stjerne klar nat (Kayla)

"Jo klart." Kattriona gik hen mod Musiklokalet. hun fandt en classisk guitar og smilede. "Manner det her bliver sjovt." Kattriona lod finrerne glide hen over strengene og spille lille peter ederkop. "Hvor for lyder det så mærkeligt?!" Kattriona trak på skulderne og smilede. hun gik ned af gangen og begyndte at synge. hun sang stille. "Nu skal det ud." Kattriona smilede og fandt den første dør udenfor. Hun sang af sine lungeres fulde kraft. Sangen sad i hende. hun kendte følsen.
hun var sikker på at nogle få ynglinge havede hørt hende synge. Dem der var i gåren havde ihvert fald. hun smilede meget støre en hun havde tænkt sig.
Da hun kom ind i opholdsstuen smilede hun lidt mindere. "Så har jeg hentet en guitag."

Hun smilede. "Godt. Kom her, så stemmer vi den," sagde hun og vinkede Kat over. "Og mens vi gør det, så kan du jo fortælle mig hvad du tænkte ovre i kantinen," sagde hun lumsk og løftede et øjenbryn af Kat. "Du lægger guitaren sådan og så stemmer du den, så den passer med det du vil spille," forklarede hun mens hun stemte sin egen. Ikke at det var nødvendigt. Den var som altid stemt lige fra morgenstunden.

Hun så efter hvad Kayla gjorde. "Det vil jeg helst ikke snakke om..." hun så ned. Hun ville ikke bring det på banen igen efter det i kantinen. "Har du enlig set noget til Rosie? Eller Calla?" hun så på Kayla med underene øjne. Hun havede nemilg hverken set eller hørt noget fra dem... heller ikke Malakas. Hun så op igen og rystede på hovedet. Det var længe siden. sidst hun havde set dem var da hun havde været så sur over at Rosie havde taget Malakas fra hende og Calla.... hvad var det lige Calla hvade gjort?? det kunne hun ikke huske. hun så op på Kayla igen og smilede lidt.

Hun så træt på kat. "Kom nu Kat! Du slipper ikke. Jeg bliver ikke sur. Bare fortæl mig det," bad hun. Hun tænkte sig lidt om og rystede så på hovedet. "Nej, jeg har ikke set noget til dem. Men nu er det så heller ikke fordi jeg snakker så meget med nogen af dem," det sidste tilføjede hun hurtigt da det andet var sagt. Hun lagde hovedet på skrå og lyttede til Kats guitar. Hun rakte hen og drejede lidt på dem, og smilede så. "Så er vi klar," sagde hun. Hun spillede langsomt en melodi. "Din tur,"

"det var ikke smart jeg brakte det på banen..." hun så ned i gulvet og så lidt trist ud. hun spille den melodi Kayla havde spillet. "Var det rigtigt?" hun smilede lidt mere sikkert. Hun så ud af vinduet, månen skinede klart og rent. hun grinede lidt. "Nå vil du lære mig noget mere?" hun hoppede lidt i soffaen og stansede så da Trille kom spankulerene ind til dem, efter at have spist et eller andet....

Hun nikkede. "Det var rigtig, ja," sagde hun og lænede dig tilbage mod ryglænet. Hun lod guitaren hvile i skødet mens hun så på Kat.
"Jeg lære dig ikke mere, før du har fortalt hvad det var du tænkte på," sagde hun, med et udspekuleret glimt i øjnene.
Hun så på Trille og hilste kort på katten før hun atter vendte blikket mod Kat. "Jeg lover ikke at blive sur. Jeg bryder mig bare ikke om at du ikke tør fortælle mig ting," sagde hun stille. Et sted inden i hende boblede der noget vrede eller også var det skuffelse over at Kat ikke stolede på hende, i hvert fald ikke nok....

"Det var det Med jeg snakkede om din bror og om du var glad igen!" brasede det ud af hende. hun så ned i jorden og kunne ikke rigtig se op på Kayla. hun rejste sig samlede trille op og gik hen til en af vinduerne. Trille så på Kattriona og sendte hende er 'Tag-dig-nu-sammen-og-opfør-dig-nu-ordenligt' blik. "Kayla... jeg ville ikke være til besvær men... det her er bare ikke normalt. jeg er ikke den pige jeg engang var. jeg kan mærke at noget er forandret. jeg ved ikke hvad, men der er noget som stikker og prikker til mig." hun lavede nogle fagter med den ene hånd. "Som om et monster der styrer mig hver gang en prikker til det. jeg ved ikke hvad der gik af mig i morges og jeg er ked af det." hun så ned i gulvet.

Hun sukkede stille. "Kat... Du er nødt til at forstå mig ret. Jeg er knust, men for fanden! Mit liv er jo ikke slut endnu, og jeg er kommet videre fra ham. Han knuste mit hjerte da han sagde at han ikke ville være min bror længere. Jeg fik en forklaring, og det har hjulpet en del på mit hjerte, så nu er jeg klar til at komme videre," forklarede hun langsomt.
Hun så på Kat et stykke tid. "Fortæl noget mere om det. Hvornår begynder det at prikke til dig?" spurgte hun stille og håbede ikke at Kat følte at hun trængte sig på.

"Så du er sådan okay igen?" hun så sig om i lokalet og satte trille ned og så på Kayla. "Når noget går mig på, ''pusler'' det." hun så ned i jorden. "Hvis jeg dummer mig. hvis noge provokere mig." hun kunne ikke fokusere længer. hendes øjne flakkede omkring. "Forsatan det hele køre rundt i mit hovede!" hun faldt ned på alle fire. det svimlede for øjnene. 'Fokuser!' skrej en stemme i hovedet. hun prøvede at rejse sig op, hun vaklede nogen skridt men fandt igen balancen. "Jeg ved ikke hvad det er for et ''monster'' men det er der bare og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers kan forklare det."

Hun nikkede tavst.
Hun lagde hovedet på skrå og lyttede til hvad Kat sagde. Da Kat faldt rejste Kayla sige og satte sig på hug ved siden af hende. "Rolig Kat!" sagde hun stille men så Kat kunne hører det. "Du burde nok opsøge Ypperstepræstinden," sagde hun og så alvorligt på Kat.
Hun hjalp Kat over til sofaen og satte sig ned.

"Nej." hun satte sig ned og samlede sig lidt. "Det er nok noget med det der rød yngling at gøre." hun trak på skulderne og så på Kayla. "Jeg fatter bare ingen ting over hovedet!" hun lænede sig tilbage i sofaen og så ud i luften. hvorfor var det ''uhyrer'' kommet?! hun op i loftet og tænkte over om det nu var dumt ikke at gå til Ypperstepræstinden.

Hun så skeptisk på Kat, men sagde ikke noget.
Hun besluttede sig for at skifte emne, og tænkte lidt over hvad hun skulle sige. Hun vidste at hun kunne sige alt til Kat, så emner var der jo nok at vælge i mellem. Hun fik en idé og så lidt på Kat.
"Hvordan går det med Rosiie?" spurgte hun stille. Hun lod som om hun var dybt koncentreret om en ikke-eksisterende plet på sin guitars glatte, perfekte overflade. Hun var oprigtigt interesseret i svaret, men nok af helt andre grunde end Kat troede...

"jeg ved det ikke... efter jeg døde droppede Malakas mig og er sammen med Rosie...." Hun så ned. "Vi svor ikke at glemme hinanden jeg brød ikke løftet men det gjorde hun." tårene pressede sig på og hun bed sig i læben. "Efter jeg sagde at hun havde stjålet min kærste flippede hun ud... jeg har ikke set hende siden...."

Hun rakte ud og greb Kats hånd. "Hey, det skal nok gå," sagde hun trøstende og gav kats hånd et klem. "Jeg er her for dig, hvis du har brug for det," tilføjede hun med et smil. Så trak hun sig lidt tilbage og sad længe og betragtede Kat.
"Hvis det var mig, ville jeg tage hævn. Men du er jo ikke mig, så det er nok ikke nogen god idé. Men du kan jo prøve bare at smile, være glad og vise hende at du er kommet videre," sagde hun optimistisk.

"jeg kan prøve." hun smilede lidt og så på Kayla. "Skulle vi komme vidrer med guitarundervisningen?" hun så Kayla og tog guitaren i hånden. "Og jeg vidste godt du er der når jeg har brug for hjælp." Hun puffede lidt til Kaykay. "Jeg er glad for at have en god ven som dig." hun så på kayla med lys i øjnene.

Hun grinede og puffede tilbage. "Lad os det. Hvor kom vi fra?" spurgte hun med et smil, og så på Kat.
Hun tænkte lidt, men kunne slet ikke komme på hvor hun var stoppet. "Skal jeg ikke bare lære dig en ny melodi?" spurgte hun og begyndte at spille en halvsvær, kort, italiensk melodi, som hun virkelig holdt meget af. Hun nynnede stille til, men som sangen skred frem steg hendes stemme i styrke indtil at den bredte sig til hele rummet.
Hun stoppede med at spille og så på Kat. "Din tur," sagde hun.

Hun så opgivende til imens Kayla spillede. "Jeg lærer aldrig at blive lige så god som dig..." hviskede Kattriona stille.
"Du nynner ret godt. men prøv at synge i stedet det vil styrke din stemme... Tror jeg..." hun smilede og sank sammen. "Kan jeg lærer en lidt lættere sang?!" grinede hun.

Hun grinede. "Øvelse gør mester," sagde hun med et stort smil.
Så nikkede hun. "Jah.. det ved jeg," sagde hun stillede og så lidt væk. Hun rettede igen blikket mod Kat, denne gang med det største smil. "Selvfølgelig, undskyld," grinede hun og lagde hænderne til rette på stregene.
Hun spillede en lettere sang, denne gang på engelsk, så det var nemmere for Kat. Guitarens fantastiske toner fyldte rummet, med guddommelige lyde. Kayla smilede stort da hun var færdig med at spille. Hun lagde hænderne på og spillede den første akkord. "Prøv," sagde hun opmuntrende.

"Der ved jeg men guitaren og jeg funkere ikke sammen." hun rakte drillende tunge og smilede. Hun tog guitaren og spillede akorden. "Var det rigtigt?" hendes blik så fra guitaren og hen på Kayla. Trille brokkede sig med et miau og vandrede hen mod Kaylas ben.

"Helt rigtigt!" jublede hun og grinede.
Hun rakte ned og strøg kort Trille før hun spillede den næste akkord for Kat. Og så en til. "Kom i sving tøs!" sagde hun med et smil og gjorde et kast med hovedet mod guitaren.

Grinende spillede hun de 3 akorder på guitaren. "Jeg tor jeg er ved at fatte noget af det du spiller!" sagde hun stor smilende. Trille spandt da Kaylas hånd strøg hend over hende. Trille hoppede op i mellem Kattriona og Kayla og rullede sig sammen med et fnys.

//Er fuldstendig løbet tør for Kreativitet...//

//Out//