Sv: Alene fra nu af.. ~Alle er velkomne..

**Ciel** Tirs Okt 04, 2011 1:50 pm

// Det er vist lidt sent at joine >.<

**Alma** Tirs Okt 04, 2011 1:57 pm

//En smule Ciel xD

**Ciel** Tirs Okt 04, 2011 2:27 pm

// Så skrider jeg bare igen xD Hyg jer~

**Niroka** Ons Okt 05, 2011 8:49 am

//Stakkels ^^//

**Alma** Ons Okt 05, 2011 10:38 am

//Hahaha xD

**Niroka** Lør Okt 08, 2011 1:38 pm

//Troede det var dig der skulle svare CX//

iroka grinede stort og tastede nummeret ind. "Dyyy... dyyyy... d" Nåede telefonen kun at sige, inden man kunne høren en lille lespende stemme komme frem i røret. "Nikaaaaa! ´Ved du hvad!!! ´mor og far siger at jeg er den bedste læge i hele verden!" Niroka kiúnne ikke lade vær med at smile stort over det. "Hika!! Det vidste jeg jo godt! Tror du du kan sætte på medhører, så i alle kan møde søs?" Spurgte han grinene og straks kunne man høre et lille grin og to voksne stemmer komme. "Hey nikapus!" Sagde en damestemme. "Moar!" Sagde han lidt strengt. Han kunne ikke fordrage det kælenavn. "Heiii Alma!" Sagde Hiroka igen og man kunne høre en voksen mandestemme. Niroka smilede men savnede dem virkelig meget!

**Alma** Lør Okt 08, 2011 2:49 pm

Alma smilede stort over hele sit ansigt mens han ringede op, hun kunne ikke lade være. Hun fniste stille. "Nikapus?" Spurgte hun og så på Niroks med et muntert grin og blik. Hun rykkede over ved siden af ham og lyttede med. Hun lo blidt. "Hey Hika!" Sagde hun muntert og grinede blidt. "Og Hey til jer to osse. Det er mig der er søs" hun lo blidt og smilede til Niroka inden hun kyssede ham hørligt på kinden, bare for at drille ham.
Hun kunne mærke hvor meget Niroka savnede sin familie og mærkede et stik af savn i sit bryst, både efter hendes forældre, der nok ikke engang var hendes biologiske, og hendes søster som befandt sig et eller andet sted her på skolen.

**Niroka** Lør Okt 08, 2011 3:03 pm

Niroka grinede stort og smilede undskyldende til hende og himlede med øjnene. "Mit første kælenavn." Forklarede han. "Hvis du kalder mig det, så er du død." Hviskede han for sjov til hende. Han mente det selvfølgelig ikke.
"Lille skat... hvordan har du det? Hvad med midicinen?" Spurgte hans mor bekymrende og Niroka kunne ikkelade vær med at smile. "Det går fint mor." Sagde han hurtigt for hurtigt at skifte emne. "Hvad med Andy?" Spurgte hans far. "Far!!! Det går fint!" Sukkede han grinene. "Alma..... hvad vil du være når du bliver stor?" Kan en lille stemme fra telefonen.

**Alma** Lør Okt 08, 2011 3:39 pm

Alma så på Niroka og lo blidt. "Nikapus.."Hvalpede hun drillende og smilede muntert. Hun lyttede med til deres samtale og fniste stille. "Det går godt mellem ham og hans kæreste" Svarede hun for Niroka og smilede drillende til ham.
Hun tænkte sig lidt om. "Øhmm.. Jeg ved det faktisk ikke helt... Psykolog ville være noget for mig.. Med min affinitet altså.. Men forfatter ville jeg nu heller ikke have noget imod" Sagde hun eftertænktsomt og smilede lidt mens hun hvilede sit hoved mod Niroka's skulder. "Hvad med dig søde skat?" Spurgte hun blidt og sødt. Hun kunne allerede virkelig godt li Niroka's familie.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 5:38 am

"Skat!!!!!" Sagde de alle i kor og Niroka grinede stort. "Det er bare noget hun er begyndt på!!!" Peb han for sjov og lignede en der klynkede. "Mor det går altså fint med det hele, det var bare Alma der ville hilse på jer og så skulle jeg hører hvordan Hirokas fødselsdag var og hvad han syntes om min gave!" Sukkede han lettere opgivende og smilede stort til Alma. "Bedste gave til dato!!" Råbte Hiroka i røret. "Kan du mærke jeg krammer dig?" Spurgte Hiroka videre og man kunne hører de voksne grine lidt. "Hvor er du god til at kramme!" Sagde Niroka og smilede til Alma.

**Alma** Man Okt 10, 2011 6:39 am

Alma grinede sødt af dem og havde fået lettere røde kinder, og lyttede bare med igen og smilede. Hun så på Niroka og smilede stort igen, han var så heldig at have sådan en familie. Hendes mor turde ikke rigtig at komme her, og hendes far blev hjemme med hende.. Magnus havde været den eneste der havde besøgt hende, men nu var han væk. Hun så ned ved tanken og sukkede lidt, og fik lettere tårer i øjnene mens hun mærkede hendes hjerte slå hurtigere, hun løftede sit blik og så rundt efter grunden, men hun kunne ikke finde ud af hvorfor.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 7:41 am

Niroka kunne se at Alma ikke var 100 endnu, men sådan noget behøvede tid og kræfter og ville ikke sådan bare forsvinde. Han gav hende et lille klem og smilede så venligt til hende. "Alma... Alma... Alma? er du der? Kan du også mærke du får et kram?" Spurgte Hiroka, imens ingen hvde lyttet. "Alma, søde ven er der noget i vejen? Så kan du altid komme til mig" Hørte man Nirokas mor sige efter lidt tid.

**Alma** Man Okt 10, 2011 8:21 am

Alma så på Niroka og smilede lidt og snøftede en gang. Hun lo blidt af Hiroka. "Jeg vidste ikke at du var så god til at kramme" Sagde hun sødt, men med en lettere dirrende stemme. Hun hørte hvad Niroka's mor sagde og smilede lidt. "Tak.. Det er bare en der stod mig nær der.. der.." Hun kunne ikke sige mere, en tårer gled ud ad hendes øjenkrog og ned ad hendes kind og hun lænede sig ind til Niroka og snøftede lidt igen.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 8:32 am

"Stakkels!!!!" Peb Hiroka, selvom han ikke vidste hvad der skete, men han kunne hære hun ikke var glad. Niroka puttede hende ind til sig. "Mor ... celui qu'elle aime vient de mourir, donc elle pleure." Sagde Niroka til sin telefon. Hans mor, lillebror og ham selv snakkede fransk. Mor og ham fransk. far og storebror spansk og Hiroka tysk. Flotte kompier, en sproglig familie! Man skulle ikke glæde sig til familiefesterne!

**Alma** Man Okt 10, 2011 8:45 am

Alma lo stille og trist. "Niroka.. Jeg kan godt forstå fransk.. Samt spansk og latin.." Sagde hun med et lille smil. "Il était délabré et être enterré jeudi .." Sagde hun på flydende fransk, men hvor der var en fin spansk accent. Hun så ned og smilede svagt, men opdagede så at begge hendes ærmer var røget længere på ad hendes arme. Langsomt og diskret prøvede hun at trække dem ned over hendes arrede arme igen og håbede ikke at Niroka så det.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 9:06 am

"Ajajajaiiiii" Sagde alle i kor og begyndte at fortælle hvor ondt de havde af hende og hvor frygteligt det måtte være.
Niroka stirrede på hendes arme og viste hende med øjnene hvad han havde set og hvorfor det var sket. "Mor, far, Lillemand, vi må smutte. Skole i ved" Sagde han. Alle sagde farvel og der blev lagt på. "Hvad har du gjort!" Sagde han som kun en storebror ville gøre.

**Alma** Man Okt 10, 2011 9:14 am

Alma sukkede stille og så så på Niroka og bed sine tænder let sammen. "Du ved intet om det her, Niroka" Sagde hun og lød fuldstændig rolig. Hun sukkede lidt og trak så helt op i begge sine ærmer så han kunne se alle de fine sirlige ar hun havde, et meget smuk mønster faktisk. "Dæmonudrivelse, Niroka. De sagde at vi var Dæmoner.. Mig og min søster.." Hun så ind i hans øjne. "Vi blev ført væk som 5-årrige, Niroka. I hele tre år har de tortureret os, men vi flygtede på vores 8-års fødselsdag" Hun trak ned i sine ærmer igen og sukkede lidt. "Hvis du ser en pige der ligner mig, bare med omvendte øjne, så plese bed hende om at komme til mig.." Hun lød bedende nu og så på ham med et blik der viste at hun var ældre mentalt end fysisk, hun havde været gennem ting de færreste ville overleve.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 9:23 am

Niroka nikkede blot og puttede hende ind til sig. Han sagde íkke noget, vuggede hende bare i sine arme. Han havde sel prøvet det. Vidste hvordan det var.
Nirkoa skubbede hende lidt væk og hev op i blusen, så hun kunne se mange ar, med betændelse i. "Sådan ser hele min krop ud." Sagde han roligt og trak blusen ned og kløede sig i nakken.

**Alma** Man Okt 10, 2011 9:42 am

Alma blev lettere overrasket, men nød hans vuggende kram. Hun lukkede sine øjne, men græd ikke mere igen. Hun så først lettere undrende på ham, men fik så store øjne. "NIROKA! Du skal til lægen og få det renset!" Hun lød virkelig bekymret og bestemt, nærmest kommenderende. Hun rejste sig op og hev ham med, faktisk uden besvær og hev ham med mod skolens bygning.

**Niroka** Man Okt 10, 2011 12:41 pm

Niroka hev hende tilbage og satte hende på bænken, tog hendes kinder i sine hænder og kiggede alvorligt på hende, selv hvis hun prøvede at komme ud kunne hun ikke, nok var han ikek stærk, men han kunne da lidt og holde piger fat til et sted kunne han dog. "Alma... ALMA slap af... jeg er på medicin. Det er godt at betændelsen er så stor, hver aften skal jeg fjerne det og så er det ikke så slemt." Sagde han i et toneleje hun kunne forstå uden at blive helt plaf.

**Alma** Man Okt 10, 2011 12:48 pm

Alma skulede lidt til ham, men det ændrede sig lige så stille. "Men men men.. Niroka.." Sagde hun lavt og med en virkelig bekymret stemme. Hun lagde sine hænder over hans og fjernede dem blidt, godt nok var hun virkelig tynd og spinkel, men svag var hun ikke. Hun sukkede lidt. "Okay.." Sagde hun opgivende. Hun så pludselig rundt igen, med en følelse af at et følelsesmønster kom tættere på dem, et bekendt et, og så alligevel ikke. "Kan du osse mærke det..?" Spurgte hun lavt, selvom hun vidste at han ikke ville kunne det. Hun rejste sig op og så rundt.

**Niroka** Tirs Okt 11, 2011 5:19 am

"Nej! Ikke noget men!" Sagde han strengt og pegede med sin pegefinger på hende og prikkede hende så på næsen med et lille grin.
Dette var jo genialt! Hun havde bedt ham om ikke at flegne, men det gjorde hun! Niroka rettede sig op og kiggede rundt. "Mærke hvad?" Spurgte han og kunne mærke at der var noget ubehageligt i luften.

**Espíritu Sangrienta** Tirs Okt 11, 2011 6:03 am

Espíritu kom stille gående ud ad skolens bygning, hun havde sorte bukser på og en sort bluse med 5. trins symbol over hendes venstre bryst. Hun gik med blikket vendt ned ad og havde hele tiden en kriplende fornemmelse, som om der ville ske noget snart. Hun skuttede sig lidt og så rundt og stivnede da hun så hende og en anden fyr. Alma, hendes tvillingesøster. Hun sank en gang og stod så stille som en statue.

//Jeg hopper lige ind.. xD

**Alma** Tirs Okt 11, 2011 6:13 am

Alma lagde sine arme over kors og skulede til ham, men kunne ikke lade være med at smile lidt, mod hendes vilje, da han prikkede hende på næsen.

Hun stivnede helt da hun så hendes søster. Hun rejste sig op med et sæt. "Dig.." Hviskede hun lavt. "Hvor har du været?!" Sagde hun højere og lød anklagende, og gik med hurtige skridt over mod pigen der lignede hende på en prik. Espíritu, hendes tvilling.

**Niroka** Tirs Okt 11, 2011 11:17 am

Niroka forstod nada af hvad der blev sagt eller hvad der skete, så han satte sig opgivende ned og sukkede.

//krea gik

Sponsoreret inhold