En stille aften

"Okay, hvem bor du på værelse med?" Ciel tænkte lidt på, hvor besværligt det egentligt var, at folk på skolen ikke havde enkeltværelser. Så ville der være en mindre, der lev påvirket, når en yngling ikke kunne klare forvandlingen.
"Jeg gik faktisk og overvejede at smutte ned i fægtesalen ... Fægter du?" Han smilede skævt og mødte kort hans blik, men den irritation han så, gjorde ham bare endnu mere utryg ved det.

// Min krea er pænt død ... Den veder nok snart tilbage >.< Håber jeg ...

Laurence trak lidt på smilebåndet over den anden ,, Lige pt. bor jeg alene. Min tidligere værelseskammerat er blevet rykket til et andets Nattens hus. Vist nok i Rusland.. " han rynkede kort eftertænksomt på brynene men så så igen på den anden, med sit skæve smil tegnet på læberne.
Laurence så lidt på den anden; fægtning. Det havde han ikke ligefrem forestillet sig med den anden, men ja; hvorfor ikke. ,, Hvis jeg skal være ærlig har jeg aldrig forsøgt. Jeg tror jeg er for højrøvet til at ville blive slagtet af en eller anden.. " han trak skævt på smilebåndet ,, Jeg er blind på det ene øje, så det med at bedømme hvor ting præcist er, er ikke altid min stærke side. " han trak lidt på smilebåndet over sig selv, gamle uheldige minder dog sluttede den hurtigt inden Laurence hurtigt sagde ,, Det er medfødt. " det sidste blev sagt for den anden ikke skulle stå der og havde totalt medfølelse med ham eller være totalt: ej, hvad er der sket? hvordan er det? Var det ikke underligt? For ja, han har aldrig prøvet andet, så sådan er det jo bare.

// aw ): krydser fingre for dig.

Han smilede svagt, da Laurence sagde, at han var for højrøvet for det. Det var måske ikke noget positvit at sige, om sig selv, men Ciel måtte indrømme at han virkelig havde respekt for ham. Laurence var tilsyneladende kun ærlig og sagde bare hvad han tænkte. Det var noget mange mennesker, ynglinge og vampyr ikke var i stand til.
"Hvad dyrker du så af sport?" Han smilede skævt, men det falmede lidt, da den anden fortalte, at han var blind på det ene øje ... Han åbnede munden for at spørge, hvordan det var sket, men den anden nåede at stoppe ham, med hans forklaring. Han nikkede bare kort og lukkede munden igen, så han ikke skulle stå og ligne en døende fisk.
"Men når det er medfødt og ikke påvirker dig ... Kan jeg så ikke lokke dig til at fægte?" Han smilede skævt og grinede lidt. Det var måske ikke en fair kamp, men det ville være sjovt.

// undskyld jeg først svarer nu. Har bare ikke haft noget som helst overskud, eftersom jeg flyttede i egen lejlighed her d. 1 December :c håber du kan tilgive mig
Laurence betragtede bare kort den anden; ventende men rolig. Han trak let på smilebåndet over den andens spørgsmål ,, Jeg løber, træner lidt: muskler og smidighed. Jeg er ikke så meget et 'sports' menneske, mere.. Kreativt. " han kneb kort øjnene sammen, smilende og kort overvejende, inden han kom med et svagt lille grin over den andens reaktion til at han var blind. Han lignede lidt en fisk; hvilket egentligt ikke var særligt charmerende.
Hans grin stoppede dog brat ved den andens spørgsmål; det var ret uventet på en eller anden måde ,, Du kan godt lokke mig.. Men du må enten give mig en chance eller kunne tage benene på nakken hvis mit temperament løbe af med mig.. " han trak skævt, kort usikkert, på læben mens han så på den anden, en smule afventende på hans reaktion.

// Min krea virker ikke for tiden ... Så jeg tilgiver dig, hvis du kan tilgive et dårligt svar xD Jeg skal lige i gang igen ... //

"Kreativ? Hvordan kreativ? Altså, maler du eller ... " Han lagde hovedet på skrå og rynkede lidt på brynene. Det eneste 'kreative' Ciel som sådan syntes om, var skuespil, men han var i tvivl om det mon kunne tælle.
Da den anden nævnte et slemt temprament, afskrækkede det Ciel ret så meget. Han ville gerne have trkket dit tilbud tilbage, og dog ikke ... Han ville tage enhver chance for at fægte. Temprament eller ej, det kunne være han var heldig og den anden knne holde sig i skindet.
"Jeg tror nu nok, jeg skal klare mig," grinede han lidt med hovedet på skrå. Han ville normalvis have givet den anden en chance, fordi han var halvblind, men at han var født med det, stoppede ham. Der var jo ikke rigtig noget anderledes ved den lyshårede. Han var jo vant til, blot at se med et enkelt øje.

Laurence trak bare lidt på smilebåndet og svarede stille og roligt ,, Jo, ser du; jeg tegner og maler en smule.. Men det nu mest bare i kedsmohed.. Jeg er mere til musik.. " han lod kort blikket glide rundt inden han så på den anden, smilende ,, Du ved, de dybe toner. Bas, kontrabas og sådan.. " at Laurence sang, tog han ikke selv som nogen fantastisk gave; jovist kunne han synge og sang godt. Men det andet var.. sjovere og mere interessant for ham.
'Laurence opdagede den andens tøven i det han indrømmede det med sit temperament; dette fik ham til at falme på en måde i ansigtet. Hans ansigtsudtryk blev fjernt, især i øjnene, men det skæve smil hang stadig svagt på hans læber, han svarede dog let på den andens ord med et lille grin ,, Ja ellers må du vel bare stikke mig ned. " chancen for at Laurences dårlige tabergen ville blive aktiveret var stor, men hvis den anden mere eller mindre stak ham ned som advarsel, kunne han nok godt styre sig selv.

//aw, det helt okay. Bare du er okay ellers, ikke ?

// Jeg kan virkelig ikke få mig selv sparket igang igen ... Undskyld. //