En stjerne aften (åbent emne)

S: Ved østmuren
T: efter sidste time
V: Klart vejr så der er stjerne himmel
O: ingen

Mira lå på jorden og kikkede på stjerner. Det var dejligt at få lov til at ligge lidt på jorden. Hun prøvede at genkende så mange stjernebilleder som muligt. Hun kom til at tænke på sit gamle liv. Da hun havde kikket stjerner sammen med hendes bedsteveninde. Hun kom nærmest ind i en anden verden da hun var så fordybet af sine tanker at hun ikke hørte at der kom en.

Katherine gik rundt i gården. Da hun nåede hen mod østmuren, så hun en pige der lå i jorden og kiggede op mod himlen. "Hej!" Råbte hun. Pigen svarede ikke, så hun gik tættere på. "Hallo..?" sagde hun, mens hun gik tættere på. "Er du ok?"

Mira blev hevet ud af sin transetilstand. Mira vendte sit hoved over mod stemmen. Det var en anden ynglig. "Hej, ja jeg er okey, jeg lå bare og kikkede op på stjerne. Undskyld jeg ikke svarede jeg var bare inde i mine egne tanker, det er jeg ofte " Hun smilede til hende. Det var sødt af hende at bekymre sig om hende.

Katherine smilede og sagde "Det er helt i orden, jeg kender det alt for godt."
Hun satte sig ned ved siden af pigen. "Må jeg spørge om hvad du hedder?" Spurgte hun.

- Er det i orden jeg også svarer?

Tøj: Brune stramme fløjls bukser, en mørkeblå stor sweatshirt (med 3. trins mærket på brystet) og et par mørkegrønne gummistøvler. Håret er flettet i en franskfletning.

Silke havde lige trukket i sine gummistøvler. Hun havde haft spansk i sidste time, og var godt forvirret af sproget. Hun trængte til at fordærve alle tanker om skole, lektier og andre små bekymringer.
Hun skubbede døren til gården op og traskede langsomt udenfor. Seen knirkede under hende mens hun gik, men hun tog sig ikke af kulden. Hun mærkede faktisk ikke til den, som hun plejede før hun blev mærket.

Hun hørte to forskellige pigestemmer, og spilede nysgerrigt øjnene op. Det kunne være der var andre ynglinge der havde lyst til at slappe af udenfor. Snart fik hun svaret. En pige lå på jorden, mens en anden stod ved siden af. Hun traskede højlydt nærmere, og da de var inde for hørevide, sagde hun: "Hej." Hun smilede varmt til dem, og mærkede straks en sær ro omkring østmuren, men samtidig var der noget mystisk over stedet. Hun tog et skridt tættere på de to ynglinge. "Jeg hedder Silke. Silke de la Cour."

Hun kiggede op mod stemmen. "Hej" sagde hun "Jeg hedder katherine" Sagde hun og rakte hånden frem. "Det mig en glæde at hilse på dig" Hun kiggede tilbage på den anden yngling. "Og hvad var det du hed?" spurgte hende igen og smilede.

Silke smilede venligt. Katherine.. hun mindes ikke at have set hende før, men Silke var trods alt også ret ny i Nattens Hus. "I lige måde, Katherine" sagde hun og nikkede høfligt. Hun skulle lige til at gribe fat i pigens hånd, men hun trak den hurtigt til sig igen. Som yngling hilste man jo helt anderledes. Silke smilede en anelse urolig, inden hun sikkert tog fat omkring Katherines overarm. "Hej," sagde hun og smilede varmt. Det føltes stadig underligt, at skulle sige 'hej' på den her måde. Hun vendte sig om mod den anden pige, og gjorde sig klar til endnu en hilsen.

"Hej jeg hedder Mira." Hun rakte hånden op, så hun kunne hilse på Silke. Det var underligt at sidde udenfor. Men koldt var det ikke. Det var også dejligt, at side og snakke med nogen. De var begge rigtig søde. Det var anderledes fra dengang hun havde været på sin gamle skole.

Hun gav Mira hånden. "Hvor lang tid har i to så været her" Spurgte hun nysgerrigt.
De var rigtig søde og hun kunne rigtig godt tænke sig at lære mere om dem. De virkede som nogle meget interessante ynglinge.

"Jeg har været her i nogle måneder, tro jeg nok. " Mira var lidt usikker om det, men hun var sikker på det kun havde været nogle få månder hun havde været her.

Hun rynkede panden lidt. "hvordan er det at være her sådan generalt?" spurgte hun. "Jeg har ikke været her så længe og tænkte lidt om i ville fortælle lidt mere om det her sted?" Hun kiggede spørgende på dem og håbede inderligt på at de ville hjælpe hende med at finde tilrette.

"Tja det kan være lidt sværdt at finde sig til rette, men jeg synes selv jeg fandt mig hurtigt til rette. Jeg havde det svært det første stykke tid, men fordi jeg har fået nogle hode venner, har jeg fundet mig til rette og har det gejligt og er glad for at være her. Hverdagene kender du allerede lidt til men sådan er det jo, det kan være svært i starten men man vender sig hurtigt til det."

"Dejligt!" Sagde hun med et smil. "hvad interessere jer så??" spurgte hun, nysgerrig efter at lære dem godt at kende. Hun håbede på at de to piger ville være to rigtig gode veninder.

"Jeg kan godt lide at synge, danse, læse og tegne. Hvad med jer?" Hun var lidt nysgerig efter hvad de godt kunne lide, at lave i deres fritid. Måske havde de, de samme interressar.

Katy grinede, hun havde et virkelig dejligt grin "Jeg kan faktisk lide det samme" sagde hun og smilede stort. "Jeg elsker specielt meget at danse" sagde hun.

"Sejt nok, jeg føler mig altid fri når jeg danser." Hun havde danset næsten hele sit liv, så hun havde godt styr på at danse og bevæge sin krop. Det var som om hun var i en anden verden, og ikke havde nogle problemer.

"ja?" sagde hun. "det jo også verdens dejligste følelse man får når man danser " sagde hun og smilede til Mira. "hvor lang tid har du danset?" spurgte hun Mira.

"Siden jeg var 4 år gammel, min mor bestemte at jeg skulle gå til dans."

Katy smilede. "Ok, er det så godt eller dårligt?" spurgte hun med et lille grin over læben.

"Nu er jeg glad nok for det, men dengang synes jeg bare det var noget lort, at hun skulle bestemme over mit liv." Hun smilede ved tanken, det havde været mange år siden.

Katy lavede et lille grin, "ja ok det er forståeligt nok, jo ældre man bliver jo mere forstående er man jo overfor ting" sagde hun, blinkede og grinte lidt efter.