Freetime ~ Kayla

Hun grinede lidt med ham. "Du har helt ret! Det ender bare galt," sagde hun med et smil og så på ham. Hun var ikke ligefrem nogen kylling men hun opsøgte heller ikke ligefrem skænderier eller diskussioner eller hvad nu folk ville kalde dem.
Hun så på ham. "Fint, så tænker jeg ikke mere over det," sagde hun så og smilede kort. Hun havde sådan set heller ikke lyst til at tænke mere over det. Hun ville bare ende med at blive deprimeret over det. Hun smilede svagt til ham og besluttede sig for et emneskift. Derfor spurgte hun om det første der faldt hende ind: "har du en kæreste?" Hun kunne havde dræbt sig selv på stedet lige der. Det var jo ikke noget at spørge om! Men i stedet for at rødme eller noget andet så på bare på ham med et lidt ligeglad blik, men som stadig vist nysgerrighed.
Hun rystede på hovedet. "Det må du selv finde ud af klogesen," sagde hun med et drillende smil og betragtede ham mens de stadig gik.
Hun så på ham. "Tja.. det bliver nok ikke så længe endnu," sagde hun lidt dystert og så væk fra ham. Hun ville selvfølgelig ikke skræmme ham men han skulle være klar over det.

Xiëzi så på hende og smilede lidt over hende ”er du sikker på det, når vi lige inden da var blevet enige om at alle har ret t at have deres meninger” sagde han og smilede lidt til hende.
”det er ikke fordi du ikke må, det er bare sådan noget med at, sket er sket, og det er min fortid, inden jeg blev mærket, ingen her kommer til at mærke at jeg har lavet det, med mindre de kommer helt ind på livet af mig, eller fanger mig på en dårlig dag” sagde han så og så ned.
da han hørte hvad det var hun spurgte om grinte han ”flot vider spil, med et emne skift” sagde han så og grinte kort ”nej jeg har ingen kæreste” sagde han lavt og vendte blikket op mod himlen.
”når så du vil have jeg skal arbejde for sådan noget” sagde han kort og løftede det ene øjenbryn ”det bliver lidt svært eftersom det er dig der ved hvad du syntes der er skørt ved mig” sagde han så og så op på himlen inden han vendte blikket tilbage på hende.
”det får vi at se” sagde han langsomt og hørte hendes dystre stemme, ”du vil blive overrasket, over hvor stædig jeg kan være, men ja det kommer nok af sig selv” sagde han så og sukkede ”men jeg ville ønske dagen var lige så god ved mig som før i tiden” sagde han så.

Hun grinede igen. "Jaa, det har de også, men derfor kan man godt komme op og skændes om det," sagde hun smilede. Hun var af den opfattelse at alle havde ret til deres egen mening, og der var plads til alle, men når man diskuterede med hende, så ville hun have ret, også selvom hun tog fejl. Sært, ja men det var nu altså hendes logik, som ingen fattede en brik af.
Hun så på ham. Og trak så på skulderne. "Alle har en fortid," sagde hun blot og valgte ikke at sige mere om det.
Hun kom til at grine. "Tak," sagde hun og gjorde et let buk. Hans svar overraskede hende på en måde, men på en anden måde havde hun haft det på fornemmelsen. "Cool," sagde hun med et smil.
Hun så på ham med et udfordrende udtryk. "Ingen sagde det ville blive nemt, vel? Du må vist bare lære at læse tanke," smilede hun. "Der er sikkert også andre der ville give mig ret i at du er lidt skør."
Hun sukkede også lidt. "Jeg har det som om vi har haft den her samtale en gang," sagde hun og så på ham.

Xiézi så på hende og nikkede så ”det kan man vel, men skal vi ikke bare lade det ligge sådan at der ikke bliver gjort mere ud af det så” smilede han kort til hende inden han vendte blikket op mod himlen igen.
”det skille man da så helst også have” sagde han ”ellers ville der være noget halt” sagde han så og betragtede hende kort ”men om alle er er stolte af deres fortid er så en anden sag” langsomt og betragtede hende ganske kort.
”det var da så lidt” sagde han med et lille grin. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, ”det er ikke ligefrem cool at være single, men der er da en væsentlig frihed i det” sagde han venligt og smilede.
”tja at læse tanker er nok ikke noget der er normalt for nogen” sagde han så og lukkede øjnene kort, ”men du har ret der er ingen der har sagt det ville blibe let” sagde han så og rystede på hovedet.
”det har vi også, lige nu tror jeg at vi gentager os selv” sagde han så og rystede på hovedet over dem.

Hun grinede og betragtede ham. ”Det lyder som en plan,” sagde hun med et smil. Hun så sig lidt rundt og opdagede at der var blevet en lille smule mørkere, men det var ikke noget som menneskerne ville opdage.
Hun så på ham. Og sukkede så lidt. Om alle var stolte af deres fortid? Næppe. Hun var selv, men kendte også nogle som fortrød den bittert. Hun smilede svagt. ”Hvis du havde muligheden ville du så gøre det om?” spurgt hun langsomt og betragtede ham.
Hun trak igen på skulderne. ”Jeg syntes det er cool,” svarede hun kækt og smilede til ham. Hendes eget kærlighedsliv var ikke et hun brød sig om at snakke om. Hun havde dårligt nok et, og det der var, var en fiasko, som hun bare ville glemme.
Hun grinede. ”Det var ment for sjov. Jeg lagde ikke noget i det,” sagde hun hurtigt og så på ham.
Hun grinede over dem.

//Undskyld at jeg ikke lige svarede i går. Der var lige krise… //

Xiëzi så på hende og klukkede let over det ”det siger vi så, vi lader det bare ligge” sagde han så og smilede kort og venligt.
Han så ned og lukkede øjnene og vendte blikket op mod himlen igen, inden han vendte blikket tilbage mod hende han nikkede så ”selvfølgelig ville jeg ikke det, jeg gjorde det rigtige den gang, jeg mener stadig det var det rigtige gøre” sagde han så og betragtede hende.
”måske er det cool, men nu har jeg ikke ligefrem haft et kærligheds liv før” sagde han så lavt og smilede så over sig selv, han ville nok vente på at han fandt den rigtige.
”hvad lagde du ikke noget i?” spurgte han så og løftede det ene øjenbryn.
Han betragtede hende bare.


//Det er helt okay, man har jo op og ned ture, undskyld det noget korte, og rodede svar//

Hun smilede til ham, og sagde ikke mere.
Hun så på ham, og lyttede nøje til hvad han sagde. "Det er vel det vigtigste," sagde hun så og smilede svagt. Hun var ikke bange for ham, men hun vidste med sig selv at hun ville være mere forsigtig omkring ham. Men det var jo ikke noget han behøvede at vide...
Hun grinede. "Det har jeg, og tro mig, det stinker!" sagde hun og smilede. Kærlighed stank ikke, men det var heller ikke altid en dans på røde roser.
Hun rystede på hovedet. "Det er lige meget, glem det," smilede hun og så på ham.

//Det er okay, mit svar er vist heller ikke for godt lige nu//

Xiëzi så bare på hende og lagde hænderne i sine lommer.
Han nikkede kort og sukkede ”det er det vel” sagde ha, han vendte blikket mod hende, ”jeg kan sige en ting, jeg gør ikke nogen noget, med mindre jeg føler mig truet” sagde han kort ”jeg ser helst at jeg ikke bruge det jeg kan” han sænkede stemmen ”hvis folk truer mig eller mine venner, og familie er det på eget ansvar” sagde han kort og lavt.
”jeg vil ikke udtale mig om det, før jeg for alvor har prøvet det” sagde han så og lukkede øjnene han smilede kort, åbnede øjnene og vendte blikket mod hans sko.
”okay, så lades jeg bare som om jeg glemmer det” sagde han så med et løftet øjenbryn og smilede kort.

Hun gøs lidt, men det var ikke noget man lagde mærke til. Så nikkede hun bare tavst, da hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Hendes tanker kørte ud af et side spor, og hun tænkte på alt det som kunne gå galt ved at blive ved med at snakke med Xiëzi. Hun skævede over til ham.
"Vil du gerne have et kæreste?" spurgte hun venligt og betragtede ham, med et lille smil. Hun var nysgerrig, men det var hun jo omkring alting. Hun ventede på hans svar.
Hun grinede. "Godt," sagde hun med et grin og så op på himlen.

Xiëzi så på hende, han vidste ikke hvorfor, men han følte at, på en eller anden måde var hun ikke tryg eller glad for at være i nærheden af ham på nuværende tidspunkt. Han sagde ikke noget, men ville gerne have at hun fortalte hvis hun ikke følte sig tryg ved ham lige nu, hun havde jo intet gjort, ham, og han havde ikke nogen grund til at gøre noget som helst, han havde heller ikke lyst til at gøre noget andet end at slappe af, bare gå og nyde dagen.
”tja, jeg vil jo gerne have en kæreste, men hun skal nok være den rette for mig” sagde han så og smilede lidt til hende ”men ja, man vil vel gerne have lov til at føle kærligheden, og jeg har ikke rigtig oplevet noget” sagde han langsomt og kort.
Han smilede kort og nikkede så.

Hun ignorerede følelsen af at hun var i fare, for det var jo en åndssvag tanke. De havde trods alt snakket længe sammen nu, og han havde jo ikke gjort hende noget. Hun var nok bare lidt for forsigtigt; for sårbar måske. Hun skævede over til ham.
Så sendt hun ham et vagtsomt smil. "Du skal nok finde den rette en dag. Det gør alle vel," smilede hun og så på ham.
Hun lagde svagt mærke til at der gik en masse mennesker forbi dem, men ingen tog notits af de to ynglinge. Kayla havde efterhånden vænnet sig til at folk gloede på hende som en gal, når hun bevægede sig ud fra Nattens hus. Sikkert fordi hun næsten aldrig dækkede sit mærke ordenligt. Ups..

Xiëzi smilede kort til hende, han lukkede øjnene og knækkede knoer og nakke, inden han åbnede øjnene igen og vendte blikket mod hende, han trak vejret dybt og sukkede så. Han kunne fornemme der var noget i vejen ”du er ikke bange for mig vel?” spurgte han langsomt med et løftet øjenbryn.
”det gør vi vel” sagde han så og smilede ”jeg tror bare at jeg er af den type der kun ser man bliver gift en gang, og holder sammen resten af livet” sagde han så og smilede kort.
Han betragtede menneskene der gik omkring dem han rystede kort og sukkede så og gabte kort ”er der et sted du vil have vi går hen nu?” spurgte han så og smilede kort og grinte lidt.

Hun så væk og rystede på hovedet. Hun tvang sit blik hen på ham. "Nej, jeg er ikke bange for dig. Jeg er bare forsigtigt," svarede hun, med en lidt kold undertone. Det var ikke bevidst at hun satte den på; det skete bare når hun prøvede at beskytte sig selv, også selvom der ikke var nogen fare. Hun var sådan set bare sær i bund og grund.
Hun kom til at smile. "Det er da bare sødt!" sagde hun og så på ham. Hun var stadig vagtsom men slappede en lille smule af, fordi det her emne ikke var noget som kunne sætte en diskussion i gang.
Hun så hans gab og løftede et øjenbryn. "Træt?" spurgte hun. Hun lod blikket glide rundt, før hun så tilbage på ham. "Næh ikke noget bestemt sted. Hvad med dig?" svarede hun og betragtede ham.

Xiëzi smilede til hende og nikkede så ”det er jeg faktisk glad for at høre” sagde han venligt med et lille smil ”jeg føler ikke der er nogen grundt til at være bange for mig” sagde han så ganske langsomt og så op mod himlen.
”tja det er vel sødt, hvis man ikke er opdraget til det, og ser det som den eneste måde at leve på” sagde han så og smilede kort og grinte så og lukkede så øjnene og rystede på hovedet.
”ja jeg er måske en lille smule træt” sagde han så og kløede sig selv i håret ”men jeg regner med at jeg stadig kan holde mig gående et par timer endnu” sagde han så med et lille smil. ”jeg har ikke været i Tulsa så meget” sagde han så langsomt.

Hun lagde hovedet på skrå. "Er du glad for at jeg er forsigtig omkring dig, eller hvad?" spurgte hun mere eller mindre mistænksomt. Hun så væk og betragtede bare det de nu gik forbi. "Jeg er heller ikke bange," mumlede hun, dog uden at se på ham.
Hun betragtede han lidt. "Du er virkelig opdraget på en anden måde end jeg er," sagde hun så bare og så væk igen.
Hun smilede. "Du behøver jo ikke presse dig selv lige i dag. Vi kan bare smutte hen på skolen få noget søvn, og mødes senere?" foreslog hun og betragtede han. Hun kvalte selv et gab, da hun efterhånden mærkede træt hende vende ind på hende.

Xiëzi så på hende mens hun lagde hovedet på skrå. ”Jeg er måske lidt mere bekymret over at du er forsigtig” sagde han venligt og langsomt ”jeg er ikke van til at folk er forsigtige, de plejer at se mig som et normalt menneske, der bare kan kampsport” sagde han så og smilede da hun sagde at hun ikke var bange ”det er jeg glad for at høre du ikke er” sagde han så kort.
”det ville være underligt hvis jeg var opdraget på den helt præcise samme måde som dig” sagde han og rystede på hovedet over at hun vendte blikket væk fra ham.
”jeg kan godt klare mig lidt endnu” sagde han så og grinte ”men ja vi kan også smutte tilbage til skolen” sagde han så og smilede kort, et ganske lille øjeblik. ”for at mødes senere” sagde han så og smilede lidt og lagde hovedet tilbage.

Hun lagde hovedet på skrå og rynkede panden. "Det giver ingen mening at du er bekymret over at jeg er forsigtigt. Det er bare den måde som jeg er på," sagde hun fast, men med et mildt blik. Hun var ikke bange, men forsigtigt. I hendes øjne var der stor forskel. Hun så ham lidt som den måde hun så de lidt ældre elever. Nogle der var søde, men man skulle stadig passe på. Sådan havde det altid været for hende.
Hun grinede. "Ja, det ville," svarede hun med et smil og så over på ham. Der havde ikke været noget ondt i hendes udsagn, hun ville jo bare konstatere at der var stor forskel på dem.
Hun gik i retning af skolen i samme tempo som de hele tiden havde gået i. "hvis da da vel og mærke har lyst til at mødes senere?" sagde hun spørgende. Man kunne jo aldrig vide hvad folk tænkte, og havde lyst til...

Xiëzi så på hende og smilede kort ”jo, hvis du ikke vil have folk er bange for dig” sagde han så ”jeg vil ikke have at folk bliver bange for mig på grund af at jeg kan kampsport, jeg vil have folk ser mig som normal, en normal dreng, en normal yndling” sagde han så og vendte blikket mod himlen. ”jeg ved godt det ikke lyder som om det giver mening” sagde han så og sukkede.
Han grinte med hende og nikkede ”nemlig” sagde han så bare og smilede. Han havde ikke sagt noget for at sige det, han ville bare kommentere hendes udsagn.
Han fulgte med i hendes tempo, sagde ikke noget, lyttede bare til hende og nikkede så ”det kunne være… spændende” sagde han så og smilede ”jo jeg vil gerne mødes med dig senere igen” sagde han så og smilede venligt til hende.

Hun sukkede kort, og mødte hans blik. "Jeg er ikke bange for dig, og jeg ser dig skam også som en almindelig yngling. Det har ikke ændret sig. Det er bare..." hun stoppede med at tale og rystede irriteret på hovedet. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, så du forstår, og ikke bliver såret," sagde hun så med et suk. Hun ville gerne have det hun sagde til at give mening, men det med at snakke og forklare sig havde nu aldrig været hendes stærke side.
Hun smilede bare til ham og sagde ikke mere. Nu mest fordi der vel ikke var mere at sige.
Hun løftede et øjenbryn. "Du lyder ikke helt sikker," sagde hun med et smil og betragtede ham nøje. Hun lagde hovedet let på skrå, men forsatte med at gå.

Xiëzi så på hende og nikkede så ”jeg er glad for at du ikke er bange for mig” sagde han så langsomt og sukkede kort ”jeg er glad for at du er mig almindelig, hvis man nu kan sige vi er almindelige” sagde han så og betragtede hende kort og smilede lidt ”hvad er det bare” sagde han så og løftede det ene øjenbryn og betragtede hende kort ”jeg bliver ikke såret” sagde han så og smilede kort ”kom med det, det er ikke sikkert jeg forstår, men jeg bliver ikke såret” sagde han langsomt men bestemt.
Han betragtede hende bare, sagde ikke noget, vendte blikket frem igen og lagde hænderne i sine lommer.
”jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for at det ikke skulle lyde forkert, men jeg vil gerne mødes med dig senere” sagde han så og smilede kort til hende.

Hun skævede over til ham og sukkede så. "Det er bare noget med mig. Jeg er tit kommet til at provokere folk, så det har haft alvorlige konsekvenser. Det vil jeg ikke gøre med dig, og ikke fordi jeg er bange!" sagde hun så uden at se på ham. Hun var nysgerrig efter hans reaktion, men havde samtidig ikke lyst til at se den. Det havde overrasket hende det hun havde fået sagt. Det var i bund og grund det hun mente, men på den anden side ikke. Hun forvirrede sig selv ret så meget nogle gang!
Hun grinede lidt og drejede ned af en vej, der førte hen til skolen. "Det glæder mig," smilede hun og så på ham.

Xiëzi så på hende og mærkede hendes blik, men sagde ikke noget, smilede kort over hvad hun sagde og nikkede så ”det er også okay, at du ikke ved hvad du skal sige, men du behøver ikke at være bange for at provokere mig, der skal du trygge på nogle andre knapper” sagde han så langsomt og roligt med et lille venligt smil. ”du skal heller ikke være bange for mig, selv hvis du havde været det, jeg kunne ikke drømme om at skade en kvinde, ikke fordi jeg er mandschauvinistisk, men jeg ville ikke kunne få mig selv til at skade en pige, ikke med vilje eller bevist” sagde han så langsomt og løftede det ene øjenbryn og sukkede kort ”men i hvert fald der er ikke noget galt med dig, jeg syntes du er en venlig pige” sagde han så langsomt og smilede kort.
Han fulgte med hende ned af vejen mod skolen og smilede kort over hende ”hvor skal vi så mødes henne?” spurgte han så venligt og smilede til hende, med et lille et af slagsen.

Hun løftede et øjenbryn. "Okay, godt at vide," var det eneste hun sagde, fordi hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sige. Hun kom til at smile ganske lidt. "Det er da godt at du aldrig kunne slå en kvinde, eller pige. Det er rart at der findes sådan nogle mennesker," sagde hun og betragtede ham lidt før hun igen kiggede væk.
Hun bøjede hovedet som tak. "Jeg syntes også du er vældig flink!" smilede hun og så på ham. Hun mente det. Hun syntes han var sød, men andet var der nu ikke i det. Hun var ikke klar til at få en kæreste alligevel, hvilket gjorde det meget nemmere bare at hænge ud med drenge.
Hun tænkte lidt og bed sig i læben. "Hvad med østmuren?" spurgte hun med et smil og så på ham, mens hun stadig gik.

Xiézi så på hende mens hun løftede hendes øjenbryn og smilede til hende og betragtede hende kort ”ja det er det vel” sagde han så med et lille smil og rystede på hovedet ”jeg skade dissideret ikke nogen uden grund, folk der ikke kan forsvare sig selv, eller mod mig, det ville jeg aldrig kunne gøre” sagde han så og lukkede øjnene, lagde hænderne bag nakken og smilede kort ”det er godt der findes sådan nogle mennesker, men mange af den slags, for det bare til at lyde så meget forkert” sagde han så langsomt.
”syntes du at jeg er sød?” spurgte han venligt og smilede kort inden der slap en lille latter over hans venner, han rystede op hovedet over hende nikkede så ”jeg er glad for at du syntes at jeg er flink” sagde han venligt og smilede til hende, han vidste der ikke lagde noget i det, og hvis der gjorde, gengældte han det ikke på den måde, han så hende som en mulig veninde og ikke mere end det.
Han skævede til hende og lyttede til hendes forslag ”det kan vi da godt” sagde han så og smilede til hende ”hvad klok skal vi så mødes?” spurgte han venligt med et lille smil.

Hun nikkede og tænkte lidt over hvad han havde sagt. "Det lyder fornuftigt i mine ører," sagde hun rosende.
Hun lagde undrende hovedet på skrå. "Forkert hvordan?" spurgte hun og betragtede ham mens han lagde hænderne bag nakken. Hun var meget fascineret af deres samtale. Det var altid spændende at tale med en ny person, og hun kunne godt lide Xiëzi synspunkter på ting, også selvom de ikke altid var lige enige.
Hun rynkede panden. "Er du tankelæser eller hvad?" spurgte hun med påtaget irritation. Men så smilede hun. "Ja du er sød! Men jeg ser dig ikke som andet end en ven," forklarede hun med et smil.
Hun himlede med øjnene. "Jeg vil ikke bestemme det hele. Hvornår vil du mødes?" spurgte hun med et smil og så på ham.