SHOPPING!! Åbent

hun fandt lidt morfin frem og en ren nål, tjekkede en ekstra gang at det ikke var for stærkt det hun skulle til at give Kat! hun sugede morfinen ind i nålen og greb fast Kat's arm hun kiggede undersøgende på armen. "du er nødt til at slappe af, det gør bare mere ondt hvis du spænder." hun sukkede, strammede grebet, og stak! hun satte et lille plaster over hvor hun havde stukket Kat. "det begynder at virke om 10-15 minutter." hun pakkede nålen og den tomme beholder ind og smed det i skralde spanden.

"Tak mange tak!" hun smilede til Rosie.

efter 15 minutter begyndte morfimen at virke. hun skukkede lettet. det var rat at komme af med smerterne. hun trak vejret ind og pustede ud, hun falt stille og roligt i en drømme løs søvn...

"det var så lidt. hvad har man ellers sin bedste veninde til?" hun grinede lidt, men hun havde ondt af se Kat i den tilstan, det gjore ondt på hende. "det er hvist noget af et held, at mine forældre er læge." hun have det lidt som om der var nogen der skulle til at banke på døren. Men Kat var allerede faldet i søvn...

"hvad er det?" hun for op med et sæt. "AAAAUUUUVVVVVV!" hun støndede da hun rejste sig op for hurtigt. det jo igenem hendes krop. hun vred sig og.....

"Kaaaat! du må ikke bevæge dig der skal stadig gå hmm 14 timer!" hun kiggede strengt på Kat. hun gik hen og hjalp hende op at sidde. "Du må altså være mere forsigtig" hun smilede til Kat, hun var helt bundet ind i gips. "her du skal spise de her piller, jeg fik dem af nogen af vampyrene det hjælper dig med at ordne dine brækkede lemmer"

"Okay*Stønd*" hun peb og tog pillen. "Hvorfor sker det her for mig?!" hun var pisse sur og tvær. hun gad ikke det her pis længere. "Trille kom her." trille var hoppet ned da hun lavede så høje lyde. trille kom dappende stille og roligt over fra hjørnet.

"Tjaah det nytte ikke noget at være sur på mig" hun tog en ny sprøjte frem og stak igen Kat med noget smerte stillende. hun sukkede. "Det betyder ikke at bare fordi dine smerter gør mindre ondt at du skal bevæge dig mere." hun smed nålen ud og så strengt på Kat, holdte man ikke øje med den pige, hoppede hun garanteret rundt nede ved køleskabet, i dette øjeblik.

"HMM!" hun lavede en util freds lyd. og faldt i søvn.

hun satte sig igen op i vinduet og kiggede hun beundrede månen's skær. den virkede større end normalt denne nat, stjernerne på himlen var klare hun kunne finde lille karl og stor Karl. hun kiggede hen på Kat's sovende krop, "klumpe dumpe" hviskede hun og grinte for sig selv, men det var ment på en god måde...

"jeg kan godt høre hvad du siger." hun flyttede på hoedet og smilede. "men jeg ved det godt, har du ellers sovet godt? eller det du nu har sovet..." hun så på Rosie.

"Kat jeg troede du sov, selvfølgelig sover jeg ikke det er midt om natten!" hun pegede ud gennem ruden og fik akkurat nok fart på hånden at hun væltede ned af vindus karmen og landede på gulvet, hun kiggede på Kat og begyndte at rulle rundt på gulvet af grin...

"dit fjols!" hun grinede og lavede hurtigt en grimasse i smerte. "Rosie du må ikke få mig til at grine når jeg er i denne her tilstand det gør skide ondt!" hun stønnede. "Gid det dog bare ville hele! meget hurtigt! men efter jeg jo er en yngling vil der gå et par dage til en uge." hun smilede.

"Ja og hvis du æder hele den bøtte piller vil du være frisk igen i morgen" hun satte sig op på gulvet og nikkede hen mod krukken af pillerne... hun grinte igen hun trykkede sig selv på baghovedet. "Det´her ender så meget med en lille bule. av og et blåt mærke på røven." hun knækkede sammen af grin igen.

"Rosie lad vær!" hun var streng i stemmen for at skjule at det gjorde ondt. "du er sluppet heldigt, og det er ikke første gang jeg har brækket noget." hun trak på skulderne og smilede.

hun kunne ikke stoppe med at grine, det lykkedes hende at komme op at stå hun gnubbede sin ømme bagdel. "Hold nu op Kat det her sku da komisk" hun prøvede ikke at grine, men det blev bare til en prutte lyd der undslap læberne og faldt ned i sengen, og der lød et bump da hun slog hovedet mod muren. hun grinede endnu mere nu. "Bare spis dine piller, og lad os sige tu små buler!2 hun slappede af på sengen, og kiggede op i lofte...

'sikkert' tænkte hun. "Hvor har du enlig alle dine halskæder fra? jeg ved du deler en med mig men hvis er de andre?" hun pøvede og så på Rosie, men den gik ikke. hendes nakke ville bare ikke lystre. så hun lå stille og så op i loftet som Rosie.

smilet foravndt lyn hurtigt da Kat spurgte om halskæderne, skule hun lyve eller fortælle sandheden? "Den har jeg fået af Calla!" hun listede hurtigt den hun havde fået af Malakas af. hun kiggede op i loftet og der gik et sus af dårlig samvittighed i gennem hendes mave, hun sukkede og kiggede på Kat der også kiggede op i loftet.

"Hvad med den sidste?" hun drejede hovedet og så Rosie direkte i øjnene. "er det en jeg kender?" hun smilede og tænkte sig om. "kunne det være Kayla eller Malakas?" hun så med spænde øjne. "jeg bliver ikke sur, med mindre du lyver." hun så på hende med søde og åbne øjne.

hun sukkede. "den er bare fra en ven!" *en rigtig god ven* tænkte hun. hun smilede da hun tænkte på Mal der hang halskæden rundt om hendes hals. hun drejede hovedet og kiggede på Kat, der var ikke et strejf af løgn i hendes øjne ellr stemme, for hun talte sandt, det var bare en ven der havde givet hende den...

"hmff." hun fnyste og vendte sig om. 'den pige har mange hemelighedder som hun ikke deler med mig' tænkte hun. hun nussede trille bag øjerne, så trille spandt højt og klart. lidt efter falt hun i søvn.
drømmen var mærkelig. Rosalie og Malakas var med i den. Hun så dem i skoven ved en sø sammen, de snakkede, men Kattriona kunne ikke høre dem, hun så at Malakas hang en halskæde rundt om halsen på Rosie og sagde: 'Den halskæde betyder at vi er venner fra nu af og til altid, det er ikke bare gode venner, men bedste venner.' hun sumede ind på halskæden, den var stjerne formet, magen til Rosie's.

hun kiggede op i loftet mens hun hørte Kattriona, sove hun kunne høre hun drømte.. Rosiie kiggede stadig op i loftet, da hun hørte en slags mumlen ovre fra Kat's seng. Vågnede Kat nu eller drømte hun videre, hvad mon hun enlig drømte det så ikke ud til at være noget hun brød sig om.

'hvad fanden tænker den tøs på!' kattriona var nået til det pungt hvor hun ikke kunne klare mere hendes beste veninde lage an på hendes kærste.
og med et vr hun i den virkelige verden.

hun hørte Kat vågnede. "Hvad drømte du? det ser ikke ud til at det var noget der gjorde dig glad
+2 hun kiggede nysgerrigt på Kat. Hun satte sig op i sengen, og lænede sig ind mod muren, hun ventede på Kattriona skulle svare hende, hun lagde stille sit hoved mod muren, og sukkede.

"Ikke noget! eller..... Jeg har brug for at du svare mig erligt! tag calla's hals kæde på. og svar mig på de her spørsmål: Er halskæde fra Malakas? og er i bedste venner?" hun drejede hovedet og så med et intrængende blik.

hun kiggede på Kat. "Søde Kat jeg kan slet ikke tage Calla's halskæde af se her" hun gjorde et forsøg, men smykket var som smeltet ind i hende. "Ja" et kort og erligt svar, Kat's blik virkede ikke rigtig på hende som om det skulle tvinge hende til at svare. "Og hvor ved du enlig noget omkring, min halskæde fra Cal og Mal?" hun kiggede nu forvirret på Kat.