Someone new? (Caynan)

Arei lagde sig med overkroppen på ham og krøllede sig sammen så hendes ben lå langs hans brystkasse. Hun kiggede betaget på ham med et kærligt smil og lagde hovedet på sine arme der var krydset på hans bryst. Hendes hår lå spredt og uglet ned over hendes ene skulder. Hendes øjne lyste af en kærlighed, hun på nogen punkter ikke selv forstod, så længe hun så på ham.

Han så i hendes øjne, forsøgte nærmest at drukne sig selv i hendes øjne og i hendes duft... Han forstod det ikke hvorfor havde han været sammen med de andre piger når ingen af dem fik ham til at føle det samme som hun gjorde, hun gav ham en værdi uden at hun faktisk brugte ham til noget som helst... Han skulle bare være i nærheden...
Han kyssede hende blidt på hovedet, og aede hende over ryggen igen, mens han bare lagde armene om hende og lagde sig til at døse hen...

Arei var nu fuldstændig ligeglad med hvor de var, bare han blev hos hende og holdt om hende. Hun lukkede øjene og mærkede hans varme med hele sig krop og nød ham. Hun smilede for sig selv og puttede sig ind mod ham.

Han lagde i sin meget blide søvn, hvor han faktisk stadig var en smule vågen, og 'drømte' om hende... Det var underligt fordi han havde kontrol over dem og han kunne af en eller anden grund ikke lade være med at forestille sig hende nøgen, og da det gik op for ham, hvad han lavede væltede han hende af sig og trak sig væk fra hende hvor han sad og gemte sit ansigt i sine armen ned mod sine knæ som han havde trukket op....

''Undskyld... Undskyld... Undskyld...'' Mumlede han stille og mange gange...

Arei var uforberedt på at blive flyttet og gav et forskrækket hyl fra sig da han skubbede hende væk. Hun fortod ingenting, og blev chokeret liggende og betragede ham. Hun fattede ingenting. "Hvad er der?" spurgte hun bekymret "hvad skete der?" hun satte sig op.

Han kiggede op fra der hvor han skjulte sit ansigt, med et meget nervøst udtryk i sine øjne før han langsomt begyndte at tale, men det var helt uforståeligt fordi han stammede sådan... Han trak derfor vejret dybt og så så på hende igen...

''J...Jeg Kom til at for...forestill mig dig n...nø...nøgen...''

Han skjulte igen sit ansigt fra hende fordi han både følte sig dum og han var flov over det, og så også fordi han rødmede ekstremt meget over det...

Arei havde både lyst til at ruske ham og grine af ham. Hun satte sig hen ved siden af ham og lænede sig ind mod hans øre "så du noget du kunne lide?" spurgte hun drillende med en lav stemme og ventede på at han kiggede frem igen.

Han løftede langsomt sit hoved igen da hun talte til ham en smule forvirret... Han havde forventet at hun var blevet en smule skuffet over ham, men det gjorde hun ikke, og det undrede ham meget... Hvorfor blev hun ikke skuffet eller sur?

''Både og... Det jeg så kunne jeg lide... Men at forestille sig det var faktisk ikke særligt rart...''

Han smilede til hende... Han håbede hun forstod hvad han sagde...

Arei kyssede ham kærligt på kinden "så må du sørge for at stoppe den slags tanker" foreslog hun blødt og forsøgte at forstå ham. Hun forstod ikke at det gik ham så meget på, men hun ville ikke skælde ham ud for noget der var svært for ham. Det ville for hende være det samme som at han begyndte at skælde hende ud over hun havde svært ved at vise sin overkrop frem. Hun havde forståelse for hans situation selv om hun ikke forstod det i lige den situation.

Han gjorde det som sådan kun fordi han ikke ville virke som en der kun var fokuseret på det fysiske... Han troede at hun ville være sur over at han tænkte sådan på hende... Men det blev hun ikke og det undrede ham meget... Han blev faktisk en smule nervøs over at hun ikke reagerede voldsommere end hun gjorde...

''Jeg troede du ville blive skuffet eller sur over at jeg tænkte sådan... Og måske tænkte jeg virkede som en der kun tænkte på din krop...''

Han var stadig meget nervøs, og håbede bare at hun forstod...

Arei smilede af ham "Jeg bliver først knotten hvis du tænker på andre på den måde" sagde hun med et drillende smil "hvad jeg lige oplevede, beviste at du ikke kun tænker på det" hun lagde en hånd på sit bryst og smilede forstående.

Han smilede taknemmeligt til hende på den måde... Fordi han kunne ikke lade være med at tænke på den måde omkring hende hun så jo utroligt godt ud... Han rødmede lidt igen...

''Ja jeg må vel indrømme at det er svært at lade være med at tænke sådan om dig...''

Han smilede kærligt til hende da det kun var ment på en god måde...

''Hvad er der med dit bryst?''

hun gjorde det tit med at lægge hånden på sit bryst og han forstod det ikke helt... Han lagde dog sin egen hånd oven på hendes...

Areis blik flakkede lidt "hvorfor jeg lægger hånden der eller hvorfor jeg har problemer med at andre ser det?" spurgte hun efter at hun havde besluttet at være ærlig. Hun var meget beskyttende overfor sit bryst men følte ikke at det var fair ikke at fortælle ham om det før han gjorde noget galt og hun uden tvivl ville få et flip på ham. Hun flyttede sin hånd og tog hans med.

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige... Fordi det var jo hånden der var den originale grund til at han spurgte men det andet ville han da også gerne vide noget om... Han ville sådan set gerne vide så meget som muligt...

''Øhm... Begge dele...''

Han så på hende spørgende og faktisk en smule bekymret over det... Havde hun et hjertefejl eller noget?

Arei nikkede og hendes ansigtsudtryk virkede forpint og lettere blegt. Hun startede med den nemmeste, hun lukkede øjnene for at skjule sin smerte så meget som muligt. "Når jeg lægger hånden på mit bryst, er det oftest fordi jeg har brug for at beskytte mig selv, nogengange gør jeg det bare i vane.... men det kan også være fordi jeg har brug for at mærke mig selv.." hendes stemme døde hen og hun sad bare og kiggede ud i luften væk fra ham.

Han kunne tydeligt fornemme at der var noget galt med hende og han tog forsigtigt fast i hendes hænder, med en let hånd, og kiggede hende dybt i øjnene... Han ville vide hvis der var noget galt med hende, hvilket der virkede til at være...

''Søde... Hvad er der galt... Har du det skidt eller ondt?''

Han var helt ligeglad med hvorfor hun ikke ville vise sit bryst... Han skulle ihvertfald først være sikker på hvorfor hun havde det skidt, hvis hun altså havde det skidt...

Hun kiggede væk fra ham, prøvede instinktivt at flygte fra sandheden fordi den gjorde ondt. Hun blinkede flere gange for at holde tårerne tilbage, de truede med at ødelægge hendes makeup hvert sekund. Hun bed tænderne hårdt sammen og holdt op igen flere gange, hvilket kunne ses på hendes kæbe. Hun lukkede øjnene igen fordi hun følte at tårerne ville vinde hvis hun ikke gjorde det.

Han tog fat i hende og trak hende ind til sig... Han lagde armene om hende mens han med den ene hånd aede hende ned over håret lige så blidt og roligt som han kunne... Han havde overvejet at det var grundet hun følte sig utryg... Og han forstod det ikke...

Han kyssede hende blidt på tindingen hvorefter han stille hviskede til hende...

''Søde... Du kan sige alt til mig... Lige meget hvad jeg ser dig ikke som dårlig for det... Jeg vil stadig kunne lide dig om jeg så aldrig kommer til at se dig nøgen... Jeg er dybt forelsket i dig og ikke i din krop...''

han aede hende bare stille... Mens en stille tåre trillede ned af hans kind...

Hans ord udløste det hun havde forsøgt at stoppe. Hun gemte ansigtet i hænderne og begyndte at hulke, hun prøvede stadig at stoppe sig selv. Hun trykkede sig ind mod ham, som om at hun kunne flygte ind i ham og han kunne tage al smerten og frygten fra hende.

Han blev ved med at ae hende og kysse hende blidt... Hun skulle bare have det godt og det var alt der var vigtigt... Men han ville stadig gerne vide både hvorfor hun skjulte sit bryst og hvad der helt præcist var galt med hende... Det var vigtigt for ham at vide det sidste i hvertfald...

''Rolige nu søde... Hvad er der galt? Så kan jeg bedre hjælpe dig og dele det med dig...''

Han kyssede hende på toppen af hovedet... Mens en tåre trillede igen...

Hun fik sig taget bare en smule sammen, men at holde gråden inde fik hende til at ryste helt vanvittigt. Hun trak vejret dybt og koncentrerede sig om de ord der bare ikke ville forlade hendes strube. "For nogle år siden.." begyndte hun med skælvende stemme "..blev jeg" hun ledte efter ordet "overmodig.. jeg gad ikke høre på hvad andre sagde" afsluttede hun indledningen og mærkede hvordan ordene næsten gjorde ondt i hendes hals.

Han belv ved med at ae hende stille og roligt og kyssede hende på hovedet lige så blidt og lige så roligt... Han ville gerne høre det men hun skulle bare tage det lidt roligt, og ikke presse sig selv til det...

''Rolig nu... Ikke presse det ud...''

Han trak hendes hoved ud og så hende dybt i øjnene... Hans øjne var svagt våde, mens han smilede beroligende til hende...

Hendes ellers så strålende var matte og forpinte. Hun kiggede ham i øjnene mens hun sagde de brændende ord, da hun følte at hun ellers aldrig ville få dem sagt "jeg døde" sagde hun lavt og da smerten blev for meget knugede hun hænderne, samlet i en klump, mod brysten og lukkede øjnene da tårerne ikke lod sig stoppe. Hun gemte sig ind mod ham igen, mens hun hulkede fuldstændig ødelagt af frygt. Som om at ordene ville få hende til at forsvinde igen. Denne gang for evigt.

''Du døde?''

Han spurgte stille... Skulle hun virkelig være den anden røde yngling han mødte? Han var en smule undret over det... Men det var ikke noget han havde noget imod... Slet ikke endda...

''Så du er en rød yngling?''

Han spurgte igen stille... Og kyssede hende bare kort på læberne og derefter under begge øjne for at fjerne hendes tårer...

Arei rystede på hovedet "det var før jeg blev mærket.." hun rystede stadig. "Jeg blev mærket en halv time efter at min tilstand blev selvopretholdende" hendes stemme var lav og truede med at brække hvert sekund.