Første dag, første musiktime - Til Jameelah.

Daliah rørte lidt uroligt på sig, imens hun smilede over Jameelahs ord. "Ja, det har de helt sikkert. Nogle forældre er nok kede af at deres børn bliver dræbt af fægtning. Andet ville da være underligt." Hun rankede op i sin taske igen, og så sig lidt omkring i gangen.
"Ja, noget får mig bare til at ville spille videre. Musik er fængslende," sammentyggede hun og grinede. Tankene om hendes strenge mor som havde lært hende at spille på fløjte, hendes tante som havde lært hende at spille violin, og Ophelia som havde lært hende at spille guitar. Det havde været det hyggeligste timer i hendes liv.
"Jeg håber at vi får mange flere hyggelige timer sammen Jamm." Hun bakkede hen af gange, og vinkede til hende. "Vi ses i aften eller i morgen."

Jameelah nikkede. "Uanset om de smed dem ud, da de blev mærkede eller ej, så tror jeg at de vil blive kede af det" mumlede hun med et skævt smil. Sådan håbede og troede hun det var. Ellers havde man da helt klart ikke elsket sine børn højt nok. Hun rystede tankerne ud af sit hovede.
"Præcis" sammentyggede hun og nikkede ivrigt. Hun havde det på præcis samme måde. Når hun først var kommet i gang med at spille, så kunne eller ville hun slet ikke stoppe igen. En af hendes drømme var også at blive musiker, men den drøm var måske ikke så realistisk.
"Det håber jeg vi gør" sagde hun og vendte sig rundt, for at gå til sin næste time. Drejede hovedet og vinkede til hende. "Vi ses"

Daliah bakkede tilbage, og vinkede imens indtil hun ikke længere kunne se Jamm. Alligevel kunne hun ikke dy sig for at råbe farvel: "Ses Jamm!" Hun vendte sig om og pilede ned af gangene. Hvor var det nu at poesi lokalet lå? Med det same fik hun kolde håndflader. Shit, hun viste slet ikke hvor det var. Hun prikkede en femtetrins elev på skulderen, men fortrød det da hun så hans ansigt. Hun smilede så venligt til ham som hun kunne. "Øhm.. Undskyld mig, jeg er ny. Kan du vise mig hvor poesi lokalet ligger?" Han så på hende med et løftet øjenbryn. En af de ynglinge som stod tættest på ham, smilede til hende. "Mit navn er Thomas. Jeg skal også havde poesi, så jeg kan vise dig derhen."
"Mange tak." sagde hun og smilede venligt til ham. Han begyndte at gå, og Daliah fulgte efter ham. En af ynglingene fra hans grubbe spændte ben for hende, men hun hoppede elegant over benet, uden at se sig tilbage. "Jeg er så glad for at I er så venlige og imødekommende her på Nattens Hus."

//Over and out XD//