minderne vælter frem

Han så bare på hende, rystede på hovedet og trak hende ind til sig "du er ikke den eneste der har levet med idioter" hviskede han, langsomt begyndte han at nusse hendes nakke "undskyld jeg reagerede som jeg gjorde" hviskede han og slap hende så igen og lukkede øjnene, han bakkede væk fra hende

hun klynkede bare hulkende, som en eller anden lille hvalp der var blevet bange. Hun rystede voldsomt, mens hun igen fik rettet sig op. Da hun endelig fik kontrollen tilbage over sine hulk så hun på ham mens hun trak vejret i gisp. ''levet med idioter? Er det det du tror?''

"det var det du sagde" han betragtede hende bare "det her kan ikke forsætte... Hvad foregår der oppe i dit hoved" sagde han og tog et skridt mod hende igen han lagde hovedet på skrå og sukkede så og rettede sig så op igen og varmede sin venstre skulder op og betragtede hende bare imens

''du har næppe levet dit liv som jeg har.'' sagde hun bare. ''jeg skal ikke stå til ansvar for mine handlinger overfor dig.'' Hun begyndte at gå, besværet. Hendes ben gjorde mere ondt end nogensinde. Hun bed sammen. ''til din orientering, så foregår der alt for meget i mit hoved til at en fra L.A. kan forstå det.'' mumlede hun bare mens hun gik

"nej jeg har sikkert ikke levet et liv som du, har, det kan jeg sikkert godt sige uden at føle mig utilpas" mumlede han og så på hende. Han gik op til hende igen og tog hendes arm og lagde den over sin skulder "du skal ikke gå på det ben" sagde han og løftede hende så, han ville være ligeglad med hvad hun sagde og hvor meget hun protesterrede "er du sikker på jeg ikke forstår hvad der fåregår oppe i hovedet på dig?" spurgte han så

uden tøven bed hun ham hårdt i skulderen da han havde løftet hende op. hun hvæsede voldsomt og faretruende af ham.

Han bed smerten i sig og så bare på hende "det der gør du ikke igen" sagde han køligt og klemte om hende "det kunne blive værst for dig" sagde han så. Langsomt løsnede han grebet om hende

hun knurrede lavt og bed derefter i hans skulder igen, denne gang hårdere og dybere. Hun nægtede at lade ham bestemme det

Han klemte hende igen og bed stadig smerten i sig, "jeg slipper dig ikke" sagde han så køligt "du har selv bedt om det" sagde han så og begyndte at gå væk fra døren og hen mod væggen

jeg har IKKE BEDT OM AT BLIVE BÅRET RUNDT PÅ SOM EN FORSVARSLØS UNGE!'' råbte hun truende. ''sæt mig så ned, inden jeg går efter halsen!'' snerrede hun og blottede tænder

Han smed hende mod væggen og pressede hende mod den "hvad... du er forsvars løs så længe du halter og så længe du åbentbart ikke kan passe på dig selv" sagde han køligt og pressede hende mod væggen hårdt

hun bed efter ham igen, denne gang mod hans ansigt. ''fjern dig fra mig, lige nu!'' knurrede hun vredt og slog ud efter ham med åben hånd, så hendes negle ville flå hans kind hvis hun ramte.

han så på hende men fjernede sig ikke, han Parerede hurtigt hendes slag, ”det der er en dårlig idé du ønsker ikke mig som fjende” sagde han køligt og lagde vægten bag sit pres mod hende ”jeg slipper dig ikke før du lader mig bære dig op til dit værelse” tilføjede han køligere ”du får ikke lov til selv at gå” sagde han så langsomt

hun slog forsat efter han, vredt

han så på hende og parerede igen hurtigt og betragtede hende bare "opgiv nu bare det der" sagde han og så vredt på hende "det er for din egen skyld" sagde han så