Freetime ~ Kayla

Xiézi så på hende med et lille smil og betragtede hende og nikkede så ”ja gør det ikke det?” spurgte han venligt med et lille smile ”jeg mener det skulle jo også gerne være fornuftigt” sagde han venligt med et lille smil.
”forkert i den forstand at de får kvinder til at lyde som svage individer, de mænd der er mandschauvinistiske. De får det jeg siger til at lyde forkert” sagde han langsomt og betragtede hende han vendte blikket frem for sig igen og trak vejret dybt og tungt, ”den slags mennesker bryder jeg mig ikke om, alle mennesker er født til at være lige og frie” sagde han langsomt og sukkede inden han rystede på hovedet ”men desværre vil der altid være nogen der tror de er bedre end alle andre” mumlede han lavt og langsomt.
Han løftede sine øjenbryn og så på hende ”tankelæser hvad mener du med det?” spurgte han og så undrende på hende ”nej jeg er bare god til at lytte og læse mellem linjer og sætninger” sagde han så og smilede kort, ”det er der vel intet galt i?” spurgte han så og smilede kort til hende ”og jeg ser ikke dig som mere end en veninde” sagde han med et lille smil.
”det kommer du heller ikke til, bare fordi jeg spørger hvornår du har lyst til at mødes” sagde han så med et smil, ”grunden er den at jeg skal have sovet først, så jeg er lidt mere frisk end jeg er lige nu” sagde han langsomt og venligt.

Hun grinede lidt af ham. "Det lyder meget fornuftigt," konstaterede hun med et stort smil og så på ham, før hun så op mod himlen. Hun lod blikket glide hen over himlen en enkelt gang, før hun så ligeud igen.
Hun lod hans ord synke ind og bed sig lidt i læben mens hun tænkte over et svar. "Jeg giver dig helt ret. Det er bare en skam at folk ikke kan acceptere at alle er lige. Det ville gøre verden et nemmere sted at være," sagde hun langsomt og lidt tøvende. Hun havde heldigvis ikke været udefor undertrykkelse fra en mands side, endnu.
Hun himlede med øjnene og sendt ham et kækt blik, mens hun stoppede, satte hånden i siden og skød hoften lidt ud. Alt i alt lignede hun rigtig tøse-fornærmet pige. "Lige før," begyndte hun og løftede samtidig et øjenbryn, hvilket bare yderligere hjalp til at give hende det tøse-fornærmet udtryk. "Jeg gik og tænkte på at jeg syntes du var sød, og så spurgte du om jeg syntes du vare det! Det var underligt." Hun sendte ham et afventende blik.
"Du bestemmer hvornår du vil mødes. Jeg sover ikke så meget, så jeg er lidt ligeglad," smilede hun og så på ham.

Xiëzi lyttede til hendes latter og nikkede ”som jeg sagde, det skulle lyde fornuftigt” sagde han så med et lille smil og betragtede hende, han fulgte hendes blik og rystede på hovedet over sig selv og gabte så igen, han forsøgte ikke at skjule det denne gang.
Han fornemmede at hun tænkte og smilede lidt, han elskede når folk begyndte at spekulere over ting han sagde, det fik ham til at føle sig endnu klogere han vidste ikke hvorfor, men det havde altid betydet meget for ham at være klog, at kunne udnytte sin hjerne og få så meget ud af det som det nu engang var muligt ”jeg er glad for at du giver mig ret, men det er noget af det jeg ikke forstod da de skrev uafhængigheds erklæringen, der står at alle mennesker er født lige og har ret til at leve i frihed, med undtagelse af negere som var slaver, og indianere som var indfødte, Mennesket er et underligt Folkefærd som vi nu engang har hørt til” sagde han så langsomt. ”kvinder var jo heller ikke lige før i tiden” sagde han så langsomt.
Da han så hvor tøsefornærmet hun så ud, vidste han ikke hvad han skulle sige, han lukkede bare øjnene og forsøgte ikke at grine over den situation der var kommet, han kunne næsten ikke lade være, men han fik stoppet sig selv ”ja hvad er det med det?” spurgte han så og så hun løftede det ene øjenbryn, endnu engang forsøgte han at holde sin latter tilbage over hende, han kunne virkelig skjule det, han havde ikke ændret en mine andet end at han så overrasket ud over hendes spørgsmål. ”Som jeg sagde, jeg er god til at læse mellem linjerne og lytte til folks gemte meninger og følelser, jeg mangler bare at kunne læse folks ansigter så er jeg en menneskelig løgn og følelses detektor” sagde han så kort og smilede lidt inden han vendte blikket mod himlen, kort efter lukkede han så øjnene.
”bestemmer jeg det, hmm, hvad så med efter sol nedgang?” spurgte han, det passede nemlig med at han bare kunne få sovet lidt, og få den værste søvn ud af hans system.

Hun smilede til ham, men sagde ikke noget. Hun så op på træerne. Da hun vendte blikket frem igen, kunne hun se skolen nærme sig. Hun kvalte et suk og lod som ingenting.
Hun rystede på hovedet. "Jeg er nu glad for ikke at være menneske længere. Jeg har ikke noget i mod dem, men nogle gange er de så snæversynet!" sagde hun med en snert af irritation i stemmen, som man næsten ikke lagde mærke til. Hun så på ham. "Mænd kunne nok ikke acceptere at kvinder er lige så gode som dem," sagde hun blot og spankulere et par skridt frem, før hun stoppede og ventede til han nåede op på siden af hende igen og så gik hun normalt.
Hun kunne fornemme at han ville begynde at grine, og hun kunne ikke slev lade være. Hele den fornærede-maske faldt og i stedet var der bare en pige som var grinede med en smittende latter, og fuld af livsglæde. Ikke noget man normalt hørte fra hende.
"Jeg håber ikke at du bliver en løgn, og følelse detektor. Jeg vil helst have noget privatliv!" sagde hun med et drillende glimt i øjnene.
Hun himlede med øjnene. "Selvfølgelig efter solnedgang! Jeg gider ikke være i solen mere. Den trætter mig sådan. Hvad med en time efter solnedgang ved østmuren?" spurgte hun med et smil. Hun stoppede op udenfor porten ind til skolen, og så op på den gamle bygning. Hun smilede svagt.

Xiëzi så på hende og smilede lidt, ganske kort, sagde ikke mere, han lagde hænderne bag sin nakke og trak vejret dybt og langsomt, han blik blev fjernt, som om han endte i hans egen lille verden, hans øjne gled i, da de åbnede igen var hans blik fast. Han så mod skolen og spændte kæbemusklerne.
Han betragtede hende mens hun rystede på hovedet, ”jeg ved ikke hvad jeg foretrækker, der er vel fordele ved begge” sagde han langsomt og betragtede hende ”Altså ja mennesker kan være snæversynet, men nogle af dem kan også være for opmærksomme, ligesom nogle vampyrer er snæversynet, så man kan ikke bare sige mennesker er, da alle er, det er det da gør at vi kan dele de samme steder og samme ting” sagde han langsomt og nikkede ”nej det er sådan set rigtigt nok, men kvinder har det ligeså egoistiske som mænd, for de siger mænd skal kunne lave mad og ordne vasketøj og gøre rent, men kommer det til græsslåning og mekanik, så er det mandearbejde som kvinder ikke skal lave, men hvis en mand siger en kvinde skal, siger hun at han er unfair, men det er hun ikke når det er omvendt, når hun hakker på ham” sagde han langsomt og stille, men vi er alle gode om det” tilføjede han så.
Hænderne kom op af hans lommer igen han lyttede til hendes latter, da hun var begyndt, han så hvordan det fornærmede ansigt hun havde haft før, forsvandt, han vidste ikke hvad han skulle gøre, ikke andet end at lade latteren tage over, han begyndte at grine, og lagde sine hænder mod sine sider og lænede sig lidt fremover.
”hvorfor det ville da være hyggeligt, der ville være fordele i det, jeg kan jo bare lade være med at læse og lytte hele tiden, altså lade være med at lytte efter mønstre” sagde han så langsomt og smilede til hende, ”selvfølgelig skal du have e privatliv” sagde han så.
”gider du virkelig ikke være i solen mere?” spurgte han så langsomt og drillende med et lille skævt smil ”så bliver det efter solnedgang, du skal ikke være mere træt, end du allerede er” sagde han så langsomt og nikkede ”jo øst muren” sagde han så og på skolen, han lukkede øjnene ganske kort, inden han åbnede øjnene ”skal vi ikke bare følges op til vi bliver nød til at skilles” sagde han så og smilede lidt.

Hey!
Beklager at jeg ikke lige har svaret, og ikke har været på, men der er lige en masse ting i mit liv lige nu, så har ikke tid, desværre....
Så jeg får ikke svaret, så skal vi ikke bare lukke det her?