Stjerne klar vandrer tur ~Katherine Lee

Xiëzi lyttede igen bare til hendes latter, havde lukkede øjnene i mens, ”nej det er desværre ikke” sagde han og grinte kort ”vi har konstant næsen mellem stjernerne” sagde han og vendte blikket mod hende, han fandt hendes øjne og smilede kort og betragtede dem. Igen lyttede han bare til hendes latter ”det er dejligt at du vil give mig ret i det” sagde han og nikkede ”det vil jeg give dig ret i” sagde han og smilede venligt ”det kan virkelig fortælle hvis noget ikke stemmer helt overens” sagde han og smilede kort, han mærkede hendes blik var fæstnet på ham han smilede kort, han betragtede hende da hun rystede på hovedet ”hvad er der?” spurgte han og smilede kort til hende. Han så ned på sine fødder et kort øjeblik ”ved du godt du har en smuk latter?” spurgte han mens han betragtede sine fødder.

Hun smilede og tænkte lidt på om hun skulle sige det ligeud, eller finde en undskyldning. Men han nåede at give hende et kompliment inden hun fik besluttet sig, og hun smilede stort, "tak," sagde hun, med et smukt stort smil, og besluttede sig for at sige det ligeud, "det gik bare op for mig at du var ret smuk, så jeg" hun tøvede og grinede "ja, det kan du vel regne ud" Hun smilede genert, og fik røde kinder, så hun vendte blikket ned mod jorden og tog en dyb indånding. Hun vendte langsomt blikke op igen mod Xiëzi, for at se hans reaktion.

Xiëzi så på hende og smilede venligt til hende, han kunne se hun overvejede at sige noget, men han fortrød ikke at han havde sagt hendes latter var smuk, for det syntes han oprigtigt. Han nikkede til hende ”det var så lidt” sagde han ”og sandt, din latter er virkelig smuk” sagde han og betragtede hendes smil. Han hørte hvad hun sagde og stivnede et kort sekund inden han vendte blikke mod hende med en mild hovedrysten ”mange.. Tak… Syntes du virkelig at jeg er smuk” sagde han og smilede stort. Han vidste ikke helt hvad han skulle have sagt ellers ”det er ikke noget jeg høre hver dag” sagde han så og hans kinder blev varme igen. Han betragtede hende bare da hun fik røde kinder ”ej hvorfor rødmer du?” spurgte han venligt og lyttede mens hun tog en dyb indånding han smilede til hende da hunvendte blikket mod ham igen.

Hun vendte blikket tilbage til ham og smilede. Hun var glad for at han ikke var en af de drenge der løb skrigende bort, eller lignende. "Ja det syntes jeg virkelig" svarede hun og grinede kort. Hun betragtede ham et kort stykke tid inden hun svarede, "det er bare ren generthed" hun grinede, vendte blikket mod stjernerne og så tilbage på ham, "det er rart at vide du kan lide mit grin" sagde hun og smilede til ham, "det er heller ikke noget jeg høre så tit" hun fnes lidt, og smilede så igen til ham.

Xiëzi mærkede hendes blik og smilede til hende. Han ville ikke løbe, det var ikke i hans natur. Han rystede på hovedet igen, ganske kort og med et smil ”okay må jeg så spørge hvad det er du syntes der er smuk ved mig?” spurgte han og smilede kort. da han hørte hendes svar til hvorfor hun rødmede smilede han så med et lille grin ”der er ingen grund til at blive genert” sagde han og smilede så. ”du har bare et smukt grin og en smuk stemme, så det undrede mig ikke, at jeg ville kunne lide den” sagde han venligt og så på hans hænder der var foldede sammen over hans knæ. Da han vendte blikket tilbage til hende var der et lille skvæt smil ”gør du ikke, det undre mig faktisk” sagde han

Hun smilede til ham. Han var virkelig sød, "din personlighed, jeg ved det lyder underligt når vi ikke har kendt hinanden i så lang tid, men.." hun tøvede, da folk plejede at grine, af det hun skulle til at sige, men hun følte at hun sagtens kunne fortælle ham det. Hun smilede igen, "jeg er utroligt god til at aflæse folk" sagde hun, og kiggede på ham, da hun var bange for at han ville grine, "og så er du bare en flot dreng" fortsatte hun, da hun opdagede han ikke ville grine. Hun grinede kort "ja det ved jeg" svarede hun og smilede. Hun kiggede lidt rundt i gården og så tilbage på Xiëzi. Hun smilede til ham, "nej faktisk ikke, jo det med at have en smuk stemme" svarede hun og løftede øjenbrynene pga. det hun ville sige "men det er kun når jeg har sunget" fortsatte hun og grinede kort.

Xiëzi så på hende og smilede kort over hvad hun sagde, han vidste ikke hvad han skulle sige til det, han mærkede bare varmen i hans kinder og lagde kort en hånd på den ene af hans kinder ”mener du seriøst at jeg har en smuk personlighed?” spurgte han langsomt, selvom ordende ikke ville over hans læber som han ville have, de kom tøvende. Han så på hende og løftede det ene øjenbryn. ”seriøst?” spurgte han og smilede venligt til hende ”det er spændende og ja imponerende” han smilede til hende og ikke en eneste lille latter slap over hans læber. ”Mange tak” sagde han og mærkede igen en varme fra hans kinder han var glad for det ikke kunne se hvis han rødmede, for han ville have rødmet op til flere gange i hendes nærvær. Han smilede og så på Katherine og lagde hoved på skrå da hun så rundt i gården, han ventede nærmest på at hendes blik ville falde på ham igen. Han smilede da hun vendte blikke tilbage på ham. ”nej, jeg syntes du har en smuk stemme, når du griner og når du taler, den er bare smuk” sagde han venligt og blidt.

Hun grinede og lagde hånden på hans skulder "ja det mener jeg, og ja det er jeg" svarede hun med et stort smil "og mange tak" Hun flyttede hånden og lagde den i skødet, stadig med et stort smil. Hun kunne ikke rigtig lade vær' med at kigge på ham nu, han var simpelthen så sød. Hun smilede stort til ham "tak" svarede hun og kiggede ind i hans øjne, så han kunne se at hun var glad for hans komplimenter, "du virkelig sød" fortsatte hun stadig med et stort smil.

Xiëzi så på hende og mærkede hendes hånd på sin skulder ”Det er jeg meget glad for at høre du syntes” sagde han og smilede kort og varmt, han vidste overhovedet ikke hvad han skulle sige. ”så lidt” sagde han lavt med et smil, han mærkede hun flyttede hånden, og fulgte den hele vejen til hendes skød inden hans blik faldt på hendes ansigt, han var virkelig betaget af hendes udseende, han vidste ikke om han kunne tillade sig, ikke at sige hans mening om hendes udseende, men han ville heller ikke lyde forkert på den. ”så lidt” svarede han til hendes tak, han mærkede hendes blik og gengældte det, og så dybt ind i hendes øjne ”jeg er da meget glad for at du syntes jeg er sød” sagde han med et stort og ærligt smil.

Hun smilede stort og grinede kort "du syntes ikke det er underligt?" spurgte hun og smilede. Hun lagde mærke til at han rynkede panden og fortsatte hurtigt sætningen, da hun kunne regne ud at han ikke forstod, "altså jeg mener fordi vi ikke har kendt hinanden så længe" hun smilede og vendte blikket mod hænderne, der stadig lå i skødet på hende, og flettede fingrene sammen som hun ville bede, det var dog ikke grunden, men hun syntes nu bare det var behageligt. Hun vendte hurtigt blikket op mod Xiëzi igen og smilede.

Xiezi så på hende og grinte kort ”måske en lille smule, men det er stadig rart at høre” sagde han venligt og smilede til hende ”men altså du er da også sød” sagde han og smilede venligt til hende. Han knækkede kort nakken inden han hørte hvad hun sagde ”nåh. Nej. Jeg ved godt vi ikke har kendt hindanden så længe men, det er stadig hyggeligt og dejligt at sidde her sammen med dig. Du er hyggelig at være sammen med” sagde han venligt og smilede kort til hende. Han så ud af øjenkrogen at hun flettede hendes fingre sammen, han vendte dog blikket tilbage på hendes ansigt og smilede kort. Jo Han kunne ligeså godt få det sagt som det var ”ved du godt du er utrolig smuk?” spurgte han venligt og smilede til hende, hans smil var skævt.

Hun smilede stort "mange tak!" svarede hun og rødmede lidt. Hun kiggede på ham med et dejligt smil "det er også super hyggeligt at være i dit selskab" svarede hun og kiggede ham i øjnene, stadig med et smil på læben. Hun kiggede lidt ned på hendes foldede hænder, men vendte straks blikket tilbage på Xiëzi da han snakkede. Denne gang rødmede hun så meget at det ikke kunne undgås at blive lagt mærke til, hvilket bare fik hende til at rødme mere. Hun grinede kort "tak" svarede hun med en genert stemme. Hun kiggede igen i hans øjne, med utroligt glade øjne. "Hvad er det du syntes der er smukt ved mig?" spurgte hun, pludseligt nysgerrig.

Xiëzi så på hende og smilede venligt, nikkede ganske kort ”det var da så lidt” sagde han og betragtede hendes rødmen, han smilede varmt til hende ”det er jeg glad for du syntes” sagde han venligt og smilede til hende, han så ind i hendes øjne og gengældte hendes blik, han smilede stadig skævt. Han fulgte hendes blik ned til hendes hænder, men da han mærkede hendes blik vendte han det tilbage til hendes også. Han smilede over hendes rødmen og betragtede hende rødme mere, han sagde ikke noget andet end at smile skævt til hende og betragtede hende forsat. ”Det var så lidt” sagde han og smilede til hende. Han så ind i hendes øjne og smilede til hende og rystede kort på hovedet over hendes spørgsmål ”hvad er der ikke jeg syntes der er smukt ved dig” sagde han blidt og venligt ”men det jeg syntes er smukt ved dig er dine øjne, dine kindben, dine læber, og din næse” sagde han og venligt og ærligt til hende ”dit hår er også smukt” tilføjede han blidt.

Hun smilede blidt, stadig med lidt røde kinder, og kiggede ham i øjnene. Hun kunne mærke at han var ærlig, hvilket gjorde hende utroligt glad. Hun bed sig let i læben og grinede kort "syntes du virkelig?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn, som var en vane for hende at gøre når hun stillede spørgsmål. Hun kiggede i meget kort tid op på stjernerne, og vendte derefter blikket tilbage mod ham, og smilede. "Har du altid boet i Tulsa?" spurgte hun, pludseligt, nysgerrig, igen med ét øjenbryn løftet. Hun kunne rigtig godt lide ham og ville gerne lære mere om ham, så hun besluttede sig for at spørge ind til nogle få ting.

Xiézi så på hende og smilede venligt til hende og betragtede hendes røde kinder, han så ind i hendes øjne kunne egentlig bare stirre sig blind i dem, han vidste ikke hvorfor han var kommet ud med. Det lignede ikke ham at komme med Komplimenter som dem han var kommet med overfor hende ”ja det syntes jeg virkelig” sagde han og smilede ”hvis jeg havde turdet havde jeg nok ladet en finger køre over dit øjenlåg, din kindben, dine læber og din næseryg” sagde han og vendte blikket mod himlen. Han vidste at hvis hun mærkede hans kinder ville hun mærke den ekstreme varme der kom fra dem. Efter noget tid vendte han blikket mod hende igen med et lille skævt smil. Da han hørte hendes spørgsmål ”nej jeg har ikke boet i Tulsa, kun efter jeg blev mærket, har boet hele mit liv i Oklahoma city” sagde han venligt og smilede venligt og smilede, han vidste ikke hvorfor, men han kunne virkelig godt lide hende. Han vidste ikke på hvilken måde endnu, men han ville finde ud af det.

Katy smilede stort, det var dejligt at få komplimenter. Hver gang han snakkede var det som om hun kunne lide ham mere og mere. Hun vendte blikket ned mod hænderne, og smilede stadig, men vendte hurtigt blikket op mod Xiëzi da han svarede på hendes spørgsmål, "virkelig?" spurgte hun "er det et godt sted at bo?" Hun kunne slet ikke lade vær' med at smile i hans nærvær, hun smilede mere end nogensinde. Enhver der kendte hende rigtig godt ville hurtigt kunne se at hun kunne lide ham, så meget som hun smilede. Hun smilede selvfølgelig meget i forevejen, men ikke så meget som nu.

Xiëzi så på hende, og nød synet af hendes store smil. Han vidste ikke hvorfor, og egentlig var han også ligeglad med hvorfor, han vidste bare at han var glad for hendes selskab, han betragtede hende mens hun havde blikket på hendes hænder, han vendte blikket tilbage på hendes ansigt og nikkede over hendes spørgsmål ”ja jeg er født i Oklahoma city og som sagt boet der hele mit liv, eller indtil jeg blev mærket” sagde han ”det er et okay sted, eller det var, indtil bande krigende begyndte at blusse op” sagde han kort ”jeg ville foretrække at lade mine børn vokse op på landet, lære dem football så de ikke ender som jeg gjorde” sagde han lavt og sukkede kort. Han følte sig virkelig tilpas i hendes selskab, han vidste ikke hvorfor men han vidste bare at han ikke ville have at det holdte op.

Katy smilede stort "ja, det lyder som en god idè" hun grinede kort, mens hun havde vendt blikket mod stjernerne. Hun vendte blikket tilbage mod Xiëzi og smilede "der er så dejligt ude på landet, det er meget nemmere at se stjernerne fordi der ikke er lys fra byerne" hun kiggede ham i øjnene, stadig med et smil på læben. Hver gang hun kiggede i hans øjne var det som hun så den smukkeste sjæl. Det gjorde hende ikke mindre tiltrukket af ham, tværtimod, det gjorde hende mere tiltrukket af ham. Hun grinede over sig selv og vendte blikket op mod stjernerne igen, selvom hun allermest havde lyst til at blive ved med at kigge på ham.

Xiëzi så på hende og nikkede ”ja, det er en god idé, jeg syntes det er en af de bedste idéer jeg har haft” sagde han og betragtede hende bare og smilede, han vendte blikket mod hans hænder og smilede lidt. Kort efter vendte blikket mod hende og nikkede ”der er vidunderligt ude på landet, og jeg ville virkelig ønske jeg kunne flytte derud” sagde han og smilede ”stjernerne er klart tudeligere derude, ligesom planeterne” sagde han så og betragtede stadig hendes øjne, han vidste ikke hvorfor, men han syntes han så noget der lignede noget af det smukkeste han nogensinde havde set. Han var blevet tiltrukket af hende, meget endda, noget han måske nok havde været fra starten af, men havde forsøgt at undertrykt det, men egentlig havde han ikke lyst til det mere, han vidste ikke om han ville tude række ud efter hendes hånd, han valgte at lade være og betragtede sine hænder der fandt hans lommer, så han ikke gjorde noget han sikkert ville fortryde, eller få hende til at syntes mindre om ham.

Hun smilede stort og vendte hele kroppen mod ham, og foldede sine ben, så hun sad i skrædderstilling og kiggede på ham. "Jeg ville helt klart også gerne flytte derud" svarede hun, og kiggede på hans hænder da de fandt hans lommer. Hun kiggede hurtigt op på hans ansigt igen, og smilede skævt. "Planeterne er også vildt flotte, men hvis jeg skal være ærlig kan jeg bedst lide stjernerne" hun grinede kort, "nok fordi at de minder mig om diamanter, jeg elsker diamanter" Hun smilede stort og i hans øjne igen. Denne gang holdt hun blikket fast ved hans øjne og blev ved med at smile.

Xiëzi så på hende og smilede lidt, da hun vendte kroppen mod ham, han så da hun foldede hendes ben. Han vendte hurtigt blikket mod hendes ansigt igen og smilede kort ”det lyder dejligt, at du egentlig har samme interesse hvad angår det” sagde han så og smilede til hende, han valgte at tage hænderne op af hans lommer igen og lagde dem i sit skød og betragtede hende ”tja planeterne ligner stjernerne medmindre man har en stjernekikkert” sagde han så og smilede lidt til hende ”stjernerne er himlens diamanter så det kan jo være det der er grunden” sagde han venligt og smilede til hende ”men dine øjne minder også om diamanter” sagde han venligt forsøgte at undgå hendes blik denne gang.

Hun smilede til ham og grinede kort, "ja det er dejligt," svarede hun og kiggede kort på hans hænder. "jeg syntes bare der er et eller andet eventyrligt over at bo på landet, men det lyder også lidt skræmmende" tilføjede hun og grinede kort igen. Hun kiggede op på stjernerne mens han snakkede. Men da han gav et kompliment om hendes øjne, røg de tilbage mod ham. Hun rødmede og smilede genert, hun prøvede at lade være med at vise det ved hurtigt at dreje hovedet og kiggede lidt rundt i gården. Hun vendte blikket tilbage da hun var holdt med at rødme. "Tak" svarede hun og smilede stort.

Xiëzi smilede og så til hende inden han nikkede ”ja det er egentlig dejligt” sagde han og nikkede til hende og smilede kort over dem. Han kunne virkelig godt lide hende, men ville ikke sige det, eller han vidste ikke hvordan han skille sige det, hun var den første pige, han virkelig følte sig tiltrukket af. ”Jeg ville virkelig ønske jeg var vokset op ude på landet, hvordan lyder det skræmmende at bo ude på landet?” spurgte han venligt og smilede til hende et venligt og skævt. Han havde stadig ikke valgt at vende blikket tilbage til hende, han vidste ikke om han kunne få sig selv til det, hans mærkede den enorme varme der kom fra hans kinder, han ville helt sikkert have rødmet hvis han kunne, og lige nu var han glad for at han ikke kunne. Da han vendte blikket tilbage på hende, for at svare hende, smilede han kort, men der var følelse af det ”det var så lidt” sagde han langsomt med et smil.

Hun grinede kort, og rystede på hovedet. Hun kiggede op på ham og smilede, "det ved jeg ikke" svarede hun tøvende, "jeg tror bare jeg har set for mange gyser, hvis du forstår" hun grinede kort. Katy kiggede lidt ned på sine foldede hænder, og smilede. Hun følte sig virkelig tilpas i hans selskab, og virkelig tiltrukket af ham. Men hun vidste ikke om det var noget hun turde sige eller om hun overhovedet skulle sige det, hvilket gjorde hende en smule forvirret over sig selv. Hun kiggede op på Xiëzi og smilede. Hun skulle til at sige noget men tøvede og grinte i stedet. Hun fik øjenkontakt med ham, og følte sig lidt mere tiltrukket af ham end i forevejen.

Xiëzi lyttede til hendes latter, smilede over den og vendte blikket mod hende. Han smilede og nikkede så ”jeg tror jeg forstår dig” sagde han venligt og smilede venligt og varmt til hende. Han lukkede kort øjnene og lukkede hænderne inden han åbnede dem igen, han var glad i hendes selskab, roligt, han følte at han ville gøre alt for hende, snak en klump over det, den eneste anden han ville gøre alt for var hans søster, men han var sikker på dette her var anderledes, han var virkelig tiltrukket af hende, sådan for alvor. Han åbnede munden overvejede hvad han skulle sige, lukkede den så igen, han kunne lige forestille sig hvor dumt det så ud, men han vidste ikke hvordan han skulle få det sagt. Igen åbnede han munden efter noget overvejelse inden han fik sin stemme til at lystre ”jeg.. tror.. At jeg virkelig er tiltrukket af dig” sagde han ”du er ekstremt sød, smuk” sagde han, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, men nu havde han sagt det, ikke direkte, men han havde hentydet til at han egentlig godt kunne lide hende.