minderne vælter frem

T: omkring 03:30
S: Gymnastiksalen til fægtning
V: mørkt og overskyet så man ikke kan se månen og stjernerne
O: ikke en eneste i fægte salen udover Dracius


Dracius stod i den store sal, han stod lænet op af muren mens minderne om de dueller han havde udkæmpet inden han kom til nattens hus væltede ind over ham, han savnede dem, savnede at mærke klingen i hans hånd, våben havde altid fascineret ham, ligesom kampkunst, men alligevel foretrak han en klinge frem for næverne. Langsomt begyndte han at tage en runde rundt i salen mens han forestillede sig tilbage til den sidste duel han havde, det havde været en af de bedre, en lang og hård duel, det havde kostet en masse af hans energi hvilket var en dejlig ting, for så vidste han at det havde presset ham til det yderste for at nå på det punkt hvor han blev så udmattet, det skyldtes kun de mange års træning og det antal dueller han havde udkæmpet, men han nød lyden når klingerne ramte mod hinanden.

Lyden af skridt der nærmede sig dørene ind til gymnastiksalen blev højere for hver bevægelse hun gjorde. Nemesis gik ind af dørene, hendes jeans klistrede let til hendes ben, som om de var malet på. Hendes blodrøde korset var snørret ind og sad så det afslørede kanten af hendes lyse hud ved hoftebenet. Hun havde et tørklæde over det sorte hår, som var flettet i to lange tynde fletninger der havde små blodrøde bånd flettet ind i som bloddråber. Hendes øjne, i den dybrøde farve, strålede af velvære da hun trådte ind. Hun elskede at være der, ikke mindst på grund af våbene. Hun var ret voldelig, af sin afstamning at være. Hun gik direkte hen til et skab med klinger og en tog en frem, uden at se sig omkring. Hun havde ikke opdaget ham.

Dracius stoppede op ved lyden af skridt, han stivnede ved lyden at døren der gik op. Han havde ikke forventet at blive forstyrret i sine minder, han fik øje på personen der kom gående ind, han opdagede det vat en pige, langsomt satte han sig ned for at se hvad hun havde tænkt sig, han opdagede at hun gik hen til skabet med klinger og så til mens hun åbnede det og smilede så ”en lille fægter” hans skæve smil viste lidt af hans hvide tænder, han betragtede han bare og lænede sig op af muren inden han lukkede øjnene for at finde tilbage til hans egne dueller igen, især en mod hans fægte træner, der var ingen af dem der ville lade den anden få overtaget, hver gang en af dem var ved det, brød den anden ind og kom tilbage så duellen havde presset ham ud over sine egne grænser og han havde været tæt på at kollapse under den hårde træning. Langsomt åbnede han øjnene igen for at betragte pigen igen med et lille smil.

uden tøven svingede hun en klinge mod ham, som borede sig ind i muren, omkring to centimeter fra hans øreflip. ''jeg er ikke lille.'' sagde hun kort, med sammenbidte tænder. Hendes røde øjne søgede efter skikkelsen der havde snakket. Hun holdt klingen i sin hånd parat til at forsvare sig, da hun gik med faste skridt mod ham.

//i'm dangerous honey/

Han grinte blidt og rejste sig op uden at ænse klingen ved hans øre ”jeg syntes nu du er lille” sagde han og lagde sin venstre hånd i bukselommen han betragtede hende bare mens hun gik og strøg sit hår væk fra ansigtet med den højre hånd og de grønne øjne strålede med en glans der viste at han var parat til at forsvare sig hvis det kom så langt, ”du burde passe på med de klinger, du kunne skade nogen” sagde han stadig i et roligt tonefald, der strålede af selvtilfredshed over at hun havde hørt ham ”du kunne prikke et øje ud på en eller anden uheldig hvis du ikke passer på med din voldsomme bevægelser, du var tæt på at snitte mig i øret” tilføjede han ligegyldigt over at hun nær havde ramt hans øre.
Det skæve smil var charmerende og frækt, samtidig med det var provokerende som om han ville have hun skulle tage sig i agt for ham

''nar'' sagde hun bare, da han rejste sig og kom med sin totalt ubrugelige formaning. Hun vendte om og gik tilbage til skabet hvor hun lagde klingen fra sig, og satte kurs mod døren igen. Hun gad ikke slås med en møgunge som ham, det havde hun dog spildt for meget tid med før hun kom hertil.

”Går du så bare?” spurgte han og grinte lidt ”er jeg for god for dig, til at du ikke tør duellere med mig?” spurgte han endnu mere provokerende end før. Langsomt smilede han og fulgte efter hende og tog hendes hånd ”kom nu bare en lille duel, så kan du se at du er den lille i det her” tilføjede han roligt og klemte om hendes håndled. Han betragtede hende med et løftet øjenbryn og et skævt smil og lagde hovedet på skrå, ”men selvfølgelig hvis du ikke tror jeg kan måle mig med dig, ja så er det jo en ærlig sag” han slap hendes hånd og betragtede hende mens han bakkede ud for hendes række videde så hun ikke havde en chance for at ramme ham, hvis hun skulle slå efter ham.

allerede da han greb fat i hendes håndled borede hun sine halvlange negle ned i armen på ham. ''rør mig ikke.'' hvæsede hun. hun orkede ikke små unger der skulle provokere hende bare den mindste smule.
hun begyndte at gå igen, uden at overveje at slå ham. hun skulle ikke smides ud for at slå en der var mindre end hende.

Han rystede på hovedet og betragtede hende bare "vender du altid ryggen til folk?" spurgte han "hvis det ikke lige går som du ønsker?" han lød ikke provokerende som før men nysgerrig efter information og vippede hovedet frem og tilbage mens han betragtede hende og nynnede mens han ventede på at se hvad der ville ske, han så ned på det sted hendes negle havde boret sig fast og rystede på hovedet over det. Det generede ham ikke at hun reagerede som hun gjorde, det var han van til for alle andre omkring ham så han løftede bare øjenbrynet for at se hvad der ville ske.

jeg går som det passer mig.'' snerrede hun med monoton stemme. hun gik mod døren, uden at se på ham.

//tysk. skriver senere//

"tøs" mumlede han kort og rystede på hovedet og vendte ryggen til hende og gik i modsatte retning, "troede lige jeg kunne få en formidabel duel," mumlede han forsig selv og lod som om han holdt en klinge i den ene hånd og lod sig så glide tilbage til virkeligheden og gik hen mod væggen igen og satte sig op af den, mens han betragtede hendes ryg mens hun gik.

hun svarede ikke da hun åbnede døren. ''Hvis du så gerne vil duellere, så kom her. Men uden våben.'' sagde hun kort, koldt.

han vendte sig mod hende "og hvordan skal jeg vide du ikke snyder mig?" spurgte han mistænksom og betragtede hende kort men tog det første skridt mod hende "hvorfor duellere vi ikke bare her?" spurgte han så og lagde hovedet på skrå hans stemme gav genlyd, "der bliver jo først låst her ved daggry" tilføjede han kort og køligt

''blod er så besværligt at fjerne fra gulvet her.'' sagde hun med et kort smil inden hun forsvandt ud af døren, mod et stor træ.

han så på sin hånd "hendes negle" mumlede han så og fulgte efter hende "men hun for sig en overraskelse" tilføjede han til sig selv og gik hen til træet og stillede sig bag hende "hvad er det så du vil, hvis du ikke vil duellere med våben" tilføjede han kort og lagde hovedet på skrå og bertagtede hende med et nu forsigtigt blik

kender du legen fangeleg?'' sagde hun med et lille smil. 'vinder vælger våbene'' sagde hun

"Du er sikkert tyve gange hurtigere end jeg selv, så ved ikke hvor fair det er" sagde han kort "men ja jeg kender den, eller her hørt om den, det er ikke fordi jeg ligefrem har haft megen fritid der hvor jeg kommer fra" tilføjede han og bed sammen og så på de små mærker efter hendes negle "så du siger altså at vinderen vælger våben" mumlede han kort og så ind i hendes øjne

hun nikkede en enkelt gang, og så dybt ind i hans øjne. Hun smilede lumsk. ''at være hurtig er ikke altid en fordel.'' sagde hun smilende.

"jeg tror nu at lige til det her er den en fordel" sagde han kort og smilede en anelse utilpas og så ned inden han strøg sit hår væk fra ansigtet igen "men altså forklar mig lige din lille plan" sagde han så og lagde hovedet på skrå

''du fanger mig, og du får lov til at vælge våben. Fanger du mig ikke, så vælger jeg.'' smilede hun roligt. ''savvy?'' det lumske smil fortonede sig til et blidt smil. ''tror du at du kan klare det lille ven?''

han så bare på hende "jeg tror ikke på at jeg kan fange dig, det vil jeg gerne indrømme lige nu lige på stedet" sagde han lavt og smilede kort og blidt "men jo vi kan da prøve, selvom jeg allerede nu ved du vinder denne omgang" sagde han kort og smilede kort charmerende, langsomt så han på træet, ”er du så klar?” spurgte han roligt og så hen på hende igen

hun grinte lidt. ''tro bare på det..'' hun forsvandt op i træet, som en kat.

Han så på hende da hun forsvandt "det der kommer til at koste mig" sagde han og løb op i træet da han forsøgte at fange hende, selvom han ikke var for det han vidste han ikke ville kunne fange hende. men han forsøgte alligevel at for at fange hende

hun sad på en tynd gren, få meter fra ham, på hug. ''kom så lille ven.'' grinte hun helt roligt.

han så på hende "tror du stadig på at jeg kan fange dig?" spurgte han da let stillede sig på grenen og gik langsomt ud mod hende og lagde hovedet på skrå og smilede kort til hende "jeg er ikke lille" tilføjede han kort "men altså har du ikke tænkt dig at flygte igen?" spurgte og rakte hånden ud efter hende