Every time we meeting ~Kattriona

Påklædning: skole uniform.

Kattriona sukkede, det havde været en lang dag, skolen havde snøvlet sig af sted og der var ingen hun gad og snakke med.
Efter at hun havde gået et lille stykke tid opfangede hun færden af en velkendt person. 'og her er du så også' tænkte hun for sig selv og smilede roligt.
I et okay tempo gik hun lydløst hen ad gangen og fik øje på xiëzi. Hun besluttede sig hurtigt for at liste hen til ham og forskrække ham en smule. Lidt sjov skulle der også være plads til, selv på en kedelig aften.
Da hun var et eller to skridt fra hm smilede hun roligt og begyndte at tale. "burde man ikke være over at spise?" hendes spydige stemme afslørrede at hun drillede ham. "længe siden Xiëzi" hun grinede svag og gik op på siden af ham.

Hun surmulede kort da han ikke blev forskrækket. 'keg duer ikke til at være stille... Ikke her.' tænkter hun kort og skubbede tanken væk igen.
Hun gengælte hans skæve smil, hold kæft hvor var det længe siden hun havde set ham, hvor havde han været?
Hun blev ræver ud af sine tanker da han spurgte hende hvadhan havde lavet i mellem tiden. "tja... Jeg har været på skolen, så er jeg begyndt til skydning i den lokale klub nede i byen, så har jeg været i praktikhos en militærenhed, som godt ville have mig...øm... Så har jeg været til flere koncerter.. Så har jeg redet, hm, tror det var det... Men jeg har sikkert glemt et eller andet." hun smilede skævt og stak hænderne i lommen. Hun mærkede hans blik på hende og smilede svagt. Havde hun noget siddende? Var der noget som der ikke burde være?
Hun kunne mærke, at hun begyndte at rødme en smule, ikke det helt store tomat farvede, men bare en under tone i hendes kinder. "hvad eller hvem kigger du på?" spurgte hun drillende og så dirkte på han med et skævt smil.

Hun grinede svagt. ”Jeg havde måske håbet at du blev en smule forskrækket.” hun så på ham da han smilede til hende.
Det kunne godt være at hun havde haft travlt med alt muligt, men der var noget som hun ikke var helt så stolt af. En sort skygge gled over hendes øjne da han sagde det var spændende. ”jah, det var det vel.” mumlede hun og så ned i jorden med et koldt blik. Hun var ikke stolt af det hun havde gjort… det var bare et uheld. Det var ikke hendes mening.
Han rev hende ud af tankerne og hendes triste humør da han begyndte at fortælle om hvad han havde lavet. Hun nikkede og smilede roligt da han snakkede om sin familie. ”Unge talenter? Wow, hun må være meget dygtig.” Hun så undrende på ham da hans smil falmede, der måtte ligge et eller andet under. I stedet for at, stikke til det smilede hun bare og så på ham.
Hun rødmede en smule mere da han kommenterede det. ”Seriøst… har du savnet at jeg rødmer?” hun rystede på hovedet og stillede sig foran ham. ”Men jeg har faktisk også savnet dit selskab.” hun betragtede ham og kløede sig på armen.

Da han tog fadt i hendes hage så hun på ham. ”Der skete et mindre uheld.” sukkede hun og trak sin hage til sig. ”Det gjorde du ikke,” sagde hun mildt og smilede svagt. ”Det var bare noget som jeg gjorde… eller han var selv uden om det, men jah, der sket noget mindre godt.” hun sukkede.
”Musikalsk… Hm, cool, hvilke instrumenter spiller hun? Og hvor gammel er hun enlig? og du kan jo sagtens gøre. Det er bare at tage chancen, og du skylder mig en tur.” sagde hun drillende og prikkede til ham. Det kunne godt være at det var lang tid siden at de havde snakket sammen, men det med at han lovede at han ville lære hende det.. eller vise hende det, havde hun sq ikke glemt. ”jeg forstår dig… sådan har jeg det lidt med sollys… jeg savner at se solen og tage sol… men gudinden valgte noget andet for mig…” hun smilede roligt og så smilet om hans læber.
Hun grinede sødt og stillede sig ved siden ad ham op ad væggen. ”Du har savnet min rødmen.. tak tror jeg.” hun grinede stille og lænede sig op ad ham. ”Hm, glad for at jeg stødte på dig.” sagde hun roligt kradsede i en plet på hendes bukser.

”Nej det jeg gjorde skulle jeg ikke have gjort.” hun sukkede og så på ham med kolde øjne. ”jeg skulle jeg skulle have styret mig, og taget mig sammen.” hun lukkede øjnene og sukkede svagt hvor efter hun åbnede dem igen. ”Men seriøst, knægten fortjente det…”
Hun lyttede til ham. ”Wow… og jeg kan knap nok spille.” hun grinede og lagde hovedet på skrå. ”Tja, nu hvor jeg selv kunne huske det, ville jeg jo bare lige på pege det, men hvorfor vil du ikke tage chancen? Er det ikke lidt underligt?” hun smilede roligt og grinede ad ham da han puffede til hende. Hun nikkede svagt og så ned.
Hun rødmede kraftigt da han gav hende et kompliment. ”Stop… jeg rødmer…” så ned og grinede en smule. ”Men tank. Det er jeg glad for.” en lille tanke tog form i hendes hoved da han ville lægge armen om hende. ”Hm, gad vide.” sagde hun og flyttede sig lidt så hans arm ikke blev mast helt vildt. ”Hm, bedre.” sagde hun roligt og lænede sig op ad ham igen.
Da han så ned på hendes hånd, smilede hun svagt. ”Hva’ noget spændende?” spurgte hun drillende og så op på ham, igen. ”og tja, jeg var sq nok sødt på dig et andet sted ellers.” hun så op på ham og kom i tanke om at hun ikke havde spist og at solen snart stod op. ”Hm, vil du ikke med over og have noget mad, jeg ved godt du har spist, men jeg har ikke spist og solen står snart op.” hun ventede på en reaktion fra ham.

Hun lyttede roligt til ham og sukkede svagt, skulle hun fortælle det der skete inde i militæret? Og det han gjorde mod hende? Hun så på de blide øjne. Hvordan kunne han se på hende med dem?
”nej, men jeg reagerede for voldsomt… men det han gjorde… jah… øm… okay nu får du en længere historie.” hun sukkede opgivende. ”Kan vi ikke snakke om det, når jeg har fået noget at spise og når vi er et lidt mere privat sted? Det er bare ikke noget jeg vil dele med alle da det er ret meget i mod det vi må…” hun kiggede nervøst omkring, bange for at nogen stod og så på dem, og lyttede.
”tja, der er jo nogen der bare er gode, men held og lykke til hende.” sagde hun venligt og smilede en lille smule.
Hun nikkede til hans snak om parkour. ”Du behøver jo ikke tage hele vejen til Oklahoma, når du jo udøver parkour, er det jo i gaden, og desuden kan du træne inde i Tulsa.” hun så på ham med et blidt blik, men kunne nu godt forstå at han ikke ville tage chancen hvis han kom til skade og derved ødelagde muligheden for at gennemgå forvandlingen.
Et lille fnis undslap hendes læber. Hun kunne ikke finde rundt i sig selv når hun var sammen med ham, normalt ville hun have taget det køligt og sagt tak, men sammen med Xiëzi, var hun helt tøset og sådan.
”er du sikker på at et bare var en bevægelse du fulgte?” spurgte hun drillende og blinkede en gang til ham.
Hun smilede svagt og nikkede. Det var godt at det var nu de mødtes, hun havde savnet ham, meget… måske lidt for meget…
Et lille smil dannedes om hendes læber da han gerne ville over og have noget at spise… eller hente noget mad til hende. Hans arm om hende, det føltes godt, rigtig godt.

Hun smilede roligt til ham og grinede svagt. ”Nå? hvad var det så du fulgte? Du må da vide hvad du kiggede efter.” et lille grin forlod hendes læber og hun puffede blidt til ham.
Hun nikkede til ham. ”Hvis jeg ikke snart får noget at spise… tja, du vil ikke vide hvad der sker.” sagde hun drillende og puffede til ham med hendes hofte.
Hun kunne lide at han havde sin arm om hende. For en gang skyld følte hun sig tryg. En rar følelse hun havde savnet. Hun begyndte roligt at gå over i mod spise salen. Hun var sammen med Xiëzi, og havde det fedt. Hun kunne ikke ønske sig mere lige nu.

Kattriona åbnede døren over til spisesalen. Hun havde ikke brokkes sig over at han havde armen om hende og der for havde hun vel stadig armen om hende. Et lille smil dannedes om hendes læber da nogen af hendes veninder kiggede lidt underligt på hende. ”Hm, hvad skal jeg vælge?” mumlede hun for sig selv da hun var kommet op og så al maden. Hun snuppede en bakke og begyndte at snuppe nogle ting. En flaske med blodvin og et glas, en skål med noget ris sovs og mørbrad. ”nøj! Nam!” hun snuppede en dessert med budding og en ske. ”Sådan. Skal vi gå uden for?” spurgte hun og så op på Xiëzi og smilede roligt til ham.

Hun grinede ad ham og svarede: ”Jah, jeg er ret sikker på at jeg vil vide det.” sagde hun drillende og så at han smil. Det passede rigtigt godt til ham at smile. Hun rødmede svagt da hun tog sig selv i at betragte ham.
Hun grinede venligt og kunne ikke lade være med at smile til ham. ”Tja, nu er jeg allerede et monster og hvis jeg så bliver sulten… oh… jeg tør slet ikke tænke på det.” sagde hun i et drillende toneleje.

”Jah, de kigger og lad dem glo. Jeg er pænt lige glad.” hun smilede op til ham. ”Men er nu glad for at det er dig jeg er sammen med.” hun blinkede til ham. Efter at hun havde valgt maden og han havde svaret på hendes spørgsmål smilede hun til ham. ”Super, vi kan sætte og ude ved det bord.” hun pegede på et rundt bord der stod uden for. Roligt gik hun ud mod bordet og åbnede døren med hendes frie hånd, så hun balancerede bakken med mad i den anden.
Hun stillede maden på bordet og kiggede op. Himmelen var stadig mørk, men hun kunne fornemme at der ca. var en time til at solen stod op. ”Hm, jeg skal spise hurtigt…” mumlede hun og fjernede blidt hans hånd fra hendes talje så hun kunne sætte sig ned på bænken. Hun satte sig roligt og begyndte at spise.
Hun lyttede rundt og prøvede at opfange lugten af ynglinge eller vampyrer men der var ingen. ”Okay, nu er vi lidt mere afsides, okay.” hun sukkede og pillede ved en snor på hendes vest.
”Tja, øm… hvor fanden skal jeg begynde?!” hun hældte noget af blod vinen op og drak et glas. ”Da jeg var i militærpraktik, kom jeg selvfølelig om aften og jeg fortalte at jeg var fra NH og de accepterede det. øm, så skulle jeg jo ind på et af værelserne og kom ind og fik en seng i underkøjerne længst væk fra vinduet. Pigerne snakkede roligt med mig og vidste ikke jeg var fra NH. Da vi så skulle ud om morgen… kom en af drengene og hev mig med ud af sengen. Han så mig uden min dækcreme og… først så han bare uforstående på mig og grinede ad mig, han kaldte mig en vandskabning og hev mig uden for i mens solen var på…” hun kunne mærke at det pressede på bag hendes øjne og en trykken for hendes bryst var begyndt. ”Jeg brændte… han grinede bare ad mig.” hun snøftede svagt og prøvede at holde det tilbage, men nogen af dem var trængt igennem. ”jeg flygtede indenfor og hvæsede ad ham, han gik sin vej og råbte på alle de andre. Slev pigerne kom for at håne mig…” hun trak benene op til sig og fortsatte. ”Øm, jah, jeg tog mig roligt sammen og stod så bare og så på dem alle sammen, men stille og roligt blev jeg mere og mere vred over at de hånede mig, så jeg reagerede på den måde at jeg løb ud og tog fadt i ham, og…” hun lukkede øjnene og sukkede svagt. ”Jeg var bare så rasende… jeg gjorde bare det at jeg trak ham indenfor og drak lidt ad ham… okay måske lidt mere end lidt, han var pænt døsig da jeg var færdig.” hun så op på Xiëzi og med et blik fuldt af smerte og anger.. Hun ville slet ikke have gjort det, men det tog bare over… hun havde set sig blind og havde glemt alle deres regler. Det havde slet ikke været hendes mening at gøre det.

Hun grinede kort ad ham. ”Det skal forstås på den måde at jeg er glad for at jeg er sammen med dig, som i at jeg har savnet dig…” sagde hun glad og rystede kort på hovedet.

”tja, hvis jeg ikke spiser… jeg kommer ikke til skade… ikke helt.” hun grinede svagt og fortsatte i, et drillende tone leje. ”God tid til at solen står op? Der er en time til helvede begynder… og der sover jeg godt.” hun smilede roligt og spiste lidt mere.

Da han rakte ud efter hendes hånd, tog hun hans og kiggede ned. Hun kunne bare ikke fatte at hun havde gjort det. ”Tja, jeg fik lov til at være sammen med nat patruljerne så jeg ikke behøvede at brænde op.” hun smilede svagt og snøftede en smule. Et lille smil fandt vejen frem til hendes læber da han rørte ved hendes kind. Roligt så hun op på ham og grinede. ”Sidder du ikke lidt dårligt?” Kattriona rettede sig op og smilede venligt til ham. Hun slap hans hånd og rykkede sig lidt så hun kunne spise resten af sin mad. Efter kort tid var hun færdig med at spise og sukkede. ”Det var lækkert.” hun slog sig på maven og smilede til ham. ”Har du enlig smagt blodvin?” hun lænede sig ind til Xiëzi og havde et glas blodvin i hånden.

”Jeg skal ikke have mere Xiëzi, jeg er helt mæt.” hun grinede skævt og rystede på hovedet.
Da han nævnte at han ikke havde smagt det, nikkede hun stille. Xiëzi var jo også kun en 3. trins mærket yngling.. ikke en 5. eller 6. trins mærket, som hende selv. ”Hvis du ikke har smagt det, skal du nu, sammen med mig. Kom.” hun tømte sit glas og stillede det på bakken. ”Hvis jeg er heldig har jeg ikke nogen makker i nat, så du kan låne sengen ved siden af hvis du har lyst.” Kattriona smilede skævt og så på ham med et lille glimt i øjet. ”Jeg skal nok lade være med at grine for meget, når du spytter det hele ud igen.” Hun lænede sig helt ind til ham, så hun næsten kunne smage hans ånde. ”Men hvis du kan lide det, burde du smage den ægte vare.” hun lod en finger løbe op ad hans hals og fjernede sig igen inden han kunne nå at gøre noget. ”Så kom din syv sover inden jeg falder i søvn.” Kattriona løb hen mod indgang og vente sig om mod Xiëzi. ”Hvis du vil med selvfølelig?” Hun kom i tanke om at han slet ikke havde haft en chance for at lade ham tale.

//undskyld tiden.. jeg er virkelig ked af at du har måtte vente så længe, jeg har bare slet ikke haft tid :/ undskyld

Xiëzi stirrede på hende, med et hævet øjenbryn og et skævt smil da hun sagde hun var mæt. "su er godt klar over at jeg slet ikke spiser ret meget, det er også en af grundene til at jeg ikke udøver så meget pakour mere, det er mit energi niveau ikke højt nok til mere." mumlede han kort. Hans overaskede udtryk da hun sagde han skulle smage blodvin sammen med hende, "tror du ikke det er bedre at vente til jeg natur ligt får trangen til det.?" Spurgte han langsomt stadig med det overaskede blik. langsomt løftede han et øjenbryn i et mistænkligt blik, "Så du vil have jeg skal gå med dig op på dit værelse.?" han smilede og rystede kort på hovedet med et smil. Han indåndede hendes ånde og lukkede øjnene "jeg tror meget hellere jeg vil vente med at smage noget der er i nærheden af blod, indtil jeg er klar kat." hans stemme var næppe en hørlig hvisken mens han betragtede hendes øjne. Han stivnede under hendes berøring af hans hals, et kort smil mens han muskler spændte da han ikke havde forventet det. "du burde ikke kalde mig en syvsover, kat," hviskede han og rejste sig da hun var begyndt at løbe, "Jeg kan da sagtens gå med," smilede han og gik mod hende.

// er intet at gøre ved vente tiden, så du behøver ikke at undskylde over det, tiden og lysten skal jo også være med, så jeg har ikke noget at klage over, så det er som sagt okay, og hvis du skulle bede om tilgivelse, for at lade mig vente så er du tilgivet, for der er ikke noget at tilgive //

”Ikke spise ret meget mere? Hvad er der galt? Du kan tro nej hvis du prøver at sulte dig selv, så stopfodre jeg dig med et eller andet.” Sagde Kattriona alvorligt, dog med et skjult glimt i øjet. ”Ej, men hvorfor spiser du ikke? Du elsker da at dyrke parkour..” Mumlede hun og prøvede at finde hoved og hale i hans underlige snak…
”nej, vi kan lige så godt se hvordan du reagere på blod nu.” Grinede hun. ”Men tja, hvis ikke du vil skal du ikke.” da han snakkede om at gå ned på hendes værelse, slog hun sig for panden. ”Nej jeg spørger og om du vil med ud og lege på vejen.. Selvfølelig spørger jeg om du vil med ned på mit værelse din papand.”
Hun mærkede godt han spændte i hele kroppen da hun rørte ved hans hals. Det var en lidt sjov måde at reagere på, eller… den var jo normal, men alligevel var den lidt uventet. Kattriona tænkte ikke længere over det og kom i tanke om at han faktisk havde sagt, at han ikke ville smage blod før han var klar til det. I et drillende toneleje grinede hun: ”Argh, du da lidt kedelig. Ej Fair nok, det er jo dig der skal smage det.”
”Jeg kalder dig syvsover fordi jeg kan, Xiëzi.” Mumlede hun og rystede på hovedet. Han var en sød knægt… hun skulle passe på det ikke gik galt.. hendes ”monster” kunne desværre godt finde på at tage over hvis ikke hun var opmærksom nok på at holde den nede.
Da hun fik bekræftet at han gerne ville med, lavede hun et lille glædes hop og tog fadt i hans hånd, for at trække ham indenfor og i den rigtige retning i mod hendes værelse.

//Springer lige i tiden så det bliver nemmere ^^ //

--- de røde ynglinges sovesal---

”Um, her over og ned af trappen, så er vi der.” Sagde hun med en glad stemme. Under hele turen havde hun holdt Xiëzi hånd, med mindre han havde gjort sig fri af hende.
Da hun kom til sin dør smilede hun glædeligt og skubbede den op. Et stilfuldt værelse trådte frem. Det som var standarten for 5 trins ynglinge var luksus for 3 trins. 2 store senge var placeret opad hver sin væg, to skriveborde og en reol. Skrivebordende var sort med røde udskæringer i, så de passede til deres ynglinge, to stole var også stillet frem. Kattriona var en bogorm, det kunne ses på reolen. Hver hylde var proppet til renden med alverdens bøger, engelske, tyske, franske og spanske bøger, inklusiv hendes lærebøger. Et lille køleskab stod også gemt godt væk over ved døren ud mod badeværelset. ”Godt, her bor jeg så helt alene.” Sagde hun venligt og slog ud med hånden mod hendes værelse.

Hun bed sig stille i læben da han svarede på spørgsmålene omkring hans spise vaner. ”Men din krop har stadig brug for det.. forvandlingen.. den din krop helst skal overleve, ellers ender du som mig.” Hun pegede på hans mærke og grinede svagt. det var godt han ikke havde planer om at sulte sig selv, ellers var det først gået galt..
”Tal for dig selv din blinde øgle, jeg kan se bedre i mørke end i lys.” Hun grinede og rystede på hovedet. ”du kan gøre det lige inden sol opgang inde i byen, der er mulighed for det.. men jeg forstår godt du ikke vil.. du må ikke komme til skade..” Hun så ned og rødmede svagt.
Et uskyldigt smil dannede sig om hendes læber og hun så på ham med blide øjne. ”Jeg aner virkelig ikke hvad du taler om.” og der faldt masken af og Kattriona brød ud i latter. ”Undskyld, men lidt.” Hun blinkede drillende. Det var nu sjovt at være sammen med Xiëzi. Hvordan kunne det egentlig være de slet ikke havde mødt hinanden på skolen? fordi så stor var den da heller ikke…
”Det må jeg hellere lave om på, så nu du advaret.” drillede hun og smilede stort. Nu kunne hun få lov til at lave lidt sjov med ham.. eller bare prøve at få ham til at slippe hans hæmninger.

Hun grinede mildt da han så hendes værelse. ”Nu er jeg også en del længere oppe end dig, ik?” Drillede hun og hev ham med ind. Hun slap hans hånd og lukkede døren bag sig. ”Jøsses.. endelig kan jeg skifte.” Mumlede hun og smed hendes vest på sengen. ”um.. jah, her bruger jeg så ca. 99 % af tiden.” Hun grinede drillende og åbnede køleskabet. Glasflasker larmede og hun fandt en flaske blodvin frem. ”Ville du smage lidt, eller ville du hellere springe over?” Kattriona så på ham med et kækt og udfordrende smil. Hun ville se om han ret faktisk ville drikke det, eller smage på det… måske kunne han lide det?
Hun stillede flasken på skrivebordet og fandt to små glas og stillede dem ved siden af. ”Uh jeg er tilbage om lidt.” Hurtigt smuttede hun ud på badeværelset og lukkede døren efter hende.
Hun åbnede for vandet og lod det kolde vand løbe et øjeblik inden hun lod sine hænder blive våde. Med våde og kolde hænder kølede hun sit ansigt ned. Kulden hjalp lidt og beroligede hendes indre ”monster”.
Kort efter kom hun ud igen og smed sig på hendes seng. ”God… glæder mig til at sove.” mumlede hun og satte sig op og betragtede Xiëzi.