Someone new? (Caynan)

Arei stirrede forundret på ham "hvorfor gjorde du det?" spurgte hun. Hun lagde mærke til arene på hans krop da hans sår igen fangede hendes opmærksomhed. Uden at tænke over det lod hun fingrene glide langs et af arene med et tankefuldt udtryk "hvordan har du fået dem?" hun kiggede ikke på hans ansigt men fuglte sine fingre med øjnene mens de gled langsomt langs hans ar. Hun tog sig selv i at synes at de næsten klædte hans krop.

''Ved det ikke det var så dejligt betryggende...''

Han kiggede lidt undskyldende på hende... Han vidste ikke hvad han mere kunne sige til hende... Så spurgte hun indtil arene havde det været andre havde han nok ikke rigtigt svaret , men det gjorde han alligevel overfor hende...

''Mange af dem er mig selv...''

Han så ned i jorden...

''Men også grundet at være faldet og slået mig...''

Han så så på hende igen...

Hun fortod ikke hvordan han kunne finde denne følelse betryggende, en lokkende tanke mindede hende om at det var indtagelsen af blodet der var betryggende. Hun skød irriteret tanken fra sig. Hun løftede blikket da han forklarede om arene og så ham i øjnene, hun var nysgerig efter at vide hvorfor han havde lavet dem, men i stedet sagde hun bare det første hun tænkte på "de klæder dig" hun vidste ikke selv om hun mente hans krop eller hans personlighed. Hun kunne stadig mærke det næsten fysiske træk i hendes krop der truede med at trække hende helt ind mod ham.

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende omkring det... Hun mente at de faktisk klædede ham hvilket gjorde ham en smule nervøs og han rødmede faktisk en smule over det... Han var ikke vant til at nogen sagde noget pænt om ham og slet ikke om hans krop...

''tak...''

han så bare ned i jorden... Mens han trak sin hånd til sig... Han havde den slapt så han trak den henover hendes skulder og så gled den ned over hendes bryst... Da han mærkede hvad han var kommet til sprang han bagud...

''Undskyld... Undskyld... Det var ikke meningen...''

Han så meget undskyldende på hende og han var rød i hovedet...

Arei kunne ikke lade vær med at grine en befriet latter, det fjernede al hendes nervøsitet at se at ham opføre sig så klodset og akavet som hun følte sig. Hun blev siddende på gulvet men fik sat sig i skræderstilling "rolig, det gør ikke noget" sagde hun med et smil, hun ville ikke begynde at skælde ham ud når det tydeligvis var et uheld "kom nu tilbage" sagde hun men en doven undertone og vinkede ham hen mod sig. Hun var begyndt at slappe af ingen.

Han kiggede på hende... Det var jo ikke fordi han ville have berørt hende på den måde... Det virkede så forkert at gøre, så forkert at næsten tag på hende, selvom det bare havde været en berørelse, men han kendte bare nogle der var meget følsomme omkring deres bryster...

''Det var altså bare et uheld... Det var ikke for at befamle dig eller noget... Du må meget undskylde...''

Hendes dovne undertone, der næsten sagde at hun var ligeglad gjorde ham mere interesseret i hende, og han gik stille over til hende... Men han begyndte igen at mærke duften af blod stærkere da hans hjerte hamrede hurtigt...

Hun ventede på at han kom over til hende igen "det virkede heller ikke sådan" sagde hun med et roligt smil og et nysgerigt glimt i øjet, hun havde fornemmelsen af at hun kunne være modig når han var i nærheden. Hun holdt øje med ham og kunne lugte blodet da han kom tæt nok på, hun lagde mærke til at hun syntes at det lugtede godt, eller var det bare hans blod? Hendes blik glimtede med nysgerighed og vovemod.

Han gik bare helt hen til hende igen... Han vidste ikke helt hvad han mere skulle sige eller gøre for at ovebevise hende om at det ikke var skidt ment overhovedet... Han blev dog glad da hun sagde at det heller ikke havde følt sådan...

''Godt...''

Han lagde mærke til hvordan hendes blik blev nysgerrig, og han kunne ikke lade være med at overveje at det var hans blod... Han satte sig på hug foran hende så tæt han kunne komme på hende stort set... Han lod en finger kører over såret og samlede lidt blod op...

''Kom... Prøv at smag...''

Han holdt fingeren lige foran hendes mund...

Arei kiggede lidt på hans hånd "Må jeg?" spurgte hun tøvende. Hun havde fuldstænding glemt at hun var faret vild og egentlig havde ledt efter en måde at komme udenfor på. Hun var fuldt fanget af sin facination af ham. Hun kiggede lidt på ham og så tilbage på hans hånd, hun lagde igen blidt fingrene om hans hånded, lænede sig frem og lod tungen glide ned over hans finger i en langsom og forsigtig bevægelse. Smagen næsten slangede sig op af hendes tunge på en måde der overraskede og hun blinkede et par gange af bare overraskelse.

''Du må også tage fra såret hvis du vil...''

Han var ligeglad... Hvis folk ville have hans blod måtte de skam gerne det gav da hans krop, og hans liv en hvis form for mening... Derfor havde han absolut ikke noget imod det og slet ikke hvis det var nogen han godt kunne lide... Han gjorde sig bare klar til følelsen af hendes tunge mod hans finger som var behagelig...

Da smagen var overraskende god og fornemmelsen gik fra usikker til, som sagt, betryggende, besluttede sig for langsomt at læne sig frem så han kunne nå at fortryde. Hun lagde panden mod hans hals/skulder og lukkede øjnene. Hun havde stadig blidt fat om hans håndled og lagde så mærke til hans skjorte og kunne ikke holde et smil tilbage, hun måtte huske at erstatte den hvis den var fået for meget i stykker, selv for ham.

Han lod hende bare rykke sig tættere på ham... HAn havde ikke noget imod det, nej det var nok nærmere modsat han ville faktisk gerne have hende til at gøre det... Han kunne lide at folk brugte ham og endnu mere hvis det ikke var den eneste grund til det...

''Værsgod...''

Han smilede venligt og varmt til hende mens han sagde det til hende...

Arei blev siddende som hun sad og lod i stedet sin ene finger glide over hans håndled hvor hun opdagdede flere ar "hvorfor gør du det?" spurgte hun, ikke bebrejdende bare interesseret. "Gør det ikke ondt?" hun kom i tanke om at mange af hendes venninder havde spugt hende om det samme da hun skulle træne sin smidighed som yngre og endnu et smil fandt vej til hendes læber. Hun strøg ham fortsat over håndledet.

''Fordi jeg er en trist, nedern og kedelig person...''

Han sukkede lidt over det... Han vidste det ikke helt han gjorde det bare... Han gjorde det altid han havde vænnet sig til den form for smerte... Det var så behageligt at skære sig selv eller at skubbe en nål gennem armen på sig selv...

''Nææææh... Man vænner sig til det... Det bliver behageligt til sidst, og næsten noget man er afhængig af...''

Han kunne ikke lade være, med det næste han gjorde... Han lagde sit ansigt ned i hendes hår... Hun var så tryg at sidde med... Han vasr ofte øm omkring hans ar, men han nød bare hvordan hun strøg over dem...

Han stak en hånd ind i sin inderlomme og hev nålene ud fordi de var ubehagelige når hun sad der... Han smed dem så på jorden...

''De irriterede mig nu hvor du sidder som du gør...

Han lagde forsigtigt armene om hende... Hans hjerte slog ret kraftigt og ret hurtigt... Så blodet løb lidt nemmere fra han sår

Arei løftede hovedet og så ham i øjnene, så tæt som de efterhånden sad rørte deres ansiger næsten hinanden. Hendes øjne afslørede en lignende erkendelse (at smerten efterhånden bliver til en afhængighed) og et behov der langt om længe blev opfyldt, folk havde aldrig forstået hende, og nu sad der en her hos hende der havde det på samme måde. Hun var måløs. Hendes hånd slap hans håndled og gled langsomt op ad hans arm og op til hans hals. Hun følte sig næsten hypnositeret af ham.

Han sukkede svagt nydende over hende... Bare at føle hende tæt på sig og se hendes utroligt smukke ansigt lige foran sit eget... Han havde svært ved at styre sig selv, så han kyssede hende bare blidt på næsetippen...

Han smilede bare til hende da hun så hendes ansigt...

Han nød at se på hende... Og hans hjerte slog bare hurtigt og han mærkede sig selv blive smule svag... Han væltede ned mod gulvet... Da han manglede lidt blod...

Arei nåede lige at grine lavt og piget af ham inden han forsvandt væk fra hende. Hun greb ham forsigtigt og hjalp ham ned at ligge. Hun lod tungen glide over såret på hans bryst, for at lukke det, uden at tøve et sekund mere. Derefter satte hun sig op ved siden af hans hoved og kiggede bekymret på ham. "Er du okay?" spurgte hun blødt og hendes blå øjne glimtede bekymret.

Da hun slikkede såret sitrede han og rystede svagt, da det føltes så rart så behageligt og perfekt nærmest... Det var en meget underlig følelse at ligge med mens han havde det hårdt med at mangle en del blod...

''Ja jeg har det fi...''

Han lukkede så øjnene... Og sank lidt sammen...

Arei bøjede sig bekymret ned mod ham "Caynan?" hun troede ikke et sekund på at der ikke var noget galt. Hun strøg en tot hår væk fra hans pande og lagde mærke til hvor markeret halvmånen stod tegnet mod hans hud. Hun strøg ham bekymret over panden, mens hun håbede han ville sige hvad der var galt.

Han sagde ikke ret meget da han ikke ahvde kræfter til det men han pegede bare på sit blod... Han lagde der så bare... Han vidste ikke hvad der var galt udover at han havde blødt ret meget...

Han åbnede munden men der kom ikke noget ud af den...

Hun løftede begge øjenbryn da hun fik en ide. Hun satte sig op og så sig om efter sin taske, hun havde tabt den da han forskrækkede hende. Hun øje på den og strøg ham over panden inden hun kravlede hen efter den. Hun satte sig på den anden side af ham da den var tættere på og begyndte at rode i sin taske. Da hun fandt hvad hun ledte efter lænede hun sig ned til ham igen "Caynan" sagde hun forsigtigt "mine sår er længere om at heale end normale folk, da jeg var yngre slog jeg mig tit da jeg trænede og så fik jeg det her" forklarede hun og kiggede på den pakke hun sad med i hånden. "Det hjælper hvis du har mistet blod" forklarede hun mens hun rystede to piller ud i sin hånd og lagde resten væk.

Han åbnede bare munden som et svar på at han gerne ville tage imod hvad end det var hun ville give ham... Han havde jo brug for at genvinde sine kræfter... Han havde mistet blod af ikke at gøre noget ved såret, og derfor gjorde han det bare...

''okay...''

Han fik det med besvær fremstammet, og hadede sig selv for ikke at have gjort mere ved det...

Arei holdt pillerne mellem to fingrer og lagde dem mod hans underlæbe, hun var ikke helt tryg ved bare at lade dem falde ned i hans mund. Hun satte sig helt tæt hen til ham og bøjede sig ned mod ham. Hun strøg sit hår om på ryggen så det ikke faldt ned i hovedet på ham. "Her" sagde hun blødt og kiggede på ham med sine blå øjne der stadig skinnede bekymret.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det... Men han fik med tungen og læberne taget pillerne ud af hendes finger og slugt dem... Han sank dem hurtigt og skat så en grimasse over den klamme smag piller altid havde... Han kiggede på hende før han lukkede øjnene og slappede kraftigt af i hele kroppen...

''Tak...''

Han var en smule omtåget, så han havde lidt svære ved at ligge bånd og grænser for sig selv...

Han rykkede sig en smule tættere på hende med de få kræfter han havde tilbage...

''Du er sød...''

Han smilede frem for sig...

Arei smilede af ham og strøg ham over panden igen, hun lod en finger følge omridset af halvmånen på hans pande. "Hvorfor skulle jeg ikke være det?" spurgte hun med et smil "noget andet du ville foretrække?" spurgte hun og smilet i hendes stemme var tydeligt. Hun spekulerede på om han havde tænkt sig at lægge sig til at sove her midt på gangen.