Lightning and thunder -Caynan-

Nefertari skatede på Nattens Husets sti, som var ujævn og rådnerne stak op, så man lidt kunne falder over dem. Hun havde vlagt at pjække fra timerne... igen, for hun kunne ikke finde en grund til at hun skulle. Nefertari kiggede op, tidsnok til at se et lyn lyse himnel op, hvorefter hun kunne hører tordenbraget. "Det var tæt på," sagde hun stille til sig selv.
Hun kunne godt lide lyn og torden, der var et eller andet beroligende over det synes hun. Hun sukkede dybt, og så sig om. Hvorfor var hun gået ud fra hendes værelse.

Han stod under et træ i nærheden af et af stien... Han stod der bare med skoleuniformen der var fyldt med kæder og nitter... Han havde mørke makeuo rundt om øjnene, og han stod nok og alt i alt lignede han nok noget der var helt utroligt løgn...

Han stod bare og holdt øje med hende... Han vidste godt at med lyn var det farligt at stå under træerne... Men han var ligeglad han kunne vel ligeså godt bare dø... Han havde jo nok ikke så meget at leve for...

Nefertari standsede op, og kiggede lige frem for selv. Hun synes hun havde noget noget, det ikke torden, men mere som kæder raslede. Eller noget ligne.
Hun kiggede selv rundt omkring, mere som en kat, end som en pige. Hun kunne ikke lige at der var nogen, der kunne se hende, imens hun ikke kunne se dem. Så hun kunne gøre to ting. det ene er at hun kunne går tilbage til sovesalen. Eller også kunne hun finde ud af om der var noget, ikke ej. End er hun dum, eller også.... Ja, ellers så er hun meget dum. For hun valgte det sidste, og gik hen til det sted, hvor hun tror hun hørt lyden fra.

Han sad der og trak forsigtigt sine nåle frem fra sine inderlommer i skjorten... De glimtede skarpt i månens og lynenes lys... De glimtede mens han stak den ene af dem igennem sin egen arm, og bare lagde hovedet bagud og sukkede nydende men med en svag antydning af smerte i det også... Han havde ikke lagt mærke til hende og gav hende slet ingen opmærksomhed og var sådan set ligeglad med hende, mens han stak en nål mere igennem armen... De var lange nok til at stikke 5-10 cm ud af hans arm i begge ender...

Han trak så den første ud igen, og slikkede bare blodet af den...

Nefertari troede i starten at det var nogle små knive han havde i hånden, men et lyn afsørede at det var nåle han havde i hånden. Hvorfor har han nåle? Og kort tid efter viste han også selv hvorfor han havde de nåle. Nefertari, der selv hadet at folk kigger på en, selvom de ikke skulle. Så hun drejede om på hælen, og begyndte at går. Men hun nåede ikke ret langt, på grund af en rod der stak op af jorden. Så Nefertari landede, så langt hun, ned på jorden, og fik jord og mudder over det hele på sig.

Han stak nålene tilbage i inderlommerne og gik så hen til der hvor hun var faldet... Den ene nål sad stadig i armen på ham den arm som han rakte frem for at hjælpe hende op... Han var ligeglad med om andre folk så den slags...

''Her... Op med dig...''

Han stod bare klar til at hjælpe hende op... Mens han kunne mærke blodet løbe ned af hans arm, og dryppede ned på jorden... Han reagerede dog ikke på det rigtigt...

Nefertari kiggede op på fyren, hvorefter på hans hånd, som han rakte hende. Hun så ikke nålen der var i hans arm, og hvis hun så den, var hun også ligeglad med det.
Hun tog i mod hans hånd og trak sig op af stå. "Mange tak for det" og selvom hun mente det, behøvede han ikke havde at gøre det. Men hun var på en måde glad for han gjort det. Hun kiggede ned af sig, alt ved hende var indsmurt i mudder, hendes tøj, hår og selv hendes ansigt var indsmurt. "Jeg har aldrig set bedre ud," sagde Nefertari og grinte af det.

Han grinede bare med ehnde da hun talte, og lod så bare armen hænge slapt ned af siden på sig selv... Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved sig selv eller hvordan han skulle få det bedre med sig selv... HAn smilede svagt til hende...

''Ja det kan jeg ikke sige noget om da jeg ikke rigtigt har set dig før...''

Han smilede bare og forsøgte at være så venlig overfor hende som det var muligt for ham...

Nefertari nikkede som svar, "det kan du har ret i." Hun kiggede på ned af sig selv igen. Der var ikke rigtigt noget hun kunne gøre med tøjet og håret, men hun kunne tag noget af mudderet fra ansigtet. "Måske får du muligheden får at se hvordan jeg ser ud en gang... uden mudder, selvfølglig." Sagde hun.
Et kæmpe lyn oplydte himlen efterfulgt af et næsten øredøvende brag, derefter begyndte der at regne. "Måske er muligheden der nu," hun kiggede op og smilede af de første regndråber ramte hendes ansigt.

Han var ikke sikker på hvad han skulle svare hende på de ting hun sagde... Men det var vel ikke så skidt endda? Nej det tænkte han at det ikke var, han forsøgte denne gang at være lidt mere openminded og lade være med kun at se det sorte...

''Ja... Det kan jo tænkes...''

Han smilede nogenlunde venligt til hende... Han forsøgte virkelig at virke venlig... Han lagde så mærke til sin nål, som han lige trak ud og slikkede af...

''Undskyld...''

"For hvad da?" Hun så på han, og så at han trak og slikkede en nål af, som han åbenbart havde i armen. Nefertari smilte varmt til han, som var hendes første varme, her på skolen. "Hvis det er det," Nefeertari pegede på nålen. "Har jeg set noget der var værre end det. Meget værre," tilføjet hun. Han virkede til at være sød nok, og venligt på sin egen måde.
Nu regne der mere kraftig og snart var det meste at mudderet på hende væk, men der var noget tilbage endnu.

Han smilede bare til hende over at hun ikke tog sig af det, men det var nu ikke selve nålen men mere det at nu havde hun også blod på sig...

''Det var mere blodet på min arm som du tog fat i.''

Han smilede til hende... Han grinede lidt over det med regnen... Det var så behageligt at blive total gennemblødt... Han elskede den følelse...

''Hvad lavede du her ude?''

Hun rynkede panden og kiggede ned på sin arm, hvor der virkelig var kommet blod på. "Det havde jeg ikke en gang set." Nefertari trak skuldrene, det var jo bare blod, hun har mange gang haft både sit eget og andres blod på sig.
Månen var kommet frem bag nogle skyer, så dens lys, lyse det meste af gårdspladsen op. Men det regnede stadigvæk.
Nefertari fjernede noget hår som som var kommet over hendes øjne. "Hvis jeg skal være ærlig. Aner jeg det ikke."