faretvild (Åbent)

Hun stirrede måbende på Kats hår. "Hvor er det fedt!" sagde hun begejstret. Hun smilede stort til Kat og trak lidt af sted med pigerne. "Jeg er sulten, kom nu!" tryglede hun mens hun gik.

"Jay." hun smilede glad. hendes mave kurede. "jeg er hunne sulten! jeg er sikker på at kunne spise en hest!!" hun smilede og grinede bagefter. det var en varm nat... eller... ja det var i hvert fald ikke koldt. "er det bare mig er eller er her skide varmt!!?" hun så på tøserne.

Hun trak på skuldrene. "Her er fint, i følge mig," svarede hun med et smil. "Hvad sige du Rosiie?" spurgte hun og så hen på hende. Kayla lage hovedet let på skrå. Hendes blik flakkede hen til Kat. Kayla fik en bekymret rynke i panden.

"hvad er det i din pande, alser ud over dit mærke." hun smilede og trak på skulderne, da det slog hende. "Hvad er du bekymret over?" hun så på Kayla og så på Rosie.

"At du har det varmt," svarede hun med et svagt smil. Hun så igen på Kat og lagde forsigtigt en hånd på hendes pande. "Du er varm," konstaterede hun med bekymring i stemme. "Er du okay?"

"jeg har det fint *host* lad mig få noget og spise og det går meget bedrer." hun tørede sig om munden og så en klat blod, mere. 'arrrrr!' tænkte hun. det her måtte stope, hun skulle til at tage sig sammen for ikke at pigerne skulle se det. "kom." hun gik med lange skrit over mod spise salen.

Rosie havde gået i sine egne tanker, hun havde ikke hørt et ord af hvad pigerene snakkede om, eller hvor de var på vej hen, da hun lugtede mad. snif snif. varme æg? hun sukkede hun var kommet tilbage fra sin egen verden, men hun havde det bare mærkeligt, ikke som når man var syg, hun kunne ikke sætte ord på det.

"Hvad så Rosie? keder vi dig eller tænker du på en fyr?" kattriona vippede med øjnbrynene. hun smilede hjerte varmt til hende. "*host* hvad skal du i dag Rosie? det fik jeg slet ikke svar på, over i stalen." hun smilede og tørede i smu en blod klat væk.

Kayla så mistroisk på Kat, men sagde ikke noget. Hun så over på Rosiie og smilede let. "Fortæl Rosiie," sagde hun. Hun lod sit blik glide rundt for at se hvem der var omkring dem, men så ikke nogen hun kendte. Hun så igen hurtigt på Kat, men kunne ikke se noget specielt.

Hun kiggede på Kat. hun tog hånden op foran halskæden og rørte blidt ved den og lod derefter hånden falde ned, halskæden hun havde fået af Calla kunne hun ikke tage af. "Ja jeg tænker på en!" hun sukkede og gik foran de to andre tøser. hun ville ikke snakke om det, hun gik hen i spisesalen og øste en skive rugbrød op på en tallerken. hun satte sig ved et ledigt bord og begyndte at brække små stykker af rugbrødet af...

"HMMM... du er vist ikke en aften-ynglig." hun smilede. da hun kom op til mad-bordet, sukkede hun af lettelse. "Jeg tror, jeg skal være sund!" hun smilede og tog en potion havergryn og nogle rosiner. hun satte sig ved siden af Rosie. "er det kærste soger? er han optaget af en anden? eller er det familie?" hun kiggede nyskerit på Rosie. "Og Kayla du behøver ikke sende mig mistroiske blike." hun så på Kayla der kom bag fra.

"Ups jeg må løbe, der er noget oppe ved nattens døtre og sønner" hun løb hen imod huset hvor de 'hørte til' hun trådte ind. og kiggede sig omkring og hilste på de andre ynglinge

hun gik tilbage mod hendes og Kat's værelse, og da hun trådte ind blev hun næsten væltet omkuld af en meget glad killing, som havde savnet en der kunne bære rundt på hende. "Klokke du bliver tyk hvis du ikke selv begynder at lave noget!" hun grinede og nussede Klokke under dens hage...

"Jeg er bare bekymret!" sagde hun til Kat. "Hvad er der med Rosiie?" spurgte hun og vippede med hovedet mod døren som Rosiie var forsvundet ud af. Hun spiste lidt og så på Kat, nu mindre mistroisk.

"Helt erligt." hun så med løftede øjnbryn. "Så ved jeg det ikke." hun trak på skulderne og smilede. hun vendte sig om og så efter Rosie, og hostede, "ARR gid det dog ville holde op!" hun vendte sig om mod Kayla og smilede enda.

hun sad stadig i sin seng og nussede med Klokke, hun smilede til Klokke og lagde sig nd på sengen og Klokke hoppede op på hendes mave...

"Skal vi gå hen til hende?" spurgte Kayla, Kat. Hun smilede svagt og sendte et blik hen mod døren. Hun rejste sig og begyndte at gå langsomt. "Kom så Kat!" sagde hun og kiggede sig over skuldren.

"kommer." hun regste sig og gik hen til Kayla. hun så på Kayla. "Hvad er det enlig du er så bekymret for? det gad jeg godt vide." hun så med hævede øjnbryn.

"At du er ved at dø," svarede hun og så på Kat. Kayla gik hen af gangene og kom hen til Kats og Rosiies værelse. Hun bankede på. "Rosiie? Er du der?" råbte hun. Kayla så hen på Kat. "Kom så!" sagde hun.

"tja det er jeg måske." hun trak på skulderne og små løb efter Kayla. "Jaja." hun kom hurtigt op på siden af Kayla. Kattriona tog i døren og åbnede den på vid gab. "Rosie hvad gik der af dig? hvorfor gik du?" hun satte sig på sengen. Trille kom dappende ind af døren og gned sig op af Kayla's ben.

Hun kiggede forvirret på Kat. "Som sagt der var noget i mørkets døtre jeg skulle med til" hun kiggede frem og tilbage mellem Kat og Kayla... hun sukkede engang og tog sin computer op og sad med i skødet, hun tjekkede sin e-mail. Hun smilede da hun så en mail, men hun loggede hurtigt af så Kayla og Kat ikke kunne se noget...

"Hummm..... Kayla må jeg lige snakke med dig alene." hun tog fat i Kayla's håndled og smilede til hende. hun gik ud på gangen og sagde: "Ikke et ord om at jeg er ved at DØ! okay?" hun så alvorligt på Kayla.

Kat jeg kan sagtens høre dig!" hun råbte ud mod gangen, hun havde set den komme så længe Kat havde hostet blod op kunne der ikke være tegn på andet end at hendes krop ikke ville kunne klare forvandlingen. hun sukkede dybt og nussede videre på Klokke's hoved mens den lille killing spandt videre...

"Ja! jeg er ved at dø. tror jeg....*Host* GRRRRRR..." hun så på Kayla og trak hende ind på værlset. "Det er sådan set der for jeg har været sur og led og ked af det." hun trak på skulderne. "Nu har det stået på i 3-4 nætter og jeg er ikke død enu!" hun smilede og trak på skulderne.

Var det ved at være en dårlig vane for Kat, hun trak jo hele tiden på skuldrende! "amen helt erligt hvis det har stået på så længe så er der jo ikke særlig længe tid til at du... dør" hun viskede nærmest det sidste ord, hun hadede det ord. dø, død, døden, døde, det var så sorgmodigt at det ikke var til at holde ud, men på trods af det holdte Rosie alle hendes følser tilbage og blottede ikke noget...

"Hvad er det lige du har imod det!" hun så direkte på Rosie. "ja jeg er ved at dø! men jeg vågner jo igen." 'for håbenlig' hun sukkede og satte sig hen til Rosie. "jeg er ked af at have holdt det skjult for jer bække." hun smilede lidt til dem hver. "Kan i til give mig?"