatte med at masserer ham, ned af ryggen, og op mod nakken igen.

Han bed sig kort i læben, da han lagde sig på maven, men skubbede så tankerne ud af hovedet.
"Du er god til at massere," sagde han så, "Har du prøvet det før?" Det var han egentlig sikker på. Så god var man ikke første gang. Han havde endda prøvet det op til flere gange, men han var stadig lige dårlig.

Hun smilede igen.
''Jeg har været ude for nogle dårlige rygge.'' sagde hun roligt.
Hun bøjede sig ned og kyssede ham på skulderen.
''Du kan umuligt være så dårlig til det søde.''
Hun satte sig ordentligt igen.


//skal lige skrække kartofler//

Han grinede højlydt af hendes kommentar og sagde: "Du er alt for godtroende. Jeg har intet talent, hvad angår kropsmassage. Det er den grimme sandhed." Han undrede sig over, hvorfor hun kyssede ham på skulderen, men valgte at lade være med at spørge.

Hun smilede bare igen.
''Percie, du kan ikke være nær så dårlig som mig?'' sagde hun roligt.
Hun lagde sig ned ved siden af ham, og lod sine fingerspidser glide blidt over hans hud.
''Percie... Hvorfor kunne du ikke sove?'' spurgte hun stille, mens hendes fingerspidser gled over hans nakke, ned langs hans kæbe.

Han rystede bare på hovedet. Det var så typisk piger - de gad ikke at indrømme, hvis de var gode til noget. De var altid så beskedne.
Han blev helt stum, da hun pludselig kærtegnede hans nakke og kæbe. Hvorfor gjorde hun det?! Men hendes spørgsmål kunne han dog godt svare på. "Det ved jeg ikke," sagde han ærligt.

hun nikkede stille. Hun blev liggende lidt inden hun rejste sig fra sengen, og gik hen og tog en, alt for stor, skjorte. Hun tog den åbent udover sig.
Hendes mave var stadig bar, mens armene var dækket af skjorteærmerne.

Hun satte sig på sengekanten igen, uden at se ham i øjnene. Hun bed lidt sammen, mens hun tænkte på hvad hun egentlig lige havde gjort.

Han mærkede straks at noget var galt, og satte sig derfor op ved siden af hende.
"Hvad er der galt, Eli?" spurgte han så forsigtigt, mens han lagde en trøstende arm omkring hendes skulder. Havde han gjort noget galt?

''ikke noget. virkelig.'' forsikrede hun ham om.
Hun så lidt på ham.
''jeg er bare lidt for nærgående.'' hun trak på skuldrene.
Hun så lidt ned på sin ring på fingeren og tog den af.

Han rystede på hovedet og sagde: "Nej, du er ej... Hvad er det for noget at sige?"
Så gav han hende et langt kram, så hun ikke ville føle, at hun var for nærgående.

//svigt...//

jeg har lige taget din trøje af dig, og raget dig over hele overkroppen. Uden at spørge dig om lov. det er at være nærgående.''
Hun gengældte krammet, og sukkede lidt.
Hun så lidt ned, og slap ham igen.

Han klukkede lidt af hendes måde at fortælle om, hvad der lige var sket. Tja, sådan kunne man vel også vælge at sige det.
"Jamen har jeg sagt at det ikke var okay?" Spurgte han så med et hævet øjenbryn, da hun trak sig ud af krammet. Det erindrede han nemlig ikke at have sagt.

''nej, det har du vel ikke..'' Hun så lidt ned på sine fingre.
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre.
''Percie, der er nogle timer til vi burde være oppe.. Måske kunne du sove lidt mere?'' Hun var rådvild. Når han sov, så hørte han i det mindste ikke når hun dummede sig, eller sagde ting hun ikke burde.

Han sukkede dybt over hendes mislykkede forsøg på at få ham væk.
"Hvis jeg kunne sove, lå jeg allerede ovre i min seng, Eli." Sagde han så og modstod trangen til at rulle med øjnene.
Så kom han på benene og stillede sig lige foran hende. "Sig mig nu bare, hvad du tænker, Eli." bad han hende.

''du ved allerede hvad jeg tænker. Jeg har sagt det flere gange.'' hun så ned, med fingrene fumlende efter sin ring. Hun placerede den på sin ringefinger.

hun kyssede hans kind, forsigtigt.
''du ved det jo allerede.'' hviskede hun mod hans øreflip.