faretvild (Åbent)

Hun smilede svagt. "Selvfølgelig," sagde hun. Hun nussede Trille på hovedet. "Jeg kommer om lidt," sagde hun og forlod hurtigt rummet. Hun gik ind på sit eget værelse og smækkede døren. Hun satte sig på sengen og gemte hovedet i hænderne. Hendes mobil ringede og hun tog den. Hun løftede overrasket øjenbrynene da hun hørte en velkendt stemme, men det var ikke hendes bror, men hendes eks kæreste...

"Okay." Kayla forsvandt ud af døren. "Rosie kan du tilgive mig?" hun så ned i gulvet. "Jeg beder dig tilgive mig som din søster." hun smagte på ordet. det var nyt men godt. "jeg ved godt der er stort men jeg kunne ikke bære at se dig sådan grædende, men som den livlige vind af følser som jeg kender, og elsker! det er sådan jeg vil huske dig." hun smilede skevt.

Hun smækkede forfærdet røret på og gik ind til de andre piger. Hun var ligbleg og gik som en zombie. Hun satte sig på Kats seng og så ligefrem for sig. Hun rystede over hele kroppen og tårerne begyndte at trille ned over hendes kinder. Hun prøvede at finde sin stemme, men kunne ikke få et ord frem.

Da Kayla kom ind af døren, rejste Kattriona sig op. hun så på Kayla. 'hvad fanden har hun lavet?!' hun lage hovedet let på skrå og kneb øjnene sammen. "Hvad er der sket? og ikke den korte udgave men den lange." hun rettede sig op og gik hen i mod Kayla. hun tog hende i hånden og satte sig ned. Kattriona smilede hjælpende.

Hun sukkede og tænkte sig lidt om. "Min ekskæreste ringede. Det var mig der slog op med ham, fordi han slog mig flere gange. Han ringede lige og sagde at han gik på samme skole som min bror. Og hvis jeg ikke tog min eks tilbage, så ville han gøre noget forfærdeligt mod min bror," sagde hun og hulkede. Hun klemte Kats hånd. "Jeg er bange," hviskede hun.

Hun lyttede til hvad Kayla fortalte. Hun rejste sig op og gik i Cirkler. "Det her er ikke godt! Det her er ikke godt! det her er ikke godt....!" blev hun ved med at mumle. 'hvad fanden skal den idiot også på hans skole! og hvordan skal man lige gribe den an?' Tænkte hun. "HVADFANDEN SKAL DEN IDIOT OGSÅ DER?!!" det hele var da også så fustrerende!

Hun trak svagt på skuldrene. "Jeg ved det ikke, men jeg er nød til at tage ham tilbage," sagde hun med et suk. Hun holdt op med at hulke og så bare ligefrem for sig mens hun så en scene udspille sig i hendes hoved. 'Hvad skal jeg gøre?' tænkte hun. "Jeg skal nok selv klare det, I skal ikke bekymre jer," sagde hun og smilede svagt.

Hun så strengt på Kayla og så på Kay. "Okay Kat for det først ehar jeg ikke fældet en tåre. Kayla du skal ikke lade dig presse, tro mig vi finder en løsning og få ham ned med nakken på, han kune jo på mystisk vis blive spist af et meget sulten dyr!" hun slikkede sig om munden og så drillende, men med et strejf af ondskabet i hendes blik på de to piger...

Hun kunne ikke lade være med at grine ad Rosiie. "Han er i Italien, det bliver svært," sagde hun med et lille suk. Hun udlod at fortælle pigerne at hendes eks ville komme til Tulsa meget snart. Hun så på dem. Så kom hun til at tænke på noget og hun spurgte: "Forstyrrede jeg jer enligt da jeg kom brasende?" Hun så lidt undskyldende på pigerne og håbede at de ikke var sure.

Hun kiggede på Kayla. "Nej overhovedet ikke vi tager bare privat flyet og svupti så behøver du ikke tænke på ham mere!" hun grinte da hun igen lyttede til Kayla's spørgsmål. "Nej overhovedet ikke, vi talte bare sammen, ikke Kat?" hun så på Kat, men vendte hurtigt opmærksomheden tilbage til Kayla, hun kiggede undersøgende på Kayla. "Kayla er der noget du har glemt at fortælle os?" hun kiggede i Kayla's øjne, og afventede svar fra hende og Kat...

Hun mumlede et utydeligt svar og så væk. Hun så over på Kat og smilede svagt. "okay, godt," sagde hun og så igen på Rosiie. Hun slog dog blikket ned da hun så at Rosiie kiggede undersøgende på hende. "Han kommer snart," hviskede hun næsten uhørligt. Hun sukkede og lod sig falde tilbage mod sengen og så op i loftet. "Han kommer snart til Tulsa. Han vil have jeg ringer, også fortæller hvor jeg bor, da han ikke ved at jeg er blevet mærket," sagde hun lidt højere.

Hun ikke hvad Kayla sagde første omgang, men det sidste hørte hun tydeligt. "Det er der kun en løsning på. Lyv!" hun kiggede alvorligt over på Kayla, men hun lagde sig hurtigt udmattende ned på sin seng, og sukkede, engang. Klokke lå vd siden af hende, men det lille plyssede dyr lagde sig hurtigt på hendes fine mave.

Hun tænkte lidt over Rosiies forslag og rystede så på hovedet. "Jeg er nød til at fortælle ham, at jeg er her. Forhåbentligt skræmmer det ham væk," sagde hun og satte sig op. Hendes små, mørke, næsten sorte, øjne have et lusket glimt. Hun tænkte sin plan i gennem og ringede op til sin eks. Han tog den med det samme. "hvad så snuske?" spurgte han. "Du ville have af vide hvor jeg bor, ikke?" svarede hun. Hun mimede ordet 'kryb' til Rosiie og pegede på telefonen. "Ja, nemlig," sagde han. "Jeg bor i Tulsas Nattens hus," sagde hun med sød stemme. "En vampyr?" spurgte han og hans stemme rystede let. "Nej, yngling. Næsten vampyr," sagde hun og grinede ondt. Han smækkede røret på. Kayla smilede til de andre piger. "Han smækkede røret på," sagde hun og trak på skuldrene.

"Hils!" hun blinkede md det ene øje til Kayla. Hun tænkte sig om hvis han nu skulle komme til nattens hus, kunne en bjørn jo godt spise ham eller noget vildt og kødadende, hun smilede lusket til sig selv, og grinte. "ja sådan er det jo med kyllinger de smækker altid på hvis der er noget der skræmmer dem!" hun bevægede sig rundt som en høne og skrabede i jorden, mens hun sagde som en høne. "Bok, bok, bok, bok, bok ,bok"

"Ja det er nok rigtigt." sagde hun grinene da hun så på Rosie. "Kayla endten er han pisse bange, som vi håber, eller osse er han på vej her hen for at tage hånd om det." hun så på kayla men et bilik som ingen følser viste. "Men jeg håber på det første." hun trak lidt på smile båndet.

Hun grinede af Rose og smilede så til Kat. "Det håber jeg også, men jeg tror nu at han er på vej, desværre. Han lader aldrig en pige træde på ham," sagde hun og blev fraværende. Hun så nogle af de ting som hende og Sebastian (eks-kæresten) havde lavet sammen. Hun blev trist ved tanken om hvordan han havde været så sød mod hende, og så lige pludselig var blevet total morderisk.

Kattriona viste tænder. "Han skal først forbi mig!" hun smilede lumskt. "Og hvis han så meget som krøller et hår på dit hovede for ham med mig at bestille." hun løftede øjnbrynene. og så på Kayla med et kærligt blik, der viste at hun ville gøre alt for at hun ikke kom til skade.

Hun slog armene om Kat og krammede hende længe. "Tak," hviskede hun og gjorde det samme med Rosiie. "I er de bedste!" sagde hun med et stort smil. Hendes mobil bippede og hun læste beskeden. Hendes smil falmede og hun rejste sig op. Hun så trist på pigerne. "Jeg er nød til at gå ud og snakke med ham. Han venter udenfor porten," mumlede hun og pilede ud fra rummet og hen til porten. Hun så Sebastian stå og trippe med foden. Hun lagde sit ansigt i hårde foldere og gik med faste skridt hen til ham. "Hvad vil du Seb?" spurgte hun og viste tænder. "Jeg savner dig Kaykay," svarede han med et kærligt blik. Kayla vaklede lidt i sine stilletter ved hans brug af hendes kælenavn. Hun tog sig hurtigt sammen og gik helt hen til ham og tog fat i hans krave. Hun pressede ham op mod muren og så hårdt på ham. "Du skal gå. Og du skal aldrig nogensinde komme tilbage, eller røre min bror! Hvis jeg finder ud af at du har talt med ham, så bider jeg halsen over på dig og drikker alt dit varm sødelige blod!" hvislede hun og slap ham. Alt blodet forsvandt fra hans ansigt og han satte i løb. Da han forsvandt ud af syne faldt Kayla ned på jorden og græd.

Kattriona var fuldt efter Kayla. hun faldt i et med skyggerne. langsomt, meget langsomt bevægede hun sig fra skygge til skygge. hun fulgte glubskt med i deres korte samtale.
da kayla ved sunket sammen på jorden gik hun hurtigt hen til Kaykay. "Kayla? Det er okay." hun prøvede og smile lidt. "Hvad er der galt?" hun tog fat under kaylas hage og kiggede hende i øjnene. hun tørede tårende væk fra hendes andsigt.

Hun forsatte med at græde og snøfte. Hun fik fremstammet: "Jeg er så bange for ham!" Tårerne trille ned over hendes kinder. Sebastian kom tilbage og så de to piger. Han gik hen til dem og lagde armene over kors. "Er du bange for mig Kaykay?" spurgte han ondskabsfuldt. Han tog en lok af hendes hår og snoede den om sin finger et par gange. Kayla sad helt stille og turde ikke røre sig. Hun holdt blikket stift rettet mod jorden. "Du kan godt gå nu tøs. Jeg skal nok tage mig af Kayla," sagde Seb hen vent til Kat. Kayla greb Kats hånd og tryglede med sit blik om at Kat ikke måtte forlade hende.

Hun klemte hendes hånd. "Jeg går ingen steder." sagde hun blidt. hun gik hen til ham ig pufede lidt til ham så hun stod med ryggen til Kayla. kattriona pegede på en kniv der stak op bagfra. "Min navn er Kattriona og jeg bestemmer selv hvornår jeg går." hun smilede sødt til ham. "Og jeg er ikke som Kayla. jeg er en død yngling. og lever af frisk menneske blod." hun smilede mindre sødt og mere rovdyrs agtigt. bun begyndte at gå tætter på ham. da han nåde muren kune han ikke komme længere. "Krummer du et hår, bare et hår, skære jeg i dig." hun trak sin kniv og lod den køre på muren. "Er det for stået?" hun blikkede til ham.

Kayla fulgte dem med øjnene. Sebastian nikkede og så endnu mere bange ud end før. Han kantede sig forsigtigt forbi Kat og løb hen til Kayla. Han satte sig på knæ foran hende og så hende dybt ind i øjnene. "Undskyld Kaykay. Jeg ville ikke gøre hverken dig eller din bror noget. Jeg savner dig bare. Vil du ikke komme tilbage til mig?" hviskede han bønfaldende. Kayla mærkede et stik i sit hjerte af savn. Han var en del af hendes gamle liv, og det savnede hun. Men hun var nød til at se sandheden i øjnene, så hun rystede på hovedet og tog Sebs hånd. "Undskyld Seb, men nej. Jeg er yngling nu, og jeg skal være vampyr. Jeg kan ikke have en menneske kæreste," svarede hun med et trist blik. Sebastian nikkede. "Okay, jeg elsker dig Kaykay," sagde han og kyssede hende på panden før han løb af sted....

Hun sprang ud fra det træ hvor hun havde gemt sig, langt nok væk til at Kayla og Kat ikke kunne se hende, men tæt nok på til at kunne høre vært et ord der blev sagt. hun stod i læ blandt et andet træ da hun greb, Sebaastian i kraven, hun kiggede ham i øjnene. "Jeg er lige glad med om du taler sandt eller ej, men viser du nogen sinde dit grimme ansigt her igen, så sværger jeg på at det ikke bliver Kattriona der gør der fortræd, så bliver det mig, og jeg er ikke en engel, når nogen gør mine venner og veninder fortræd!" hun kiggede ind i hans bange øjne, og havde stadig et stram greb i ham.

Kayla hørte Sebastians tøsede skrig og satte, uden at tænke over det, i løb hen mod lyden. Hun så Rose holde ham i kraven og løb hurtigt derhen. "Hvad laver du Rose?" spurgte hun panisk og trak Sebastian over mod sig. Han lagde armene om hende og hulkede. Hun aede ham på ryggen og så på Rosiie. "Han er en nar, men han elsker mig. Han går nu, bare rolig," sagde hun med et smil og så på Rosiie. "Undskyld at jeg råbte ad dig," tilføjede hun. Sebastian strammede grebet om hende. Hun skubbede ham væk og så strengt på ham. "Farvel Seb," sagde hun med klod stemme. Han sukkede, men gik dog.

hun satte kniven i skeden igen og gik hen til pigerne. "Elsker du ham virkelig?" hun så på Kayla med et bildt blik. hun smilede svagt og kigge ned i jorden. "Jeg gik over strejen, undskyld." hun sagde det svagt til Kayla. "Høret du alt hvad vi sagde Rosie?" hun løftede et af øjnbrynene og smilede lidt.