Stjerne klar vandrer tur ~Katherine Lee

T: 05:20
S: gårdspladsen
V: skjerne klart men køligt i vejret
O: nogle få yndlinge
P: hans skole uniform, Sort jakkesæt med 5. trins mærke over brystet.

Xiëzi gik over gårdspladsen med hænderne begravet i lommerne, han gik i sine egne tanker, et lille suk slap over hans læber, han vendte blikket mod himlen i et kort sekund og stoppede op, og begyndte kort at bede på Kinesisk, hans hænder havde helt automatisk lagt sig i stilling, da han var færdig satte han sig ned. Han var ikke klar til gå tilbage til sovesalen, han betragtede gårdspladsen og lukkede øjnene. I nogle minutter sad han sådan og da han åbnede øjnene og lagde sig ned, han begyndte at se efter stjerne tegn og han sukkede og tænkte tilbage på den sidste tid han havde som menneske. På hvordan hans hverdag var strukturret

P: skoleuniform

Katy gik rundt omkring i gårdspladsen, hun anede ikke hvad hun skulle lave, så hun havde bare besluttet sig for at gå en lille tur. Hun kiggede op på den smukke stjerneklare himmel. Da hun kiggede ned igen fik hun øje på en dreng der sad og betragtede himlen. Hun smilede for sig selv og gik hen til drengen. "Hej" sagde hun stille, og smilede til drengen der sad på jorden, han så ud til at være af kinesisk afstamning, og var egentlig en ret flot dreng. "Må jeg sidde her?" spurgte hun, stadig med et smil på læben.

Xiëzi så på pigen der var kommet hen til ham, da hun spurgte om hun måtte sætte sig så han overrasket på hende, ”Ja selvfølgelig må du det” der var kinesisk at spore i hans accent. Xiëzi så på hende og nikkede som hilsen til hende ”hey” sagde han og klappede ved siden af sig og så op mod himlen igen, han læste stjerne himlen og kunne ikke lade være med at sende blik mod hende en gang i mellem. ”du havde ikke behøvet at spørge om du måtte sætte dig, det er et frit land” sagde han og smilede han knyttede næverne bag nakken og hans knoer knækkede det var ikke noget han selv lage mærke til, men det skete ofte når han knækkede knoerne. Han så på hende igen og smilede til hende ”Xiëzi Löng Xïn, mig en ære at møde dig” sagde han og smilede lidt.

Katy grinede "ja, men jeg ville bare være lidt høflig" svarede hun med et skønt smil. Hun satte sig ved siden af drengen og kiggede op på stjernerne i et stykke tid. Da han igen snakkede smilede hun til ham. "Katherine Lee, kald mig Katy" svarede hun. "Mig en ære også at møde dig" Hun grinede og kiggede på ham. "Nå, hvad laver du så herude på denne tid?" spurgte hun med et nysgerrig ansigtsudtryk men kunne næsten ikke holde et lille grin tilbage.

Xiëzi så på hende og smilede ”det er også godt at være høflig” sagde han og smilede et skævt smil til hende, han så da hun satte sig ved siden af ham, han betragtede hende kort og vendte blikket mod stjernerne og smilede så. ”Det skal jeg huske at kalde dig Katy” sagde han og grinte kort over sig selv ”hvad jeg laver her ude, tja, jeg gad ikke helt at smutte op på sovesalen endnu, der er god tid inden solen står op og jeg kan godt lide at se på stjernerne” sagde han så bare og smilede kort til hende ”det er smukt, og der er en historie over universet som der kan tydes i Stjernerne hvis man kan se ordenligt efter” smilede han og vendte blikket mod hende.

Katy smilede "kan du det?" spurgte hun nysgerrig. Hun sad og betragtede i et kort stykke tid og vendte derefter øjnene mod de smukke stjerner. "De er virkelig smukke" sagde hun. "Jeg elsker stjerner, det føles som at være i en helt anden verden, der er smuk og ikke har noget dårligt over sig" Katy grinede kort og kiggede Xiëzi igen.

Xiëzi smilede til hende og nikkede ”ja det kan jeg da” sagde han kort og grinte ”til en hvis grad” smilede han og vendte blikket mod stjernerne ”hvis du kigger mod syd, kan du se en lang række af stjerner, Det er floden af døde, fra de græske mytologi” sagde han og betragtede hende med et skævt smil ”og lige ved siden af den til højre har vi hvalen fra den kristne tro, den der åd Jonas da han nægtede at følge Guds bud” han vendte blikket og over hvalen har vi stjerne tegnene som i kende4r fra jeres stjerne tegn, dyre cirklen tyren, væderen og fisken” sagde han så bare.

Katy fulgte hans blik mens han fortalte. Hun beundrede virkelig de ting han vidste. "wauw" svarede hun, "du ved da meget om stjernerne, det er utroligt at der kan være så meget historie bag dem" hun vendte hovedet op mod stjernerne og beundrede dem lidt, inden hun igen kiggede på ham og smilede stort af forundring. "Hvor har du fået den viden fra?" spurgte hun, stadig forundret og stjernernes skønhed og historien bag dem. Pludselig syntes hun at der kom en lille kold vind og hun fik et kuldegys, hun rystede på hovedet og smilede igen. Hun tog sine ben til sig og lagde armene om for at holde varmen lidt til at den kolde brise ville gå væk.

Xiëzi kunne fornemme hun virkelig lyttede til ham, og han smilede mens han fortalte. Han lyttede til hende og vendte blikket mod hende og smilede venligt ”Jeg vil ikke sige jeg ved meget, eller jeg ved en del, men ikke meget, jeg kan stjernebilleder, formationer og så historierne” Han nikkede ”der er meget arbejde bag stjernerne og mange spændende historier. Da han fulgte hendes blik tilbage op på stjerne himlen smilede han, han betragtede hende, da han fornemmede hendes blik på sig igen ”Jeg gik på en privat skole, og så Uni” sagde han med et smil ”jeg havde et overfyldt skema, men det var hyggeligt, og dejligt” sagde han og betragtede hende, da han fornemmede at hun fik kuldegysninger betragtede han hende, han kunne ikke selv, mærke det, mest af alt fordi han tilbragte det meste af sin tid udenfor og på den måde var han begyndt at kunne holde til vejret når det sådan skiftede, i små temperatuer af gangen. Han betragtede hende da hun lagde armene om sig selv ”fryser du?” spurgte han og betragtede hende.

Katy smilede "Ja lidt" svarede hun, og ventede på at den kolde brise ville gå væk så hun kunne slappe af i kroppen igen. "For mig så er du altså meget klog på stjernerne" sagde hun og grinede kort. Hun var vildt interesseret i alt det han vidste og var virkelig fascineret. Hun sad og betragtede ham i et godt stykke tid så hun endte med at falde i staver. Efter lidt tid tog hun sig selv i det, rystede på hovedet og grinede kort. "Men jeg ved selvfølgelig heller ikke specielt meget omkring dem, jeg nyder bare deres skønhed" tilføjede hun og grinede lidt igen.

Xiëzi betragtede hende og nikkede ”det er måske fordi jeg altid har holdt mig udendørs, at det ikke føltes koldt” sagde han lavt og smilede da hun sagde han var meget klog på stjernerne ”jeg havde bare mange fag på Universitetet” sagde han og smilede ”og fulgte med i Astrologi, og historie” tilføjede han langsomt og betragtede hende. Han kunne fornemme hun faldt i staver, men sagde ikke noget, han vendte blikket tilbage mod stjernerne, han ventede på at hun kom til sig selv igen, han vendte blikket da han hørte hendes grin ”som sagt jeg fulgte med og kædede det sammen, der er mange historier, og sagaer der oppe. Men i almindelighed er stjernerne meget smukke” sagde han og grinte kort.

Katy smilede og kiggede igen på ham, mens hun lyttede. Hun grinede "ja," hun bed sig i læben "det er de ihvertfald" svarede hun, smilede og kiggede op på stjernerne igen. "Hvor gammel er du?" spurgte hun for at holde samtalen i gang, og smilede til ham. Hun kiggede lidt omkring i gården og betragte det natur der var, og kiggede igen med smilende øjne på Xiëzi, mens han svarede.

Xiëzi så på hende og lyttede til hendes latter, han betragtede hende og klukkede inden han nikkede ”det er bare fantastisk når man har en helt fuld diamant himmel, og sidder og nyder den” sagde han lavt og smilede kort og så på hende da hun spurgte til hans alder ”jeg er 18, hvorfor da?” spurgte han og smilede til hende, Han fulgte hendes blik og kunne ikke lade være med et smile og egentlig betragte hendes udseende, han vidste ikke helt hvad han skulle snakke med hende om ”hvor gammel er du?” spurgte han og smilede venligt til hende.

Katy smilede over at han havde kaldt stjernerne for diamanter, det kunne hun godt lide, nok fordi hun både elskede stjerner og diamanter. Hun kiggede på ham "ikke rigtig for noget, bare nysgerrighed" svarede hun og grinede lidt. Hun kunne mærke at han betragtede hende, så hun kiggede på ham og smilede. Hun kiggede igen op på de smukke stjerner i et stykke tid og kiggede igen på Xiëzi da han spurgte hende. "Jeg blev 18 for nogen dage siden" svarede hun med et skønt smil.

Xiëzi så på hende og betragtede hende endnu mere, han betragtede hendes smil, han vendte blikket mod stjerne igen ”bare en skam at de alle sammen minder om hinanden her fra, da der findes mange slags stjerne, rødkæmpe, blå kæmpe, rød super kæmpe, bare for at nævne nogle få.. Men hernede er de bare smukke, som diamanter i en diamant mine, Den sorte baggrund med de hvide funklende stjerner, det er det samme i den mørke mine med de farverige og smukke diamanter” sagde han og betragtede kort himlen, han lukkede sine øjne og lagde sig tilbage i græsset og åbnede dem så igen og stirrede efter stjernebilleder. ”så du er altså også 18” sagde han og smilede da han vendte blikket mod hende igen. Han kunne ikke lade være, stjernerne gjorde et eller andet ved ham.

Katy grinede "ja, virkelig virkelig smukke diamanter, det er utroligt at noget så smukt eksistere" svarede hun og smilede. Hun betragtede ham mens han lagde sig ned. Hun besluttede sig for også at ligge sig ned. Hun kiggede på ham og grinede "ja, det er jeg" svarede hun. Hun betragtede ham et stykke tid og kiggede derefter op på stjernerne. Hun havde godt nok lige mødt Xiëzi men hun følte sig virkelig ekstremt tryg i hans selskab, hvilket fik hende til ikke at kunne andet end at smile.

Xiëzi lyttede til hendes latter og nikkede ”ja det er utroligt, at der kan eksistere noget så flot, og alligevel, er der mange der sammen ligner andres udseende med stjernerne” sagde han og så ud af øjenkrogen at hun også lagde sig ned. ”det kan jeg så regne ud” sagde han og smilede til hende et hvidt og skævt smil, han rystede kort på hovedet over sig selv, hurtigt kom han op på benene og stirrede et bestemt sted hen op på himlen han rystede så på hovedet og sukkede, da det han så efter ikke havde været der alligevel, alligevel havde han opdaget Pegasus.

Katy blev forvirret da han pludselig rejste sig op og rystede på hovedet. Hun blev lidt bange for at hun havde gjort noget forkert, men skubbede hurtigt tanken væk igen. "Hvad sker der?" spurgte hun med en stille stemme og satte sig halvt op igen. Hun kiggede på Xiëzi med et spørgende blik. Hun lagde mærke til at han bare stod og kiggede på himlen, som om han havde fundet noget, men det gjorde hende ikke mindre forvirret.

Xiëzi så på hende da han ikke havde fået det ud af det han havde troet ”jeg troede jeg så neget der ikke burde have været der, men det var der ikke” sagde han og satte ned igen han lagde hænderne i græsset og sukkede, ”men jeg fandt Pegasus i stedet” sagde han og smilede kort med et lille blik på hende ”det var derfor, jeg ville være sikker på at det ikke var der eller at det var, for der skal intet være der nemlig” sagde han og smilede blidt til hende. Han lagde sig ned igen og lagde hænderne bag sin nakke og sukkede ”det ville have været godt hvis jeg havde fundet et nyt himmel legeme” sagde han og smilede kort.

Katy kiggede forstående på ham, da han havde forklaret tingene. Hun smilede og lagde sig ned igen. "Hmm, øv," svarede hun og grinede lidt, "det kunne ellers være fedt hvis du havde fundet noget nyt" fortsatte hun. Hun kiggede på ham lidt, og derefter på stjernene. Hun blev lidt nysgerrig, efter at have tænkt lidt over det han havde sagt, "hvor på himlen er pegasus så?" spurgte hun og kiggede på ham.

Xiëzi så på hende og smilede ”sådan er livet en gang i mellem” sagde han og sukkede ”jeg føler mig som en nørd” sagde han kort og sukkede over sig selv, over at han følte sig som en nørd, han var ikke en nørd, som sådan, han følte sig bare som en nørd. ”det ville have været fedt ja” sagde han og smilede og smilede så og så på hende, han vendte blikket mod stjernerne igen da hun gjorde det ”du ved jeg fortalte dig hvor hvalen er ikke?” spurgte han ”den ligger lidt til vest for den, ved siden af fiskene” sagde han og pegede op på Pegasus.

Katy smilede og kiggede på ham, "det er ok at være en nørd til nogen ting" svarede hun stille, stadig med et smil på læben. Hun fulgte hans blik, og kiggede derhen hvor han pegede. Hun fik øje på det hun mente var pegasus, hun havde set et billede af det før, så hun var ret sikker på at det var det rigtige hun kiggede efter. "wauw" sagde hun og kiggede igen på Xiëzi, med et lille smil.

Xiëzi så på hende og smilede kort ”jeg ved det er okay, og jeg kan også godt lide det, det er bare, det er ikke alle der er lige vilde med at man har en kapacitet der er bedre end så mange andre” sagde han langsomt og smilede kort til hende. ”men altså stjernerne rykker sig jo efter årstiderne eller de rykker sig ikke, men vi bevæger os i forhold til dem, og derfor er stjernekort ikke helt præcise” smilede han og vendte blikket mod hende da han mærkede hendes blik på sig. ”noget af det jeg elsker allermest ved dem er at man siger der er en stjerne til hvert enkelte menneske, men der er langt flere stjerner end der er mennesker” sagde han så.

Hun smilede "hey det der vidste jeg" svarede hun og grinede "altså det med at vi bevæger os, så at stjernerne ikke er ens hele året" Hun smilede til Xiëzi, og følte sig lidt stolt over at hun faktisk vidste den ene lille ting. Hun tænkte lidt over det med menneskerne, "måske er det fordi at man skal tælle de mennesker med som har levet og ville komme til at leve" sagde hun, mens hun tænkte lidt over hendes teori. Så rystede hun på hovedet og smilede til ham igen.

Xiëzi så på hende og smilede kort og grinte af hende ”det godt at du er med” sagde han og smilede til hende, han rejste sig op igen, rettede på sit tøj og så ned på hende med et smil ”jeg ved ikke om man skal tælle med, for der bliver ved med at komme nye stjerner, og stjerner dør” sagde han så på hende ”men man kan ikke lave om på at stjernerne er noget af det smukkeste syn vi kan se her på jorden” sagde han og smilede til hende ”vil du med hen og finde en bænk?” spurgte han så og smilede lidt.