faretvild (Åbent)

Hun bed sig i læben og kiggede væk. Seb var forsvundet ud af syne. Kayla sukkede og så på Kat. "Ja det gør jeg," sagde hun oprigtigt. "Jeg er ikke stolt af det, men jeg elsker ham. Han var en stor del af mit liv, og han kan godt være sød, hvis han altså vil," tilføjede hun og så på Kat med et roligt blik. Hun smilede svagt.

"Så er jeg ked af at jeg truede ham." hun så skamfuldt i jorden og bed sig hårdt i læben. "Undskyld." hun så hen på porten han var forsvundet ud af. hun gav Kayla et kram og sagde: "Du skal ikke være ked af at elske ham. han forbinder dig med dit gamle liv. det er okay." hun smilede varmsindet.

Hun kunne ikke lade være med at grine. "Det er helt i orden! Han fortjente det," sagde hun og krammede Kat. Hun gav også Rosiie et kram. "Og tak til dig Rose," sagde hun med et stort smil. "I to er virkelig de bedste!" sagde hun og krammede begge piger endnu en gang. "Jeg er nød til lige at ringe til min bror," mumlede hun og løb ind på sit værelse. Hun ringede til sin bror og forklarede ham om Sebastian. Ryan beroligede hende og fik hende som altid til at slappe af igen.

Hun smilede svagt og gik efter Kayla, men drejede af kort efter. hun åbnede en dør og så sit lille en mandsværlse findt og rent. hun tog sin kniv op af bukserne og lagde den på det lille sengebord. hun smed tøjet, tog en t-shirt på og hoppede i seng det sidste hun tænkte på var: Hvordan hun ville klare sig i skolen og i hendes kærligheds liv. ligesom en rigtig teenager.

Hun lagde på med et smil og gik ud på badeværelset. Hun gjorde sig klar til at gå i seng og kravlede ned under dynen. Hun tænkte på dagens begivenheder, og kunne ikke sove. Hun lå længe vågen, men tilsidst faldt hun i søvn og havde mareridt. Hun skreg i søvne, men vågnede ikke.