Someone new? (Caynan)

Tid: lige efter skole
Omgivelser: gange, lamper m.m.
Sted: et eller andet sted på skolen
Vejr: blæsende

Arei lod sit krystalblå blik glide fra den gang der førte til højre og videre til den gang der førte til venstre. Dette hus mindede overhovedet ikke om det tidligere nattens hus hun havde gået på, og nu var hun faret vild. Der var overraskende få mennesker på gangene selv om den sidste time var slut. Hun kiggede tilbage af den gang hun var kommet fra og undrede sig over om det var med vilje at gangene lignede hinanden. Hun kunne svagt høre vinden ruske i alting udenfor, hun skuttede sig let.

Han sad bare inde i en lille afkrog for sig selv... det var altid der han sad når han ikke vidste hvad han ellers skulle give sig til... Han sad der bare han havde sin uniform på så det ville sige der var nitter og kæder fæstnet til og hans tøj var flænget og ødelagt... Han havde sine nåle i den ene inderlomme...

Han havde ikke noget makeup på denne dag han sad der bare og kiggede ud på gangen hvor der kom nogen gående forbi...

Arei gik videre med et suk, hun havde taget sine sko af og gik nu med dem i den ene hånd og svingede med dem i takt med at hun gik. Hun syntes at hun hørte noget og kiggede sig omkring. Da hendes blik faldt på skikkelsen i krogen farede hun tilbage og stødte ryggen imod den modsatte væk med et forskrækket hyl. Hun havde ikke lagt mærke til at der sad nogen da hun drejede ned af gangen. Hun lagde en hånd over sit bankende hjerte mens hun kiggede på den mørke siluet med et forskrækket blik.

Han rejste sig stille op og gik over mod hende med stille og rolige skridt... Han havde ingen planer om at han ville være ond eller på anden måde gøre hende noget... Hun virkede jo for at være ærlig til at være en sød pige og nem at skræmme hvilket han for at være ærlig fandt både morsomt og sødt...

''Undskyld det var ikke min mening at skræmme nogen...''

Han lagde en hånd på hendes skuæder hvis hun tillod det...

Arei smilende lettet og undskyldende "jeg havde ikke set dig" forklarede hun og rettede sin syntetisk blå bik mod hans "du er meget sneaky selv for en næsten vampyr" sagde hun med et skævt grin. Hun kiggede på hans hånd da han lagde den på hendes skulder "jeg er okay" forsikrede hun ham med et smil der fik hendes øjne til at skinne let.

''Det overrasker mig... De fleste når at høre mig grundet dem her...''

Han rystede kæderne da han sagde den sidste del af sin sætning fordi det var sandt han plejede altid at larme så fandens meget når han kom gående med det på, men han elskede det... der var noget betryggende ved at bære så meget metal...

''Godt... Vi kan jo ikke have at en af skolens få kønne piger har det skidt...''

Han smilede til hende det med at komplimentere folk var en vane for ham specielt med piger... han tog kraftigt afstand til mange drenge men piger blev han nemt draget mod, trods hans elendige fortid...

Arei lo hjerteligt hvilket fik hendes øjne til at skinne endnu mere. "Jeg troede ikke at det var svært at finde kønne yndlinge" sagde hun med et spind (kat) i sit stemme og et drillende smil spillende over sine læber "men de et måske et særsyn her?". Hun havde godt lagt mærke til at han larmede da han rejste sig, men når han sad stille var han meget stille.

Han grinede svagt med hende ikke fordi han ikke kunne grine men bare fordi han ikke fandt det morsomt men hendes latter smittede en smule til ham... Og gjorde det meget svært at lade være...

Da hun snakkede om, om der var kønne piger tog han blidt fast i hendes hage, for at dreje hendes hoved fra side til side, hvis hun tillod...

''Det er ihvertfald et særsyn med et så kønt et ansigt, og så sådan et smil og grin...''

Han hadede nogle gange sig selv for altid at smide de komplimenter så nemt de rullede bare af tungen...

Arei smilede bredt mens hun lod sit blik blive låst af hans selv om hans drejde hendes hoved "Ohh?". Hun undrede sig over at hans øjne viste spor af en form for indre kamp med lod det ikke vise i hendes udtryk "charmer du alle sådan når du møder dem første gang?" spurgte hun mens han drejede hendes hoved og fik hendes pandehår til at glide ned af hendes kind (pandehår ja, men det går hende til kindbenene) og kærtegne hendes kindben.

Han så hende dybt i øjnene... Hendes utroligt smukke øjne efter hans mening... Han kunne ikke sige at han komplimenterede alle langtfra... Han gjorde hvis han fandt grund til at gøre det... Og så gjorde han det nemt, den første var ikke noget særligt men blev hanv ed, var der noget ved personen der fangede ham...

''Nej... Komplimenterer kun sandheden... Vil ikke lyve for folk...''

Han smilede til hende... Han kunne ikke lade være med at røre hendes pandehår, og lagde det om bag hendes øre...

Arei lod sit blik flytte sig fra hans og lod det glide over hans tøj i stedet, hun lagde sine fingre let om hans håndled så hun kunne få hagen fri til at undersøge hans tøj. Hun løftede sine øjenbryn let i overraskelse, men da hun løftede blikket til hans øjne igen stivnede hun. Gennem en sprække i rammen af det vindue der var lige ved siden af hende, på den væg hun stod med ryggen mod, pustede vinden hende i nakken og sendte en bølge af kuldegysninger gennem hende. Stadig med den første tanke da hun så ham i baghovedet flygtede hun fra vinduet, og lige ind i ham med et forskrækket gisp.

Han blev en smule bange da hun tog fast i hans håndled han var jo selvskader, og han havde en del ar hvilket hun nok ville kunne mærke og han skulle lige til at sige noget men så kastede hun sig frem ad og lige ind i ham...

Han faldt bare direkte bagover og væltede ned på ryggen... Han havde i et forsøg på at holde sig oppe taget fast i hende men han var ikke sikker på det var nok... Så hvis hun ikke kunne holde dem... Ville han komme med et støn når hun landede på ham...

Arei, der havde lagt al sin energi i retningen fremad, faldt med ham og ekoede hans støn da hun ikke nåede at tage fra med hænderne da fik fik dem viklet ind i en kæde. Hun slog kinden imod hans bryst og lavede en dæmpet lyd af smerte da metallet kradsede hende flere steder. "Undskyld" mumlede hun med den smule luft hun havde tilbage efter sammenstødet. Hun kunne ikke engang fjerne sig pga. at hendes hænder var viklet ind i kæden og fanget mellem dem.

Han grinede lidt han kunne ikke lade være med det... Og også fordi hun var fanget i en af hans kæder, selvom det var en smule akavet sådan set... Men det gik nu nok alt sammen tænkte han så alligevel...

''Det kunne have været langt være... Det kunne have været en knap så køn pige der var landet på mig...''

Han smilede bare til hende...

''Skal vi få dig fri eller ligger du godt?''

han løsnede kædernes karabiner... Så hun da ikke sad fast til ham længere... Han begyndte så at rode dem fri fra hinanden...

Arei satte sig op da hun fik hænderne fri, lettere rød i kinderne mens hun følte sig totalt akavet. Hvorfår så hun også lige spøgelser nu? Hun havde kigget på vinduet for at sikre sig at der ikke var noget, men kiggede tilbage på ham med et undskyldende smil "jeg er ked af at jeg fældede dig" hun mærkede noget løbe ned af sin kind og førte hånden op mod den da den efterhånden velkendte lugt ramte hende, blod. Hun reagerede ikke rigtig da det nu var hendes eget, men det distraherede hende fra at opdage at hun stadig sad på ham.

''Det går nok... Det gør ikke mig noget når pigen er så smuk...''

Han mærkede også hurtigt duften af blod fra hende... Hans blik blev en smule sultent, det gjorde det altid når han var i nærheden af blod... Han var kun på fjerde trin, men han elskede blod og havde fået smag for det tidligt, fordi de ikke sagde så meget til ham...

''D-du bløder...''

Han kørte en finger op og fjernede noget af blodet som han så bare slikkede af fingeren igen, og nød smagen...

Arei havde været vant til at slå sig siden hun lille i forbindelse med sin træning, men hun var ikke vant til at nogen NØD hendes blod. Hendes smil var forsvundet let og hun kiggede nygerigt på ham mens hun lod tungen glide ned af en rift hun havde fået på armen og lukkede den. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare.

Han fjernede forsigtigt det sidste blod og slikkede også den del i sig... fær han bare så hende i øjnene... Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre end det, men nu forstod han lidt nogle gange hvorfor folk gik i en blodrus... det var nemt at blive påvirket...

''Forresten hedder jeg Caynan...''

Han rakte hånden frem for at hilse på hende... og først nu valgte han faktisk at kigge hen over hendes krop og se hvordan hendes figur og former var... Og der fik han sig lidt af et chok...

*Fuck hun ser godt ud...*

Han rystede lige på hovedet efter at have ladet blikket glide over hendes krop...

Arei blev revet ud af sit chok da han præsenterede sig. "ehh.." hun rystede mentalt på hovedet "Arei" præsenterede hun sig så "Arei Hirri" smilet fandt igen vej til hendes læber og tanken om hvordan denne præsentation var forløbet fik hende til at grine indenvenndigt. "Undskyld at jeg tacklede dig, nogengange ser jeg spøgelser" hun satte hænderne på gulvet på hver side af ham og gjorde mine til at rejse sig.

Han kunne ikke lade være med at smile til hende... Hun var så smuk at se på og absolut ikke bare fordi hun havde en pæn krop med nærmest perfekte kvindlige former... Nej det han lagde mest mærke til var hendes smukke ansigt...

''Du behøver ikke undskylde... jeg har intet imod det... spøgelser? Lyder interessant...''

han smilede varmt til hende... Han havde så nemt ved at være glad fordi hun smilede så smukt og varmt til ham... Det skræmmede ham faktisk en lille smule...

''Og må sige at deres navn næsten er lige så smukt som dig selv...''

han smilede til hun begyndte at rejse sig... Han kunne godt lide hun sad der, men han ville heller ikke virke nærgående...

''Sidder du dårligt?''

Arei smilede af hans fortsatte komplimentering af hende og undrede sig, sådan plejde fyre ikke at behandle hende, men nu havde hun heller ikke taget sig tid til at snakke særlig meget med dem før, de havde aldrig interesseret hende.

Hun tøvede ved hans sidste spørgsmål "ehh.. jo tak" svarede hun og løftede et øjenbryn men stoppede bevægelsen "Jeg sidder på dig.." sagde hun som om at det forklarede det hele "maser jeg dig ikke?". Hun virkede overrasket over at han modsat at jage hende væk næsten bad hende om at blive siddende. Også fordi hun også lige havde tacklet ham.

Han smilede bare til hende, over hvordan hun næsten virkede forlegen og flov over at han gav hende komplimenter hvilket han ikke helt forstod... En pige som hende måtte vel få dem slynget i hovedet hvis hun bare gik ned igennem en forsamling... Hun måtte være meget vant til dem...

''Du virker forlegen over at jeg fortæller dig sandheden?''

Han smilede til hende da hun spurgte om hun maste ham...

''Overhovedet ikke... Du er nok ikke den letteste pige jeg har mødt... Men direkte tung vil jeg ikke kalde dig...''

Han sagde det smilende...

Hun trak på skuldrene "piger er dårlige til at komplimentere hinanden, og jeg har brugt det meste af min tid på at træne.. der er ikke særlige mange drenge i min sportsgren". Da han kommenterede hendes vægt svarede hun automatisk, da hun ofte havde fået det kommentar som en en nedlandende kommentar, "musker vejer mere end fedt" og hendes øjne lyste kort op med et konkurrenselystent skær.

Da hun snakkede om at hun ikke rigtigt fik komplimenter måbede han en smule... Det var da utroligt med så smukt et ansigt bare... Det var da helt utroligt, og så at hendes personlighed var så glad og fri, hun burde at få dem fre en kant af...

''Det er trist... Med en personlighed som din, og at være så smuk... Du burde at få dem fra samtlige du møder...''

han smilede da hun svarede ham igen...

''Det var også det jeg mente... Det var en hentydning til din veltrænede krop...''

hans egen var vel også veltrænet, hans muskler var markerede men næsten ingen så dem grundet han havde så mange ar...

Arei smilede undskyldende over hendes konkurrence instinkt "piger har en dårlig vane med at blive fjendtlige over de ting du komplementerer" forklarede hun med et suk. "Hvad træner du?" spurgte hun og prikkede ham let i brystet med en slank finger, en idrætskrop ville hun altid genkende, om det så var pga. musklerne eller kropsholdningen. Men nu havde hun jo fået et meget nært indtryk af hans krop.