Long time ago -kattriona

Hun gik ud fra sit værelse, og hen på Kats hvor hun satte sig på sengen og ventede. Hun sad helt opslugt af sine egne tanker. Det havde været fantastisk sammen med Marc. Hun havde løjet en hel del, men det havde været nødvendigt. Nu kunne hun i det mindste fortælle ham sandheden næsten gang de skulle ses. Hun ventede i spænding på at Kat kom og fortalte hvordan hendes date var gået.
Hun kunne ikke klare at sidde på værelset og vente, så hun gik ned i opholdsstuen, og fandt et glas vand, som hun tog med hen i en sofa, hvor hun zappede lidt rundt mellem kanalerne på tv'et.

Da Kattriona var kommet indefor, slog hun på den første ting der var i vejen. "Hvorfor skal det her også ske for mig!?" Kattriona var rasende. Inde i opholdsstuen så hun Kayla sidde ved tv'et, men uden at Kayla opdagede det, listede Kattriona ned af trapperne og ned under jorden. "Det her er så uretfærdigt!" Kattriona så sig i spejlet. Den pige hun så med halvmånen var... var ikke hende, men det var hende alligevel. "Hvis jeg ikke var blevet mærket var jeg ikke her idag..." hun sukkede og faldt sammen på hendes knæ. "Undskyld, Nyx." Kattriona mærkede noget komme ind ad døren, og hun kiggede op. Et lille smil fandt vejen til hendes læber da Trille kom spankulerene hen mod hende. Trille så på hende med et: Ej-det-mener-du-ikke blik. Kattriona smilede og rakte hånden ud mod Trille.

Hun sad længe og ventede på Kat. Hun begyndte at gå frem og tilbage, og blev sådan set ret bekymret, men tilsidst gik det op for hende at Kat nok ar taget med Daniel hjem. "Ellers ville hun da være kommet, ikke?" hviskede hun for sig selv, og gik op på sit værelse, for at finde sin mobil. Der var kommet en sms fra Marc. Hun smilede da hun læste den. Der stod at han savnede hende, glædede sig til at se hende igen, og at han ikke håbede hun var sur. Hun skrev hurtigt at hun ikke var sur, og at hun ville ringe næst aften.
Hun gjorde sig senge klar, og satte sig med sin guitar, og spillede. Hun lagde sig dog hurtigt til at sove, og drømte om Marc.

Hun rejste sig op. Solen ville gå ned om en times tid, så hun kunne lige nå at få trænet en lille smule inden hun skulle i seng. Kattrionas trænings tøj lå på gulvet, hun tog fat i det og lugtede til det. "Wow! Jeg skal huske at vaske det når jeg har brugt det og ikke lade det ligge og flyde. Nå det var så den plan..." hun tog kjolen af og trak i noget nat tøj. Og det varede ikke længe før hun faldt i søvn og sov uden at drømme noget.

//Næste morgen... :-)

Kayla vågnede, og sprang ud af sengen, og løb ned på kats værelse, uden at gøre sig den ulejlighed at trække i noget tøj eller noget. Hun bankede på og gik så ind. Til sin store lettelse, lå Kat og sov. Kayla ruskede hende. "Vågn op!" råbte hun, og ruskede hende igen, og satte sig så i sengen. "Hvordan gik det i går?"

Kattriona kunne mærke et eller anden ruske i hende. "Jah... jah.. Jeg er vågen, men kan jeg ikke godt sove lidt længere... solen er stadig oppe." Sagde hun træt, Kattriona gabte og vendte sig om på den anden side. og det varede ikke lang tid før der kom så snorke lyde fra hende mund, og selv Trille var i protest. Den store kat sad og skulede til Kayla, mens halen slog mod dynen.

Hun skulede hen mod katten og Kat. "Jeg kommer tilbage om en halv time," sagde hun og gik op til sig selv igen. Hun gik i bad, og tog en tank top, et par mørkebukser på, og sorte vans. Så satte hun håret op i en hestehale, lagde en svag make-up og pakkede guitaren ned i dens kasse. Så ringede hun til Marc. "Hey smukke!" sagde han da han tog den. "Hej!" sagde hun med smil i stemmen. "Hvad så?" spurgte han. Hun kunne hører at han håbede hun ville spørge om de skulle hænge ud. "Jeg ringede bare før at sige tak for i går," svarede hun. Hun kunne næsten hører ham sukke. "Selv tak. Har du lyst til at hænge ud igen i dag?" spurgte han så. Hun bed sig i læben, det var fristende. "Jeg kan ikke. Jeg har en del lektier jeg skal have indhentet," svarede hun så med et suk. Han sukkede også. "Okay, vi ses bare," sagde han og lagde på.
Hun gik ned til Kat igen. "Kom så!" råbte hun med et smil.

"Jeg hader mandage..." mumlede hun mens hun stod op og vaskede sig inde på bade værelset. "Skolen begynder og weekenden slutter... jeg kan ikke lide mandage..." hun tog sin skole uniform på og tjekkede sin mobil. 3 ubesvarede opkald og 6 nye beskeder. "Wow... Jeg er glad for at jeg ikke bed ham." hun klukkede for sig selv. "JEG KOMMER NU KAYLA!" råbte hun og pakkede sin taske med det hun skulle bruge. Hun tjekkede beskederne og ringede til Daniel. "Det er Daniel." Kattriona lukkede døren op og kiggede på Trille som stod og så vigtig ud. "Hey, Dani, Det er Kat. Jeg ville høre hvad det var du ville, hov og en ting mere, please lad være med at ringe til mig om dagen... Det er de tidspunkter jeg sover." hun lukkede døren efter trille go gik ud på gangen. "Joh, altså jeg ville høre om du kunne være sammen i morgen aften?" han lød tøvende. "Daniel, Natten for mig er dagen for dig. Klokken 20 begynder skole tiden for mig og 03:00 slutter dagen for mig. Det kan kun være i weekenderne." hun smilede lidt trist, da hun kunne høre at daniel sukked. "Nå okay." han skulle lige til at lægge på da hun sagde. "I morgen har vi besøgs dag... så hvis du vil er skolen åben, hvor og hvis du kommer kan du så ikke tage Marc med til Kayla." Daniel sagde at han nok skulle komme med ham. Daniel lagde på og Kattriona nåde lige på til Kayla. "Du er godt klar over at man ikke sådan kan komme brasende ind på mit værelse ik'?" hun smilede til Kayla og gav hende et kram.

Hun krammede Kat. "Gudinde, det er jo mandag!" sagde hun. "Pis, jeg lære aldrig at lave lektier i god tid!" Hun grinede. Pyt med det, læreren var van til at hun ikke havde lavet lektier. "Skal vi gå?" spurgte hun. "Ej, okay, vent lige lidt! Vi mødes i kantinen." Hun styrede op på sit værelse. Hun skiftede til en langærmet trøje, og tog en lidt pænere make-up på. Hun var helt rundt på gulvet, og havde glemt det var mandag. Hun var sikker på at det kun var søndag, men når hun tænkte efter gav det meget mere mening at det var mandag. Hun smed sine bøger i tasken.
Hun gik over i kantinen og fandt noget morgenmad. Hun satte sig ved et bord, og ventede. "Fortæl mig om i går," sagde hun til Kat.

"Det kunne være gået værre." hun smilede hemmelighedsfuldt til Kayla og begyndte at spise. "Du er vist lidt rundt på gulvet, altså mere end du plejer... Hvad har Marc gjort ved dig?" sagde hun i et drillende toneleje. Hendes morgen mad bestod af vin, samt noget frugt. ikke hvad hun plejede at spise, men hun var ikke rigtig sulten den aften. Aften i går var stadig en stor mundfuld... selv dagen efter. Hun så på Kayla og vidste at hun drev hende til vandvid.

Hun skulede. "Ud med sproget!" kommanderede hun, dog med et drillende glimt i øjnene. Hun kunne ikke skjule det fnis der undslap hende. "Han gjorde ingenting, udover at acceptere mig som jeg er. Jeg fortalte ham at jeg er yngling," smilede hun og sukkede drømmende. Hendes tanker kørte om Marc, og hvad der var sket mens de sagde farvel. Han havde været så afvisende overfor vampyrerne, men da hun fortalte ham at hun var en af dem, havde han bare kysset hende. Han var helt igennem fantastisk. En lille stemme indeni hende fortalt dog at det ville gå galt. Hun valgte bevidst at ignorere den.

"Tja... jeg havde det fint og... jeg tror han accepterede mig som død... og så kommer han her hen i morgen sammen med Marc." hun nikkede som om det var det mest naturligt i verden, hun glædede sig til at se hendes andsigt nå hun forstod hvad det var hun havde sagt. "Ellers snakkede vi bare... hov og så var jeg så tæt på at bide ham i stumper og stykker, men der skete ikke noget, ud over at jeg kom til at bide mig selv virkelig hårdt i læben.... mindre godt." hun grinede. Det havde været en underlig nat...

Hun grinede da hun hørte hvordan kats nat havde været. "Lyder som en blandet oplevelse!" sagde hun så med et smil. Hun havde forstået at Marc kom, sammen med Daniel, og hun glædede sig da også. Men hun var også skræmt fra vid og sans, tænk hvis han ikke kunne lide det, eller blev bange eller noget? Hun bed sig i læben og tænkte, mens hun spiste. "Vi må hellere komme til time," sagde hun og rejste sig. Hun gik op med sin tallerken og gik så hen og krammede Kat. "Vi ses senere," smilede hun, greb sin guitar og taske og gik ud i natten.
I stedet for at sætte kursen mod klasselokalet, gik hun ud til sit ynglings træ, satte sig ned og sukkede. Hun så op mod himlen, og sagde meget tyst: "Ryan, er det dumt eller er det okay, det jeg gør med Marc?" Hun regnede ikke med svar, og blev derfor meget overrasket over at en velkendt stemme pludselig lød i hendes sind. "Han virker som en god fyr, værdig til min søster, bare du passer på dig selv." Hun så sig om for at se om han virkelig var der, men det var han selvfølgelig ikke. Hun sukkede og græd. "Jeg er så forvirret og ked af det. Hvor er du?" hulkede hun. "Tættere på end du tror, Kaykay," lød svaret.

"Okay ses." Kattriona krammede hende tilbage og spiste færdig. Hun tøffede hen og stille tallerkenen og flasken på plads, snuppede sin taske og gik mod første time, nemlig musik. "Jeg skal altså prøve at have spillet sangen igennem og have en eller anden tekst til den... Men hvordan fanden skal den tekst lyde!?" sagde hun opgivende. Hendes telefon ringede, "Hvem ringer til mig? så vidt jeg ved skulle mennesker sove nu..." hun tog den. Det var en som hun ikke havde hørt fra i lang tid. "Hvad vil du?" Mumlede Kattriona. "Ikke for noget men burde du ikke ligge at sove nu!" hun opgav og lyttede. "Hvornår og hvor?" Kattriona fandt et stykke papir og krassede sted og tidspunkt ned. "Okay. ses." Kattriona kastede mobilen i tasken og gik hen til Musik.

Hun opgav at snakke mere med Ryan, efter hun havde spurgte om tre spørgsmål, uden at få svarene. Det var trist og hun følte sig virkelig ensom. Det eneste hun havde at glæde sig over var at hun vidste han holdt øje med hende. Hun sukkede, tørrede sine øjne, og begyndte at spille lidt musik.
Da hendes anden time skulle til at starte løb hun op i spansk lokalet, hvor hun skulle have timen. Hun satte sig tungt ned og fandt sine bøger. hun var overraskende god til faget, men hendes karakterer var raslet ned i de seneste par måneder, efter Ryans død. Hun havde så heller ikke rigtig været til timerne, måske en god grund til de dårlige karakterer. Hun slæbte sig gennem dagen med stor besvær, og glædede sig bare til musiktimen.

Kattriona spillede sange for læren. Den var god, men lidt for poppet, i følge læren, men han accepterede den og gav hende nogle gode råd til den. Hun satte sig ned og begyndte at rode hele sin hjerne igen for idéer... men nej, igen kom til hende. Klokken ringede og hun skulle have vampyr og samfund.
Alle timerne snøvlede sig af sted, på nær den sidste time, fægtning. Alle eleverne skulle stille sig op efter højde, så Kattriona skulle stå bagerst, men sikke et held for det. Hun skulle træne med læren, han fik rettet hendes holdning og hendes stilling fuldstændig. Alle hendes bevægelser blev mere yndefulde og mere præcise.

Musiktimen kom endelig, og Kayla gjorde sig klar. Hun spillede til den sang som der var nogle som sang til, en spillede trommer, og så var der også en del andre instrumenter med. Timen sluttede, men Kayla blev lidt i lokalet, og spillede sin nye sang. Læreren blev for at høre hende. "Du er god," sagde læreren. "Tak," svarede Kayla med et stort smil. "Du er fra Italien, ikke?" spurgte læreren. Kayla nikkede. "De er meget musikalske dernede. Har du overvejet en flytning? Du ville have store muligheder," sagde læreren og gik ud af lokalet. Kayla sad længe og så efter hende. Flytte til Italien. En ny start. Det ville jo være perfekt, men hun kunne ikke forlade sine nye venner her, eller Marc, kunne hun?
Hun gik over i kantinen og tog et glas vand, og satte sig ved et bord. Hun bed sig i læben mens tankerne kørte rundt i hendes hoved.

Efter timen smuttede hun hurtigt i bad og snuppede sit tøj og sin taske og satte kursen mos Spisesalen. Hun snuppede en masse frugt og en flaske med vin. Falkeblikket kiggede efter Kayla, og hun fik skam også øje på hende, men Kayla sad og koncentrerede sig, men om hvad? hun listede si der hen og satte sig over for hende. "Nå hvad tænker du på Ud med sproget." hun løftede begge øjenbryn og begyndte at spise sin frugt, og drikke af flasken.

Hun blev brat revet ud af sine tanker. Normalt ville hun have fortalt Kat hvad der skete, lige med det sammen, men denne gang, sagde hun ikke noget. Hun rystede blot på hovedet, smed et smil på læberne og sagde: "Marc." Hun ville ikke fortælle Kat om hvad læreren havde sagt. Ikke endnu i hvert fald. Kayla skulle først selv finde ud af hvordan hun havde det med det. Hun var dog ved at være nogenlunde sikker i sin beslutning. Hun blev igen opslugt af sine egne tanker og lukkede derfor øjnene.

Hun spidsede munden også på hende. "Hvis du har det dårligt og føler dig svækket, så siger du det til mig ik'? For det er tydelige symptomer på det." hun pegede på mærket i hendes pande. Men hun var ikke sikker i sin sag. "Hvis det er Marc der har gjort et eller andet dårligt ved dig, skal han få med mig at bestille." hun slog den ene knytnæve mod sin flade hånd. Men Kattriona lukkede aret da Kayla lukkede øjnene. Hun spiste mens hun ventede på at Kaya åbnede øjnene igen.

"Det er ikke Marc, eller døden der er noget med," svarede hun stadig uden at åbne øjnene. "Jeg går op på mit værelse, du kan finde mig der." Hun rejste sig, tog sit vand glas og stillede stadig fuldt op på plads. Så gik hun ud i natten og op på sit værelse.
"Jeg har jo taget valget. Hvorfor tvivler jeg så, så meget?" hviskede hun. Hun tog et langt. varmt bad for at få styr på sig selv, men det hjalp ikke. Hun håbede Kat kom op til hende, for hun havde brug for veninden, men samtidig var det nok bedst hvis hun ikke gjorde, så hun ikke skulle se Kayla sådan her.

Kattriona kunne ikke rigtig finde hoved og hale i noget overhovedet. "Men du sagde lige før... arr glem det..." Kattriona så på sin mobil. "Han sover sku nok nu..." hun puttede den tilbage i lommen og så på sedlen fra tideliger. "om en lille times tid." hun sukkede og gik hen og snuppede et æble. 'sikke sund jeg er blevet efter igår.' hun grinede for sig selv og smuttede ind i opholdsstuen og snuppede et glas. "Nå jeg tror jeg skal have vasket alt mit sports tøj... det skal jo gøres... Men jeg tror lige jeg smutter fobi Kaylas værelse først." hun hoppede lydløst op ad trappen og ind på Kaylas værelse. Snuppede hurtigt hendes mobil, fandt Marc's nr. og kodede det in på hendes egen telefon. hun lod som om hun ikke havde været der inde og bankede på. "Kayla?" Kattriona lod oprigtigt bekymret.

"Kom bare ind Kat!" råbte hun tilbage med grødet stemme. Hun satte sig op i sengen, og lagde armene om knæene. Da Kat var kommet ind og havde sat sig på sengen, så Kayla alvorligt på hende. "Først og fremmest skal du vide, at du betyder rigtig meget for mig. Du har virkelig været fantastisk," sagde hun og smilede svagt, men oprigtigt. I dag efter musiktimen, spillede jeg min nye sang, og læreren kunne godt lide den. Hun sagde også til mig at jeg ville kunne nå langt, rent musikalsk, i Italien. Også sagde hun at jeg måske skulle overveje en overflytning." Tårerne vældede op i Kaylas øjne. "Jeg har virkelig overvejet at blive forflyttet, og jeg har truffet en virkelig svær beslutning." Hun blev sværere og sværere at forstå, efterhånden som gråden tog over. Men hun fik sagt, tydeligt: "Jeg vil flytte til Italien."

"Okay, det er sq da fedt at du kan nå langt med den i Italien." Hun smilede og lyttede, men jo mere Kayla fortalte, forsvandt hendes smil langsomt. "Hey, vendt, stop, Sagde hun du skulle flytte til Italien?!" Kattriona tog sig til hovedet. "Søde skat!" Kattriona spakede sine sko af og satte sig hen ved siden af hende, og lagde en trøstende arm om hende. Og da de sidste ord hang i luften, blev Kattriona tavs. 'hvordan kunne hun flytte fra Natens hus, hvordan kunne hun bare efter lade hende... Og hvad så med Marc...' Kattriona lænede sig til bage og trak benene op til sig og svang armene om dem. "Det kan du ikke." Mumlede Kattriona. "Det kan du ikke..." hun skubbede sig ned mod fodenden og hoppede ned fra sengen. "Ikke for at bestemme over dig, men..." hun stod tavs på gulvet. "Det kan og må du ikke." Kattriona vendte sig om, så Kayla ikke kunne se hendes ansigt. Flere tåre hobede dig op i øjenkrogen. "Det tillader jeg ikke." sagde hun fast og kiggede på Kayla. "Glæd dig til i morgen. Så håber jeg du om bestemmer dig." Hendes stemme var grødet og hendes øjne var røde, og hævet. Hun hun sukkede og satte sig op ad døren.

Hun sagde ikke noget, men rejste sig og lagde en arm om Kat. "Så søde, det skal nok gå," sagde hun blidt og krammede Kat. Det skar hende i hjertet at se veninden sådan her. Det kunne næsten få Kayla til at ombestemme sig med hensyn til sin beslutning. "Jeg har bestemt mig, men jeg ser på det igen i morgen," sagde hun og sukkede. Hun lod sig glide ned af væggen og sad også op ad døren. "Det har ikke noget med dig at gøre, det ved du også godt, men jeg tor jeg har brug for at komme lidt væk, prøve noget andet og få en ny chance. Hvis det er i Italien jeg kan få det, så er det dét jeg må gøre," hviskede hun grådkvalt, og begyndte at hulke. Det ville blive forfærdeligt at skulle starte op igen, men hun havde brug for det, det var hun sikker på. Men var det nok at få en ny chance, hvis det betød hun skulle sige farvel til sine venner og veninder?