Forældre der ikke kan enes og kommer! - Hayate

begge drenge slap ham så hurtigt som lynet og grinede stort.
Kiggede så over på deres forældre og skar grimasser. "ADdddd de kysser!" Skreg de og kiggede væk.
Deres mor kom helt til at tænke på om hendes mand vidste at han ikke var det barn de skulle havde som nr. 3, for det barn døde. Med et blev hun trist og slap hans læber og kiggede på sin egen krop i hans favn.

hayate for på wc.

"Hvad er der min kære, du virker med et så trist" sagde faren og knuede deres mor ind til sig. "Søde du ved du kan fortælle mig alt" sagde han

Hiroka hev i Niroka og Nirirka og gik hen imod Hayate og ville vente foran wcet så ders forældre kunne snakke sammen i fred og ro.
"K-kan du huske jeg blev gravid inden du forsvandt?" Sagde hun usikkert og stemmen blev en smle grødet. Han ville tro at det var Hiroka for han havde jo ikke fået kønnet af vide.

ja det husker jeg" sagde han. "hvad da min kære" sagde han.

hayate kom ud fra wc'et. "Kild mig aldrig igen" sagde hayate lidt surt. han hadet at bive kildet

Dengene grinede stort af ham og fik tåre i øjnene. "V-vi gør det igen i morgen!" Grinede Hika og Nika i kor og kunne næsten ikke stoppe.

Deres mor hoppede ned og stod foran ham og nikkede ned i jorden og gned sin ene fod nede i gulvet og nullrede fingre. "Joooo, øhmmmm." Hun sukkede kort og rystede på hoved. "Dette er svært at sige." Fortalte hun med grødet stemme og tåre i øjnene.

deres far frygtede lidt nyheden. han knuede hende ind til sig. lige meget hvad nyheden var, så var hun hans et og alt. han kyssede blidt hendes pande.

hayate så på dem. "Øh hvad sker der lige, hvorfor blev mor så trist med et" sagde han

Niroka kiggede ned i jorden og blev med et meget MEGET stille og det samme gjorde Hiroka.
Hiroka gik forsigtigt hen til Deres far, som jo slet ikke var hans far.
Han trak lidt i hans bluse. "Hr... Det er mig der er problemet." Forklarede Hiroka lidt ulykkeligt. Straks var deres mor over ham. "Sig aldrig sådan noget!" Græd hun og hev ham ind til sig. "Nok er du ikke født af mig, men du er MIT barn... forstået!" Hiroka begyndte at græde og Niroka fløj der over og så stod de alle om Hiroka og trøstede ham.

hayate gik der hen. han løftede hiroka op. "Hør her bitte bror, selvom du ikke er født i denne familie, er du stadig vores lillebror forstået, du er en del af den her familie ligemeget hvad, og jeg er stolt over at være din storebror" sagde hayate

Hiroka begyndte at stortude og maste Hayate ind til sig. Hvis man ikke vidste bedre så ville man tro at Hayate blev kvalt af hans bittebror.
Deres mor kiggede mut op på deres far. "Barnet døde inde i min mave efter 6 måndeder." Forklarede hun. "Da vi så kom ned på børnehjemmet løb Niroka hen til Hiroka og så var de bedste venner, så vi tog ham med hjem." Sluttede hun så af og smilede lidt nervøst til sin elskede. Hvordan mon han ville reagere?

han kløede sig i håret. den havde han ikke regnet med. at hun ville miste barnet. "Hm... det gør mig ondt vi mistede den lille, men stadig.. vi fik hiroka, og jeg vil blive stolt af ham lige meget hvad" sagde han og smilede.

Hayate trøestede hiroka.

Mor smilede glad til far. Hun var glad for at han ikke tog det så tungt. Hun vidste jo godt hvordan han havde reageret da de så Hayate og Niroka inde i hendes mave og da han sad med dem for første gang. Han havde ikke lavet andet end at smile og være glad.
Men et dødt barn... Det var lidt værere. Hiroka stortudede og flettede sig en smule ud af Hayate og bukkede dybt for Niroka og Hayates far. "Mange tak hr." Sagde han tydeligt og kiggede ned i jorden.
*Jeg tror ikke du behøer at kalde ham hr, Hikapus* Tænkte Niroka tavs.

hør her min dreng, du skal ikke kalde mig hr" sagde deres far og uglede hans hår. "Du skal da kalde ham far" sagde hayate. deres far smilede, men så med et med et skarpt blik på hayate. "Blik dog klippet knægt, du ligner snart en pige" sagde han.

Hiroka sprang på deres far, men han var så lille at det blev til at kramme ham om livet. Niroka kunne ikke lade vær med at smile over det. Så bukkede han dybt for deres far. "Undskyld!" Sagde han simpelt og kort og ikke en indledning eller noget som helst.
"Sakt!!! Hvis vores søn vil have langt hår så lad ham havde det! Jeg syntes det klær ham." Nikkede deres mor bestemt og tog sin først fødte i sin favn.

hayate blev flov. det var altid pinligt at blive krammet af sin mor når man næsten var voksen. "men så lang min kære" sagde deres far. han kunne ikke forstå hvad der var så flot i en ung mand med langt hår.

Deres mor kiggede med sit forførende blik på sin elskede. "Min kære... Jeg tror at Hiroka vil Eeeelske at lege med det." Sagde hun lidt drisk og rettede så Niroka op og hev ham ind til sig så hun havde sine to sønner hos sig og den anden hos sin far.
Niroka elskede at blive krammet af hende, selvom han var i den alder hvor man syntes at sådan noget var pinligt.
"Farmand farmand FARMAND!!!!" Gentog Hiroka og kiggede glædestrålende op på hans nye farmand.

hayate så på hende og grinede. deres far knuede hiroka ind til sig. han var stolt af alle sine sønner.

Niroka kiggede over på Hayate og smilede "Tror du at du tør lade Hiroka ordne dit hår?" Spurgte han drilsk og fnes lidt.
"Hei jeg er god til det med håret!!" Surmulede Hiroka og kiggede fåret på Niroka og så over på Hayate. "Du tør godt ikk?" Sagde han lidt håbfuldt.
Mor gav sin ældste søn et klem og smilte stort. "Farmand! Du skal kysse moar!" Pev Hiroka og kiggede op på ham med bævrende underlæbe og storre øjne

hvis hiroka kan flette er det okay" sagde hayate og grinede.

deres far så på hiroka. "så det ønsker du hva min dreng" sagde han og tog deres mor ind i sine arme. han satte hiroka ned og kyssede så deres mor kærligt og ømt på munden.

Hirka hoppede glædestrålende over kysser, mens Niroka tog sig til hoved og rystede opgivende på det. Hiroka gav ingen mening.
Deres mor rødmede stort og nussede deres far på ryggen imens.

hayate grinede over det.

deres far smilede, han havde virkelig savnet at kysse med deres mor. han knuede hende mere ind til sig. som om han frygtede at miste hende igen. han kyssede hendes hals

"Okayyyy!? Så! Hiroka du må ikke se mere!" Udbrød Niroka og hev sin lillebror væk fra deres forældre og trak ham hen til drengenes omklædningsrum og råbte så over skuldrene: "Måske skulle du og din søs også komme med!" Niroka åbnede døren hurtigt og skubbede Hiroka ind i det næste rum og holdte døren for Hayate og hans søs.
Deres mor udstødte en glædestrålende lyd da hendes hals blev berørt af sin elskers læber. Hun tog blidt hans baghoved i sine hænder og maste så hans læber og hoved ind til sig, som om hun aldrig ville slippe ham igen.

hayate gik med de andre.

faren smilede og svingede glad deres mor rundt, dog var hans ryg ikke så stærk, så det gjorde ondt. hayate så det. "far for pokker, pas på ryggen, du har ikke fået rettet skaden efter du faldt af hesten" sagde hayate

Niroka var allerede gået indenfor og holdte sin lillebror der inde. Han ville nemlig gerne ud til sine "forældre" og hygge med dem. Han havde aldrig oplevet en familie hvor der var kærlighed med i den, så han ville nyde hvert sekund af det.
Deres mor trak sig lidt væk fra deres far og hævede det ene øjnbryn. "Faldt af hesten!" Spurgte hun uroligt og meget alvor i stemmen.

"Jeg red en tur med hayate, og jeg ville jo tilride en af vores heste, men så ramte jeg en gren og faldt af hesten og slog ryggen i jorden" sagde han. hayate lyttede til dem, hvilket var en meget dum og gammel vane

Hun svingede hoften til den ene side og satte hænderne på den og trampede i jorden og kiggede alvorligt på ham. "Hvor mange gange har jeg ikke sagt at du skal passe på!" Sukkede hun og smilede så opgivende til ham. Han fik et lille kys i panden og et til på munden og langvarrigt.

Niroka hev Hayate ind til drengeomklædningsrummet.